Cecilaya Lillith M. J. Marvalo

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya | Lillith | M. J. Marvalo

Fulde navn: Cecilaya Lillith Maloya Jaceluck Marvalo

Alder: 2465, men ligner en på omtrendt 23-24

Race: Ild- og Is dæmon

Job: Leder af oprørsgruppen i Imandra

Status: Ugift og ikke i forhold.

Våben: Primært foretrækker Cecilaya at bruge hænderne, hun har slet ikke tåmodighed til at lærer våben at kende, også selvom hun bliver tvunget til det gennem træningen, så selvom hun kan beherske dem, så bruger hun som oftest hendes magiske evner. Hun har desuden en naturlig vharme, og en talegave hun som oftets benytter sig af i visse situationer. Foruden det så har hun altid haft en mere kreativ tankegang, derfor bære hun stort set aldrig nogen former for våben, og i tilfælde af at det skulle blive nødvendigt, tager hun brug af de midler der er omkring hende. Eftersom hun stadig er ung og har meget at lærer, er der dog et våben i form af en trussel, der altid virker, specielt når det kommer til folk i hendes egen alder, som hun ikke ønsker for tætte på. Somme tider er det en hjælp at minde dem om hvem hendes forældre er, og vupti!

Udseende og tøj: Cecilaya har fået langt de fleste træk fra hendes mor udseendes mæssigt, om ikke andet. Hun har en uskyldig mine, bestående af små æblekinder og smilehuller. Hendes kæbeparti er ikke specielt markant, og hendes alder, kunne hun sagtens ligne en der var yngre endnu. Ligesom hendes mor, er hendes øjne en kraftig grøn farve, der ikke er til at tage fejl af. Som oftest bære de altid et drillende glimt, og smiler hun ikke med læberne, så gør hun med øjnene. De mest tydelige træk hun har efter sin far, er den lidt spidse næse, der leder ned til hendes forholdsvis smalle læber, og de forholdsvis udstående ører, hun som oftest dækker ved at have håret hængende frit.

Hendes hår er helt flammerødt og bølger en smule ned over hendes skuldre. Dog har hendes hårde træning, allerede nu sat tydelige spor på hendes udseende. De røde hårstrå er for eksempel, utrolig tørrer og hendes hår er ikke særlig glansfuldt, ikke at det er noget hun tager sig af, det hænger altid frit uanset. Ligeså har hun tilegnet sig sin mors højde. Hun er ganske vidst ikke færdig med at vokse endnu, men hun burde have været højere i hendes alder. Hvad angår kropssbygning, er hun ekstremt smal, mere eller mindre alle steder, hvilket faktisk er noget der til tider genere hende. Dette gør også, at hun på trods af pubertet, endnu ikke har udviklet sig særlig mange former, foruden en ganske lille barm. Dette kan også gøre det umådeligt svært, at finde klæder til hende, de plejer som oftest at få dem skræddersyet.Hun har temmelig mange krav til sit tøj; først og fremmest skal det være mere elegante farver, der vil stå godt til hendes blege hud, desuden skal det være i stand til at dække de mange ar hun bære fra hendes træning allerede, og som hun skammer sig over, og desuden med hendes kropsbygning, skal kjolen også bære en speciel form, korsetter og den slags, er slet ikke en mulighed for hende. I det store og det hele, så ville man ikke kunne gætte hendes sande alder, men istedet konkludere at hun endnu måtte være et barn, hvilket i den grad også irritere hende!

Personlighed: Hvad angår Cecilayas personlighed, bære hun flere klare træk fra sin far, end det som hun gør fra hendes mor. Det skal desuden tilføjes, at hun fik navnet Lilith skænket som mellemnavn af en grund, netop fordi hun allerede som barn opførte sig som djævlens datter. Hun har altid været indehaver af en enorm nysgerrighed, og et begær efter det som mange nok ville kalde, ganske ubrugelig og unødvendig viden. Hun har aldrig været bange for at stille spørgsmål, også selvom det var med henblik på private ting, derfor har hun også altid været den første til at vide noget, for nægter man at give hende svar på hendes spørgsmål, så finder hun selv ud af det, som oftest ved at aflytte samtaler, eller gemme sig i skabene og så videre. Ligenu som hun er i puberteten, raser hendes temperament dog, mere end hvad godt er. Hun er en selvstændig pige, der kender hendes veje, og hun bryder sig ikke om at andre forsøger at pege hende i en anden. Den eneste der formår det, uden at gøre hende direkte rasende, er hendes bror Cedric. Hendes tolerance er normalt lig nul, men når det kommer til hendes bror, så formår han at sætte hende på plads omgående, udelukkende fordi hun ser ekstremt meget op til ham. Hun er samtidig noget af det mest stædige verden før har set, hvilket efterhånden kan kaldes for et direkte familietræk. Oven i alt det er hun dog ekstremt munter af sig, danser rundt med et smil på læberne, som regel er hun altid klar med en lettere kæk kommentar, også når hun burde være seriøs. Hendes koncentration fungere overhovedet ikke, hun kan ikke sidde stille, og hun kan ikke fokusere om de små ting, med mindre det er noget der interessere hende, derfor læser hun også utrolig få bøger, med mindre de er virkelig relevante, lige på det punkt er hende og hendes bror som dag og nat.

Generelt tager hun ikke så tungt på tingene, som sagt er hun umådelig keativ, og skulle tingene få galt, er hun overbevist om at der kan findes en fornuftig løsning, hvilket også er en egenskab, der egner hende som leder. Det at hun ikke tager tingene så tungt, gør også at det er svært at fornærme hende, hvilket hjælper hende til en god selvtillid, der har givet hende en styrke til at opretholde en følelsesmæssig facade, der er umådelig svær at bryde, dermed er det langt sværere at nedbryde hendes sind, eller trænge igennem for den sags skyld. Dette er en fordel, for hende som nyder at begå sig socialt, hun er generelt folkelig, også selvom Dvasias langt fra er det mest sikre land, at være den slags i, og der skal ikke meget til at imponere hende, som alle andre unger piger gælder dette specielt det mandelige køn, som hun er begyndt at finde en hvis interesse i, dermed er hun også temmelig naiv. Hun er verdens største eventyrprinsesse, altid på jagt efter at hendes nysgerrigheds skal mættes, derfor færdes hun frit, og tager gerne en chance, og forsøger at komme ind i for eksempel Procias. Til tider er hun meget overmodig, hvilket til tider bringer hende i problemer, hun er dog naturlig snu, så som oftest lykkedes det hende at snige sig forbi. Hun er en meget varm person, og ikke kun på grund af hendes element, hun er meget præget af følelser specielt for de straffede uskyldige, og til tider kunne det være svært at tro, at det er en dvasianer man har med at gøre, hun er ikke ligeglad. På trods af dette, er hun dog ikke ufarlig. Berøre man punkter der ikke skal berøres, eller direkte vækker hendes vrede, så tøver hun ikke med at slå ihjel.

Helt generelt er hun en livvsglad ung pige, der nyder læreren om livet og hendes omgivelser, og gerne søger farer for at få hendes sult efter den slags. Derfor er hun meget snaksagelig, og ufarlig for de som vælger at tænke sig om en ekstra gang, før de handler..

Fortid: Cecilaya var utrolig nok et planlagt barn. Hendes forældre Faith og Kimeya, så frem til at hun skulle komme til verden, og det var hendes fødsel der faktisk måtte bringe dem sammen om lykken. Hun kom til verden sent om natten. Hendes far Kimeya sad bag ved hendes mor, der lå i enorme smerter. Nathaniel – hendes nuværende gudfar, hjalp hende ud i lyset, hvilket i sig selv tog mange timer. Hun kom til verden næsten en måned for tidligt, hvilket gjorde hendes familie bekymret. Hun var umådelig lille, og sagde næsten ingenting, græd kun når hun var sulten, og sov derefter resten af dagen væk. Allerede et par måneder efter hendes fødsel, blev hun ramt af sygdom, som hendes raceblanding havde forudsaget. Flammen i hendes bryst, skulle blive ved med at brænde, men isen i hende, kæmpede for at bryde den ned, og overtage hende fuldstændig. Særligt hendes mor bekymrede sig, udelukkende fordi at Cecilaya var hendes første og eneste pige ud af 4 fødte børn, derfor frygtede Faith for at hendes kære datter, skulle bære et svagt gen, på trods det altid havde været kvinderne, der var de stærke køn i hendes familie. Nathaniel meddelte dem, at han intet kunne gøre for deres lille prinsesse, men at hendes krop derimod selv skulle acceptere begge hendes sider. Både Faith og Kimeya var ude af sig selv, mens hendes bror Cedric, nærmest blot måtte vente på at hans søster ville kradse af, og så ville han igen have både mor og far for sig selv. Så heldig var han dog ikke.

Efter flere dage med høj feber, og næsten ingen reaktion, fik hun det bedre. Feberen faldt, og hun begyndte for alvor at gale op, selv når hun ikke var utilfreds. Dette var ligeså starten på nogle meget lange år, for hendes familie og alle omkring dem.

Hun voksede hurtigt. Så snart hun lærte at gå, var hun overalt og i alt. Hverken Faith eller Kimeya formåede at holde kontrol på hende, så snart de vendte ryggen til, kunne de forvente at et eller andet blev raseret i mellemtiden. Hendes forældre var på den ene side stolte af hende, på den anden side, så følte de det pinligt, at hun ikke tøvede det mindste med, at finde svar på hendes mange spørgsmål. Det var takket være hende, at familiens ganske få samlede traditioner, enten forløb med megen morskab eller blot med ren irritation. Specielt hendes bror hadede hende som pesten, hun tog meget af alles opmærksomhed, og skubbede derfor ham i baggrunden. Dette gjaldt særligt deres far, der skænkede hans lille prinsesse absolut alt. Cecilaya selv var dog meget interesseret i hendes bror, hun ville gerne lege, og han sad altid bare med snuden i en bog. Når han endelig sagde ja, så snød han med hans magiske evner, som hun ikke selv var i stand til at gøre brug af.

Sådan var det i mange år. Cedric hadede hende, og hun var for godtroende til at kunne se det. Lidt ud af det blå, dukkede der så en anden søster op. Cecilaya forstod at far havde haft en anden en mor, og at det var hans pige. Hun tog glædeligt imod hende, og nød at have en der rent faktisk gerne ville lege med hende. Det var dog en kortvarrig glæde. Nalani – hendes nye søster, begyndte hurtigt at ændre sig. Når mor og far ikke var i nærheden, blev hun grim i munden, og selvom Cedric virkelig forsøgte at beskytte hende, så blev hun ladt ked af det gang på gang. Hun overhørte desuden en samtale mellem hendes forældre, hvor hendes mor udtrykte bekymring for Nalani, men blot fik at vide hun var paranoid. Dagen efter ville Nalani have hende og Cedric med ud. De havde ikke rigtigt et valg. Turen gik ned til søen. Nalani sagde ikke så meget som et ord til dem, under hele turen, og Cecilaya var utryg og knugede hendes kære brors hånd. Ingen af dem turde gå i vandet. Nalani gik for en stund og lod hende og Cedric alene. Da hun kom tilbage, var hun ikke længere alene, men havde en mand med sig. Denne fremmede tog fat om Cecilaya, mens Nalæani greb fat om Cedric. Hun kunne ud af øjenkrogen se, hvordan han blev slæb ud i vandet. Hun begyndte at græde, og glemte næsten den mand der holdt fast om hende. Hun blev smidt ned på jorden, den fremmede gjorde sit, befalmede hende og var hårdhændet. I mellemtiden var det lykkedes Cedric at komme op til hende, tiggede og bad den fremmede om at tage ham istedet. Han dryppede, og gispede efter vejret. Denne fremmede gjorde somCedric bad om, slap hende og lod hende ligge mere eller mindre blottet på den kølige jord, mens han var igang med Cedric. Hun gemte blikket mod jorden, nægtede at se på, hun skammede sig virkelig. Da først det hele var slut, bad Nalani dem om at klæde sig på, hvorefter hun tog dem hjem, som om intet var sket, og fyldte hendes forældre med diverse øjne. Cecilaya var pludselig umådelig stilfærdigt. Hun gemte sig på Cedrics værelse, sov hos ham, og puttede sig ind til hendes bror, der pludselig tog sig ekstremt meget af hende.Han trøstede hende, og hun hjalp ham i badet, efter han var begyndt at frygte vandet. Sådan var det i det der måtte minde om et par år, før Cecilaya, endelig afslørede den store hemmelighed for deres mor, direkte slog Nalani ihjel af ren og skær raceri. Derfor kunne hende og Cedric vokse op i et tryggere miljø, men kun bekymringerne omkring deres forældre, det oftest have deres problemer. Cecilaya fik permanent hjem i drypstenshulerne sammen med sin onkel Jared, som skulle hjælpe med at lærer hende op til at blive en god leder, og eftersom hun var lærenem og opsat på at gøre sine forældre stolte, så lykkedes det faktisk også meget godt i en periode.

Hun mistede både sin bror og sine forældre på tragisk vis. Det betød at hun skulle indtage pladsen som dæmonernes leder i alt for ung en alder. Dæmonerne var ikke tilfredse med dette, og forsøgte at drive hende bort. Et par år efter, blev hun kidnappet af oprørsgruppen i Imandra. Hun var deres fange i lange måneder, frem til hun fik medfølelse for disse mennesker der kæmpede for deres land, og frem for at være deres fange begyndte hun at hjælpe dem så godt hun kunne, velvidende om at dæmonerne alligevel ikke ønskede hende og formentlig ville slå hende ihjel.Deres tillid til hende voksede i sådan en grad at hun til sidst blev udvalgt som deres leder hvilket hun har været siden.

Minder:

- Det tætte forhold til sin far, fordi han på værende tidspunkt var den som tog sig mest og bedst af hende.

- Barndommen med Cedric

- Den grusomme oplevelse med Nalani, som har forvoldt både mentale og fysiske skader, også i deres ældre liv

- Oplæreringen i drypstenshulerne, som tog frygtelig mange år, rigtig meget energi og flere kræfter end hun ofte havde.

- Da hun endelig kunne overtage pladsen som leder, efter alt for mange års træning.

- Tabet af familien

- Kidnappelsen til Imandra

- Hele tiden i Iamndra

Styrker:

+ Selvstændig. Hun lader ikke andre pege hende i andre retninger, fordi hun er overbevist om, at hun træffer det rigtige valg, hun har dog intet imod at lade sig rådfører

+ Hun er svær at nedbryde psykisk, der findes selvfølgelig mange metoder, men eftersom der skal meget til før hun tager noget til sig, giver det lidt sig selv.

+ Hendes magiske evner. Nu er hun blevet trænet siden hun var meget lille, og hun har efterhånden allerede fået godt styr på dette.

+ Hun er en intilligent ung kvinde, der bære på ekstrem meget viden, netop takket være hendes store nysgerrighed.

- Stærke ledergener





Svagheder: - Som enhver anden ung kvinde, er hun naiv og desværre ekstremt let at imponere.

- Hendes bror. Når først han åbner munden makker hun ret uden at stille spørgsmål, dette er desuden i respekt og ikke i frygt.

- Umådelig stædig, hvilket også gør hende meget snæversynet, hun har svært ved at acceptere andre argumenter

- Til tider for nysgerrig, og hun tolerere ikke et nej, dermed går hun også ekstremt mange på nerverne.

- Mænd. Hun synes ganske vidst de er interessante, men i virekligheden er hun bange for dem, specielt de lidt ældre.

- Børn. Hun elsker at omgåes dem, og hun nyder den liv de bringer med sig, men hun er udemærket klar over, at hun ikke vil være i stand til at føde nogen selv.

Kendetegn: De flammerøde lokker og smaragdgrønne øjne.



Tilholdssted: Imandra


Andet? Nej



Signatur: Taylor Swift

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!