skal man lade skæben bestme ??

[Deleted]

det var efter hånden noget tid siden jack sidste hadet set hvad der en døds engel han hadet brækket en ben og sin hånd men det var lykkes ham at holde godt fast på en flydene tra stammen det dunkede i hans hånd og fod men han vidste han måtte kæmpe for at holde sig oppe han kendte nogle af tingen han var i nærheden af sin gudsfars hjem stille slap jack trastammen og flød stille ind til breden af en lille sø med mudere i hovdet og fjer nogle steder og lidt blod og så stnak han ikke for godt jack mærkede ikke noget han vidste vej i hans gud fars hjem han var kun at tingen var som de nu en gang var mund hans gudfar hadet mærkede han var i fare nej nok ikke det var han forselv glad til * elver * tænkte jack inden i sit hovde han viste ikke hvad for et væsen han var blivet til men han ville være mere åben om at snakke med ham vis han fik Chansen til det træt og ud matted kom han ind til breden og lage sig ned så halden af hans krop skræg af smerte han grite lidt inden i for det hadet været sjovt for ham han hadet bivist for sin gudfar han godt kunne slå fra sig og så en dødsengel det hadet han nok ikke klarte selv stille åben jack sine øjen og kikket op mod nogle ståler der ramte hans kind gad vide hvad der skete med dødsengel mund nogle ville finde ham eller ville han bare blive lænnge n her og lad skæben over tag som det nu ville gøre det som den var bedst til jack hoste lidt of faldt træt sammen

[Deleted]

Fuglene var holdt op med at synge, og selv dyrene var begyndt at spøge bort fra skoven her, hvilket var noget som uden tvivl gjorde Chryseis meget urolig. Der var noget på færde, og hun vidste ikke helt hvad det var endnu!
Med faste og kraftige spring, stormede hun igennem skoven. Den skov som igennem hele hendes.. ja, tilværelse havde været hendes hjem. Var hun født? Nej, det kunne man ikke sige at hun var, da hun var bundet til skovens ånd.. Som det væsen hun var. Stod skoven, ville hun holde sig i live, og døde den.. døde hun. Et sted så var hun virkelig bange for, hvad der skete denne gang, og det kunne hun slet ikke klare!
Frustreret lod hun hænderne glide igennem hendes hår, og så sig om. Hvor var den grønne farve og alle dyrene, som skulle være her? De var jo ikke at spotte nogen steder, og den tanke kunne hun bestemt heller ikke lide. Der var noget galt.. Et eller andet rivende galt, og det var bestemt ikke sjovt for hende lige nu!
Endelig nåede Chryseis floden, hvor hun dumpede ned på enden og satte sig. Lidt febrilsk så hun sig omkring, hvor hun i første omgang ikke rigtigt lagde mærke til noget udover det sædvanlige. Her var hun tæt på elvernes samfund, og end ikke dem ønskede hun at komme for meget på tværs af. De havde en sjov vane for at skyde efter hende. Et par gange havde de jo rent faktisk ramt hende.. men hun havde klaret sig til nu.

[Deleted]

jack fik rykked lidt på sig men det gjorder for ondt han kom med en højt øredøven skrig " AGGGEEEEEE" et nu kunne han bluslige føle alt hans ben og føddere hvad var der sket hvad lave han er det kunne man vist ikke helt sige lige nu rolige kikket jack rundt men det gjorder for ondt rolgie lod han hånden gliden Glide ned af hans ben men det gjorder for ondt til at han kunne komme på noget hvad skulle han gøre lige nu ville han faktis ønske nogle var her for det gjorder virklige ondt stille kikket han rundt og kikket på tærene lige nu kunne de ikke gøre så meget vis han bare hadet lært de grund læggne rælger til kamp så hadet han nok ikke foget så mange Tæsk som han gjorder dene gang rolige kikket jack men faldt igen end det gjorder virklgie for ondt til at jack kunne holde sig op vandet fra søren skøllet stille frem og til bage jack var ved at glide ned i den kolde sø men han kunne ikke holde fast i noget

[Deleted]

Det øredøvende skrig, fik hurtigt Chryseis til at hæve blikket, og så sig om. Var der nogen derude? Nogen som havde brug for hjælp? Sjovt så mange, som søgte til skoven, når det endelig var, og det irriterede hende et eller andet sted, for det blev jo snart en hverdag, at hun skulle hjælpe folk. Svagt bed hun sig i læben, og så sig omkring. Var der nogen derude? Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at nogen skulle komme galt afsted.
"Jeg... hallo?" kalde hun, inden hun så mod vandet.. Var der en dreng derude? Umiddelbart kunne hun ikke genkende ham, men hun var jo så i forvejen heller ikke ligefrem den bedste til at genkende ansigter, så det kunne jo heller ikke komme bag på nogen. Dertil måtte hun jo sande, at det så ud som om at han var kommet galt afsted. "H-hold fast!" annoncerede hun. Det legesyge som var en del af hende, var ikke en del af hende lige nu, som det jo faktisk var en meget alvorlig og seriøs sag det her! Ved hjælp af den magi som var bundet til hende og hendes væsen, rakte rødder ud fra træerne omkring dem, og rev fat i den unge mand, så han kunne jages mere ind mod kanten, så hun kunne hjælpe ham op på bredden, så han ikke skulle ligge i det iskolde vand, for det var jo uden tvivl koldt i denne kolde vintertid.

[Deleted]

jack gav et Ryk i sig mens han kikket rundt han kunne ikke se hvem det var ikke andet at mærke et kvende hånds tryk rolige kikket han og tog blidt fadt om hindens hånd " mit navn er jack " sagde han så og lente sig tilbage for at finden ud hvad stille holdte han op med at bevæge sig for han var for udkørt til at forsette sådan her han bevæget sig ikke han håbet ikke på det var Chryseis han ville beskytte hinden vis han kunne det rolige sukket jack det var virklige svært at kikke bevæge men han sov rolige det var rat at vide at man var i gode Hændere rolige trak jack værete frem og tilbage menst han stille drømte sin enge smukke drømme

[Deleted]

Hånden lukkede sig om den unge mands. Det var også først der, at det gik op for hende, at manden på ingen måder var hende ukendt. Det var den mand som hun havde leget rundt med her i skoven. Jamen.. hvad pokker lavede han egentlig? Og hvad skete der egentlig? Hun fik ham op på bredden, hvor han kunne ligge, og derved også spare på sin energi, for det var uden tvivl noget af det, som han havde haft brug for. "Alt skal nok blive okay nu, Jack," sagde hun med en rolig stemme, og med et efterfulgt bekræftende nik.
Chryseis satte sig ved siden af ham. Der var noget galt i denne verden, men hvad det var, vidste hun ikke. Skoven kunne hun jo ikke forlade, da hun var bundet til skoven her, og derfor ikke kunne gøre noget som helst, for at forlade den. Ikke at hun var interesseret i det. Hvad hun dog ikke ville gøre for stedet her, om det skulle vise sig at blive en nødvendighed. Hun ville mildest talt gøre.. absolut alt! "Bare.. bare hvil.. Så skal det nok gå," forsikrede hun med en dæmpet stemme. Det her var hun slet ikke særlig god til.

[Deleted]

jack mærkede hånden klimme om hans det var en rag følses at der faktis var nogle når ham stille sukke jack og lod hindens hånd glide på hans pryst kasse og vilede lidt efter nogle timer og det var blivet aften vånget jack og kikket rundt hvad skulle han stille op lige her rolige han tænke lidt på hvordan hans gud far og senitry hadet det mund de tænkte på hvor han bliv af eller hadet de fortalvt til hinnand det var lidt en gyslige tanke der slog ham at han hadet værte lidt sammen med en elver kvinden som nu var hans gudfars kærste rolige vånge jack op igen og kikket rundt det gjorder stade ondt hvor var han henne rolige kikket han rundt " hvor er jeg hvad skete der ....." sagde an stille og tog sig med sin faske arm på sin skuldere og kikket rundt han vidste der var nogle jack var helt vid i hovde rolige kikke det dunkede " AV for pokker mit ben AV min arm " jack tog til bente og armen det gjorder virklige ondt " jeg tror de er brækket " med muuder og blod blandte sammen kunne ikke være en god kombi

[Deleted]

Skulle Chryseis søge andre steder hen? Det var virkelig ved at være koldt, men hun kunne da heller ikke bare lade ham ligge her? Kunne hun? Hovedet lod hun søge let på sned, inden hun så sig om. Der var ingen elvere, druider eller andet i deres nærhed, så hun havde vel egentlig ikke rigtigt noget valg, når det endelig var?
Det var begyndt at blive mørkt, da der endelig så ud til at der kom en smule liv i denne Jack. Hun kunne huske, at hun havde set ham en gang før, og det møde, var vel endt ligesom langt de fleste andre for hendes vedkommende. Smilet bredte sig kort på hendes læber. Så var han jo heller ikke helt fortabt, hvis man kunne sige det sådan. Hun rykkede tættere på ham. Hun var mest bange for at han frøs.. for hun kunne ikke. Igen som ånd, var hun jo knyttet til skoven her, og det havde hun været siden den dag, den rent faktisk var skabt, så det havde uden tvivl også sine klare fordele i det henseende, kunne man jo sige. "Lig stille," bad hun denne gang. Det legesyge havde hun lagt lidt på hylden. Det var ikke nu at hun kunne tillade sig at gøre brug af det, for han ville vel bare ende med at blive sur på hende igen, hvis det var? Hun vendte blikket mod hans arm. "Vent her," bad hun, inden hun rejste sig og hurtigt på spring, søgte direkte ind i skoven. Der måtte da være noget, som hun kunne bruge.

[Deleted]

jack kikket rolige Efter den kvedlige skiklsesom hun forsvandt ud i skoven rolige lukket jack sine øjne smerten var for størt til at han kunne holde holde sig vången meget mere igen en mand kom stille syngen hen af en stig han bag en lang kåbe og en taske på rykken og en stav i den anden hånd det var en lidt ældere udgave af mand han kikket rolige rundt og sagde så med lidt rusten stemme " arrgee det skønt at være ude igen blodt hadet der været dyre liv og fule sang ville de ha været meget bedre " Rrolige lage han hovdet på skrå og kikket rundt der var ikke meget at lave her men han skulle også passe på elver kongen det var han sikker på han grite lidt højt og kikket rundt hvad skulle han stille op det var noget som irterte ham
jack selv lå stille og stønned lidt i smerte han kunne ikke regtit gøre andet end at sidde ned og håbe på Chryseis ville komme tilbage han hadet fuld tilede til kvinden mere ind ander sjov nok jack savnet hindens hud lidt den var blød og berolige for ham stille åbnet han stille sine øjne og lod nogle tanker flyde gemmen *skynd dig nu * sagde jack stille og rolige mens han lage hovedet på skrå og kikket rundt igen

den gammel mand tog stille en slurk vand og kikket atter rundt " elver kongen har gjordt det godt denne her gang efter skov branden for mange år siden " nej han vidste ikke hvorfor han talte med sig selv det var bare sådan han var

[Deleted]

Chryseis hastede igennem skoven. Desværre kunne hun jo ikke bare lade Jack sidde og slås med dette på egen hånd, så hun var jo nødsaget til at hjælpe ham, nu hvor hun havde muligheden for at gøre det. Desuden havde han ondt, og den tanke kunne hun da ikke lide. Derfor var det ikke lige det legesyge som hun var til lige i dag, kunne man jo sige. Selv så hun sig om. To grene, som var nogenlunde lige, tog hun op i sine hænder, kun for at fortsætte. Der var lidt af hvert her i skoven, som hun skulle bruge.
Krigen nærmede sig, og hun vidste det jo godt. Det var nok det, som var det mest groteske, for hun særligt, kunne jo ikke rigtigt gøre andet end at bede til at skoven ville få lov til at stå, som den gjorde nu. Smuk og prægtig. Den havde jo sågar overlevet en skovbrand.

At en ældre herre var ude at gå i dagens smukke anledning, fangede hurtigt hendes opmærksomhed. Hun stillede sig hurtigt bag et træ, for at han ikke skulle få øje på hende. Et legesygt glimt meldte sig i hendes øjne.. nej! Hun var nødt til at hjælpe Jack, nu hvor han havde brug for det.
Næsten med en elvers ynde, kravlede hun op i træet, for at finde hvad hun skulle bruge og kom så ned igen, for derefter at haste igennem skoven, for at komme tilbage til Jack. Hun havde grene, blade og hvad der kunne ligne reb med, som hun selv havde lavet. Hun var faktisk meget god med sine hænder. "Det kommer nok til at gøre ondt. Jeg må lægge det stramt om din arm," forklarede hun med en rolig stemme, hvorefter hun igen vendte blikket mod hans skikkelse.

[Deleted]

jack kikket rolige mod hinden da hun kom tilbage tak skæbnen så hadet hun ikke bare efter ladt ham rolige rejste jack sig op og smilte til Hinden " det kan ikke blive meget være ind det her kan det vel " sagde han så med et lille smil på stille så han varmt på Chryseis hun var nu meget smukt kvinde med en ren åndt rolige lage han stille den ene hånd mod hindens kind og nusset den lige så blidt hun hadet fortjent at have en med sig rolige " tænk vis du ikke hadet fundet mig " sagde han så rolige og vamrt hindens hud var dejlige at røger ved tolige smilte han op til hinnden " jeg jeg kæmped mod en dødsengel mere kan jeg ikke huske " rolige tog han nogle af sine fjer af sig som man bedere kunne se det var jack hvad skulle han ellers stille op med ham rolige lage kikket han mod Chryseis og smilte varmt igen det var rat at kunne bevæge benen men hvor skulle han dog gøre af sig selv rolige kikket han rundt det var svært at finde ud af stille tog han sin tomle finger over hindens læbe og smilte rolige

[Deleted]

Chryseis så virkelig ikke de følelsesmæssige antagelser, som skete i en stund som denne. Det var nemlig ikke sådan et væsen hun var. Hun levede for sig selv her i skoven.. så generation på generation blomstre, dø og så blomstre igen. Det var faktisk det, som hun måtte finde mest fascinerende, og hun var bestemt ikke typen som lagde skjul på lige netop den del. Hun smilede svagt, inden hun trak hovedet til sig. Hun brød sig faktisk ikke om, at han rørte hende på den måde. "Tror du, at jeg kunne finde på at lade dig ligge her? Nu hvor jeg fandt dig?" Hun var altså ikke så slem.. Jovist kunne hun finde på at lade ham ligge, hvis der var chance for, at andre ville finde ham, for hun var i forvejen ikke særlig meget for den menneskelige kontakt, hvilket han vel havde erfaret fra sidst, de havde stået ansigt til ansigt, hvor hun var sprunget igennem skoven, nærmest i et forsøg på at lege skjul? Hun sukkede lidt, inden hun vendte blikket mod det som hun havde liggende ved siden af sig. "Der sker en masse derude.. Fuglene er holdt op med at synge.. jeg kan ikke lide det.." sagde hun, inden hun igen vendte blikket mod ham. Hun mente det dog. Hun kunne virkelig ikke lide den tanke, og slet ikke, som det var lige nu! "Vi skal have noget gjort ved den arm.." sagde hun dæmpet. Han havde jo skreget op i vildens sky, så han måtte jo virkelig have ondt, og den tanke, var i forvejen, ikke noget, som hun kunne lide. Ingen fortjente at have ondt, og da slet ikke sådan her.

[Deleted]

Jack tøvet med at se i hindens øjne en enkel gang han hadet set hvad de hadet gjort ved. Manjarno og han var bange for mange af hans venner var omkommet i krigen en tår trilede stille ned af hans kind han husket de børn han hadet dækket til med et land som lå sten døde på en mur efter ladt som ham selv. ” jeg ved det krigen kommer her på et eller andet tidspunkt og jeg er ikke stærk nok ” indrømmet jack tilsidst stille løfte han hånden og lage den på hindens skulle ” men jeg ville gøre


alt for at beskytte dem jeg holder af og mine venner ” jack kom med et varmt smil på læbe, jack kikket på sin arm da hun sagde de måtte kikke på den den gjorder virkelige ondt. Det fø'les som om en har slået på det med en hammer jack kikket rundt i skoven det var mærkeligt at der ike var sang i skoven eller noget i den stil hvad skulle der ske med dette her sted jack måtte tage en sang med sin gud far om tingen når det kom der til for han skulle ikke stå af lenene med det at der måske kunne gå månder eller år vidste jack ikke noget om men han var sikker på. At det nok skulle komme hen af veje han måtte vel finde sin egen ven , der var mange ting som han ikke forstod på helt i nu


Men jack var sikker på at Chryseis og Senitry og Myrina ville stå bag hans ryk. Selv om det var lidt svært med senitry hadet forladt ham på den måde som hun hadet gjort så hadet jack ikke ligefrem været så sød i mod hinden mund det var lidt had til hans gudfar der hadet blokeret det vidste han ikke rolige sukket jack igen og kunne efter hånden mærke sin hånd igen da Chryseis fik sad, kæppe i hånden det hjalp meget


jack prøvet at huske på de ting han hadet været i gennem måske kunne han, med Rolige og blid stemme kikket han over skulderen og rynkede næsen lidt måske skulle han se tingen and fra en anden side efter hånden

[Deleted]

Krigen ville komme, hvilket var det som gjorde Chryseis.. bange et eller andet sted. Det var ikke nogen hemmelighed, at det var en tanke, som rent faktisk måtte skræmme hende en anelse, og særligt når det foregik på denne her måde. Der var ikke dyr at se i skoven, og selv den blide og skønne fuglesang, som ellers var at spejde i træernes toppe, var døet hen. Hun vidste, at det var et spørgsmål om tid.. det handlede jo egentlig bare om hvornår det ville ske. Hun vendte de grønne øjne mod ham, og med et varmt smil på læben. "Krigen vil komme. Det handler om at nyde livet mens vi har det," fortalte hun sandfærdigt, mens hun fik lagt kæppen ved hans arm og fik den bundet ind, så det ikke ville gøre så ondt mere.
Som han lagde sin hånd mod hendes skulder, måtte hun alligevel vende blikket direkte mod ham. Hvorfor gjorde han det der? Han kendte hende jo ikke rigtigt, foruden hendes navn, men af den grund, så kunne hun jo heller ikke ligefrem bare få sig selv til at lade ham ligge der. Hun sendte ham et smil. Hun greb dagen.. gjorde det ved den, som nu var en nødvendighed, og tog en ting af gangen, for hvad andet valg havde hun egentlig? Ikke rigtigt noget, hvis hun skulle være helt ærlig.
"Man skal selvfølgelig passe på dem, og værne om dem, som man holder kær. Det skal man altid," fortalte hun. Hun havde selv forsøgt, og hun havde fejlet. Derfor havde hun været fast besluttet på, at det ikke var noget, som skulle have lov til at ske igen, og dette var heller ikke noget undtag.