Victory is yours.

[Deleted]

Når det kom til at bekymre sig og have følelser var Zean virkelig på bar bund. Han havde ingen eller svag forståelse for det og han troede ikke selv på at han ejede disse muligheder eller havde brug for dem. Venskab, kærlighed...
Når han så en familie, af dødsengle, holdte de sammen og holdte af hinanden. Men da han var mindre havde hans mor fortalt ham hvad en dødsengel var, så han bedre kunne forstå hvorfor ingen ville lege med ham. En af de ting hun havde sagt var de havde ingen eller svag fornemmelse af kærlighed, af venskab og at de fleste ikke mærkede disse følelser selv. De opdagede aldrig hvor alene de mon måtte være, havde hun sagt, omend mere betænksomt. Han kunne ikke lade være med at tænke over dette en gang i mellem...Hvor meget følte en dødsengel egentlig? Var det blot en interesse eller virkelig en dybtfølt følelse?
Han måtte virkelig være træt, når hans tanker gik i selvsving på den måde. Han truttede let med munden.
”I starten skal vi selv bruge en del af ressourcerne til at opbygge byen. Men jeg regner med at sælge det, ja. Jeg vil oprette nogle faste handelsaftaler med gode folk” Dette var i hvert fald hans plan. Og mon ikke nogen havde lyst til nogle gode forretninger?
Uanset hvem der havde modtaget ressourcerne før, var alle handler nu annulleret og han bestemte hvem der fik noget...Den med en god pris, selvfølgelig. Men om noget tid, når han havde ressourcer til at genopbygge sin by, ville de nok være sultne efter ressourcer og betale mere for dem. Håbede han da.
”Jamen så må jeg jo bare vente. Jeg skal være ærlig, Elmyra, for det giver du mig lyst til at være. Jeg bryder mig ikke om at Eriz har alt magten i vores alliance. Uden hende har jeg intet og jeg prøver derfor at finde venner andre steder. Jeg har allerede et par planer, men de er få og ikke nødvendigvis så stærke igen, som at have en samlet race bag sig” sagde han en smule spekulativt. Så rystede han svagt på hovedet.
”Lige meget...” han stoppede op og kiggede op mod det store, victorianske hus de var stoppet op udenfor. Han studerede det kritisk et øjeblik og trak let på skuldrene.
”Der tror jeg at jeg vil bo. Det er det pæneste hus jeg endnu har set her. Jeg vil til at trække mig tilbage, jeg er træt og der er mange ting der skal gøres. Du kan vel undskylde mig og selv finde dig til rette her i byen?” spurgte han og slog let ud med den ene hånd, som var der frit valg på alle hylder.

[Deleted]

Hvad han gik med i hovedet anede hun virkelig ikke. Hovedet søgte let på sned som hun betragtede ham. Det lod til han næsten var gået en smule i selsving i sine egne tanker. Det var lidt sjovt at se. Hun smilede blot roligt mens de gik indtil han begyndte at snakke igen. Han havde fået løsrevet sig fra tanke strømmen. Hun nikkede roligt som han snakkede. "Det lyder smart. Ædelstene er stadig kvindens bedste ven. Det tror jeg aldrig går af mode. Hvis du finder mange i bjerget så er der penge i at sælge dem skulle jeg mene" sagde hun med et lille smil på læben. Det blev sagt at Diamanten var kvindens bedste ven. Den var nok ikke helt gal. Selvom hun ikke var en pige som gik op i sådan nogle ting så vidste hun at der var mange som gjorde. Hun strakte sig roligt. Trætheden var ved at sætte ind kunne hun tydeligt mærke.
Hans ord overraskede hende meget. Han delte noget med hende? Hun var forundret men glad for at han faktisk delte disse ting med hende. På en måde så måtte det vel betyde at han stolede på hende? Måske bare en smule. "Det lyder som et smart træk. Man skal aldrig satse alt på den samme hest, ligegyldigt hvor meget man stoler på vedkommende. Vampyrene ville være åbenlyse siden de har potentialet til at blive ekstremt store og meget gode at have ved hånden. Det vil jeg ej benægte. Dog kan jeg ikke lige se en potentiel leder af de vampyrer som jeg er kendt med, desværre" sagde hun roligt og trak på skuldrene. Det lød til at han havde tænkt meget over denne tanke. Det var en spændende tanke hvis altså vampyrerne kunne samle sig på et eller andet tidspunkt.
Hun betragtede den flotte bolig som de endte med at stå udenfor. Han tog den til sig selv? Ikke underligt. Hun sendte ham et roligt smil og nikkede. "Jeg skal nok finde mig til rette i byen for natten. Hvis jeg ikke ser dig inden jeg rejser så ved du hvor du kan finde mig når du vil have Arona tilbage. Tak for kampen, Zean. Vi ses." Hun sendte ham et blidt smil og vinkede til ham som hun vendte om på hælene og søgte ud for at finde et sted at sove sådan så hun var i stand til at rejse.

//OUT