Should I laugh...?

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith vidste udmærket at det havde været både dumt og naivt at komme her, men måske hun bare havde brug for et eller andet fra ham? Hun foldede armene over sin barm som et barn der ikke havde fået sin vilje og betragtede ham med et lidt tvært blik.
"Du har ret, jeg overvurderede dig, det lader til at være en tendens jeg har," svarede hun irriteret.
Den mand skulle altid gøre livet til et helvede for hende! Hendes ilterhed var ikke til at lægge en dæmper på, ilden blussede som den ville, når han fik den tid det. "Skal vi virkelig igennem den smørre hvor du fortæller mig hvad jeg godt kan lide, og jeg fortæller dig at det er lige meget og ikke gør en forskel?" spurgte hun med et tungt suk. De havde været der så mange gange før og hun havde indrømmet at hun godt kunne lide det, men for pokker..! De kunne ikke være sammen.
Faith tav og så lidt tøvende omkring. Det var ikke fordi hun havde lyst til at være i Appolyon, der kunne hun ikke gå i hi, dette var lidt hendes.. skjulested, ironisk nok fordi det rent faktisk havde været det i en lang række år. "Jeg Elas gamle værelse, så jeg slipper for at se på dit selvtilfredse fjæs," sagde hun lidt bittert. Hun havde aldrig sovet andre steder i dere seng og hun var eller ikke sikker på at hun havde lyst til det. Nu hvor hun alligevel ikke ville gå, tog hun kappen af og passerede ham i stedet for at komme til trappen, så hun kunne finde sit hvilested for i aften.

[Kimeya Marvalo]

Kimeyas blik hvilede på Faiths skikkelse og med den samme faste mine. Hun var kommet her af en grund, og nu hvor han var færdig med at grine, så kunne han vel godt tage sig bare en smule af hende? "Hvad med at droppe den sure mine, Faith? Den klæder dig ikke," sagde han kort for hovedet.
Armene lod Kimeya søge over kors, og med den samme faste og intense mine i ansigtet fra tidligere. Hun havde ret.. han vidste at hun elskede ham, og at hun gerne ville være der. At hun så lige nu, kun skulle være så skide tøsefornærmet, at hun kunne holde afstand, var jo så det, som rent faktisk måtte irritere ham mere end noget andet kunne. Han sukkede let. Det iltre temperament havde hun nu altid haft, og til tider, så var det virkelig også en tanke, som kun måtte irritere ham så grænseløst! De mørke øjne søgte hendes skikkelse direkte. "Vi kan slippe for den.. Du ved hvad du vil, og du ved hvad jeg tænker," sagde han direkte. Kimeya var ikke bange for at erkende, at han faktisk elskede Faith, men hun gjorde det for pokker heller ikke nemt for ham altid. En warlock som elskede en dæmon. Ja, det var en skændsel, men han stod da ved det.
Elanyas værelse havde ikke været i brug igennem frygtelig mange år, og af alle steder, så var det der hun ville sove? Han himlede let med øjnene og rystede på hovedet. "Du ved jo hvor jeg ligger," sagde han roligt. Hun kunne lægge sig i en anden seng... men lige deres mors? Han vidste allerede nu, at hun ikke kom til at blive liggende. Han fulgte hende med blikket op af trappen. Ja, det var vel selv ved at være på tide, at komme i seng? Han søgte selv samme vej, men bare mod det store soveværelse. Han vidste at hun kom. Han måtte bare smøre sig med tålmodighed.

[Faith Jaceluck Marvalo]

"Du burde efterhånden være vant til den. Du gør mig sur," svarede hun bare. Okay alkoholen havde måske gort hende en smule barnagtig, men det var næsten sandt. Han havde en tendens til at tirre hendes temperament. Hans ord fik hende til at himle med øjnene mens hun bare passerede ham for at komme op på værelset.
Det stod præcis som Elanya havde forladt det i sin tid. Mord Sithen i hende forhindrede hende i at blive følelsesmæssig, men hun følte et stik af afsavn til den kvinde der havde givet hende liv.
For at understrege sin pointe overfor Kimeya, smækkede hun døren hårdt og gik hen til den store seng. Her var koldt, men der havde heller ikke været ild i pejsen i årevis, så Faith kastede en flamme derind, der straks blussede op og begyndte at varme rummet. De vidste jo begge to godt at hun ikke ville blive her, før eller siden ville hun bukke under og snige sig ind på soveværelset, hvor hun hørte til. Alligevel lagde hun sig stædigt på sengen og stirrede tomt op i loftet. Tanker og billeder fra aftenens hændelser drev forbi hendes blik som stod hun stadig i den yderst pinlige situation. Der gik ikke mange minutter før det allerede var blevet for meget for hende, alene herinde kunne hun tænke. Kimeya forhindrede hende i det.
Overgivende, fik hun rejst sig igen. Som om hun ikke havde været dum nok i aften, strøg hun hen foran spejlet. Umiddelbart lignede hun ikke en der havde overvejet at gå i seng og hun mindede mest af alt om en hængt kat, sådan ville hun ikke fremstå overfor en mand hun altid ønskede at imponere, så i den dumhed, fjernede hun sin kjole og betragtede sin krop i spejlet. Hun væmmedes over den, mest fordi den ikke længere var ung og smuk som den havde været engang. Hendes hænder gled gennem de flammerøde lokker og skabte fylde, det var bedre end at de hang slasket. Det var bedre. Lidt mere selvsikkert, dog stadig på vaklende ben, forlod hun værelset og gik halvnøgen gennem gangen hvilket hun formentlig ikke havde gjort hvis hun vidste at der var andre i huset. Kimeyas værelse lå ikke så langt derfra. Uden at banke på, åbnede hun døren og stilte sig i åbningen. "Jeg går ud fra der er plads til en ekstra," kommenterede hun og forsøgte ikke at se skamfuld ud.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya himlede med øjnene og rystede på hovedet. Det var jo bare typisk Faith at reagere på den måde, og det var jo ikke fordi at det var noget som kom bag på ham. Han elskede hende for hendes temperament, og særligt når hun skulle spille uopnåelig, for de vidste jo begge to, at hun ville komme rendende på et eller andet tidspunkt!
Lyden af den smækkende dør, var nok et desperat forsøg på at vise ham, at hun mente alvor. Ikke at han lagde synderlig meget i det. Han søgte til soveværelset. Selv havde det ikke forandret sig meget siden Faith sidst havde været der. Han kunne nemlig godt lide tingene, som de var, og det var heller ikke noget, som han lagde skjul på, når det endelig skulle være. Han smed tøjet og lagde sig i sengen og bevidst på sin egen plads, så Faiths var ledig, som den altid var. Han sov jo altid på sin egen, hvor sengen samtidig også føles som ekstrem stor.

Selvom der ikke gik særlig lang tid, før han hørte hende komme listende ned af gangen, så drejede han sig i sengen, kun for at tage hende i blik. Det fyldige hår.. og stort set ikke en trævl på kroppen, så kunne han ikke lade være med at smile ved synet. Hun var og blev nu alligevel noget af det smukkeste, som han nogensinde havde set. Han trak sig mere op at sidde i sengen og med puderne i ryggen. "Jeg vidste jo at du kom... Kom hen og læg dig," sagde han stilfærdigt. At få hende tilbage i sengen, var i forvejen ikke en tanke der gjorde ham det vilde. Faktisk var det noget af det, som han bedst kunne lide. Bare følelsen af, at visse ting, var som de altid havde været.. Og det var det svage punkt som hun alligevel havde for ham - som omvendt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Dette fangede hans opmærksomhed. Faith lænede sig op af dørkarmen og modstod trangen til at dække sig lidt til.. Hvad pokker havde hun egentlig gang i? Hun var ikke sikker, men uanset så virkede det. Hendes funklende øjne gled på pladsen ved siden af ham der var tomt.. og forhåbentligt havde været det hele tiden. Det ville gøre hende meget jaloux hvis nogen anden kvinde havde været i berøring med de lagner.
Hendes blik vendte fra det til ham, som han stod der.. et glimt i øjet som en lille dreng på juleaften. Det var jo næsten ynkeligt. Desværre så følte hun sig mere ynkelig ved at komme på denne måde, som han havde sagt at hun ville.
Kunne hun blive fri, så ønskede hun ikke at være så svag overfor ham, men det var trods alt ikke noget man selv styrrede.
"Pas på med at være kæphøj. Jeg kan bare bedre lide den her seng," sagde hun lidt køligt og lukkede døren efter sig, før hun strøg hen til den store seng. Soveværelset var som det altid havde været. Faith havde selv været med til at indrette det, hvilket tydeligt kunne ses. Kimeya havde aldrig haft sans for detaljer.
Hun kravlede roligt op i sengen ved siden af ham og trak sig under de bløde dyner. Det føltes godt mod hendes mere eller mindre nøgne krop. Hvor han sad op, lagde hun sig direkte ned med fronten mod ham. "Meget bedre. Og her er varmere," mumlede hun og lagde en del af dynen under hovedet som yderligere støtte frem for kun hovedpuden.
Det var her hun hørte til og sted vidste hun godt at hun aldrig ville kunne slippe det helt, men for pokker hvor var det svært når hun bare gerne ville give slip og leve det liv som hun burde have levet det.

[Kimeya Marvalo]

At se Faith stå i døren - nøjagtigt som han havde sagt, at hun ville, og næsten uden en trævl på kroppen, var bestemt heller ikke noget som gjorde Kimeya det mindste. Han blev siddende i sengen, som hun kom luntende hen til den og kravlede op og lagde sig på sin naturlige side. Den som faktisk altid lå ledig, for han ville ikke have andre liggende i den. Når alt kom til alt, havde han delt stunder her med Soraya, men det hele blev da skiftet engang imellem, så det var da ikke noget, som hun havde behov for at finde ud af, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Kimeya lagde sig roligt ned i sengen igen, og denne gang med fronten mod hende i stedet for. Det her passede ham uden tvivl meget bedre. "Du kan jo sige, hvad du vil, Faith, men jeg vidste, at du ville komme herind og lægge dig.. Hvorfor tage din moders værelse, når du kan ligge i sengen, som du selv har været med til at vælge?" spurgte han roligt. Teknisk set, var dette værelse jo faktisk også hendes. Han lagde sig ned med armen støttende under hovedet. Det var en helt anden varme her end der var i mange af de andre rum. Der var jo heller ikke den samme liv her i huset, som der havde været før i tiden, hvor hele familien stort set havde været samlet her. Det var selv til tider nogle af de stunder, som han faktisk måtte savne. "Få dig noget søvn. Du har det meget bedre i morgen," sagde han endeligt. Han havde været nok efter hende allerede, og han ønskede derfor heller ikke at presse hende mere end hvad godt måtte være i den anden ende. Han trak dynen op over sig igen og lagde sig godt til rette. Selvom det var underligt og lettende, at hun lå på sin faste plads ved hans side, var det stadig ikke helt godt nok. Han ønskede hende ligge de i sin favn, hvor han kunne holde om hende, men var det ikke at trække den bare lidt for langt for i aften?

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya var ikke ligefrem synsk, han kendte hende ganske simpelt for godt. Alkoholen spillede naturligvis også lidt ind, men sandheden var at Faith følte det var her hun hørte til. Sammen med ham. De var ikke gode for hinanden, det fortalte hun sig selv hver dag. De bragte de værste sider frem, og sådan burde det ikke være. Havde hun vidst at han havde delt stunder her med en anden kvinde, så ville hun formentlig have brændt sengen eller noget i den stil. Dog blev hun for nu liggende med dynen over sig, og lå der og betragtede ham.
"Det er ligeså min seng," påpegede hun. "Forskellen på denne seng og vores mors, er at du ligger her, ikke der. Jeg prøver at tage den fornuftige beslutning Kimeya," svarede hun og strøg fingrene igennem sine flammerøde lokker. Okay en del af hende savnede selv deres skænderier frem for det her. Det var en ret stor anstrengelse, konstant at holde ham på afstand.
"Jeg er ikke dårlig. Så beruset er jeg heller ikke," sagde hun ærligt. Hun vidste stadig hvad hun gjorde, ellers havde hun allerede været i gang med at lægge op til ham, hvilket de begge to godt vidste.
Som havde hun læst hans tanker, slap hun et tungt suk og rykkede tættere på ham. Dynerne var ganske vidst hver deres, men hun søgte alligevel hans favn. "Vi ender altid her," mumlede hun og kunne ikke lade være med at bebrejde sig selv lidt for det. Deres forhold var mere end bare giftigt.
Det værste var at hun ikke kunne ændre sine følelser, den strategi havde hun forsøgt mere end én gang, og det lykkedes hende aldrig rigtigt.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya ville bestemt ikke kalde sig selv for synsk eller noget lignende, men derimod bare en som kendte sin udkårne? Han smilede let for sig selv. Han havde jo vidst på forhånd, at hun ville komme rendende på et eller andet tidspunkt, men selv på denne måde, var det noget, som rent faktisk måtte komme lidt bag på manden.
"Og lige præcis derfor vidste jeg, at du ville komme, Faith," sagde han direkte. Han lod hovedet søge let på sned, inden han lagde sig godt til rette i sengen i stedet for. Det var jo her han godt kunne lide at ligge, og det var her hvor han ville være, og særligt når hun lå ved siden af ham. Soraya havde ganske vidst ligget i sengen, men det var vel heller ikke noget, som hun behøvede at vide? Han kunne være sammen med andre kvinder, som det lystede ham.. særligt fordi at Faith stadig forsøgte at holde ham så voldsomt på afstand. Han ville nu nyde at hun lå der. Særligt fordi at det skete så sjældent. Han trak let på smilebåndet. "Måske ikke så beruset som du kunne have været.. og dog, ender du alligevel i sengen her.. fordi du ved, at jeg ligger i den," pointerede han stilfærdigt. Han satte sig måske højt på piedestalen, men var der ikke sandhed i det?
At Faith kun rykkede sig en anelse, var slet ikke godt nok for ham. Han tog mere fat i hende, og rev hende helt ind mod sin favn i stedet for. "Straks bedre," afsluttede han med en rolig stemme. Han lagde sig denne gang bedre til, med hende i favnen. Han slappede langt mere af ved følelsen og nærkontakten. Han savnede hende jo rent faktisk.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faith var ikke så fuld af overraskelser når det kom til ham. Hun havde altid lyst til at være tæt på ham også selvom hun mest af alt havde lyst til at holde sig helt fra ham. "Jeg er bange for jeg er blevet for forudsigelig," mumlede hun roligt. Det virkede så velkendt, her var hun tryg også selvom han virkelig formåede at gøre livet til et helvede for hende nogle gange.
Det var nok en god idé hun ikke kendte til sandheden om kvinderne selvom han havde lovet hende at der ikke havde været nogen anden. Det var trods alt noget hun var nødt til at stole på, tanken om andet ville uanset gøre for ondt, hun ønskede end ikke at se det som en mulighed.
"Det lader til at jeg ikke er blevet klogere," konkluderede hun og sank en mindre klump. Det var virkelig rart at ligge ind til ham, hun savnede det ofte, det var bare hårdt. Den varme omfavnelse gjorde hende ret hurtig døsig. Måske det var en baldning af alkoholen og af ham, men det virkede under alle omstændigheder. Hendes øjne gled i. Lidt fraværende lå hun og strøg hans bryst nød følelsen men uden at gøre det helt store. Der gik ikke længe før hendes åndedrag blev tungere af den trygge, varme følelse, og langsomt blev hun lullet ind i søvnen, en rolig en af slagsen med flere drømme om ham.

//Out

[Kimeya Marvalo]

Kimeya trak kort på smilebåndet. Igen fik han præcist tingene, som han gerne ville have dem, og det var noget som rent faktisk passede ham mere end fint. "Ikke bare forudsigelig min kære.. Jeg kender dig," sagde han denne gang med en direkte stemme, hvorefter han trykkede hende helt tæt ind mod sig. Når hun nu ikke selv ville tage skridtet, så måtte han jo gøre det for hende. Han bed tænderne en anelse sammen. Hvor ville han dog ønske, at de bare kunne gøre det her til en permanent løsning. Et sted ville de jo gerne det begge to, men det var primært hende, som forhindrede dem i at gøre det. Tanken var rent faktisk frustrerende et eller andet sted.
I takt med at Faith døsede mere og mere hen, måtte han alligevel ligge med et smil på læben. Han hævede hånden roligt og lagde den mod hendes kind. Hun var beruset.. ellers ville hun ikke ende med at falde så hurtigt i søvn. Dog var det ikke noget der gjorde ham noget. Han elskede hende.. Det havde han altid gjort, også selvom det måske var svært at forestille sig. Han lænede sig frem og kyssede hendes pande. "Og du ved godt, at vi begge vil," afsluttede han roligt, hvorefter han selv tog fat om dynen, for at lægge den omkring dem begge, inden han selv lagde sig til at sove. Igen var det trængende for ham.. Men derimod også meget lettere selv for ham at give efter for den ellers så tiltrængte søvn.

//Out