Just a bite!

[Deleted]

Støn måtte søge over Crysanias læber, som hun mærkede hver og en af Carmines berøringer. Elektrisk måtte blodet i hende helt forekomme, som dette måtte vække alle hendes sanser på ny! For en normal person havde al dette vel være for meget, som hun allerede havde været sin mand tæt og for ikke mere end 5 minutter siden. Dog ville hun aldrig kunne få nok af sin mand! Ikke sådan som han var i stand til at få hendes begær til at flyde over! Armene lod hun slynges om hans hals, som hun lod sig løfte oven på hans skød igen. Tilfredst trak hun på smilebåndet ved hans rosende ord, inden et støn igen måtte slippe over hendes fyldige læber, som han legede med hendes øreflip. Neglende lod hun markerende søge ned i hans nakke, som det var tvivlsomt, hvor længe hun kunne holde sig tilbage! ”Jeg vil se på det, min kære,” svarede hun ærligt. Dog måtte det vente, som hende og Carmine tydeligvis ikke var færdige med hinanden endnu. Kælent strøg hun sine fingre gennem hans mørkebrune hår. ”Regenten skal nok lægge et visit forbi vor hjem..,” hviskede hun dæmpet. Hovedet lod hun glide på sned, så hun kælent kunne kysse ham på den venstre kæbe. ” Af, hvad jeg kan høre, har hun også brug for en smule adspredelse..” Hovedet lod hun glide til den anden retning, så hun nu kunne kysse hans højre kæbe. ”Der er vidst problemer i det ny indtagene land..” Kælent lod hun sin ene spidse hjørnetand rive hans hud op på halsen, så der blev skabt en flænge i hans perfekte hud. Begærligt nåede hun lige at lade sin tung slikke det og det piblende blod, inden flængen lukkede sig af sig selv igen. Sagligt slap hun et suk. ”Og hvad med dig? ..Hvad skal du sættes til?” spurgte hun i en sensuel hvisken tæt på hans øre, alt imens hun kælent lod sin hånd stryge fra hans brystkasse og videre ned over hans maveregion.

[Deleted]

Som Carmine hørte Crysania stønne af hans behandling, kunne han ikke hindre et veltilfredst smil glide over sine læber. Hvem ville ikke reagere sådan, når man fik sin hustru til at lave sådanne lyde? Og specielt med en hustru som Crysania! At de næsten lige havde været intime sammen spillede ingen rolle for ham, og efter hendes reaktioner at dømme var hun mindst lige så ligeglad med det faktum, som han var det. Det var heller ikke fordi sådan noget aldrig var sket før. Tjenestestaben kunne skrive under på at hertugen og hertuginden ved flere anledninger havde lukket sig inde i et rum optil flere timer af gangen, uden at lægge skjul på deres nydende støn og andre dyriske lyde.
”Det er jeg ikke i tvivl om at hun vil.” svarede han i en kælen hvisken, og sukkede dæmpet da han mærkede hendes fingre søge gennem hans hår. Hendes negles vandring over hans hovedbund sendte en svag gysen gennem ham, men udtrykket i hans ansigt bekræftede tydeligt for hende at han nød det på alle måder.
Crysania havde ret. Manjarno havde ikke rigtig god vind i disse tider, både med terrorister på flugt, og en modstandsgruppe som gjorde tingene besværlige for Macaria og hendes ægtemand. Det var næsten nok til at få et skadefro smil til at vise sig på hans læber, ved tanken på dødsenglen i sådan en situation, men ethvert smil blev erstattet af et dæmpet støn, da han mærkede Crysanias hjørnetand rive i hans hud på halsen. Han lod hende villigt smage hans blod, en handling som kun førte til at Carmine holdt sin hustru tættere ind til sig. Han kunne mærke begæret i hende vokse, og så tæt som de sad op af hinanden nu, var det umuligt at hun ikke kunne mærke det samme i ham. ”Mig? Jeg skal til Paggeija og jage.” svarede han med et grådigt smil mod hende. ”Lokke en dødsengel til mig, og placere vedkommende i min magt indtil jeg får ham eller hende med mig hjem. Hvis jeg gør det tideligt nok, kan vi nå at more os med et nyt bloddyr før Macarias besøg.” Endnu et sigende, grådigt glimt viste sig i de grålige øjne, da han trak Crysania ordentligt ind over sig, så hun igen sad med et ben på hver side af ham. Et sted bag hende hørte han døren blive skubbet op, og den unge elverkvinde trådte indenfor.
”Herre… Frue… Jeg er her med Deres tøj.”
”Læg det fra dig og kom herover.” befalede Carmine, uden at tage blikket fra sin hustru. Lydigt adlød elverkvinden, og trådte om ved deres side. Hun virkede ikke videre påvirket af at se de to nøgne kroppe i sådan en situation. Hun havde set det så mange gange før. ”Giv os din arm.” Lydigt strakte hun armen frem, så hendes fine, blege hud viste sig mellem hans og Crysanias ansigter. Carmines blik havde endnu ikke forladt Crysanias, som han endnu betragtede grådigt. ”Jeg tror vi får brug for mere energi, min egen… Og måske selskab?” spurgte han godmodigt. Det ville ikke være første gang en tjener havde haft en rolle i hans og Crysanias intime lege. Det var selvfølgelig ikke enstydigt med at deres rolle var noget de selv fandt nydelsesværdigt, men hvad betød det vel?

[Deleted]

Det ene ben lod Crysania trækkes over på den anden side af Carmine, så hun igen sad med et ben på hver sin side af ham. Selv måtte hun føle, hvordan det fik begæret i hende til at stige. Især sådan som hun kunne fornemme, hvilken effekt det hele havde på ham! Mere af ham kunne hun også fornemme nu, hvilket også kun måtte pirre hende. Nærmest helt drillende og krævende, begyndte hun derfor at gnide sit eget underliv mod hans, som hun jo kunne mærke, at han ønskede hende igen! ..Og selv havde hun jo aldrig været bleg for en anden runde. ”..men ikke endnu, egen,” hviskede hun dæmpet og krævende. Nej, hun ville bestemt ikke lade ham tage af sted lige nu! Ikke så længe, at hun ikke var færdig med ham. Et mørkt smil søgte over hendes mundvige. ”Men find en stærk og flot dødsengel.. En han,” lød det fra hende. Et skjult agenda kunne man vel godt have, selvom de valgte at føje den nye regent? Der var trods alt en chance for, at Macaria kunne komme tilbage på den rigtige side, hvis først hun fik smag for det. Svagt lod hun sine negle markere sin mands brystkasse, inden hendes mørke blik måtte søge elverkvinden. Køn og lydig var hun. Alt, hvad hende og Carmine kunne forlange af deres stab. Hendes hoved søgte en kende på sned. Føde og selskab ville ikke just skade nogen af dem. Ej heller kunne man sige, at det ville være den første gang, at hende og Carmine kombinerede de to ting. ”Sæt dig ved os,” bad hun i en dæmpet tone, der måtte være fuld af begær. Begær efter blodet, og begær efter det intime. Lydigt tog elverkvinden plads i sofaen ved deres side, hvilket fik Crysania til at række ud efter hende. Ej med tænderne, men med hånden. Ingen tøven var der at finde, som hun roligt måtte gribe om snoren til kjolen. Snoren der måtte sidde i nakken, og den som måtte holde hele kjolen på plads. Let trak hun i den, så stoffet automatisk søgte ned og lagde sig omkring elverkvindens liv. Ej følte hun nogen uro i sit indre omkring dette, og hvorfor skulle hun også gøre det? Carmine lystede måske efter kvindens krop, men det var også det. Han ville ej forlade hende for de kødlige lyster.. Sin ene hånd lod hun glide mod Carmines side, så hun let kunne stryge ham der. Den anden hånd måtte søge kvindens ene bryst, inden hun lænede sig i hendes retning, så hun tilmed kunne plante sit tandsæt i kvindens ene skulder.

[Deleted]

Ligesom Crysania ikke frygtede at han skulle forlade hende for at forfølge et simpelt begær, frygtede heller ikke Carmine det samme fra Crysanias side. Hun havde ofte fundet ham i selskab med en kvinde, lige så vel som han havde fundet hende sammen med en anden mand. Hvor mange ville have set på deres ægteskab som mærkværdigt, ikke bare på grund af deres forhold som bror og søster, men også på hvor letsindigt de kunne se på det faktum at deres mage havde været intim med en anden, ville det være noget som var ganske normalt for de to. Ikke at nogen kvinde på nogen måde kunne måle sig med hans hustru: Crysania var den eneste kvinde han ville give muligheden for at tage kontrollen i sovekammeret, og når sandt skulle siges nød han at se hende i sådan en position. Hun kunne give ham nydelse på en måde ingen anden kvinde kunne – og han arbejdede aktivt for at ingen anden mand nogensinde skulle have en chance for at tage hende fra ham.
Som hun sad over ham og gned sit underliv grådigt mod hans, kunne Carmine ikke holde et dæmpet støn tilbage. Bedre blev det ikke, da han så Crysania sætte tænderne i elverkvindens skulder, og lugten af hendes blod nåede hans næsebor. Hans begær steg i takt med hans sult, og hans hænder fandt Crysanias hofte nok en gang. Hun havde lænet sig mod elveren, og dermed hævet sig en smule over ham. Det havde givet ham nok rum til at vride lidt på sig under hende, inden han langsomt sænkede hende ned over sig igen, og nok en gang fornede deres to kroppe. Endnu et halvkvalt støn forlod hans læber, da han straks efter greb fat i elverens arm, og selv satte sit tandmærke i hendes underarm, og kunne nyde smagen af hendes blod. Med et halvt øre kunne han høre elverkvinden stønne, men om det var i fryd over Crysanias berøring af hendes bryst, eller smerte fra deres bid, eller en kombination af smerte og fryd, kunne han ikke bedømme. Ej heller tænkte han meget over det. De fleste af deres tjenere havde oplevet dette, og i løbet af tiden de ville tilbringe i deres tjenestestab, ville de begynde at hungre følelsen af hans og Crysanias bid, ligeså vel som smagen af deres blod.
”Drik, min kære.” mumlede han til Crysania, inden han igen lukkede læberne om det blødende sår på elverkvindens arm, som han stadig holdt fast i med sin ene hånd. Med den anden holdt han et solidt greb om Crysanias hofte, og begyndte grådigt at hæve og sænke hende over sig atter en gang.

[Deleted]

Grådigt smagte Crysania på elverkvindens varme blod, alt imens hun begærende mærkede hendes brystparti, og mens hendes underliv pirrende måtte søge Carmines. Hårdere måtte hendes tag om elverkvindens bryst også blive - hvilket fik kvinden til at slippe et støn - som hun følte, hvordan Carmine måtte guide hendes krop, så hendes underliv igen blev placeret perfekt ovenpå hans. Svagt fik det hendes krop til at skælve af behag, som hendes krop og sjæl igen måtte føles fuldendt. En lille stime af blod måtte forlade hendes mundvige, som hun forsøgte at drikke, alt imens et støn måtte forlade hendes egne læber, og mens hun fornemmede, hvordan nydelsen placerede sig i hendes eget underliv igen, som Carmine behændigt styrede, hvordan hendes krop krævende gled op og ned. Igen måtte længslen efter hendes mand stige i hende, hvilket fik hendes tænder til at slippe elverkvindens skulder på et øjeblik. Hånden som hun hidtil havde haft på Carmines side, greb nu bestemt om hans mørkebrune lokker, så hun kunne tvinge hans hoved tilbage. Med en begærende snerren pressede hun dernæst sine læber mod hans, så hun kunne tvinge ham ind i et krævende kys. Igen ønskede hun at mærke sin mand! Samtidig begyndte blodet at rende fra elverkvindens skulder, hvilket fik hende til at klynke. Højst sandsynligt af smerte.. Dog havde Crysania ej glemt hende helt endnu. I sit bedre humør måtte hun også være i, for som hun bevægede sit underliv over Carmines, måtte hendes hånd på elverkvinden nu søge længere sydpå, så hendes egne fingre kunne søge op i kvindens skød, hvilket ligeså også måtte sende en overrasket og nydende skælven igennem kvindens krop…

…Hurtigere og mere krævende var Crysanias arbejde med underlivet blevet, som hun efter adskillige minutter igen måtte fornemme, hvordan hun igen var ved at nå ekstasen. Svagere var hendes fingerarbejde dog også blevet, som det var nået så vidt, men hvad fanden? Det var hende der var af betydning og ej elverkvinden. Kvinden skulle blot være glad for, at hun fik noget i det hele taget. Igen spændtes Crysanias krop, som var det en flitsbue, alt imens hendes negle igen måtte søge ind i hans nakkes kød. Igen måtte hun nemlig fornemme, hvordan hun for et splitsekund måtte forsvinde fra tid og sted, som hun syntes at blive overmandet af behag!

[Deleted]

Under hele forløbet havde Carmines fulde opmærksomhed været hvilende på hans hustru, der hun bevægede sig i hans skød, og gang på gang fik presset et frydefuldt støn over hans læber. Hans øjne var gledet i, og han havde boret tænderne dybere ned i elverkvindens kød, og fremtrukket et smertefuldt klynk fra hende, som blandede sig med det nydende støn der fulgte, da Crysanias egen hånd havde søgt sydover, og indtaget hendes krop. Det var berusende, at mærke sin hustru sådan, og samtidig høre en af deres tjenere – en af deres ejendele – komme med sådan en blanding af lyde. Kombineret med smagen af elverkvindens blod i sin mund, kunne Carmine hurtigt mærke hvordan nydelsen boblede op i ham.
En lav snerren forlod ham da Crysania atter en gang greb fat om hans nakke, og trak hans ansigt mod sit i et grådigt kys, han mere end villigt gengældte. Hans hånd slap elverkvindens arm, for i stedet at lægge sig om Crysanias egen nakke, og holde hendes læber trykket mod sine. Som to vilde dyr var de, sådan som de begærligt nappede i hinandens læber, og lod elverkvindens blod flyde mellem deres munde. Blod dryppede mellem deres læber og ned af deres hager, men der var ingen af dem som tog sig synderligt af det, udover at Carmine kunne mærke hvordan det landede på hans brystkasse og dryppede ned over hans mave.

… Som Crysania bevægede sig hurtigere over ham, måtte også Carmine spænde mere og mere i kroppen. Hans muskler blev mere fremtrædende, men det var ikke i et forsøg på at holde sin nydelse tilbage – tværtimod. Han og Crysania havde aldrig gjort det slags, når de blot gav sig hen til deres lyster. Elverkvinden havde han lykkelig glemt alt om, som alt han kunne fokusere på var hans egen og Crysanias kroppe, som nok en gang så ud til at nærme sig det ekstatiske højdepunkt, de begge arbejdede for at opnå. Han mærkede hvordan Crysanias krop spændtes sekundet inden han nåede det samme punkt, og trak hendes krop så tæt ind mod sin som han kunne få hende, og kvalte det dybe brøl som forlod ham, mod hendes læber. Det føltes som om mange sekunder gik, før han langsomt kunne slække sit greb om hende, og igen kunne læne sig tilbage mod sofaens ryglæn. Hans blik hvilede beundrende på sin hustru, hvis krop han kælent begyndte at kærtegne ved at lade sine fingre glide op og ned af hendes sider.
”Gå.” sagde han kortfattet til elverkvinden. Hun gav en kortvarig, klynkende lyd fra sig, før hun rejste sig på skælvende ben, rettede på sit tøj, og langsomt forlod dem. Om hun var blevet tilfredsstillet var Carmine revnende ligegyldig med. Det var fuldstændig uden betydning: det der havde betydning var ham og Crysania. Som de to igen blev efterladt alene, måtte han sende hende et smil der flygtigt blotlagde hans ene hugtand, da han lænede sig op mod hende igen, og brugte læberne til at fange en smule blod fra hendes mundvige. Det smagte altid sødere, når han smagte blod fra sin hustrus krop. ”Det haster ikke at kontakte Macaria endnu. Vi skulle finde ud af detaljerne før vi kontakter hende. Måske kan jeg skaffe en dødsengel og lade ham forstå hvordan forholdene her i vores hjem, før vi sender invitationen.” Han sendte hende et blodigt smil. Det ville være så tilfredsstillende at lade en dødsengel villigt stå til, og lade dem drikke af sit blod. Og der var altid noget underholdende ved at skulle knække en dødsengel, med deres komplekse forhold til smerte.

[Deleted]

At mærke, hvordan Carmine fyldtes med ekstase samtidig som hende selv, måtte i sandhed fylde Crysania med velvære. En egoistisk kvinde var hun ganske vidst under normale omstændigheder, men hendes bror og ægtemand måtte dog være hendes svage punkt. Han var den eneste på denne jord, som hun vægtede ligeså højt som sig selv, og det sagde uden tvivl en del. Som et mættet bæst måtte hun helt se ud i denne stund, som der var hendes saglige gråblå øjne, og hendes blodige fyldige læber og hage. Det blod, som hende og Carmine begærligt havde udvekslet under deres lidenskabelige kys. Langsomt måtte hendes krop også afslappes, som hun mærkede sin mands stærke fingre, men blide strøg over sig. Hendes fokus hvilede nu hundred procent på hendes mands ansigt, hvor hun tog hans beundrende blik i sit. Elverkvindens tilstedeværelse var hende nu igen ligegyldigt, skønt hun endnu sad med to fingre i hendes fugtige indre. Faktisk værdigede hun først kvinden en tanke igen, som Carmine beordrede hende væk, og som hun mærkede, hvordan hendes fingre igen måtte blive frie. Som resultat klynkede kvinden og forståeligt var det vel også, som Crysania vidste, at hun for en stund havde været tæt på. Ligeglad var hun dog selv, som deres kæledyrs nydelse ej spillede den store rolle hos hende. Hvis nogen gjorde dette mod hende, ville hun dog højst sandsynligt slå dem ihjel.. ”Og jeg som troede, at du ønskede at forlyste dig med hende,” kommenterede hun i en drillende hvisken, inden hun pirrende nappede ham i underlæben. Stor havde sandsynligheden dog ikke været for, at hun ville have ladt ham gøre sig færdig med tjeneren. Ikke grundet jalousi, men fordi, at hun selv havde ønsket ham tæt i stunden. Personligt havde hun nemlig intet imod, at han til tider lå med andre. End ikke havde hun et problem med at se det.. Selv kunne hun nemlig godt lide at vide, hvordan andre forgudede, hvad der var hendes. Speciel ville denne tanke uden tvivl falde mange ind, men for hende var det blot en realitet. Nydende sukkede hun, som hun fornemmede, hvordan hans læber fangede det sidste blod på hende. ”Jeg vil vente med invitationen,” svarede hun roligt, alt imens hun blidt strøg ham over håret. ”Det ville som sagt ej heller skade, at den kære dødsengel nåede at forstå, hvordan verdenen hænger sammen. Det burde også give den kære regent noget stof til eftertanke.”

[Deleted]

Carmine sendte hende et roligt smil. Ingen af dem havde gjort noget for at skille deres kroppe ad, som ingen af dem havde travlt med igen at blive adskilt fra den anden. Hvorfor skulle de dog? Det var sådan her, de følte sig mest komplet. Når deres to kroppe, de to halve af én enhed, var ét. Det eneste der kunne være bedre, var hvis de samtidig smagte på hinandens blod, sådan som de så ofte gjorde under akten. Alene tanken sendte et glubsk smil over hans læber.
”Når jeg har valget mellem et kæledyr og min hustru, er det et simpelt valg.” svarede han hende med et charmerende glimt i de grå øjne. Selvfølgelig havde han været med andre kvinder, også i Crysanias selskab, præcis som hun havde med andre mænd. Men det ville altid være hende, han ville søge tilbage til. Det var hende, han hørte til sammen med. Han kunne dog ikke benægte at der var en vis tilfredshed ved at se andre mænd nyde hende, og se hende nyde andre mænd, velvidende at det i sidste ende ville være ham hun kom tilbage til. Hvor mange mænd havde mon ikke fået deres hjerter knust – før hun faktisk havde stukket hånden ind i deres brystkasse og klemt deres hjerte til det stoppede med at slå? Endnu en tanke som fik smilet om hans læber til at vokse sig bredere.
”Jeg vidste du ville forstå.” tilføjede han mildt, og strøg legende sine fingre ned langs hendes sider og ned til hendes hofte. ”Jeg skal nok finde en dødsengel. En stærk mand, med stærkt blod… En som ikke vil lade sig knække så let.” Han blotlagde hugtænderne i et grådigt smil. Det var dem, der var mest tilfredsstillende at nedbryde. Dem der var for stolte, for stædige, eller for idiotiske til at vide hvornår spillet var tabt. At se hvordan de ville klamre sig til en eller anden grund for at blive ved med at gøre modstand. I sidste ende ville de alle give efter.
Uden at deres kroppe blev afskilt, trak han tøjet elverkvinden havde medbragt til sig, og placerede det i Crysanias favn, før han placerede sine hænder mod hendes hofte igen. Han sendte hende et legende smil, inden han bekymringsløst rejste sig op på stående for, og trykkede hendes krop tæt mod sin. ”Men hver ting til sin tid. Vi har haft en lang nat, du og jeg. Tror du ikke det er på tide vi trækker os tilbage til kammeret?” Der havde været en tone i hans ord, som tydeligt havde bekræftet at det ikke var på grund af træthed, at han ville søge tilbage til deres kammer. Blodet de havde drukket og planerne de havde haft – det bidrog kun til at hans hunger efter Crysania var vedvarende.

[Deleted]

Tilfreds måtte Crysanias mine blive ved lyden af hans ord. Faktum var dog også, at hun aldrig ville have ladt ham gøre sig færdig med elverkvinden i nat, da hun selv havde følt lysten til ham. Ganske vidst kunne hun finde behag ved at se ham med en anden kvinde, men ej kunne hun lade ham gøre sig færdig, hvis hun selv følte, at hendes lyst oversteg kæledyrets. Derfor havde det også før hændt, at hun havde hevet en kvinde væk fra ham under deres akt, så hun blot selv kunne træde ind. ”Ej heller kan jeg sige, at jeg ville have ladt det ske,” sagde hun legende, inden hun kælent nappede ham i underlæben. Han var hendes, og derfor kunne hun til hver en tid kræve ham til fordel for en anden. At Carmine agtede at finde dem en stærk mandlig dødsengel, passede hende ligeså udmærket. Dødsenglene trængte nemlig til at forstå deres plads her i livet. Frembrusende var de nemlig lige pludselig blevet efter, at denne Zean Forsyth var kommet til. Zean Forsyth.. Hvad havde denne mand at byde på, siden det havde fået en vampyr til at underkaste sig? Selv forstod hun det ikke. Ej heller burde hun prøve at forstå, som det slet ikke burde ske! Hendes fingrer søgte igennem hans lokker. ”Jeg vil se frem til at møde, hvad du har fundet frem til. Jeg er sikker på, at han nok skal være perfekt,” sagde hun med et dyrisk glimt i øjet. Ligeså civiliseret hende og Carmine kunne være, ligeså stort et bæst kunne de også være. Selv nød hun at fjerne de levendes naturlige behov, for at lade dem tilbage som en tom skal, som udelukket ønskede at behage dem. Det var også, hvad der hændte med deres kæledyr, som de mistede deres naturlige behov til fordel for, hvad hertugen og hertuginden ønskede sig. Deres liv endte nemlig altid med at omkranse sig deres, og det var også noget, som de lærte at nyde. Præcis ligesom elverkvinden. Legende søgte en latter over hendes læber, som Carmine pludselig rejste sig, mens de endnu var forenet. Velvilligt lagde hun benene om hans talje, så hun selv kunne holde sig ind til ham. Nydende måtte små gisp glide over hendes læber, som hun på flere måder kunne mærke, hvordan han måtte begynde at gå. ”Aldrig vil jeg klage over en smule alenetid med min kære mand,” lød det fra hende i en kælen tone.

[Deleted]

Det var ingen overraskelse at Crysania egentlig ikke havde nogen ønsker om at lade ham inkludere elverkvinden i deres akt mere end han havde. Ikke at han ikke havde mærket hende før, og det var bestemt ikke fordi han var bange for at indrømme for Crysania at han havde været i elverkvindens seng – for ingen andre kvinder eller mænd skulle være i hans og hans hustrus seng. Det var en ting, de to for flere årtusinder siden var blevet enige om, da de for første gang havde taget deres søskendeforhold til det næste niveau, og forenet deres kroppe for første gang. Normalt ville han da heller ikke have haft noget imod at fuldføre akten med en anden kvinde end sin hustru, men lige i dette tilfælde, hvor de havde vækket hinandens begær gennem at dele en engel og tanken om at udvide deres magt, kunne der ikke være nogen anden kvinde han ville mærke. Det kunne ikke gøres anderledes.
Et dyrisk smil gled over hans læber ved hendes ord omkring dødsenglen. Åh, han skulle nok finde et godt bloddyr til dem. Én, som ville bruge mange, lange nætter på at gøre modstand. Som ville kæmpe imod. Det ville ikke være den første dødsengel han og Crysania sammen havde fået til at knække. Der var grænser for hvor meget smerte en dødsengel kunne klare, og stadig kalde det nydelsesværdigt og styrkende. Før eller senere ville de blive gale, som om deres sind til sidst ikke kunne håndtere det. Deres sidste dødsengel havde været underholdende – men hans liv havde ikke været langt. Det ville ikke blive nødvendigt for den næste. Så længe han levede sig gennem middagen, var det godt nok.
”Så snart jeg finder én, vil jeg lade dig få lov til at begynde.” fortalte han hende sigende, idet han førte hende med sig ud af døren, der ledte til deres manoirs foyer. Stadig lige så nøgne som den dag de blev født, og uden en skam i livet for nogen af dem. Flere af deres tjenestefolk så på dem idet de passerede, men enten vovede de ikke at løfte blikket nok til at se på deres ansigter, eller så var blandingen af frygt og begær tydeligt i dem. Præcis som det skulle være: Carmine kunne høre det på deres hjerteslag, i takt med at han passerede dem. ”Men det er til en anden tid. Lige nu vil jeg have noget hårdt tiltrængt alenetid med min hustru.” Hans skarpe hjørnetænder blev nok en gang blotlagt i et grådigt smil, da han førte hende med sig op af trapperne til manoirets overetage, hvor deres eget private kammer lå. Med al sandsynlighed ville lyden af deres fælles støn snart fylde palæet endnu en gang.

//out

[Deleted]

Tanken om seksuelle akter, tortur, blod og magt, måtte alt sammen nære Crysanias væsen. Det var, hvad hun levede for. Det var, hvad hendes liv bestod af. Mange som dem var der ikke længere tilbage, men det vigtigste var også, at de endnu var der. De ville altid være der, og altid være sammen. Benene holdt hun let klemt om hans liv, som han førte hende ud af deres dagligstue. Små søde støn måtte forlade hendes let adskilte læber for hvert et skridt, som han tog. Selv følte hun nemlig endnu, hvordan han måtte fylde hendes indre, og som han ej ønskede at skille dem, og som han selvsikkert forbi hver en tjener, kæledyr og bloddyr på deres vej, måtte lysten igen flamme i hende! Den ene hånd placerede hun støttende om hans nakke, hvor hendes lange fingre gravede sig gennem hans mørkebrune hår, mens den anden hånd let rev ham over skulderbladet. ”Jeg vil nyde at lege med ham,” sukkede hun mørkt. ”.. og til sidst vil jeg nyde at fjerne hver en fjer fra hans vinger.” Dødsenglenes mørke vinger.. Deres stolthed. Det at fjerne dødsenglenes vinger var som at fjerne en vampyrs hjørnetænder. Deres allerhelligste eje. Ansigtet lagde hun mod hans hals, som hun pirrende begyndte at nappe i. Aldrig ville hun kunne få nok af at mærke sin mand. Alt imens dette stod på, sansede hun ligeså omgivelserne omkring dem. Både de ængstelige og de begærlige hjertebanken, som deres kroppe passerede huset. Mundvigen trak hun let på, så hendes egne spidse tand kom til syne. Som han fandt alenetiden tiltrængt, fandt hun den mindst ligeså! Selv vidste hun udmærket, hvad det ville betyde, og det var også, hvad der måtte få hendes krop til at flamme op, som hun syntes at være umættelig! Hver en akt med sin mand, måtte hun dog også efterleve, som om det var den sidste, skønt hun bestemt ikke vurderede dem til at blive det. De ville nemlig aldrig skilles, ligeså vel som de ej heller ville skilles fra livet på jorden.

// Out