Lost battle

[Deleted]

Om Evan ville blive ramt af dårlig samvittighed? Måske for et kort øjeblik, men det ville så til gengæld også blive det eneste, for han var ikke typen der gjorde noget, hvis han ikke ville, og lige her.. så ville han gerne. Han ville så gerne Noelle, og lige nu, så nok mere end hvad han havde været udsat for nogensinde før. Han trak vejret dybt.. Alt det som hun gjorde ved ham, var virkelig fantastisk! Han kunne slet ikke tænke sig til noget, som kunne være bedre end det her.
Evnerne havde han.. Han var ikke bange for at sætte Noelle på plads, hvilket nok så mange andre kunne finde på at være, og det stod han så fuldkommen fast på i den anden ende. Han mærkede hvordan hun låste sig til hans hofte, og derved også trykkede ham tættere mod hende. Et mindre suk måtte i samme omdrejning alligevel tvinge sig vejen over hans læber. Han spændte i hele kroppen, inden han igen vendte blikket mod hende. "Indrøm det.. Jeg er det bedste du har prøvet.." endte han med en rolig stemme, tæt ved hendes øre. End ikke han kunne lade være.
Som hun krævede hans læber i endnu et dybt kys, måtte det stivne i hele Evans krop. Selv han var virkelig, virkelig øm, og han kunne heller ikke styre det længere! Hans ene arm gled omkring hende, dog ganske forsigtigt, for ikke at gøre skaden værre, men samtidig også for at trykke hende tættere ind mod ham, for det her var bare ikke tæt nok! Overhovedet ikke tæt nok! Denne gang valgte han selv at trække den lidt længere.. Armen slap hende efterfølgende, for i stedet for at søge ned mellem dem.. hvor han let pirreligt kom i kontakt med hendes nedre. Han skulle nok vise hende, at han kunne endnu!

[Noelle Jaceluck]

Evan havde altid haft hjertet og sindet med i alt. Han virkede heller ikke helt fortabt til det sensuelle væsen, hvilket også gav hende en følelse af at det var hende han så, ikke en tilfældig smuk kvinde, som mange andre ville, og blot føle sig heldige over at de fik lov til at komme tæt på.
Det var lidt hård kost med deres skader. Hun frøs ikke længere, men hendes krop skælvede ind mod hans. Den velkendte følelse af hans markerede krop over hendes, fik hende til at længes. Hun kunne ikke komme tæt nok på ham i denne stund, det var næsten frustrerende. At han så skulle bekræftes i at han var den bedste, morede hende lidt. Han havde altid haft et ret stor behov for den slags, og hun elskede at han havde så stor tillid til sig selv. Det smittede af på alle andre.
"Det indrømmer jeg gerne. Jeg havde næsten glemt hvor god," tilføjede hun. Et smil der var stort nok til at afsløre hendes tænder, spillede hen over hendes rosa læber. Der gik et langt øjeblik før det falmede igen.
Hun kunne med garanti også et trick eller to mere end hans unge forlovede, men det ville hun ikke bringe på banen i frygt for at han skulle fortryde deres gøren. Det måtte ikke ske nu. Noelle trodsede smerten og lod sig trække lidt op til ham. Hun stønnede hæst mod hans læber, og lod sine hænder løbe ned over hans ryg. Det tændte hende at kunne mærke de stramme muskler hele vejen ned, frem til hun igen gled ned i sengen. Hans undersøgende hånd, gav hende et lille sug i maven. Hun løsnede grebet om hans liv lidt, og lod sine bukkede ben hvile op af hans krop, så han kunne komme til. De nysgerrige fingre fik hende til at stønne igen, men denne gang var det ikke af smerte. Han måtte ikke lade hende glemme dette igen. Lettere desperat gled hendes hænder ned til hans bukser, som hun åbnede med behændig hånd.

[Deleted]

Evan regnede bestemt ikke med at samvittigheden ville komme til at ramme ham, og da særligt ikke, hvis han rent faktisk kunne slippe afsted med det her. Han vidset hvordan han skulle lokke hende, som han vidste hvordan han skulle holde det skjult for Athena. Han kunne sagtens, o det var det som han gik mest op i lige nu. Det var Noelle han så.. som et væsen, og ikke bare en kvinde, som skulle have stillet den sygelige lyst og blive mættet, for det var slet ikke sådan at tingene hang sammen lige nu.
Evan var god til at bekræfte sig selv, hvis det var nødvendigt. Det morede hende måske, men han vidste jo, at han havde hold i det, som han fortalt hende, og det var vel egentlig også det som morede hende mest? Hovedet lod han søge let på sned, også fordi at han heller ikke ligefrem kunne lade være. Han kyssede hendes kind. "Jeg vidste det.." hviskede han blidt.
Det hele gik pludselig hurtigt. Smerten havde meldt sig, og nærmest med hver en berøring.. hver en bevægelse.. hvert et møde mellem deres kroppe, og han kunne ikke lade være. Hånden lod han søge til hendes skød. Allerede nu kunne han jo mærke effekten af det som han gjorde ved hende, og han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget andet end virkelig at elske det! Hans bukser kom op, hvor han selv lod hende gøre resten. Bare de blev skubbet nok ned, kunne han selv sparke dem af. Tøjet var ham i vejen lige nu, og det var det eneste som egentlig var at sætte på en stund som denne, sammen med hende. Han sukkede let mod hendes læber, inden han lod hovedet søge på sned, for at intensivere kysset. Han lod dog ikke hånden stoppe. Han ville se hvor langt han kunne drive hende ud, uden at hun blev vanvittig af det.

[Noelle Jaceluck]

Hvordan han ville håndtere dette efterfølgende, ville Noelle lade være helt op til ham. Hun ville ikke fortælle nogen om noget, og rygterne ville formentlig heller ikke gå eftersom ingen vidste hvad der var hændt hende og Enrico, og rygtet forlød jo at Evan var forgabt i sin unge forlovede. Det var svært ikke at misunde hende, enhver der følte hans omsorg var en heldig kvinde, som hun selv lige i dette øjeblik. Det havde altid moret hende ret meget at høre ham bekræfte sig selv i sengen. På den anden side tændte det hende kun yderligere at han var bevidst om hvad han gjorde, og at han vidste det virkede.
"Grundet de uheldige omstændigheder, må jeg påkalde mig retten til at minde dig om at jeg ligeså er det bedste du har prøvet, en gang hvor mulighed er bedre," hviskede hun lidt drillende.
Diskret vippede hun underlivet lidt tiggende mod hans fingre. Hendes negle borede sig let ned i hans skuldre ved den intense kælen. Hun var ham hengiven, og det mærkede det indre bæst også. Ønsket om at få mere af ham. Hun formåede at løsne hans bukser og skubbe dem så langt ned som hun nu formåede.
Ind mellem sine små støn og suk, fandt hun frihed til at kysse ham. Det mindede hende lidt om de følelser hun engang havde haft for ham, men som hun havde gravlagt. "Lad mig ikke glemme det igen," sukkede hun mod hans læber. Det her var for fantastisk til bare at glemme. Selv hvis det aldrig skulle ske igen, ønskede hun ikke at give slip på mindet.

[Deleted]

Evan kunne bestemt ikke benægte, at dette var noget som ville ende med at ske igen, for han nød det jo selv, og særligt når det gik for sig på denne her måde, så kunne han heller ikke selv lægge det mindste skjul på det i den anden ende. Han smilede let for sig selv. De søde støn mod hans øre, var ham en drivkraft, som han selv elskede mere end noget andet.
Mange år havde måske passeret, så havde Evan bestemt ikke glemt, hvordan man skulle tilfredsstille hende som den kvinde hun var, og det var det som han var ude på i en stund som denne, hvilket rent faktisk var noget som passede ham mere end fint. Han kunne ikke benægte, at hun var noget af det bedste, som han længe havde oplevet, og særligt når det var på denne her måde. Han trak tilfredst på smilebåndet, som hun skubbede underlivet mod ham.. Han responderede kun ved at intensivere sin gøren i hendes våde skød. "Jeg benægter det heller ikke," endte han mod hendes øre. Hovedet lagde han let mod hendes skulder. Det var hårdt for ham, og særligt fordi at han ikke rigtigt havde energien til at gøre alverdens ved det.. men han ønskede for pokker da heller ikke at stoppe!
Bukserne kom ned til knæene, hvor han vred sig en smule, så han kunne få dem sparket af, så de røg på gulvet. Dertil så var der ikke rigtigt noget som skulle forhindre ham i at komme tæt på hende. Hans egen krop reagerede jo så tydeligt på det som skete, og han kunne slet ikke beskrive det med andre ord! "Jeg har glemt hvor fantastisk du er, Noelle.." hviskede han dæmpet. Han kunne jo heller ikke lade være! Det var virkelig fantastisk!

[Noelle Jaceluck]

Med lidt omtanke så burde Noelle vide at de næppe kunne holde det ved denne ene gang. Sidste gang var det startet på samme måde. Ham der havde gjort det en tjeneste og før hun havde vidst af det, havde han revet op i følelser som hendes far havde lært hende at gemme væk. Det måtte ikke ske igen, hun var færdig med at holde af på den måde, desuden var han snart en gift mand.. igen så måtte dette ophøre før nærmere end siden.
De dygtige fingre der kælede for hendes skød, var fantastiske, men det var bare ikke godt nok, Tværtimod så gav det hende kun mere lyst til at være tæt på ham, men det var tydeligt at trætheden allerede var begyndt at melde sig. Pokker tage de skader! "Det havde jeg en idé om," hviskede hun i hans ører og nappede ham pirrende i ørerflippen.
Der fandtes ikke grænser for hvad han fik hende til at føle. Bare at kunne give sig hen uden at føle sig skamfuld eller vammel, nyde hans kærtegn og vide at han kun ønskede hende det bedste. Sulten plagede hende ikke som sådan efter han havde været i hendes hoved, så hun kunne endda slappe af og give sig tid til at nyde. "Jeg er skuffet over at du kunne glemme det," sagde hun ærligt og stønnede igen. "Jeg vil have dig," hun lagde sin pande mod hans og så ham i øjnene. Det var ærlig snak, ingen fingre lagt imellem, sådan var hun bare ikke.

[Deleted]

Evan var dygtig til det som han lavede og han vidste det.. Hvorfor skulle han ellers handle og reagere på den måde, som han gjorde det? Desuden vidste han jo godt, hvad hun gerne ville have, og det var uden tvivl også noget, som han havde tænkt sig at give hende! Han nød det jo selv.. og særligt fordi at det ukendte og det pludselige heller ikke var noget, som han kunne praktisere derhjemme, hvilket næsten var... kedeligt. Her kunne han slå sig løs, og det nød han virkelig godt af.
Han var ikke den eneste som havde glemt hvor godt det her føles, og det kunne han da også godt mærke på hende. Han smilede svagt. Han var træt.. hun var træt. Det var egentlig meget begrænset hvad han kunne give hende, men han ville endnu nyde det. Gud hvor han skulle nyde det i den forstand, at det nu var ham menneskelig muligt at gøre så! "Ej var jeg den eneste, kære," endte han med en rolig stemme, tæt ved hendes øre. Han lukkede øjnene. Det var virkelig intenst det her.. Gud hvor han dog havde manglet det! Han fik sparket tøjet af, inden han maste sig ned mellem hende ben. Dertil valgte han at trække den længere. Han agtet nemlig at fuldføre det, nu hvor han endelig havde muligheden for at gøre så! Ved denne handling, valgte han at forene dem. Han brummede let mod hendes øre, inden han startede et tempo. Han havde placeret en hånd på hver side af hende, bare for at holde sig lidt oppe. Han havde ikke meget energi at gøre brug af!

[Noelle Jaceluck]

De fik begge noget godt ud af dette, desværre løb de også begge mange risikoer. De tanker var dog langt ude for rækkevidde, det eneste hun kunne tænke på var ham. Hun havde brændt minderne om deres fortid, ikke i bogstavelig forstand, men hun havde ladet dem gå, og gennem hendes tid med Enrico havde de været begravet dybt, nu blev hun mindet om det igen.
Der var engang hvor hun havde været overbevist om at han var den mand hun var ment til at elske, hun havde måske taget fejl, men visse ting hang ved. "Du lod mig glemme det," påpegede hun med en dæmpet hvisken. Han havde gjort det slut med hende dengang for at være tilstedeværende i sit ægteskab og hun bebrejdede ham ikke, men stod det til hende så var de aldrig stoppet. Det her mindede hende om det. Han fik hende til at føle sig så levende og fri. Det var ingen byrde, blot en fantastisk oplevelse, hun længe havde drømt om at få igen.
Hun spredte glædeligt benene for ham, og lagde en hånd på hans hofter mellem dem. Alt i hende var fuld af forventning og længsel efter endelig at komme tæt på ham selvom de desværre var ret begrænset af deres skader.
Som han endelig fornede dem, sukkede hun dybt og lænede sig tilbage. Hans rolige rytme var nem at følge, hun fandt den hurtigt og vuggede blidt i takt. Frem for at gemme sig bag lukkede øjne, søgte hun hans blik, søgte den nærhed.

[Deleted]

Evan vidste hvor forbudt det her var, og lige præcis derfor, var det jo forbandet fristende, at give efter for det. Det var så nemt, når han også vidste hvordan han skulle bortforklare den, når han kom hjem, og derfor kunne han jo heller ikke ligefrem lade være. Han sukkede dæmpet. "Så nu er det pludselig min skyld?" endte han med en sigende mine.
Glædeligt tog han pladsen mellem hendes ben. Han kunne heller ikke lade være. Han ville så gerne have lov til at mærke hende så tæt på, og derfor valgte han også at forene dem. Hans blik søgte hendes, idet at han startede tempoet op. Han kunne heller ikke lade være.

Det var ikke meget Evan kunne holde til i hans tilstand. Han var træt, og han havde ondt. Dog af den grund, forsøgte han virkelig at give hende en ordentlig og god omgang, så han selv var sikker på, at hun ville blive ordentlig mættet! Selv i denne intense hede, som i forvejen var i værelset, var hans forbankede krop, nu også glinsende i sved. De dybe suk blev til faste støn mod hendes øre, i takt med at han nærmede sig, hvor tempoet også måtte sættes op.
Der... Det dybe støn og det sidste faste stød, tvang ham over klippen, idet han nærmest kollapsede over hende, selvom han virkelig forsøgte at holde igen. Det sitrede og dirrede i absolut hele hans krop. Aldrig havde han oplevet noget lignende. Det havde været noget af.. det mest fantastiske, som han længe havde oplevet. Forsigtigt gled han ned af hende, og lagde sig ved hendes side. Han hev efter vejret. Han kunne slet ikke huske hvornår han havde været så træt ovenpå en omgang!

[Noelle Jaceluck]

Ord forsvandt i deres lidenskabelige dans. Hun hørte svagt hans stemme men koncentrerede sig ikke om det. Ingen af dem kunne holde til særlig meget og hver gang han bevægede sig, rev det lidt i hendes egen, ømme krop, men hun bed det i sig og lod i stedet nydelsen tage det hele. Hun holdt ham tæt ind til sig, lod hendes hænder glide forvildet rundt på hans krop, bare for at mærke hver lille del af ham. Hun vidste ikke hvor længe der gik, men varmen begyndte hurtigt at bygge sig op, hun kunne mærke hver lille muskel i hende spænde som en bue jo tættere på det endelige kom.
En sjældenhed som det end var, så var hans afgørende stød også hendes. Hun borede neglene ned i hans side og skælvede et øjeblik, før hun ligeså faldt sammen under ham. Den vægt der pludselig landede på hende, var smertefald. Hun skar en grimasse, og kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt. Den burde hun have set komme.
Da han trak sig var hun forpustet. Hendes krop lå nøgen og svedig, stadig mørbanket, men sulten var væk, hun kunne ikke længere mærke den tynge hende. "Det var så fantastisk at jeg nærmest får lyst til at ryge," indrømmede hun. Ja det var en dårlig vane som hun nok havde fået lidt fra ham, men det skadede hende trods alt ikke med hendes race.
Roligt vendte hun blikket mod ham. "Og ja det er din skyld, du lod mig gå ikke omvendt," påpegede hun uden bebrejdelse, det var trods alt bare en konstatering.

[Deleted]

Evan var direkte udmattet, da han gled ned og lagde sig ved siden af hende, ganske enkelt fordi at han ikke kunne mere.. Han kunne virkelig ikke mere, og han var træt. Han kunne dog ikke lade være med at smile let for sig selv. Uden tvivl, noget af det mest fantastiske som han længe havde oplevet! Og efterhånden, så havde han oplevet lidt af hvert! Hans blik gled mod hendes skikkelse. ".. En ting kan jeg dog konstatere.. du er ikke døende," sagde han med et drilsk smil på læben. Han havde nydt det, og selv han, havde ikke et sekund været i tvivl om, at det var gengældt.
Evan tog roligt omkring Noelles hånd. For nu, ville han egentlig bare gerne sove. Han smilede let. "Må jeg gerne gemme den smøg til efter jeg har sovet?" spurgte han med et drilsk smil på læben. Han var træt.. mørbanket og træt, så det var egentlig det eneste, som han havde i hovedet lige nu, så det kunne vel heller ikke rigtigt komme bag på nogen af dem. Hendes hånd førte han roligt op til sine læber, hvor han skænkede den et kys, inden han måtte lægge den ned igen. Han kunne ikke finde styrken til at holde den oppe. Varmen var intens, men at flytte sig, var slet ikke noget, som han kunne overskue lige nu, hvilket han gerne måtte stå ved i den anden ende. "Det glæder mig, at jeg kunne genskabe den følelse for dig," sagde han med en træt mine, som han igen vendte blikket mod hende. Allerede nu var han ved at give efter for søvnen. Den var virkelig, virkelig tiltrængt lige nu!

[Noelle Jaceluck]

Noelle blev liggendefaldt på ryggen og stirrede op i loftet med et lidt smørret smil. "Nej jeg føler mig også ganske levende," indrømmede hun. Formentlig ville hun ikke dø lige foreløbig. Hendes krop var stadig afkræftet og svag, men bare at blive lettet for sultens byrde gav hende en ganske anderledes følelse. Han havde reddet hendes liv, hun var ikke længere døende i bogstavelig forstand.
Tæppet var ikke så stort, så de ville ikke kunne ligge som de gjorde nu i sengen og begge være varme, det virkede bare næsten uoverskeuligt at vende sig om så hun kunne lægge sig ind mod hans krop.
"Fair nok for mig, men så skylder du mig også," konstaterede hun og drejede forsigtigt om på siden for at se på ham.
Selvom han var træt, så så han fantastisk ud. Intet kunne hamle op med den følelse som hun lige nu sad inde med. Forhåbentligt var han nu blevet mindet om hvad han dengang havde misset chancen for, Noelle påtog sig intet ansvar i den sag, hun havde bare accepteret hans ønske. "Tak," hun kyssede hans kind og lagde sig ned tæt op af hans krop, dog uden direkte berøring for det gjorde bare ondt. Hun var så udmattet at der ikke gik mange minutter før hendes øjne gled i og hun faldt hen, uden selv overhovedet at bide sig fast i processen.

//Out

[Deleted]

Døende ville Evan bestemt ikke kalde Noelle, men det var rart.. Virkelig, virkelig rart at ligge der med hende, og det var han bestemt heller ikke bange for at stå ved, hvis det endelig skulle være det. Han smilede let. "Du ser virkelig også levende ud," kommenterede han sigende, inden han selv lagde sig til. En smøg lød som en god idé, men tanken om søvnen, var nu det stærkeste ved ham lige i øjeblikket. Hvad han dog ikke ville give for at få noget søvn!
Træt nikkede han til hendes ord, og med et stille smil på læben, inden han vendte blikket mod hende. Kysset mod hans kind, tog han glædeligt imod inden han selv måtte lægge sig til rette. At tage tæppe eller noget lignende på, var slet ikke nødvendigt, så varmt som han følte det. Han var øm.. men at hun lå der tæt op af ham, var noget som han rent faktisk godt kunne lide, og det var noget som gav ham en eller anden følelse af ro, og det var.. fantastisk. Intet mindre end fantastisk! Et tungt suk brød Evans læber, inden hans selv måtte lukke øjnene og endeligt måtte give efter for en ellers umådelig tiltrængt søvn.

//Out