Kender jeg dig?

[Deleted]

Inviteret: @elmyra & Kimeya Marvalo 

---

Det var hen på eftermiddagen i New dale og turen fra Paggeija havde været lang. Docuz kom trissende ned af hovedgaden hvor alle de mange boder stadig stod fremme hvor sælgerne gjorde alt for at tiltrække sig opmærksomhed. Docuz så omkring sig og betragtede blot det hele uden egentlig at have nogen forståelse for hvorfor at folk havde så travlt med boderne. Mon der var noget magisk gemt neden under? Boden som Elmyra slæbte ham med hen til var en af de mere sjældne af slagsen. Det var første gang at Docuz havde set den og der stod en masse glasflasker med blodrød væske i, lukket til med en korkprop. Flaskerne kunne vel nok indeholde ca 1ltr. men det som han var mere interesseret i var den duft der hang intenst i luften - blod.
Dugen der hang omkring bordet blokerede for synet til det som stod neden under, men før at Docuz overhovedet nåede at snige sig neden under for at se efter hvad der gemte sig, så fik han hurtigt færden af noget som var langt bedre - et såret væsen. Efter de mange timer sammen med sin bedste ven, Arona, kunne han ikke andet end at gå efter sit instinkt. Han trissede hurtigt væk fra Elmyra helt uden at tænke over det og fulgte færden igennem mængden af mennesker. Ind gennem den første gyde hvor han drejede videre ned om hjørnet og helt ind i en mørk og dunkel baggård. En kat sad indespærret i et bur oven på en masse kasser hvor han slet ikke kunne nå op. Det fik ham til at stå og bare stirre op på dyret indtil han opdagede en slange ligge på lur til at angribe katten. Uden tøven sneg Docuz sig over og tog fat i slangen, der i hvert fald var en halv gang længere end ham selv. Han stærke greb om slangens hals fik den kvalt før han selv opdagede hvad det var sket. Han rev hovedet fra slangen og stod nu med hovedet i den ene hånd og kroppen i den anden. Blodet flød ud fra kroppen på den og sølede hans hænder til. Hovedet smed hans fra sig og tørrede hænderne af på skift i tøjet uden at fortrække en mine.

[Deleted]

Turen fra Paggeija var utrolig lang og især denne gang hvor hun havde haft Docuz med sig. Han var altid så stille derhjemme og dog havde hun fundet ud af at han lyste op når han var i nærheden af Arona. Hun ville helt sikkert tage ham med en anden gang. De to unger passede godt sammen og det var sødt at de var så knyttet selvom de var så langt fra hinanden. Det fik smilet frem på hendes læber. Med rolige skridt gik hun gennem de travle gader i New Dale. Hun havde Docuz i hånden for at han ikke skulle blive væk. Værelset på kroen havde hun allerede sikret dem så nu skulle der ordnes vigtigere ting. Hendes blik faldt på boden med blod. Docuz behøvede det fordi han var en del vampyr så det skulle bare ordnes. Normalt ville hun bare lade ham bide men hans kombination af at være vampyr og dødsengel kunne potentielt gøre det farligt for de andre børn hvis han begyndte at finde nydelse i at bide. De nåede hen til boden og hun slap hans hånd før hun strøg ham over håret og vendte opmærksomheden mod sælgeren.
Hun fik købt et par flasker sådan se havde havde med sig resten af vejen og hun fik dem med. Hun vendte sig mod der var Docuz havde stået før men han var væk. Fortvivlet kiggede hun rundt. Hun kunne ikke se ham. "Docuz?" kaldte hun en smule uroligt mens hun stadig kiggede rundt. Det her skete bare ikke. Han var smuttet mens hun havde handlet. Forbandet! Med en uro i sindet søgte hun højt og lavt efter den lille dreng omkring boden men han var der ikke. Han var bare helt væk. Hun fortsatte med at kalde på ham og som hun kaldte begyndte hendes stemme at blive mere og mere skinger. Hvad nu hvis der var sket ham noget? Tanken var virkelig ikke til at bære! Tårerne begyndte at trille som hun begyndte at gå byen igennem systematisk for at finde den lille dreng som hun havde så kær.

[Kimeya Marvalo]

Folk flyttede sig i takt med at Kimeya kom vandrende ned af gaden. Selv folk i Imandra var kendt med hvilken mand han var, hvad han havde udrettet, og hvad han ikke tøvede med at gøre, dersom de stod i vejen for ham, og det var det som han selv måtte stå fuldkommen fast på i den anden ende. Han kneb øjnene let og fast sammen, som en mand ikke ville flytte sig med det samme. Hvor vovede han!
Lyden af en kvinde som kaldte efter et barn, var ikke nyt. Det skete oftere og oftere i denne her tid, hvilket nok var ganske grotesk. Derfor var han glad for, at han ikke længere havde små børn i sin husstand. Selvom han nu altid havde været glad for dem, så var han bare ikke den som kunne udrette særlig meget med de små størrelser. Han himlede med øjnene. Børn var da alligevel noget, som fanden havde skabt, var det! Hans kappe blafrede efter ham i takt med at han bevægede sig. Det var endnu temmelig koldt i vejret, uden at han egentlig kunne gøre synderlig meget ved det. Det var blot en del af den kolde årstid.. Selv kunne der endnu falde sne, om det var det som skule til.

Kimeya trak vejret dybt. Verdenen var i forvejen lagt i kaos efter at Dvasias havde taget over Manjarno. Selv var det ikke en strid, som han havde haft særlig meget med at gøre, og ikke var det en sag, som han ønskede at blande sig for meget i, hvis han kunne blive fri. Han så selv kun de ting for sig, som han havde at tænke på. For nu var det indtagelsen af Imandra som stod for skud.. Og lige nu, kunne man næsten sige at han var ude for at tjekke den kommende slagmark ud. Ikke at han regnede med, at der ville stå et særligt stor slag om Imandra, men det skulle nok alligevel vise sig, at blive meget interessant, og det passede ham fint. Det var på tide, at folk igen for alvor lærte at frygte hans navn og hans væsen!
Selv stoppede han op, ikke langt fra de mange boder. Ikke at han var der for at handle eller shoppe. Han havde ganske andre ting, at skulle tage sig af i dette foretagende, og han stod fast på, at han nok skulle få tingene, som han ville have dem. Det gjorde han nemlig altid!

[Deleted]

Docuz var altid glad for at eksperimentere og nu var det ikke så lang tid siden at han havde set Arona. Han savnede hende forfærdeligt og det eneste der kunne tage hans opmærksomhed fra det var at flå lemmerne af de stakkels dyr han fandt rundt omkring. Det gjorde ham intet. Det var nok mere beroligende at flå lemmerne af andre væsner end det at sætte sig ned og vente utålmodigt.
Han kiggede lidt på slangen i sine hænder og så hvordan blodet blev ved med at svine ham til. Den hvide hæklede trøje, nu farvet rød med slangens blod, som havde det været intet mindre end håndmaling på et lærred. Han sukkede let og kiggede sig omkring og bemærkede at Elmyra ikke var omkring. Han kiggede først mod udgangen, hvor han var kommet ind fra og luntede straks på vej igen.
Det tog ham ikke lang tid før at han endnu engang stod i åbningen af gyden til den travle hovedgade. Slangen hang bare hvileløst og ikke mindst.. hovedløst i hans små næver, knugede den til sig som var det noget af det mest dyrebare han ejede.
Nu stod han her blot og kiggede sig omkring igen, først efter Elmyra og så efter alt muligt andet der fangede hans blik. Det var ikke ofte at han var ude i mængden, så han blev nærmest helt opslugt af sine omgivelser.. indtil hans blik faldt på en meget høj og langhåret mand der stod ikke ret mange meter fra ham. Straks som han bemærkede at manden bare stod og så sig omkring, så trissede han hen til manden og tog fat i buksebenet på manden og rakte slangen op mod ham for at vise ham den. Han søgte ros for sine bedrifter, ligesom Elmyra ofte gjorde det, men hun var her ikke lige nu og så var næsten hvem som helst lige så god til at henvende sig til.
Han stod tålmodigt og afventende og bare kiggede spørgende op på manden indtil han ville få en reaktion ud af ham.

[Kimeya Marvalo]

Mange forsøgte at gå udenom Kimeya, for de ville ikke komme manden på tværs, hvilket var noget som passede ham ganske udmærket. Soraya havdehan endnu en gang efterladt derhjemme, og nu hvor han selv havde en del, at skulle tage hånd om, så var det vel heller ikke underligt, at han gjorde sig tanker om Faith? Han ønskede jo desperat at finde ud af det hele med hende, men hun gjorde det for pokker heller ikke særlig nemt for ham. Det vakte ham kun en frustration, og en frustreret Kimeya, var bestemt ikke nogen god idé!
Flere endte dog med at skrige og gispe, som den lille knægt kom dækket i blod, ud på gaden. Kimeya drejede hovedet med det samme, som knægten endte med at tage fat i hans bukseben og rakte en... hovedløs slange op mod ham? Han rynkede kort i panden. Hvem havde den dreng med sig på markedet? Det var slet ikke noget, som gav nogen mening for selv ham. Skulle han rose knægten? Det var jo heller ikke fordi at han selv var direkte bange for hvad knægten kom og viste ham. Død, blod og ødelæggelse var jo trods alt også en del af hans hverdag og hans liv. Slangen endte han med at tage hånd om, og tog den op i sine hænder i en vinkel, som gjorde, at hans eget tætsiddende tøj, ikke selv blev beskidt. Det var ikke blod, som han ønskede at have alle mulige steder, hvis han da ellers kunne blive fri for dette. "Og hvad skal jeg helt præcist med den?" spurgte han med en kortfattet stemme.
Folk skævede uden tvivl i deres retning, uden at Kimeya egentlig kunne gøre synderlig meget ved det. Han himlede let med øjnene, inden han rakte slangen tilbage til knægten. Knægten som for nu, var ham ganske ukendt. "Det er alt sammen meget fint.. Smut du tilbage til din mor," fortsatte han, inden han igen vendte ryggen til ham. Han var bestemt ikke interesseret i denne lille dreng. Hvorfor skulle han da ellers være det? Han havde jo intet forhold til ham - endnu.

[Deleted]

Det var ikke særlig ofte at Docuz fik lov til at møde fremmede folk, ud over nye børn der blev sendt til børnehjemmet, eller bare fundet på gaden. Docuz så op på Kimeya med et meget interessant glimt i øjet da slangen blev taget fra ham. Det var næsten som at vente på sin gave juleaften, det kildede i maven som var det 10 vilde flagermus, mens han blot stod og ventede på at modtage sin ros. Han blinkede spørgende til mandens spørgsmål og lod hovedet glide på sned, men sagde intet til det. Et eller andet sted forstod han ikke hvad manden forlangte af ham og blev derfor bare ved med at stå afventende og kiggede opmærksomt fra slangen og op til mandens ansigt. Det var utroligt sjældent at Docuz valgte at åbne munden for at snakke og når han endelig gjorde det, så var der også grund for det, men lige nu var sagen vel ganske åbenlys? Det var den i hvert fald for ham. Glæden poppede frem som julelys i øjnene på ham uden at mundvigen trak sig det mindste da Kimeya valgte at rose ham for slangen og give ham den tilbage. Det lille hjerte hamrede af begejstring og slangen blev atter knuget om til stor begejstring for hans nyeste fuldførte mission overfor en fremmed. Dog endte han med at blinke uforstående da manden valgte at vende ryggen til ham. Han smed straks slangen fra sig og luntede efter manden til han nåede op foran, hvor han stilte sig med begge arme i vejret. Glimtet af blind tillid hvilede i Docuz's blik, som han forholdt sig stående næsten på tær for at blive løftet op. Docuz havde fundet sig en ny voksen som ikke bare trak sig på afstand af ham og det fandt han bestemt som en god ting. Han var sær og legede næsten aldrig med de andre børn, foruden Arona og sad derfor næsten altid ved siden af Elmyra, eller for sig selv og legede med eksperimenter, som han plejede når han var sammen med Arona. Selvom manden bad ham finde tilbage til sin mor forstod han igen ikke hvad manden ville have ham til. Han havde ingen mor, men en plejemor. Elmyra var ikke omkring lige nu så den der stod ham nærmest var hans nyeste fremmede ven og det var faktisk næsten lige så godt for Docuz, som noget andet.

[Kimeya Marvalo]

Hvem end denne lille unge var, var det kun en, som fik ham til at tænke på hans afdøde datter, dengang hun havde været i samme alder.. Ivrig, dog med en mund der aldrig gik i ro. Altid kunne hun snakke. Et sted var det noget, som fik ham til at føle et savn.. Et savn, som han ikke havde følt i rigtig lang tid nu. Slangen fik knægten tilbage igen. Det var nok også på tide, at han vendte tilbage til in moder, i stedet for det andet? Han ville ikke have noget med knægten at gøre, og derfor var det bare mere naturligt for ham, at afvise ham og søge den anden vej.
Folk stirrede let efter ham, hvor han direkte valgte at sende et dræbende blik retur, hvilket var noget, som meget hurtigt fik folk til at kigge den anden vej i stedet for. Han var nok ikke lige den mand som man skulle komme på tværs af, og selv var der tanken omkring denne dreng, som bare ikke kunne lade ham være. Drengen endte oppe foran ham og... rakte armene op mod ham? Han himlede med øjnene. "Tag hjem til din mor," bed han af ham, inden han trådte udenom. Uanset hvem denne knægt var, var han da ikke noget andet end en direkte pest og en plage, og dem var der nok af i Kimeyas liv i forvejen. Havde han virkelig regnet med, at han ville tage knægten op? Ikke at det nogensinde var noget, som ville komme på tale for ham! Han knyttede næverne let i en snerren. Kunne den lille unge, da ikke bare lade ham være i fred? "Og hvis du tror, at jeg har tænkt mig at tage dig op, kan du godt tro om igen." Med disse ord, valgte han at gå ned i knæ foran ham og med den samme ganske kortfattede og intense mine. Nu var han da mere nede i knægtens højde, end at han var noget andet, og det var vel egentlig fint nok? Selvom han dog godt kunne lide den tanke om at skræmme knægten, så han måske bare ville rende væk, for så ville han jo heller ikke ligefrem være hans problem længere, hvilket ville passe ham selv mere end fint!

[Deleted]

'Tag hjem til din mor' sagde manden og efterlod Docuz som et stort spørgsmålstegn. Han havde jo ingen mor. Han var født og efterladt på børnehjemmet, ligesom mange andre var og havde ingen kendskab til hvad en rigtig mor eller en rigtig far var.. for ikke at tale om bedsteforældre. Docuz levede i sin egen verden og udfoldede sig på egen hånd alt efter hvad hans racer guidede ham til at gøre. Dog kunne han ikke undgå at føle sig tæt knyttet til dem der udviste ham en ros for hans handlinger. Det var næsten som at blive tildelt en tillid helt ubetinget og aldrig skulle den slags væsner overses!
Docuz stoppede op ret som Kimeya valgte at gå på knæ foran ham. Blinkende stod han bare og betragtede manden nu hvor de begge var i øjenhøjde. Han truttede tænksomt med munden inden han strakte armene frem og faldt Kimeya om halsen. Hans kind blev trykket flad mod Kimeyas hals og hans greb låste sig ved at tage fat i sit eget håndled. Han stod der bare og lænede sig ind til manden, som gav det ham en tryghedfornemmelse han ikke havde bidt mærke i før. Han sukkede stille og øjnene gled på klem. Han var meget mere betaget af voksne end han var af dem på sin egen alder. Specielt fordi hans bedste ven allerede havde en far og snart også en mor. Det lå ikke til Docuz at græde fordi han også ville have det, men han var nærgående og kontaktsøgende takket være sensuel dæmonen i ham. Han havde nemmere ved at omgås andre, måske fordi at han bare påvirkede dem til det? Eller blot fordi de selv gerne ville? Det betød intet for ham, så længe at resultatet var det samme.
Han var heller ikke kold som almindelige vampyrer var det, men hans grundlæggende krops temperatur var et par grader lavere end normalt og derfor ville han bare synes almindelig kold ligesom alle andre, især på denne årstid.

[Kimeya Marvalo]

Var ungen her bare dum eller hvad? Han virkede i hvert fald ikke til at høre efter eller noget som bare mindede om det, hvilket uden tvivl var noget som virkelig måtte irritere Kimeya grænseløst! Derfor gled han på knæ, mest for at understrege pointen. Ikke havde han hørt knægten sige så meget som et eneste ord, og derfor understregede det hele jo kun tydeligt, at knægten ikke direkte nærede nogen frygt for ham. Før han dog kunne nå at gøre noget som helst, havde knægten alligevel slynget sine arme omkring hans nakke. Det sitrede igennem Kimeyas krop. Ikke at han havde været i nærheden af børn på denne måde, siden hans egne havde været små, og det var uden tvivl også ved at være rigtig mange år siden, men han kunne jo for pokker ikke rigtigt gøre noget ved det!
Kimeya vendte blikket mod ham og med en dræbende mine. Hvorfor skulle de små størrelser altid gøre det der? Familiefaren var noget af det eneste, som Jaqia aldrig havde formået at knække eller ødelægge, og derfor ville han nok for altid have den svaghed for små børn.. Et sted var det uden tvivl direkte frustrerende, at det skulle være på den måde, men det var jo heller ikke ligefrem fordi at han kunne gøre noget ved det. Han endte med at rejse sig med drengen siddende på sin ene arm i stedet for. Tung var han jo heller ikke ligefrem. "Hvor er din mor?" spurgte han denne gang mere direkte. Han måtte da for pokker snart åbne munden og rent faktisk svare ham på hans spørgsmål, hvis han skulle have nogen jordisk mulighed for at hjælpe ham tilbage til sin familie. Børn selv i Kimeyas øjne, var uskyldige, og særligt disse små størrelser, og derfor var det vel også vigtigt for ham, at få den lille dreng tilbage til sin?

[Deleted]

Det var ikke så tit at Docuz endte med at rende rundt på egen hånd, men af en eller anden sær grund så virkede verdenen omkring ham ikke særlig truende. For nogen børn så var virkeligheden et meget farligt sted at være, men for Docuz var det bare et sted som alle andre. Han havde ikke nogen fornemmelse af om det var farligt eller ej, før han bliv direkte udsat for skade.
Han hang om halsen på Kimeya, selv da han blev løftet op så han var i stand til at se sig omkring med et helt nyt syn. Han rettede sig automatisk op og vendte sig omkring for at se efter Elmyra, men hun var ingen steder at se og da manden så stilte ham det store spørgsmål kunne han kun trække på skuldrene og løfte hænderne som et tegn på uvidenhed, inden han omfavnede Kimeya igen - kind mod kind - mens blikket hvilede ud på alle de mange folk der gik bag ved dem.
De mange blikke faldt på Docuz som han hang her på armen af en mand han ikke vidste hvem var, men han kunne høre at de hviskede. Nogen af de ting han hørte vidste han ikke hvad betød, men det lød i hvert fald ikke særlig sødt. Specielt to kvinder der gik meget tålmodigt imod dem og nærmest skulede Kimeya ondt i nakken. Docuz vidste ikke hvorfor at de gjorde det, men han brød sig ikke om det og truttede utilfreds med munden mens han selv gav dem et utilfreds ansigt. Kvinderne rystede blot på hovedet og skyndte sig videre omkring dem. Docuz endte med at følge dem med blikket og rettede sig efter dem indtil de var væk igen. Trutmunden hang ved da han kiggede tilbage mod Kimeya igen og uden nogen varsel gav han Kimeyas kind et lille kys på kinden inden han omfavnede ham igen og puttede sig ind til ham. Selvom han var vampyr, så var han stadig kun et barn og turen her til New Dale havde været lang for ham, så han følte sig en smule udmattet.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya rejste sig med den lille dreng på armen, uvidende om at det egentlig var hans eget barnebarn, som han stod ansigt til ansigt med. Knægten var tavs, og gav ham bestemt heller ikke særlig meget at arbejde med. Ikke at det gjorde det nemmere, når de nu skulle finde ud af hvor pokker han egentlig var kommet fra.
Den døde slange slaskede nærmest om hans nakke, hvilket var noget som han måtte bide i sig for nu. At kvinderne måtte stirre efter ham, nu hvor han gik med et barn på armen, tog han sig ikke af. Det var næsten at forvente, og særligt med det ry og rygte som han havde. Han havde nu altid været glad for børn. Det var nok det som folk flest, faktisk måtte tage fejl af. Ikke at det var noget der egentlig kom særlig meget bag på ham, når det nu endelig skulle være.
"Har du nogen mor?" spurgte han direkte, som han igen vendte blikket mod den lille dreng, som direkte knugede sig ind mod ham. Kysset som dog alligevel tilfaldt hans kind, fik ham kun til at stå stille. Den form for behandling af et barn, var på ingen måder, noget som man kunne sige, at han var vant til. End ikke Faith gjorde den slags ved ham! Han rystede de tanker ud af hovedet. Den bette knægt, gjorde det så sandelig heller ikke nemt for ham! Kær var han dog.. hvis han dog bare gad at åbne munden og fortælle ham lidt! I stedet for at være så komplet blank, og uden at give ham noget, som han kunne arbejde videre på, for det gjorde det jo heller ikke ligefrem meget bedre af den grund. Skulle han sætte ham ned? Han vidste det ikke. Han rystede på hovedet. Pokkers tage de små unger! Hånden strøg ham kort over ryggen. "Sig til, hvis du ser nogen, du kender," sagde han endeligt. Han gik ned af gaden. Nogen måtte da for pokker kende knægten!

[Deleted]

Docuz måtte ryste på hovedet til Kimeyas forespørgsel om hvor vidt han havde en mor eller ej og ganske så ærlig som knægten nu altid havde været, så var det oprigtigt sådan at det var. Han var klar over at han kunne blive adopteret hver dag det skulle være og at Elmyra ikke var hans rigtige mor. Derfor elskede Docuz hende alligevel helt op til skyerne og mere til.
Tiden gik hurtigt nu hvor Docuz hvilede på Kimeyas arm. Blikket søgte hvileløst omkring sig på dem der gik bag ved dem. Ikke skyggen af Elmyra nogen steder. Han sukkede en smule slukøret og kunne ikke undgå at undre sig over hvorfor hun ikke var at finde nogen steder. Det var ikke fordi han ikke brød sig om Kimeya, men en bange anelse var begyndt at krybe tættere på, selvom han ikke forstod hvorfor.
Han sukkede igen da Kimeya strøg ham over ryggen og nikkede bestemt til mandens ord. Jo, han var ikke dum og forstod godt hvad der blev sagt til ham, men det var bare ikke altid at han vidste hvad han skulle stille op med det, eller hvordan han skulle svare på det.
Da han blev en smule uopmærksom på sig selv og næsten faldt helt hen i favnen på Kimeya tabte han sin slange. Han kiggede blot efter den og rettede sig op da en skikkelse fangede ham ud af øjenkrogen...
"Myra!" Udbrød han og klappede let Kimeya på skulderen for at gøre ham opmærksom på at han havde set en han kendte.

[Deleted]

Som tiden gik blev hun mere og mere panisk over at hun ikke kunne finde den lille knægt. Tårerne strømmede ned over hendes kinder som hun gik og kaldte på den lille dreng. Han var så lille, han kunne ikke rende rundt på egen hånd på denne måde. Hun stoppede op midt på vejen og kiggede fortvivlet rundt mellem menneskerne. Enkelt folk stoppede op og spurgte om hun var okay og om hvad der var sket. Flere af dem kiggede efter den lille dreng som hun beskrev men ingen af dem kunne se ham. Åhh hvad skulle hun dog gøre? Docuz var så lille og et sted så var han mere speciel end de andre unger. Tanken om at han faktisk bar Demians blod i sig fik hende nok til at gå mere og mere i panik. Hvor ville hun ønske at han bare dukkede op i det samme men sådan blev det ikke. Hun kørte hånden igennem det ildrøde hår og hulkede en gang. Hvor var den forbandede knægt. Lyden af en som kaldte ramte hendes øre med det samme. Hun kiggede rundt og så ingen ringere end den lille Docuz på armene af en fremmed mand. Smilet meldte sig i mellem tårerne og lettelsen var enorm som hun banede sig vej over til dem. "Docuz!" rådte hun for at gøre ham opmærksom på at hun havde set ham. Hun nåede over til ham og den fremmede. Hun nærmede sig dem fra siden sådan så Docuz skyggede for den fremmedes ansigt så hvem han var var hende helt og aldeles ukendt. Hun nåede helt hen til dem og tog roligt fat i Docuz under hans arme for at løfte ham over i sin favn. "Du må ikke bare sådan stikke af fra mig! Hvor var jeg bekymret for dig." Tårerne faldt stadig og hendes stemme var en smule grådkvalt. "Tak fordi du passede på ham. Sådan nogle små nogle har det desværre med at stikke af en gang i mellem" sagde hun taknemmeligt henvendt til manden. Det var først nu hun bemærkede det. Den urolige følelse af mørk magi plagede hende. Hendes blik som ellers havde hvilet på Docuz hævede sig mod den fremmede som han havde stået med ham i favnen. Hendes blik blev mere fast med det samme. Kimeya var hende langt fra en ukendt person selvom de vidst aldrig havde stået ansigt til ansigt. Spørgsmålet var om han kendte hende og om han ville gøre hende noget. Hun kunne kun frygte og være på vagt.

[Kimeya Marvalo]

Hvor skulle man starte? Markedet var uden tvivl stort, og særligt når det var fyldt med mennesker, så hvor mange der egentlig søgte efter en lille dreng, var da ikke til at finde ud af! Han så sig omkring. Ikke at han rigtigt fik øje på noget som egentlig sagde ham noget.. eller noget som bare mindede om at de søgte efter et lille barn. Denne dreng var jo heller ikke ligefrem særlig stor. Han fnøs irriteret.
"Og der er ikke nogen som du kender..?" spurgte han, kun lige tidsnok til at knægten rent faktisk... sagde noget? Myra? Ikke at det var et navn som sagde ham noget, og det var egentlig først, da knægten nærmest blev revet ud af hans arme, at han vendte sig mod denne kvinde. Selve stemmen sagde ham ikke noget, men udseendet var et som han vidste, at han kendte. Ikke at han havde set hende før, men det kunne ikke være andet end Elmyra.. Kvinden som han vidste, havde siddet på slottet her i Imandra, og egentlig skulle have taget tronen. At hun derimod ikke havde gjort det, var uden tvivl en tanke, som kun måtte glæde ham i den anden ende. Hvor det dog passede ham mere end fint! Svagt måtte det kyniske smil brede sig på hans læber.
"De er små og bliver hurtigt væk.. Det er sandt, Elmyra," sagde han kort for hovedet. Han kendte hende, og han var bestemt heller ikke bange for at lade hende vide det. Han lod endelig armene falde ned langs hans egen krop og med det intense blik hvilende på hendes skikkelse. "Vogt om knægten.. Her bliver de væk, og det er aldrig til at vide hvad der bliver af dem," pointerede han med en kortfattet tone. Der kunne være sket langt værre ting for ham, end at Kimeya havde fundet ham. Han havde faktisk aldrig været grum overfor børn.

[Deleted]

Docuz så til som Elmyra kæmpede sig gennem mængden og greb ud efter ham. Det var ikke fordi han havde brug for at kome væk fra Kimeya. Han nød tvært i mod at hænge hos manden. Han følte sig et eller andet sted utrolig godt tilpas sammen med Kimeya, så da Elmyra greb ud efter ham og tog ham til sig kunne det ikke undgås at han vendte sig en smule modstridende mod Kimeya og rakte ud efter ham, trods det at Elmyra skændte på ham for at være stukket af.
"Bedstefar!" Kaldte han indbydende og så ganske kort frem og tilbage mellem Elmyra og Kimeya uden at tage højde for om de snakkede eller ej. Docuz havde altid kun været omringet af det kvindelige køn. Elijah tog sig ikke særlig meget af ham, selvom Docuz ønskede opmærksomheden, så var det bare ikke en han fik. Derfor var han på meget kort tid blevet knyttet til denne fremmede mand der i Docuz's øjne var lige så betydningsfuld, som en potentiel faderfigur ville være det. Blodet på hans trøje var størknet og lugten var mere eller mindre forduftet.
Situationen forvirrede egentlig den lille dreng, for han kunne lide både Kimeya og Elmyra, men der var et eller andet i luften der fortalte ham at de ikke kunne lide hinanden inbyrdes. Den slags ituitioner kom ofte til ham, men igen.. han vidste ikke hvad han skulle gøre med dem. Han holdt godt øje med Kimeya og rakte stadig ud mod ham i en bøn om at blive taget tilbage igen. Nu lå han lige så godt og nød den nye følelse af tryghed, som kun en far kunne give det til sit barn. Dog forstod Docuz sig ikke på den slags. Alt han vidste var at han godt kunne lide at sidde på Kimeyas arm og bare hvile sig.