Mind vs. Mind

[Deleted]

At dømme ud fra hans smil, så havde han ikke noget imod ideen, hvilket hans ord bekræftede samtidigt med at hans blik mødte hendes. Ligesom ham havde hun også mest arbejdet alene, dog i skjul bag allieret, men tiderne skiftede, og man måtte have nogen i ryggen, for at overleve her i denne verden. Noget hun var begyndt at lære. Heldigvis vidste hun, hvordan man kunne få venner - hvis magien ikke virkede, så virkede kroppen.
Hun sendte ham et sødt smil, da han gik med på aftalen, og hun rakte en slank hånd frem mod ham.
"Så vil jeg se frem til at arbejde sammen med dig, Mr. Felhorne," sagde hun afsluttende, og kunne nu krydse én ting af på listen, der var klaret. Det ville blive interessant, at se hvordan det hele udformede sig. Dog var der bare en lille ting, der skulle sættes på plads med Raine, men det måtte vente, til hun havde ham spundet tættere ind til sig, så hun var sikker på, at han ikke var loyal til Zean.
Derfor udlignede hun ydeligere afstanden mellem hende og Raine ved at træde et par skridt tættere på ham, så de nu stod tæt på hinanden. Godt nok var hun ikke vampyr med en tiltrækningsevne, men hun vidste at man ikke behøvede den slags, hvis bare man var smuk nok, og stod tæt nok på manden. Åh mænd. De var så simple.
"Så Mr. Felhorne. Du er blevet købt af Forsyth. Hvor meget skal der til, for at slå deres beløb?" spurgte hun ham sigende, og lod et par fingre strefje ned over hans ene arm. "Som du siger er manipulation og list naturligt for os. Derved også forræderi. Gad vide, om din loyalitet kan købes af mig?" Hendes smil voksede sig bredere.

[Deleted]

Raines blik faldt på Eriz’ udstrakte hånd, som han efter et par sekunders vurdering trykkede. Ikke havde han nået at tage hendes hånd, før hun udlignede afstanden mellem dem, så hun næsten stod helt op af ham. Et øjenbryn fløj op i panden på ham, men smilet om hans læber voksede sig bredere. Så dette var hendes strategi? Hun kunne ikke påvirke ham mentalt, så hun benyttede sig af sit udseende i stedet? Åh, hun vidste virkelig hvordan hun skulle sno folk om sine fingre!
Hendes ord fik hans blik til først at vende sig mod hendes hånd på hans arm, før han vendte det mod hendes ansigt. Havde det ikke været for hans mentale evner, var han sikker på at han allerede ville være i hendes hule hånd. Selv med hans mentale evner, kunne han mærke hvordan hendes fingre langsomt lukkede sig om ham. Han havde ikke tænkt sig at være endnu en af hendes lakejer.
”Du har ganske ret.” svarede han hende, både som svar til hendes kommentar om at han var blevet købt af Forsyth-parret, såvel som at manipulation, list og forræderi var en naturlig del af deres væsen. Det var selvfølgelig ikke hvad han havde fortalt Zean da han havde talt med ham i baren, og det var heller ikke hvad han havde lovet Macaria under deres møde. Men hvilken mentaldæmon ville han være hvis han faktisk overholdt et løfte af den art Macaria havde bedt ham om? Hun ville ikke være den første han havde vendt sig mod, for den rette pris. ”Det kommer ikke til at blive billigt for dig, fru Salore. Men når jeg ser mig omkring, ser det ikke ud som om penge er et problem for dig og din mand.” Til trods for Eriz’ tilnærmelser, havde Raine ikke glemt det faktum at hun var en gift kvinde. Bedrageri måtte ligge dybt i hendes naturlige instinkter. Det fik kun hans blik til at vandre en anelse mere over hendes ansigt. ”Jeg er sikker på at du kan overtale mig til at være dig loyal.” svarede han endelig. Der havde været en udfordring i hans grålige øjne. ”Hvad tilbyder du?” spurgte han endelig.

[Deleted]

Endnu havde Raine ikke rakt ud efter hende, eller reageret på andre måde end at smile til hende, men hun havde heller ikke regnet med, at det ville blive så nemt. Trods alt kendte han til hvordan man manipulerede, og kunne sikkert se igennem hendes små tricks - ikke at det stoppede hende fra at prøve. Hun havde forført sværere mænd. Alle - specielt mørkvæsner - havde drifter.
Som en anden gentlemand holdte han sit blik rettet mod hendes ansigt, og hun tog muligheden for at fugte de fyldige læber langsomt, så han fik hele showet.
Hvad hun tilbød? Åhhh hvad tilbød hun ikke? Spørgsmålet var, hvordan man skulle købe en mand som Raine. Det var nemt. Bare ved at kaste et blik på ham, kunne hun læse hans person, uden at gå ind i hans sind.
"Jeg kan give dig rigdom og en fast hyre?" forslog hun, og hævede sine hænder, for at rette lidt på hans krave. "Jeg vil snart komme i en position, hvor jeg vil mangle folk omkring mig. Folk, som jeg kan stole på - og jeg stoler kun på folk, som jeg kan købe. Du vil få et job hos mig, hvor du skal være ved min side, som en slags... bodyguard, måske?"
Hendes blik gled op fra sine fingre ved hans krave, for at kigge ham direkte i øjnene, så hun kunne se, hvordan han ville reagere på hendes forslag.
"Du vil være nødt til at være hos mig, det meste af tiden. Beskytte mig. Når jeg er til møder, når jeg sover, når jeg... bader?" Et sødt smil formede sig på hendes læber, og det blev kun bredere.
Godt nok havde hun ikke sine evner, til at plante billederne i hans hoveder, men hun kendte til forførelsens kunst. Hun kendte den rigtig godt.
De lange, slanke fingre faldt fra ham, men ikke uden først at stryge ham flygtigt over halsen. Hendes blik slap ikke hans.

[Deleted]

Om hans manglende reaktioner gik Eriz på eller ej, kunne Raine ikke engang se. Hvis det faktisk var noget der gik hende på, måtte hun være en endnu bedre skuespiller end han selv var. Ikke desto mindre var det tydeligt at hun ikke havde opgivet sin strategi. Han bemærkede hvordan hun vædede læberne, før hun afgav sit svar på hans spørgsmål.
I takt med at hun svarede ham, og hendes hænder gled op for at rette på hans krave, kunne han ikke benægte at smilet om hans læber voksede en anelse bredere. Fast hyre var ikke noget han havde haft før. Som regel blev han hyret til en enkelt opgave, for så aldrig at blive kontaktet igen. Det var skam sket at den samme person havde haft brug for ham flere gange – som regel en rig adelsmand med lidt for mange fjender til at han kunne sove roligt om natten – men aldrig i den kaliber som Eriz stod og tilbød ham. Hendes blik fangede hans, og nok en gang trak han en smule mere på smilebåndet. Hans smil havde næsten strukket sig fra øre til øre på nuværende tidspunkt, og en dæmpet latter lød fra ham.
”En bodyguard? Man skulle tro at en kvinde som dig kunne skille sig af med de fleste ubudne gæster.” Der havde været et drilsk tonefald i hans ord, men så samtidig var der et alvor skjult i det. En kvinde som Eriz var i stand til at beskytte sig selv. Han kunne ikke undgå mistanken om at alt dette var tomme løfter, bare for at få hans hjælp under sin krig.
Hans blik flakkede en smule ned af hende, da hun uddybede hans arbejdsopgaver. Det var tydeligt, at hun havde ment at han skulle lægge mærke til sin tilstedeværelse under hendes bade. Hun var virkelig glad for at bruge sin krop og sit udseende for at få hvad hun ville have. Men Raine ville lyve hvis han påstod at han ikke i et flygtigt øjeblik havde forestillet sig synet. Hendes tilbud lokkede allerede en smule mere. ”Jeg går ud fra det er denne krig du vil have min hjælp i, som får dig i den position hvor du behøver mig?” Det var ikke så meget et spørgsmål som det var en konstatering. Hendes blik havde hvilet på hans siden hun var begyndt at tale. Han var klar over at hun måtte have set hvordan han havde set ned af hende. Der var ikke nogen grund til at forsøge at skjule det. Hans ansigt havde vendt sig i tankefulde folder, inden han nok en gang formede et smil. ”Dit tilbud lyder ikke som noget jeg kan sige nej til. Jeg ville lade en mulighed gå fra mig, hvis jeg gjorde.” svarede han endelig. Hans blik havde igen fundet hendes, og han lagde ansigtet en smule på skakke, og lod et charmerende smil glide over sine læber. ”Jeg går ud fra at beskyttelsen også skal strække sig til din søn og din mand? Hvordan tror du han vil have det med at have mig stående ved din badekarskant?” Hans spørgsmål var blevet fulgt af et udfordrende glimt i de grålige øjne.

[Deleted]

Endelig fik hun en reaktion fra ham, da hans blik kort gled ned over hende. Så var han da ikke fuldkommen immun overfor kvindecharme. Faktisk var hun begyndt at overveje, om det havde været anderledes, hvis hun var en mand? Nogen kunne bedre lide det på den måde, og hun skulle da ikke dømme, hvis det var tilfældet. En kvinde som hende, var ikke vant til, at folk ikke blev påvirket af hendes nærvær.
Da han spurgte ind til stillingen, hævede hun roligt et øjenbryn.
"Mine kræfter går til det mentale, og ikke længere," svarede hun ham, og lagde en hånd på den ene hofte. "Du som lejemorder, vil kunne sætte dig ind i deres tankegang, samt har erfaring med et våben, hvilket jeg ikke har. Desuden kan jeg ikke være opmærksom på mine omgivelser hele tiden. Hvis jeg sidder til et møde, vil jeg skulle koncentrere mig om hvad der bliver sagt, i stedet for hele tiden at scanne mine omgivelser. Der kan du komme til brug også."
Utroligt han ikke selv, havde regnet det ud, men han var trods alt bare en lejemorder. Fattig, slidt og ubarberet. At han vidste noget om politik eller strategi, var alt for meget at kræve af en som ham. Nej... penge var mere hans sprog.
Hun gengældte hans smil, da han tog imod hendes tilbud, og hun bøjede hovedet, for at vise, at hun var taknemmelig for hans svar. Hvis hun havde ham ved sin side, som en bodyguard, ville deres mentale kræfter, være stærkere, plus, at ingen ville kunne komme nær hende med et våben. Selv hvis Marcellus eller Zean, skulle forsøge, at dolke hende i ryggen, ville hun have Raine, til at hjælpe hende. Selv ikke Marcellus' kræfter ville kunne modstå to, stærke mentalister. Det var perfekt.
Ved nævnelsen af Zaine og Rei, tog hun en dyb indånding, og for første gang, kom der en smule tristhed i hendes blik, som dog hurtigt forsvandt, så man kunne undre sig over, om det overhovedet havde været der. Åh Rei.
"Eftersom jeg har hyret dig, kan jeg vel godt, åbne lidt op for dig..." kommenterede hun, og vendte først nu blikket væk fra ham. "... Jeg har planer om at... blive skilt fra min nuværende ægtemand. For vores alle sammens skyld. Dog vil jeg stadigvæk have min søn ved mig. Selvfølgelig vil din beskyttelse, også angå ham. Denne nyhed er mellem dig og mig. Du kan ikke drøfte den med nogen som helst, forstået?" Igen rettede hendes skarpe øjne sig mod ham, for at være sikker på, at han forstod alvoren af det. Hvis Rei fik det her af vide for tidligt, var der ingen tvivl om, at hun ville være i problemer, og deres søn ligeså.

[Deleted]

At hendes evner strækkede sig til det mentale og ikke det fysiske, kom ikke bag på ham på nogen måde. Mere havde han været overrasket over at hendes evner tilsyneladende ikke havde været nok til at holde uønskede væsner på afstand. Men hendes forklaring gav da mening for ham. Politik havde aldrig sagt Raine det store. Han blandede sig ikke ind i den slags. Det var fordelen med hans tilværelse: han kunne fokusere på hvem der tilbød den højeste pris, og det var enden på dén vise. At sætte sig ind i det politiske spil var ikke noget som interesserede ham det mindste. Der var alt for meget bedrageri, selv for hans smag. Det var også derfor han stadig var påpasselig med at stole på Eriz. Hun betalte sig måske til hans loyalitet, men det betød ikke at hun selv ikke kunne finde på at dolke ham i ryggen, hvis hun på et tidspunkt skulle mene at han ikke skulle være brugbar længere.
”Det giver mening. Jeg sørger for din beskyttelse.” sagde han endelig. Våben var ham langt fra ukendt. Hans far havde brugt mange år på at træne ham op i langt de fleste våben, foruden hans mentale kræfter. At forbinde de to for at beskytte Eriz, skulle ikke være et problem.
Hun fortsatte med at fortælle om tilstanden mellem hende og hendes mand. Nok en gang virkede Raine ikke særlig påvirket af informationen. Hun havde ikke givet ham en grund til hvorfor hun ville skilles, og han havde heller ingen intentioner om at spørge. Det var hendes sag. ”Jeg er god til at holde på hemmeligheder. Min beskyttelse kommer til at strække sig til din søn.” fortalte han afklarende. Hendes blik havde været så skarpt, at der ikke kunne være nogen tvivl om hvor meget hun værdsatte sin søns sikkerhed, såvel som at det overbeviste ham om vigtigheden i at holde på denne hemmelighed. Et afvæbnende smil gled over hans læber, og det var denne gang ham der bukkede svagt i nakken, som for at vise at han havde forstået. ”Jeg plejer normalt ikke at tage imod opgaver sådan som den, du har tilbudt mig, fru Salore. Jeg foretrækker at få betalt på forhånd. Men jeg tror jeg vil gøre et undtag i dit tilfælde.” Endnu et charmerende smil gled over hans læber. ”Zean havde ret om dig. Inkluderet hvad han ikke sagde højt.” indskød han med et legende glimt i øjet.

[Deleted]

Ved hans kommentar omkring Zean, kunne hun ikke lade være med at smile smørret. Den kære dæmon vidste åbenbart mere om hende og dødsenglens forhold end det politiske. Det bekymrede hende ikke, så hun lod det ligge, og gengældte bare hans smil.
"Jeg sender bud efter dig, når jeg får brug for dig, og du skal tiltræde din stilling," fortalte hun, uden at kunne være mere specifik. Lige nu var der ikke så meget for ham at gøre, men når hun skulle indtage Imandra, fik hun brug for ham. Både under selve erobringen samt forræderiet mod Zean. Hvad ville Macaria dog ikke sige, når hendes elskede dødsengel ikke vendte hjem, samt at hendes store kærlighed blev gift? Eriz frydede sig, og kunne kun glæde sig til alt hvad fremtiden ville bringe for hende.
"Kald mig Eriz. Jeg vil ikke være Lady Salore lang tid endnu," sagde hun afsluttende, og vendte sig væk fra ham, for at følge ham over til bibliotekets dør. De havde ikke mere at snakke om efter hendes mening, nu hvor deres forhandlinger var på plads. Brikkerne var ved at falde på plads. Nu skulle hun bare sende et brev til Loup, et til Jaqia, og til sidst et til de warlocks, der støttede hende og ikke Kimeya. Alle de breve. Dog for hvert brev, ville hun blive stærkere og mere magtfuld. Endnu en allieret var skrevet på den voksende liste. Hvor var det dog pragtfuldt.
Da hun nåede døren, vendte hun sig mod Raine med et smil spillende i det ene mundvig. Skyggerne dansede over hendes slanke ansigt, så øjnene så dybere ud, end de i virkeligheden var, mens håret næsten slugte lyset omkring sig.
"Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv til mig eller opsøg mig. Du ved, hvor du kan finde mig. Ellers sender jeg bud efter dig, når det bliver tid til at indtræde i din stilling. Lyder det... tilfredsstillende?" spurgte hun, og lænede sig baglæns op af dørkarmen, mens hun betragtede ham.

[Deleted]

Det smørrede smil afslørede kun hvad Raine allerede havde forstået, fra hans korte glimt ind i Zeans hoved. Og det virkede på ingen måde som om at Eriz havde tænkt sig at benægte det, selv om at hun heller ikke bekræftede det – i hvert fald ikke med ord.
Som hun vendte sig fra ham og gik mod døren, fulgte han efter hende. Der var intet mere at diskutere, og de virkede da begge to tilfredse med hvad de havde fået ud af mødet – til trods for den noget vaklende introduktion. Præcis som han havde fulgt hende da hun gik, standsede han da hun gjorde. Hans blik faldt på hende, og han betragtede hende med et eget smil hængende i mundvigen.
”Det lyder tilfredsstillende.” bekræftede han med et legende glimt i øjet. Hvordan hun skulle sende bud efter ham anede han ikke, men han var ikke i tvivl om at Eriz ville have en eller anden metode for at få fat i ham. Mentale væsner fandt altid en eller anden løsning. Mentalt rakte han ud i palæet, indtil han fandt tjeneren som han havde givet sine våben, og fik hende lokket til biblioteksdøren. Der gik intet mindre end nogle sekunder før kvinden med det døde blik dukkede op, og tavst rakte ham sin dolk og kasteknive. Han placerede dem i sit bælte, før han igen rettede sin fulde opmærksomhed mod Eriz, og sendte hende et sidste charmerende smil. ”Jeg ser frem til at høre fra dig, Eriz. Jeg skal nok selv finde vejen ud.” Han smilede sigende, inden han vendte hende ryggen, og forsvandt ned af trapperne der førte til palæets hall, og sendte hende derfra et blik over skulderen. ”Hils Zean fra mig når du ser ham.” sagde han som sin afsked, og bar et sidste smil om læberne før han trak dørene op og forsvandt ud fra palæet.

//out