I don't get it. I still don't get it.

[Deleted]

Ja! SELVFØLGELIG skulle han komme på sine grædende knæ og opvarte hende. For hun var dejlig. Det havde han selv sagt. Både verbalt og fysisk. Og hvis hun ikke kunne gå, måtte han jo bære hende - naturligvis.

"Ja. Det gør jeg." kvidrede Daelis stålsat. Dertil greb hun fat i Zeans kåbe og viklede et håndklæde om sig selv. Afventende.

For naturligvis ville det da ikke vække opsigt, at Zean kom ud af badet, med en kvinde. Og at kvinden intet tøj havde på. Uanset hvordan de bar sig ad. Hvis tjenerne havde hørt noget, kunne de begynde at tænke. Og at der lå kropslige væsker i karet var heller ikke mistænkeligt i sig selv. Slet ikke!
Nu kendte Daelis ikke Zeans vaner med den slags, men de kunne også tro at Zean havde hygget sig i sin alenetid. Og hældt en tsunami ud over gulvet, da han var færdig.
"Du må snige dig. Sige noget til dem, så de får andet at lave og går hen et andet sted. Jeg vil gerne have et værelse, ja."

[Deleted]

Han var ret ligeglad med hendes planer for hvordan han skulle gøre tingene. Hvis han ville vandre igennem sit hus som en elefant, så gjorde han det! Tjenerne kunne være ligeglad og de havde alle aflagt ed på at holde de ting, der skete i huset, en hemmelighed...Såfremt det var noget ud over det normale. Hans ene arm gled rundt om hende, mens den anden skubbede benene væk under hende, så hun pludselig lå i hans favn. Med den ene albue fik han åbnet døren og skubbet den op. Han stak hovedet ud og afsøgte den kolde gang, men der var tomt, så han forlod det fugtige baderum og bar Daelis over til trappen, som han gik op ad. Snart var de på øverste etage af huset, hvis man ikke tog loftet med. Han fandt et eller andet tilfældigt gæsteværelse og åbnede døren til det, før han trådte ind i rummet. Selvfølgelig havde han sit eget værelse på etagen de kom fra, men han ønskede at få et øjeblik for sig selv, bare at kunne sove og slappe af, uden en kvinde til at pine ham, behage ham og brokke sig.
De mødte ingen tjenere på vejen. De fleste var nok nede i køkkenet, hvis de ikke havde nogen pligter lige nu. Han gik over til sengen, der kun var beregnet til en person, og lagde hende ned på den, før han rettede sig op. Åhr, hvor var han træt! Han lod en hånd glide igennem det endnu våde hår. Det blev rart at blive...tør. Han så ned på sin hånd et øjeblik. Virkede urterne stadig? Han følte det ikke sådan.
"Så. Du kan sove her, hvile dig eller hvad du nu vil. Jeg sender en tjener op med noget tøj af en slags. Jeg beder dem om at rydde op og tørre dit tøj og bringe det her" han var allerede på vej over mod døren.
"Jeg, for en start, skal i hvert fald sove" kommenterede han en smule lavt, på vej over mod døren. Sandelig der kunne ikke være mere hun forlangte af ham nu?

[Deleted]

”Zean, kan du ikke blive her et øjeblik? Du kan hvile dig hos mig.” bad Daelis blødt.
Zean nåede ikke så langt, for hun havde grebet fat i bæltet til slåbrokken og holdt fast. Han fik tilsendt et par bedende dådyrøjne, og hun blinkede med de sorte øjenvipper. Hun havde ikke lyst til at være helt alene igen. Ikke endnu. Det var langt mere trygt at sove sammen med andre, end alene i et halvkøligt, upersonligt rum.
Måske var det også det at hun var træt af det. Hun havde trods alt ikke gjort andet længe. Sovet let, klar til at løbe, eller skyde folk der kunne liste sig ind på hende. Og hun havde følt en anderledes forbindelse ved deres forening. Selv det for Zean intet andet var end instinkt og lyst.
”Her er koldt. Vil du ikke varme mig? Jeg skal nok lade være med at røre ved dig."

[Deleted]

Han sukkede og hans øjne nåede lige at finde loftet, før hun havde hevet fat i ham og næsten trukket ham over til sengen. Selvfølgelig ville hun ikke lade ham gå! Han vendte sig om mod hende og det kolde blik gled over hende og over sengen et øjeblik. Måske var det fordi han var så træt, at han følte sig så irriteret. Han orkede ikke at diskuterer det. Hvis han bare kunne få lov at sove...
Til sidst gled slåbrokken af ham og krøllede sammen på gulvet, men Sean samlede den ikke op eller lagde den sammen. I stedet puffede han til hende, så der var plads i sengen, før han fjernede dynen og lagde sig ned. Han lagde sig på ryggen og hev dynen op over sig. Dette værelse var da forfærdeligt koldt og kedeligt...Men han havde vel prøvet værre. Han lukkede øjnene og var ligeglad med hvad hun tog sig til. Han vidste at han ville falde hurtigt i søvn...Og mens han sov, var det ligegyldigt om rummet så var koldt eller trist. Så sov han.

//Out

[Deleted]

Da Zean havde lagt sig i sengen, sad Daelis i et stykke tid og betragtede ham. Han så afslappet ud, når han sov. Han var helt færdig. Hun strøg håret væk fra hans ansigt og kunne ikke holde en lav latter tilbage.
Dynen havde han taget det meste af, men det gjorde ikke noget. For hun muldvarpede sig ind under dynen, møvede sig ind mod hans side og hvilede sin kind mod hans brystkasse.
Et gab, og der faldt hun i sagligt søvn til hans vejrtrækning og lyden af Zeans hjerte. Smilende.

//End