Lost battle

[Noelle Jaceluck]

Evan var nok mere bekymret for hendes sult end hun selv var. Hun interesserede sig ikke for deres person, naturligvis var de altid et plus hvis de havde udseendet bare lidt med sig, men ellers var det principielt ligegyldigt, de kunne kun give hende det samme - en forløsning for en smerte der ville vende tilbage alt for kort tid efter. Det var anderledes med Enrico og Evan. Det varede længere, og det var mere dybdegående.
"Godt. Du skal ville have mig," sagde hun dæmpet. Hendes berøringer var følsomme, men hun var ikke sårbar eller blottede sin sjæl i forhold til dette, den slags var blevet undervurderet stærkt. Det ville dog være synd at sige, at hun ikke havde drømt om at gøre det her med ham igen.
"Mhmm. Men dengang havde vi heller ikke fornøjelsen af at gøre det i en seng," svarede hun med et lille smil. Det var minder. De kolde aftener i lejren, hvor de havde forsøgt at være lydløse, og fået ondt i alle dele af kroppen efter jordens håndhed. Ak ja. At man kunne savne det.
Hendes blik gled mod deres hænder. Lidt mere selvsikkert skubbede hun hånden mere under hans og lagde den ordentligt på hans bryst. "Jeg sætter pris på at du gør dette for mig. Ikke blot stiller du min sult, du bevarer min værdighed," hun slog øjnene op og mødte hans blik. Det betød mere for hende end han nok nogensinde ville kome til at forstå, hun forstod bare ikke hvorfor det vedkom ham hvem hun valgte at give sig hen til.

[Deleted]

For Evan var det vigtigt, at det blev gjort på den rette måde. Han kendte Noelle godt nok til at vide hvor meget hun måtte gå op i den værdighed, som man måtte føle inderst inde, og særligt fordi at det var noget af det eneste, som hun havde med sig i forvejen. Denne ønskede han at ivaretage i den forstand, at det rent faktisk var ham muligt.
"Værdigheden skal stadig holdes ved lige, kæreste. Du får brug for den, når vi engang forlader stedet her, og du igen kan springe i arbejdet som hærfører. Du ved at du er den rette til det arbejde.. og nu hvor vi har muligheden for rent faktisk at gøre det i en seng.. hvorfor så ikke nyde det?" spurgte han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Med et roligt smil på læben, lod han hendes hånd hvile mod hans bryst. Selv han var øm.. virkelig, virkelig øm, uden at han kunne gøre meget ved det.. Det ville komme til at gøre ondt, men selv han vidste, at dette rent faktisk måtte blive en nødvendighed i den anden ende. Hvad han dog ikke ville gøre for hendes skyld.. og særligt fordi at han vidste, hvor meget det ville komme til at betyde for hende.
"Du er vigtig for mig, Noelle... derfor gør jeg naturligvis hvad det kræver," sagde han roligt. Det var sandt. Det var ikke det sensuelle som talte for ham, men derimod hans egen frie lyst. Han ville jo gerne, og særligt nu hvor han vidste, at han også sagtens kunne skjule det for hans forlovede derhjemme, velvidende om, at hun næppe ville tage godt imod det, som han havde gang i lige nu. Han lod hånden glide mod hendes hage, kun for at holde hendes blik mod ham. Direkte mod ham. "Smuk har du jo altid været i mine øjne.. Særligt når du svang med det sværd," sagde han med et kækt smil på læben.

[Noelle Jaceluck]

Stolthed var alt for en Jaceluck og dette gjaldt naturligvis også hende. Uheldigvis havde hendes mor underkastet hende en forbandelse ved fødslen, hvilket indebar at hun altid skulle give lidt slip på sin stolthed for egen overlevelse, men hvad, hun tog det sure med det søde og lige nu var det ganske sødt. De havde begge ondt, deres skader var omfattende, så det ville nok ikke blive den mest behagelige omgang, men hvis det var hvad hun kunne få, så tog hun glædeligt imod.
"Det gælder om at gribe muligheden ikke?" hun blinkede. Man kunne ane smilet på hendes læber, hvilket var særdeles sjældent. Tanker om Enrico lå så langt væk lige nu, det var befriende ikke at skulle forholde sig til mere smerte.
Hendes fingre strøg lettere fraværende hans bryst. De havde ikke travlt, hun gik ingen steder og han havde ikke et sted han burde være.. eller jo masse, men det så hun væk fra. "Det er en stor ting at bede om," erkendte hun dog uden tegn på anger eller fortrydelse. Dette havde hun villet i mange år efterhånden. Selv i sin tid med Enrico, havde hun taget sine tanker i at glide i retning af Evan. Hendes læber skiltes i et oprigtigt smil. "Hvor meget jeg end ville elske at svinge med sværdet for at vække dit begær, så er det desværre ikke muligt på stående fod," svarede hun kækt. Hvis hun havde vidst at det vækkede noget i ham, så ville hun nok for fremtiden sørge for at han så hende med et sværd i hånden.
Hendes blik gled ned over hans krop. "Du er derimod er lige som jeg foretrækker dig. Trænet, svedig.. blodig," et lidt dyrisk glimt meldte sig i hendes øjne men forsvandt hurtigt igen. Uden at slippe hans blik, rakte hun sig en smule frem og lod læberne hvile netop ud for hans, hun kunne mærke hans ånde pirre hendes følsomme læber, men hun ville ikke tage det første skridt.

[Deleted]

Selvom tanken var forbudt, så kunne Evan slet ikke styre det faktum, at det her var noget som han et sted.. ønskede skulle ske. Det var fantastisk med ting, som man ikke havde set komme, og særligt fordi at han sammen med Noelle, ikke var den som hele tiden skulle trække i snorene. Han smilede let for sig selv. Han anede et smil ved hende! Selv han vidste jo, at det var en kæmpe sjældenhed.
"Det er hvad livet handler om.. At gribe mulighederne, når de dukker op," sagde han med en rolig stemme. Han lod blikket hvile i hendes. Hun ønskede det.. han ønskede det. Selv han kunne i det tilfælde, ikke se hvad problemet måtte være, også selvom han havde en forlovede som sad hjemme, og nok var ved at gå ud af sit gode skind, fordi at han endnu ikke var hjemvendt efter at slaget havde stået. Han tænkte ikke på det, også selvom han burde... men det gjorde han ikke.
Lige nu ville hun nok ikke kunne svinge sværdet, men selv han vidste jo hvordan det så ud, når hun gjorde, for det havde han jo trods alt også selv lært hende. Hans smil bredte sig en anelse. "Måske det ikke er muligt for dig lige nu.. men så ved jeg jo, at du er i stand til at gøre det.. og jeg ved hvor fantastisk godt det ser ud," sagde han med en rolig stemme. Hun var hans kreation, og han kunne ikke være andet end stolt over det, og særligt når han så hvad hun var blevet til.
Som Noelle rykkede tættere på ham, måtte selv Evans hjerte slå mere fast. Det var forbudt... og spændende. En farlig cocktail, og særligt med tanke på, at det ikke var noget, som han var præsenteret for i rigtig lang tid nu. "Jeg er jo enhver kvindes drømmemand," hviskede han næsten intenst, inden han selv måtte give efter for den klare lyst. Han lænede sig frem.. Og denne gang lod han læberne kræve hendes i et lidenskabeligt kys. Præget af.. et savn som han slet ikke havde troet, at han ville føle.

[Noelle Jaceluck]

Noelle havde altid haft en svaghed for det forbudte, hun havde altid gjort alt andet end samfundet forventede sig af en kvinde som hende. Hun var blevet en kriger, trods det var ment for mændene, og hun nød at være rebel, særligt når det var sammen med ham. De havde haft en affære under hans ægteskab, hun listede sig ofte væk fra lejren, hun tænkte på ham selv når hun var sammen med en mand hun elskede, som hun i øvrigt havde ladt gå fordi han ikke passede ind i hendes liv, jo.. hun elskede sandelig det forbudte. "Det er det jeg lever af, det er bare sjovere med dig," indrømmede hun med et intenst glimt i øjet.
Både Athena og Enrico var ligegyldige på nuværende fod. Hun havde en fantastisk evne til at lukke af når det var hende påkrævet. Det her morede hende, hvilket var fordelen ved at være sammen med en mand der kendte hende ud og ind, hun var et produkt af ham, så hendes successer var på hans regning men ligeså var hendes fejl og mangler. "Mhmm.. så forestil dig det.. forestil dig at jeg svinger sværdet, mine muskler er spændt, mit hår flagre omkring og jeg er svedig.. og nøgen.. sværdet glider igennem en prociansk kriger, splitter hans indvolde, blod står ud til alle sider.." hun nappede ham blidt i underlæben hvorefter hun flækkede af grin. Det hele var sagt med en forførende stemme, den perfekte fantasi, frem til hun havde valgt at gøre det til en joke i stedet for. Smerten jog og fik hende omgående til at stoppe latteren. Det var godt så længe det havde varet.
Hun nåede ikke besvare hans ord før hans læber allerede havde overbevist hende. Det var som at komme hjem.. velkendt, rart og fuld af savn. Hendes næve lukkede sig omkring hans skjorte mens kyssede ham medsamme lidenskab og afsavn som hun mærkede fra ham.

[Deleted]

Selv Evan vidste, at det her slet ikke burde forekomme, dog kunne han ikke lade være med at lade sig friste af hende.. Det spændningsfyldte og det forbudte. Han elskede det det jo selv! Han smilede let for hende, også selvom det var med en sitren i kroppen. Han havde virkelig snydt sig selv for meget, og det var så småt ved at gå op for ham efterhånden. Det var næsten grotesk at det skulle være sådan, men man fandt vel først ud af, hvad man savnede, når man mistede det..? Og i øjeblikket, lå Athena så langt bag i hans tanker, at han havde.. glemt hende lidt. "Sjovere med mig, siger du? Jeg har nu aldrig kategoriseret mig selv som en spøgefugl, men.. ja," sagde han med en rolig stemme. Han havde måske forståelsen for hende, på en lidt anden måde, men det var nu bare sådan at det måtte være.
Billederne af Noelle med et sværd i sine næver, havde Evan allerede i hans tanker og sind, uden at han egentlig havde noget imod det. Det tændte ham.. Og særligt fordi at han vidste, at det var noget som han havde lært hende. Smilet bredte sig kun på hans læber med en klar og tydelig tilfredsstillelse, og det var så sandelig heller ikke noget, som han havde i sinde, at skulle lægge det mindste skjul på. Overhovedet ikke! "Du ved virkelig hvordan man skal ophidse en gammel mand," sagde han med en klar og drillende stemme. Hun forstod hans sans for humor, og naturligvis var det noget, som han havde i sinde, at udnytte i den forstand, at det var ham menneskelig muligt.

Kysset Evan skænkede, var for at indfri den fristelse, som han uden tvivl måtte føle, ved at stå der så tæt på hende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Øjnene lod han roligt glide i. Ord måtte henligge i det skjulte nu, og kunne udtrykkes igennem de handlinger, som de nu kunne udføre. Hånden strøg over hendes kind. Han kunne give hende lige præcis hvad hun gerne ville have, og det var det vigtigste for ham. Han gav sig hen til det.. Som han gjorde før i tiden.. Han var et væsen præget af vaner.. særligt efter hans tid sammen med Athena.

[Noelle Jaceluck]

De havde haft det sjovt i mange år, og det havde været hårdt at slippe for Noelle i hvert fald. Hun havde ikke et indtryk af at det havde været særlig svært for ham, hun bebrejdede ham ikke, tværtimod misundte hun nok nærmere hans evne til at lukke det ude. "Du er ingen spøgefugl Evan, men du har altid været med på den værste, og det er trods alt sjovere at være rebelsk sammen med en anden ikke?" spurgte hun kækt.
Havde det ikke været for hans følelser for hans nye unge, lærling, så var Noelle slet ikke i tvivl om at de havde haft chancen. Jovist var det nok lidt af et slag, at han havde været villig til at gå fra Diane for Athena, men ikke for hende. Det var nemmere at tænke over den slags nu hvor hun ikke længere havde Enrico til at kompenserer for det. Kærlighed var åbenbart bare ikke hendes spil.
"Gammel? Lad være med at sætte dig selv i forlegenhed Evan, du er i din bedste alder," sagde hun ærligt og og lod sin næsetip stryge mildt over hans bare for at være i nærheden af hans læber. Det var så fristende at kysse ham. Heldigvis lod han hende ikke vente længe. De grønne øjne gled i skjul bag hendes øjenlåg. Verden forsvandt omkring dem, det var en evne han altid havde haft på hende. Hånden sneg sig op over hans bryst og lagde sig i hans nakke for at trække ham lidt tættere på. Hun vidste præcis hvad han formåede at gøre ved hende, det var ting som end ikke ting som Enrico havde haft fantasi til at forestille sig.

[Deleted]

Evan var en rebel i øjeblikket.. han brød noget af det allerhelligste, som han havde lovet Athena, og hun stolede jo blindt på ham, og han vidste det jo godt, hvilket nok var noget af det værste af det hele, men hvad... man levede jo kun en gang, og så skulle man også leve til fulde. I en situation som denne, kunne Evan jo kun mærke, hvad det gjorde ved ham, at være tæt på Noelle, og særligt når han havde muligheden for at gøre det på denne her måde.
Kysset holdt han, og særligt, da hendes hånd endte i hans nakke. Det føles godt.. sådan som hun bød ham tæt på, så var det her pludselig ikke tæt nok. Nu hvor han selv vidste, at hun havde ondt, var det vigtigt, at man gjorde det påpasseligt og nok næsten forsigtigt, men hvad... man kunne vel godt være en smule hård af den grund? Varsomt satte han hænderne i sengen, for at trække sig mere over hende, dog uden at lægge for meget vægt i. Det spændte i hele hans krop, for selv på ham, gjorde det ondt at bevæge sig for meget!
Kysset brød han roligt, også selvom han ikke trak sig meget fra hende. Blikket tvang han op, kun for at stirre i hendes øjne i stedet for. Han sendte hende et kækt smil. Selv han måtte jo nyde af det som skete i denne stund. Ingen tvivl om det. "Indrøm det.. du falder for os ældre mænd," sagde han med et kort drilsk mine, inden han satte hænderne i sengen på hver sin side af hende, for netop ikke at skulle lægge for megen vægt i. Han ville jo heller ikke have at hun skulle have alt for ondt, og særligt fordi at han vidste at hun havde ondt i forvejen. Hovedet lod han søge let på sned. "Jeg lover at være forsigtig," sagde han med en rolig stemme.

[Noelle Jaceluck]

Der var ikke længere bånd der bandt hende til Enrico, hun var fri til at gøre hvad end hun ville. MAn kunne ikke sige det samme om Evan desværre, men det var hans sag ikke hendes. Hun var ikke kendt for at give meget for et ægteskab alligevel. Det her var en af de chancer hun nægtede at lade passere trods det kunne få store konsekvenser for dem begge. Hendes øjne var lukkede, hun nød følelsen af hans læber der satte en brændende fornemmelse på hendes egne. Langsomt fulgte hun hans glidende bevægelse, uden hverken at slippe grebet om hans nakke eller kysset. Hun gled om på ryggen og lod kysset blive brudt af et støn som følge af smerterne. Det skulle nok vise sig at blive interessant, de var ikke vant til at være hverken blide eller forsigtige.
"Afsløret," hviskede hun og greb og nappede blidt i hans læbe for at trække lidt i den, inden hun slap og i stedet lod sig falde helt ned i sengen. Hendes blik hvilede i hans. Det var ikke længere et problem at holde varmen. Langsomt kørte hun sine hænder op langs hans side, det var dog en blid berøring, så det ikke ville komme til at berøre hans skader. "Lad være," bad hun direkte. Smerten gjorde hende intet, tværtimod så var der noget mere.. intenst over det. Og nu hun var ved det så stod han jo perfekt. Et legesygt blik meldte sig i hendes øjne som hun roligt åbnede hans skjorte, én efter en, til stoffet faldt langs hans side og nærmest skjulte hende også. Følelsen af hans varme hud, og markerede krop under hendes fingre, fik hende til at sukke lidt længselsfuldt. "Hvad jeg ikke ville gøre ved dig hvis jeg kunne, Evan,"[/i] hviskede hun næsten beklagende.

[Deleted]

Evan var lænket på hænder og fødder, men selv han havde fundet mulighederne, for at se bort fra det for mange år siden. Det havde sine fordele, at han vidste hvor han skulle ramme Athena, netop så hun intet ville vide, og derfor gjorde han også dette, uden at have nogen former for samvittighed. Man kunne vel et sted sige, at han havde lukket af for det, et eller andet sted?
Langsomt lod Evan sig trække over Noelle, for at føle hende.. for at komme lidt tættere på, for det var jo det, som han rigtig gerne ville, og da særligt som det var lige nu. Kysset brød han let. Han ville jo heller ikke have at hun skulle have ondt. Hun var vigtig og havde en stor betydning. At hun så ikke ville have det på den måde, forundrede ham ikke. "Tænk på dit helbred, kæreste... Du kan måske godt lide det brutalt.." Han stoppede, som hun begyndte at åbne hans skjorte. Selv under den, var han fuldstændig mørbanket.. Dog veltrænet og det var tydeligt. Han gik jo også meget op i den slags, og havde aldrig rigtigt skjult, at det var sådan han gerne ville have det. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik. "Så gør det, du kan.." hviskede han mod hendes øre. Han lænede sig mere ned mod hende, selvom det resulterede i at hans arme var begyndt at ryste. Det lignede ham slet ikke at være så svag, men efter det slag... som ovenikøbet var komemt en kende bag på ham, og havde været lidt hårdere end hvad han havde regnet med, måtte han jo tage konsekvenserne derefter.
Evan bøjede let i den ene arm, kun for roligt at lade den anden stryge over hendes side. Selvom hun var ilde tilredt, så hun jo godt ud. Igen havde hun vist sig som en overlever, og det var det, som han uden tvivl godt kunne lide. Det var det som særligt tændte ham.

[Noelle Jaceluck]

De var begge påpasselige, men hun kunne i korte øjeblikke mærke hans krop komme i kontakt med hendes. Hvad hun ikke ville gøre for at han rigtigt kunne lægge sig ned over hende, så hun kunne mærke ham. Den ene gang.. denne ene chance og hun var tvunget til at være en kende forsigtig. "Brutalt er så meget sagt. Jeg vil bare mærke dig," hun lukkede øjnene for en stund og sansede ham. Hans duft var berusende, hans hænder varmede hende helt ind i det inderste. Dyret var allerede begyndt at elske det, begyndte at blive stillet, men kun fordi hun formåede at give sig helt hen til ham.
Det var anstrengende for at ham at ligge over hende, det var tydeligt. Hele sengen skælvede sammen med ham, det ville ikke komme til at virke. Hun ønskede jo heller ikke at det bare skulle overståes hurtigst muligt. "Det der kommer ikke til at virke kæreste. Du er for afkræftet," konstaterede hun med et roligt blik. Det var trods alt ikke hans skyld, de måtte jo bare finde andre veje.
Hun lænede sig lidt frem igen og kyssede hans hals med blide læber. Smagen af hans hud mindede hende om en dessert der engang havde været hendes foretrukkende men derefter var blevet hen i glemmebogen. Det var ikke godt nok.. ikke tæt nok, hun var nødt til at mærke en vis form for kropskontakt. Hendes ene hånd vandrede gennem hans halvlange hår. Det føltes virkelig uendeligt godt!

[Deleted]

Begge var de afkræftet, så dette skulle nok vise sig at blive en meget interessant ting. Let himlede Evan med øjnene. Dette var normalt heller ikke noget, som han gjorde, når han var i denne fatning, men nu kunne man vel godt sige at de måtte være lidt kreative denne gang. Han rystede let på hovedet, inden han med største forsigtighed, lagde sig mere ned over hende. De havde ondt begge to.. selv Evan måtte spænde i sine muskler, i kontakten med hendes krop. Han nød det jo.. gud hvor han dog nød det!
"Jeg skulle jo prøve," sagde han endeligt. Som hun rørte ved ham, var det så også det eneste som han egentlig kunne tænke på lige nu. Fornuften var banket til det rene ingenting i en stund som denne, for det var kun hende.. og hende alene. Hånden strøg han over hendes side og videre over hendes mave. Under tæppet, havde hun jo også ligget i det rene ingenting, så det at komme til, var jo dejlig nemt for ham. Han ville jo bare ikke have, at det skulle gøre alt for ondt på hende. Det var egentlig svært.. Han plejede at dominere hende.. være den som tog fat, men det kunne han ikke rigtigt gøre på samme måde mere. Han lod den ene hånd glide op over hendes bryst, inden han strøg den videre over hendes skulder og over hendes kind. Han kunne lide at lege, og det havde han alle dage gjort. Han smilede tilfredst for sig selv, inden han igen vendte blikket mod hende. Et legesygt glimt havde dog alligevel meldt sig i hans øjne. Han kunne virkelig ikke holde det for sig selv, nu hvor han endelig havde muligheden for det. Hun var jo smuk.. virkelig, virkelig smuk.

[Noelle Jaceluck]

Trods smerten så elskede hun følelsen af hans nøgne hud mod hendes. Lidt desperat, forsøgte hun at skubbe tæppet væk, så hun kunne mærke ham ordentligt. Det krævede dog at hun bed tænderne lidt sammen for at holde smerten inde. "Jeg har savnet dette," indrømmede hun og strøg hænderne op over hans stærke skuldre. Hun tændte på en mand der kunne rive hende lidt rundt, Evan var den mand.. dog ville der nok ikke blive megen riven rundt lige denne gang. Det sitrede, hun kunne mærke hans fjerlette strøg efterlade en længsel efter mere, det var så flygtigt, men han havde altid vist præcist hvordan han drev hende til vanvid med sine kærtegn.
Hun snappede efter vejret da hånden nåede hendes bryst, ilden i hende var vækket, hun kunne mærke den blusse i takt med hendes hårde hjerteslag. "Jeg elsker det glimt," hviskede hun stille, og strøg hånden ned over hans kind, samtidig med at hun lænede sin egen mod hans hånd. Det var svært for hende at holde fingrene fra ham. Forsigtigt førte hun ham en kende længere ned mod hende, og kyssede hans hals med forførende kys. Blidt fortsatte hun hen over hans skulder, kyssede så meget af ham som hun overhovedet kunne komme til. Det var ærgerligt at intet af det var hendes mere.. hun havde en nærmest uimodståelig trang til at markere ham, om ikke andet med sine berøringer. Han var en flot mand, en stærk man og det ville til enhver tid kunne vække hende til live.

[Deleted]

I denne stund, vidste Noelle vel godt, at hun ikke kunne lave de klare og tydelige markeringer på Evan? Han skulle kunne forsvare det hele når han kom hjem, og særligt fordi at Athena var typen som stillede spørgsmål, dog selvom der ikke skulle meget til, før hun stillede sig tilfreds med et svar. I denne omgang, kunne han dog ikke rive rundt med hende, selvom han ville ønske at han kunne. Det måtte han gemme. Han gik nemlig automatisk ud fra, at det ikke ville blive sidste gang han ville komme til at mærke hende på denne her måde, og særligt ikke, hvis det var noget som de begge kunne slippe godt fra. Ham ikke mindst.
Hendes blide kærtegn.. og hendes kys, som han kunne mærke over sin krop, satte en sitren i ham. Selv Noelle vidste jo helt præcist hvad han gerne ville have, og hvordan han gerne ville have det, hvilket nok var det mest fantastiske af det hele. Han vendte blikket mod hende. Hånden strøg videre over hendes side, og nedover hendes lår. Så smuk en kvinde, så kunne han jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han endelig havde muligheden for at mærke hende igen. "Jeg kan endnu," hviskede han med en rolig stemme, hvorefter han let lod læberne møde hendes kind og videre nedover hendes hals og tog derefter en tur over kravebenet, mens hans hånd holdt hendes ben tæt låst op af hans krop. Det gjorde ondt.. Ja, gjorde det da ondt, men selv han nød forbandet meget af det. Han følte sig levende, når han var her sammen med hende, og det var det, som rent faktisk havde den største betydning for ham lige nu. For en gang skyld, så følte han sig levende!

[Noelle Jaceluck]

Det var fristende at lave tydelige markeringer, men der her var risikabelt nok. Hun ønskede ikke at ødelægge det familieliv han havde skabt sig, slet ikke når det var med en kvinde han elskede. Alene af den grund, gik hun ikke ud fra at det nogensinde ville ske igen, en lille del af hende håbede, men realistisk set så ville samvittighed nok komme til at plage ham før eller siden.
Hendes læber gled ømfindigt ned over hans følsomme hals, hun nappede lidt forsigtigt i den tynde hud og smagte på den med et strejf fra tungen. Alle hendes sanser skulle fodres, hun ville huske denne aften i lang tid frem over, mindes den i stilhed når han ikke vidste det. Et mildt suk gled over hendes læber. Forsigtigt for at uundgå smerten, lagde hun de slanke ben omkring hans liv og trak ham tæt ind til sig. Det gav et stik, men det virkede fjernt fra den verden som han nu havde lokket hende med ind i.
"En evne som din, forgår ikke Evan," svarede hun ærligt. Hånden på hjertet, så var han det bedste lige på det punkt. Enricos manglende erfaring kom ikke altid godt med, desuden havde han altid været lidt bange for at skade hende, hvor Evan derimod havde turdet at lade hende danse på kanten. Hun blottede halsen for hans søde kys, mærkede den varme strøm brede sig gennem hele kroppen.
"Kom her," hviskede hun lidt krævende og strammede grebet om hans hår, før at fører ham op til hendes læber igen. Trods hun elskede at blive domineret, så ville hun altid gerne selv gøre det når hun kunne komme til det. Alene af den grund var det så frustrerende ikke rigtigt at kunne gøre noget, ikke at kunne kysse hver lille del af ham og markere ham ordeneligt.