woodland stroll

[Deleted]

den bløde lugt af græs blæste blidt ind over det store dyr der lå mellem træerne, den strakte sin lange hals og sorte skæl nærmest sugede lyset væk. dens gule øjne så ned på manden der lå og snorkede under dens vinge #du gør det igen Victor# Victor rejste sig lidt op "undskyld gamle dreng" han smilede lidt og rejste sig mere op, hans lange sorte hår var filtret og manglede at blive redt. tog en kam og redte den gennem det en gang # du burde blive klippet# Victor smilede til den store drage og så den lige ind i de klare gule øjne "ved du hvad Altioc, den dag vi fanger en stats fjende så klipper jeg mig igen" han smilede og satte sig op af Altiocs hals og tog noget brød fra en taske og gumlede det i sig. det var blevet hårdt og sejt af at ligge i hans ride taske mere end et par dage. da han havde spist smed han trøjen han havde sovet i og kravlede op til en lav gren af et træ og lod sig hænge i benene og begyndte at tage mave bøjninger på denne måde. han fortræk at træne på den måde efter som det var bedre at kunne træne hvis der var lidt fare, bare for adrenalinen til at pumpe lidt. han smilede lidt mens han hang med hovedet ned og så på Altioc. han fortsatte med at bruge grenen til at tage armløftninger, Altioc snusede sig frem til at finde noget vildt som han kunne spise.

[Aya Keena]

Med rolige skridt gik Aya igennem skoven. Det var en dejlig dag hvor foråret endelig begyndte at tage fat og jagte vinteren bort. Det var dejligt at se hvordan alle træerne og blomsterne begyndte at slå ud på ny. Hun elskede det virkelig. Skoven var bare så smuk på denne årstid. Den lyse kjole sad pænt ind mod hendes krop og over sig havde hun en lidt tyk strikket trøje på som var nok til at holde hende varm i den dejlige summer luft. hendes skridt var lette som hun søgte længere og længere ind i skoven. Hun havde med vilje valgt at søge væk fra slottet på denne dag. Hun ville jo heller ikke sidde lårene af Carlisle selvom hun var fristet til det. Der var stadig mere hun gerne ville vide omkring sig selv. Hun kendte sit navn, hendes race men der var stadig så mange ukendte ting fra hendes forrige liv som hun ønskede af vide. Hun sukkede stille men begyndte så at smile igen. Ingen sure miner på denne dag. Der skulle kunne være lykke og glæde. Det andet gad hun bare ikke. Hun kørte en hånd igennem det lange røde hår som han løft ned over hendes skuldre. På sin færd begyndte hun let at nynne. hun regnede ikke med at der var andre i nærheden så hvem skulle høre hende her inde midt i skoven? Hun stoppede af da hun nåede en lille plet i skovbunden som var fyldt med forårs blomster. Hun satte sig på hug og kiggede på dem med et lille smil. Normalt var hun ikke meget for at plukke fine blomster men i sag kunne det vel umuligt gøre noget? Forsigtigt plukkede hun en lidt stor en med hvide blade. Hun løftede den op til næsten og duftede. Den duftede fantastisk. Hun blev siddende sådan lidt og nynnede videre. Det her var da bare en dejlig dag.

[Deleted]

han kravlede ned fra træet og tog sin trefork frem og svang den lidt utålmodigt rundt, han havde lyst til lidt action, hele dagen var brugt på at hvile og træne en gang i mellem og han var ved at blive restløs "jeg tager en tur i skoven, jeg keder mig for meget her" han smilede til Altioc og lod sin tre fork side i jorden mens han gik ud i skovem. han smilede til sig selv og snusede ind for at får de sidste par dufte ind før mørket faldt på. han gik lidt længere ind i skoven da han kom til en lysning hvor nogen stod og plukkede blomster, en kvinde, meget smuk. han gik lidt tættere på lysningen, der var stadig lidt lys tilbage i skoven før det blev helt mørkt han kunne se hende endnu, han gik med rolige skridt ud i lysningen " godaften, jeg vidste ikke der var mange andre her i skoven om natten" han smilede til hende og samlede selv blidt en blomst op og gav den til hende "jeg er Victor, og hvem har jeg så fornøjelsen at snakke med på så smuk en aften" han gav hende det bedste smil han kunne, han var ikke normalt vandt til at snakke med kvinder af nogen anden art end dem han fangede ind for at få sin løn, lige nu var han på en form for selv valgt ferie, han ville ikke tage nogle dusøre mens han var i Procias.

[Aya Keena]

At aftenen var ved at falde på havde hun end ikke bemærket. Man kunne vel et sted sige at hun gik lidt i sin egen lille verden. Der var så mange ting som hun gerne ville og så mange ting som hun virkelig ønskede at få styr på. Stadig var der det trængende spørgsmål om hvem hun egentlig var. Sådan som hun var nu var det også sådan som hun havde været det før? Hun vidste det ikke, måske hun skulle spørge næsten gang hun så sin ven? Der var stadig så mange ting som han ikke ville fortælle hende om hendes forrige liv og hun kunne ikke andet end at gisne om hvad der var hændt hende. Hun sukkede stille og pillede ved en blomst i hendes hånd mens hun fortsat nynnede. Det var stadig en smule svært det hele men hun skulle nok komme igennem det. Det var hun helt sikker på.
Det faktum at hun ikke længere var alene bemærkede hun ikke med det samme. Da var faktisk først da han åbnede munden at hun reagerede. Hun havde ikke hørt ham komme og endte med at falde bagover af overraskelse og endte på rumpen nede på jorden. Hendes blå øjne søgte roligt den fremmede som han kom hende nærmere. Hun fornemmede intet ondt væsen i ham så hun slappede en smule mere af. "Godaften? Åh, det er ved at være sent? Jeg havde slet ikke bemærket at dagen var ved at gå på hæld" sagde hun med et let grin og rettede sig en smule op. Han nåede hen til og rakte hende blomsten som hun forsigtigt tog imod. En kraftig rødmen steg i hendes kinder og et lille smil bredte sig på hendes kinder. "Mit navn er Aya. Må jeg spørge hvorfor du befinder dig i skoven på denne tid af dagen?" Nysgerrig havde hun nu altid været og det at møde en fremmed var altid hyggeligt. Sandt at sige have hun ikke mange bekendtskaber så det ville da være rart med nogen nye.

[Deleted]

Victor smilede bare og satte sig blandt blomsterne og tog et snus af dem, de var friske i deres lugt så det kilrede i hans næse. han så op da hun spurgte "jeg er her på ferie selvfølgelig" han smilede til hende og så på hendes røde hår, der sad en blomst i det, hun mindede ham lidt om et lille barn på en måde: meget uskyldigt. han så på hende med et smil "men nok om mig, hvad laver en køn pige som dig her ude i skoven" han smilede lidt og lagde sig tilbage blandt blomsterne så hans hoved forsvandt mellem dem, resten af hans krop stak lidt ud da det var højere og bredere. han smilede til hende og nød lugten af blomster. det havde været lang tid siden han sidst havde haft en ferie efter som han havde altid problemer med at folk ikke lod ham være. enten var der noget de ville have gjort eller også kom de efter ham på grund af noget som han havde gjort tidligere mod nogle familie medlemmer eller noget i den stil. han havde selv ikke snakket med sin bror i flere år men tænkte på at gøre det hver dag. han sukkede lidt og så sig rundt "det er ved at blive mørkt er det ikke han var begyndt at kunne se stjerner over sig og solens sidste stråler forsvandt bag bjergtoppe.

[Aya Keena]

Hendes blik hvilede roligt på hans skikkelse som han satte sig ned i blomsterne. Han var på ferie? Nysgerrig måtte hun da være. Hvorfor tage på ferie hertil? Hun var da sikker på at der var andre langt sikre steder at være lige for tiden. Hovedet søgte let på sned og et lille smil bredte sig på hendes læber. "Hvilket land er du fra siden Procias er dit feriested?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville ikke bare tale om krig og kamp. Ikke før hun vidste noget mere om den fremmede. Man kunne vel et sted aldrig vide i disse tider hvem man kunne stole på og hvem man ikke kunne stole på. Aya var noget af det mest uskyldige som man kunne støde på. Hun var sød, rolig og kærlig, god som dagen var lang. Hun elskede at snakke med andre mennesker og det var også derfor hun blev siddende der ved ham. Det var nok ikke mange der havde den tiltro til fremmede længere. Det at han kaldte hende smuk fik hende til at rødme og genert faldt hendes blik ned på blomsten i hendes hånd som hun havde fået af ham. "Jeg var blot ude at gå en tur på denne dejlige dag. Den Procianske skov er så smuk på denne årstid." Hun smilede roligt som hun betragtede blomsten. Hun sendte ham et forsigtigt blik som han næsten forsvandt ned i blomsterne. Et lille fnis undslap hende. Han gemte sig jo næsten helt væk som han lå der. Let bed hun sig i læben og betragtede ham. Hun var rigtig nysgerrig. Gad vide hvad han var for en.