hvor høre jeg til ??

[Deleted]

Hvor høre jeg hjemme

Jack var atter på af veje igen for at finde, sine vener han hadet mindste en og den gammel smed også Jack følte sig spillet Mellem had og godhed rolige kikket han efter sig og gjorder ikke s så meget andet ved det han sukket rolige Jack hadet to muligheder eller det ville sige træ men han var bare ikke sikker på hvad det skulle være Jack gik i gennem skov om røde i sin bjørne skiklse han lindet en vild bjørn rolige trak han hovedet op hovedet for at se et hus mere som stod til at at være forladt han vidste ikke sit levne råd mere hvad han følte den brune pels var mørk han ledte efter spor af Myrina hinden kunne han da i hverfald regne med og stole på jack var blevet meget sky og han holdte sig helst væk fra stiveren af

Stille og rolige stoppede Jack atter op og kikket rundt der var ikke noget af gøre lige pt så han kunne lige så godt lægge sig til at sove i en hule eller noget stille med sine store Poter gik han til en tom hule og snusede rolige til det * her kan jeg vel godt sove for natten * tænke jack stille og rolige stille forvalde han sig tilbage og satte sig ned mens han tændet et lille bål ved siden af jakc kikket tomt ind i ilden og tænke over hvordan han skulle klare alt det her

[Deleted]

Håret var vildt, fødderne bare, natkjolen knælang og lysegul, hendes øjne havde et skræmt og vildt udtryk, og ansigtet fulgte godt med. Hun havde haft mareridt igen og det havde været så levende hun var flygtet i søvne, hun var vågnet væk fra bjerget, ikke helt sikker på hvor pokker hun egentlig var og var sat i løb i ren panik. Tankerne, billederne, fra mødet med Zean, det hang fast, der var mange af den slags væsner her, det vidste hun, det sagde de og hun skulle passe på. Og alene var hun intet, hun kunne intet, hun vidste ikke engang hun var druide. Hendes blik flakkede, pulsen var høj og hun græd som pisket. Dette var der naturligvis en vampyr som havde opfanget, en kvinde, hun var hurtigt ovre hende og med et lå Myrina banket ned i græsset i sin natkjole, kold og bange. Kvinden slikkede sig om munden, inden hun skulle til at bide sig fast i Myrina's hals, og som hun klemte øjnene sammen panisk, bange og skrigende. Hørte hun bladet fra et sværd og væske glide over sig, blod! Hun mærkede så en krop falde tungt over hende, hun åbnede øjnene for at finde den døde vampyr over sig og hendes selv med en knapt så lysegul kjole mere. Manden i mørket grinte ondt og frydende, vampyrjæger var han nok, men hvad vidste hun. Han ville hende egentlig intet ondt, men hun fik kravlet væk fra liget og stormede videre mens hun græd og skreg. Efter noget tid, stoppede hun op og krammede sig ind til et træ, hun hulkede højlydt og bange, inden hun fyldte lungerne og skreg af al kraft.
"ELIJAH!!!!!!!!!!!!! JACK!!!!!!! ELMYRA!!!!! EN ELLER ANDEN!!!!" Hendes stemme var skinger og frygten malet i den.
"Hjælp mig..." Hviskede hun blidt ind mod træet som hun krammede og stod der med lukkede øjne, fyldt af blod, beskidt og lignede et være rod.

[Deleted]

Jack sad stade og og kikket ind i ilden han tænke om Myrina mund hadet det godt de t var svært at fatte der var gået så langtid jack hadet både hørt og følt den smerte som naturen og personeren hadet lidt han huskede stade skringen som han hadet hørt i sit hoved han rystede hovedet lidt og prøvet at slå alle de tanker han hadet ud for det var ved at stige ham til hovdet var det rolige kikket han rundt igen da han tænkte det var sært rolige smilte han han følte ro i sinden og det var faktis rat for en gang skyld han var nok hjemme igen men der manglet ligesom et eller andet og han savnet lidt nærhed fra en eller anden men han sagde det ikke højt til nogle det var også svært at forstå så hvordan skulle han også selv have det det var nu svært det med at blive vosken hvordan kunne det være det var endt så galt han kikket lidt det tab han hadet haft hadet han prøvet at holdde for sig selv jack vidste at hans gud far og senitry skulle gifte om nok ikke så længe men hvornår vidste han ikke og han var også galde for derees veje men så var der heller ikke mere i det han kikket op og lage sig i jorden som var han hadet lagt lidt græne kviste så man ikke fik ondt i jorden mens han hadet lagt to fisk over ilden

[Deleted]

Den tydelige hulken lød igennem skov og krat, hun krammede sig ind mod træet og prøvede at holde sig ved bevidsthed, selvom hun bare havde lyst til at ligge sig til at sove. Måske var det bare et mareridt igen, hun så kort ned af sig sit bryst, blod, over det hele, hun begyndte endnu mere skingert og dybt ulykkeligt at græde. Myrina var ikke i kontakt med sine kræfter, hun vidste jo ikke engang hvad hendes væsen var, hun havde været for lille til at forstå og tiden med hendes forældre og måden hun mistede dem havde hun fortrængt. Hendes øjne blev klemt i, hun knugede sig ind til træet og forsøgte at få ro på. Efter lidt tid, fik hun taget sig sammen, efter hun skældte sig selv ud for at være ynkelig og hjælpeløs. Hun skubbede sig blidt ud fra træet og så op mod himlen, hun måtte op i et træ for at se hvilken vej bjergene var og så måtte hun finde vej tilbage! Det var ikke til at sige hvor langt væk hun egentlig var løbet, men hun følte det var langt og selvom hun var tæt på at opgive, valgte hun at klatre op. Hendes blik så ud over området, bjerget var nemt at se, hun smilede stort og kravlede så forsigtigt ned igen. Hun begyndte at gå med raske skridt i den retning bjerget var, hun sukkede trist og rystede på hovedet, hun håbede virkelig ikke Elmyra blev for sur. Zean skulle ud af hendes hoved snart! Og det kunne ikke gå stærkt nok! Måske hun i hendes mareridt skulle tage kampen op, måske slå sine mareridt på den måde. Han kunne jo ikke røre hende, det havde Elijah lovet hende. Hun gik rask afsted, udmattet, men fast besluttet på at finde hjem igen.

[Deleted]

Jack hørte en hulken og kunne mærke en enagie som han kendt”Myrina” sagde han stille og lage hovet på skrå hvar hun i live hurtigt løb han hinden i møde og kikket efter stede rolige prøvet at lukke øjne oki nu var det på tide at han brugte nogle af sine kræfter regitit han lukket øjne og mærkede ” vis mig hvor hun er ” jack så et billed af hinden hun så bange og bekymret hurtit løbhan i den regtit hvor hun var og der gik heller ikke langtid før han fandt hinden men han ville være sikker hvad lavet hun i nat kjole på denne tid det var koldt og hun ville blive syg meget syg han løb efter hinden lidt men gik stille og rolige med langsomme skridt jack hadet foranderet sig meget og blivet en folt ung mand stille kikket han på hinden og sagde med rystene stemme ” myrina...er det virklige dig ” sagde han stille og rolige han holdte om sit hjerte det gav et hop han hadet trode hun var død eller noget lingen i den stil en tåre faldt ned af ham

[Deleted]

Meget viljefast og beslutsom var hun i sin færd med at komme hjem mod grotten de bosatte sig i. Imandra var blevet et farligt sted at være, alting var i oprør, hun hadet det, bjerget var hvor de kunne være for nu, til alting havde lagt sig igen. Det kom som et mildt chok da Jack pludselig trådte frem, men hun tøvede ikke i to sekunder med at storme ind i hans arme og klynge sig om hans hals som afhang hendes liv af det. Hun gemte sit ansigt mod hans brystkasse, så gav hun ellers efter for tårerne og hendes hulken igen, denne gang lavere grundet mødet med hans brystkasse, hun var dybt ulykkelig og rystet over hvordan hendes nat havde udfoldet sig. Alt det blod som var på hendes natkjole, samt noget af hendes hud, hun var beskidt og så i det hele taget farlig ud. Hun var dog mere tryg nu, for Jack var der og vigtigere end det, han var okay trods alt som var sket i de forskellige lande. Men hvad pokker lavede han dog her?! Vidste han ikke hvor farligt det var? Det gjorde hun desværre, og havde hun selv valgt, var hun slet ikke her ude, hun havde lært ikke at gå ud om natten siden den gang med Zean. Hun begyndte at ryste og mærke at hun egentlig frøs, mest fordi hun var træt og udmattet, de havde klaret sig igennem værre tider med hensyn til vejret. Klædt i lige så lidt. Også i bare fødder. Lige der var hendes immunforsvar stærkt, af at have levet uden nogen form for luksus.

[Deleted]

Jack mærkede varmen komme i sig som hun altid gav ham han Kmallret sig ind til hinden med nolge tåre tildene ned af sig rolige løfte han hindens hage og gav hinden Enkel kys på hindens læber og bare holdet om hinden ” jeg troede jeg hadet miste dig som jeg har miste min andre venner ” sagde han stille kappen lukket om hinden bare mærke hinden tæt på sig igen var en god ting måske de kunne finde et tomt hus de kunne være i der var et ikke så langt væk her fra han lod hinden få pusten igen og lage armen om hinden der var sket noget med hinden det vidste han han sukket rolige ” jeg har ledt efter dig overalt ” sagde han med lidt rystede stemme han hadet stae ondt for piske slagen på rykken men han sagde ikke noget lige nu han nød det her ” kom du skal have noget varme og det kan kun gå for hurtit ” sagde han stille og rolige og gik rolige med hinden han smilte og gav et kys igen på kinden stille mens han lage kappen om hidnen han kunne bare forvalde sig til en bjørn der kunne holde varmen han satte sig rolige ned så hun kunne sidde op hos sig

[Deleted]

Kysset på munden var noget som måtte overraske hende, hun blinkede et par gange forvirret med øjnene, hun smilte svagt og puttede sig ind til ham igen. Han var nok bare glad og overrasket. Her stod hun lidt inden hun valgte at sige noget, selvom det kunne være svært at forstå hende helt, stemmen bævede helt, hun var stadig bange og skræmt fra vid og sans.
"Nej, Elmyra og Elijah har passet godt på mig, vi flygtede så snart tingene gik galt." Hviskede hun stille, næsten lydløst. Hun kunne mærke hvor træt hun egentlig var med varmen fra ham af, hun sukkede lidt og kunne næsten falde i søvn, lige her i hans arme. At han havde ledt efter hende kom bag på hende, det skulle han ikke have gjort, han skulle holde sig sikker i Procias. Et lille smil hvilede dog på hendes læber, hvor var det godt at være hos ham igen, han var jo det tætteste hun kom på familie og hun elskede ham så højt. Der havde været et frygteligt savn, og det var en smule overvældende at se ham igen faktisk. Hun sagde ikke mere, hun følte ikke hun havde energien til at bevæge læberne, hun lod ham i stedet bare hjælpe sig på vej til det sted han ønskede at tage hende. Lige nu ville hun gøre alt for et varmt ildsted, et tæppe at sove med, og så en lang række timers søvn.

[Deleted]

Jack løb still af sted og kom til et lille hus det var ikke rat stort men der beder ind ignen ting han sukket rolige. Han prøvet ikke at tænke på for mage ting for hvad skulle han dog kunne gøre ved det rolige. kikket han op på hinden med et varmt smil på læben tingen, hadet ikke været godt for jack i. langtid men efter han var rejst rundt på enge hånd så var tingen begyndt at .at gå glat igen han. Han kikket dog lidt ned han hadet miste meget og han ,hadet også ,miste den han elskede til sin gudfar han gøs ved tanken om at de hadet fundet sammen. den rasiske konge han ville ikke sætte sin ben i den jord igen , efter en god ride tyr eller løbe tur kom de der også han forvaldet sig stille og rolige mens han løfte Maryna op i sine arme. Og gik ind med hinden for så at tænde noget lys op han hadet savnet hinden meget måske for meget

[Deleted]

Uviden om hvad der egentlig havde været sket med ham, døsede hun næsten helt hen på turen, hun var bare så træt! Hendes øjne blinkede dog et par gange da de var fremme, hun så sig lidt rundt og bemærkede han løftede hende ind, hun krammede sig ind til ham og nussede sin næse hen af hans hals, inden hun kvalte et gab ind mod den. Et dybt suk forlod hende, hun var så udmattet. Myrina kom til at tænke på hans elverkæreste, hun ville spørger ind til det hele, men først, hvile. Og så trængte hun virkelig til at få den blodige natkjole af, samt få vasket blodet af sig. Bare et bad i det hele taget ville være rart! Hun valgte at forlade ham kort for at se sig om, hun fandt en gammel aflagt hullet skjorte, men den gik an. Hendes trusser var heldigvis foruden blodet, så dem kunne hun sagtens beholde på. Som da de var børn, smed hun bare natkjole og stod kun i trusser med bar overkrop, hendes bryster strittede fint da det jo var rimelig koldt! Hun så sig om, før hun stak hovedet ud for at finde en brønd, hun fik hentet noget vand og kom ind igen, fandt en klud og begyndte at vaske sig. Det kolde vand fik hende kort til at hvine, nu var hun da i hvert fald mere vågen!
"Du burde ikke være kommet Jack, tænk hvis der var sket dig noget, jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv!" Lød det så roligt fra hende, hun var begyndt at slappe mere af, det hjalp at få blodet vasket af sig. Da hun var næsten færdig, sukkede hun roligt og smed kluden i vandet for at stille det væk. Natkjolen fra før var ødelagt, så den valgte hun at kaste væk også, hun ville ikke se på det.

[Deleted]

Jack rømde lidt og men det forsvandt hurtit igen stille så han ned af sig selv ” jeg har kun dig ” sagde han så stille og rolige han vidste ikke hvad han skulle stille op det var svært men det var sandt rolige satte han sig ned på sengen og holdte om sit hjerte rolige ” jeg følte det helle...jeg følte sogen og lidens det.....det som om jeg er mere ” sagde han stille og så op mod hinden med et stille smil på læben ” men jeg kan ikke lig hvad der sker med mig og jeg er bange ” han kikket ned mod de lidt hal gammel gulv og så på sine hændere de ting han hadet gjort med sine enver uden at være vågen til det ” jeg ved kun min far var vogter af skoven men jeg ved ikke hvordan man styre dem sådan ” sagde han stille og rolige igen for det var sandt han lukket øjnen stille i måske var det for meget at snakke om lige nu men han hadet sådan brug for at få det ud på en eller anden måde at hun gik rundt sådan gjorder ham enlige ikke noget

[Deleted]

Forsigtigt trak hun i den gamle skjorte, der hun lige dækkede hendes balder, ærmerne var alt for lange, og hun så ret kær ud med det pjusket hår og den for store skjorte. Hendes blik hvilede på ham, hun gik mod ham, satte sig foran ham på sine nøgne knæ og holdte hans hænder blidt i sine. Det varme milde blik i hendes øjne søgte hans.
"Jeg vil altid være der Jack, altid, også selvom jeg har været langt væk. Så er jeg altid lige til at finde i dine minder og i dit hjerte." Trøstede hun blidt, det var hårdt at se ham sådan, hun lyttede til hans ord. Det virkede til der var sket så meget i hans liv, hun blev bekymret for hvad der var sket. Hvis hun var den eneste han havde, betød det vel også han havde mistet sin elverveninde? Det gjorde hende virkelig ondt af høre. Hendes hånd gled op mod hans kind, hendes tommel nussede den forsigtigt.
"Du skal nok komme igennem det Jack, det er jeg sikker på. Du har jo været stærk nok til at overleve uden voksne sammen med mig, vi to er et par figthere. Bare rolig, alting skal nok løse sig." Lød det blidt fra hende, hun sendte ham et opmuntrende smil og kørte sin hånd op igennem hans hår i stedet for at nusse ham blidt. Så rejste hun sig for at læne sig ind over ham og give ham et kram. Hun ville ønske hun kunne gøre mere end at opmuntre ham med ord og kram, men hun havde intet andet at tilbyde.

[Deleted]

Jack rødmet lidt og krammet hinden ind til sig hvad skulle han gøre han kunne ikke gøre andet stille nusset han hindens bare ryg lidt og kysset hindens kindt . Han ville ikke miste hinden igen rolige kikket han i hindens øjne der var varmt blik i dem og han nød det hun gjorder nu hadet han kun hinden han ville ikke fortelle hvordan han hadet miste sin elverpige men han var klar over at kun maryna var den som kunne berolige hinden stille og rolige lukket han øjne og mærkede varmen fra hinden og kaminen han hadet savnet det her meget måske skulle de bare få sig et liv sammen men det var jo ikke sådan hun følte lige nu men jack ville ikke bringe det på banen i nu han nusset hinden lidt blidt og vidste ikke hvad na skulle gøre eller stille op med sig selv han hadet virkelige brug for en til at holde sig nær og mayna var den eneste lige nu der kunne gøre det hvorfor skulle det også være så for pokkert svært de helle

[Deleted]

Imens hun stod sådan, måtte hun skjule et lille gab, hun var noget så træt og kold, forsigtigt slap hun ham igen, gav hans kind et blidt kys, inden hun valgte at søge efter nogle ting. Hun kom slæbende med en madras fra soveværelset, den var kun til halvanden person, ikke særlig stor, men det gjorde intet, så kunne de holde hinanden varme hvis ilden gik ud. Hvilket den jo nok gjorde på et tidspunkt. Roligt lagde hun den foran ildstedet, for så igen at forsvinde og finde tæpper, samt lidt puder til dem. Hun lagde sig ned på madrassen, længst fra ilden, så han kunne passe den hvis han vågnede. Selv vidste hun at der ville gå en del timer før hun ville vågne igen. Roligt klappede hun på madrassen.
"Lad os få noget søvn, så kan vi indhente noget af det tabte i morgen." Hendes stemme var stille og rolig, hun gabte igen, denne gang højt og tydeligt, inden hun valgte at hvile hovedet mod puden. Søvnen var så tiltrængt, at med det samme han havde lagt sig og var hende nær, ville hun falde i en dyb søvn.

[Deleted]

Jack vendte hovedet da han så maryna tag en madras ned han rystede stille på hovedet og rejstes sig for at smide trøjen man kunne nu se han hadet forbindingen på. Kroppen han sukket lidt og ømmet isg også lidt da han lage sig ned mod hinden jack lage armen om hinden og bare krammet hinden ind til sig han ville ikke give slip på maryna igen ikke lige med det samme han kunne mærke kulden ude for det var både rat men også koldt, han hadet Virklede at Være ude når det var skide koldt og det sagde han heller ikke noget til hvad skulle han ellers gøre han nusset hindens ryk stille og rolige mens han så lige ud en tåre løb rolige ned af ham han hadet virklige savnet hinden og var bange for at miste mayna igen og det vidste han måske godt et sted jun også hadet gjort han faldt ikke i søvne lige med det samme han tænkte lidt over de ting som hadet været sket med ham og det var vel også nemt at mærke at jack ikke var den samme som før stille lå han bare og følte hindens varme den var ra han lod hinden dog sove da det nok hadet været han sukket rolige dog og faldt stille i søven