efter krigen

[Deleted]

fter en lang nat hadet jack en underlige fornemmelse han ville finde dem han hadet kær i denne kring i sær smeden som hadet givet ham hus ly og mad og omsøg men der stod indte tilbage af en gammel søgle der gik en vis frygt op i jack at han måske ikke så den gammel mand mere rolige kikket han på den have som han hadet lavet hvor mange mund var faldet og såret der var blod over alt måske var det enlige bedst at være forket lige nu rolige forvalte han sig til en ulv og kikket i gmemn gaderen for at se om der var nolge han kunne hjælpe som måske ikke hadet et sted at sove for natten eller noger mere midste alt stor set jack kendte mange i blandt den her krig og følsen han hadet haft forleden var hved at knække ham mane tære var blevet beskadige jack knytted næven lidt hvem kunne finde på at gøre sådan noget her og hvorfor bare ødlægge det helle hans gudfar hadet rat målte var helt sikkert Procias næste gang og jack ville beskytte det til det bidter ende jack åndet lidt ud og men der var stille efter slaget han håbet lidt på der var gode teng rolige kikket han op i luften for at få ferdent af en eller anden men der var virklgie for meget støv til at jack kunne gøre det * jeg håber bare ander slap lætter ud af det her * kom det tænke fra jack mens han øjne søgte rundt så meget had på et sted og jack kunne føle den den aften hvor det skete rolige holdte jack sig for sit hjerte let da han så nogle børne ligge sammen de var døde godt nok han kikket længe på dem og det mindet ham om hvad der vente ham selv vis det skete jack gik rolige hen mod dem og bed i et nær læggene tæppe for at få det over dem hvad var der sket her men der var ikke Plas til sog lige nu  og tåre han måtte finde hjem igen rolige vendte  jack sig i sin ulve form næsen væk fra børene som var døde han sukket lidt trist han måtte finde en kro han kunne være på og så måtte han finde de ander  når han lige var kommet sig over det sjok han hadet foget

[Deleted]

Det var ved at være noget tid siden, at Cass sidst var taget så langt væk hjemmefra. Hun burde nok slet ikke være taget så langt, men hun var endt med det alligevel. Sådan var det nogen gange når man strejfede for meget. Hun kunne nærmest slet ikke genkende Manjarno. Som slet ikke rigtigt var Manjarno længere. Hun havde holdt sig fra de større byer, men søgt ind mod steder med mennesker i sit forsøg på at opsnuse lidt om hvad der mon helt præcis var sket. Det tog ikke længe for hende, at finde frem til svaret; krig.
Hun håbede ikke, at Dvasias næste gang ville vende sit blik mod Imandra. Hun holdt af landet som det var og ville sådan håbe det ikke kom ind under mørkets styre. Hun elskede tingene som de var netop nu. Hun vidste, at Akuna nok var lidt bekymret for hende fordi hun var væk længe. Hun havde fortalt ham, at hun nok ville være væk en dag eller to. Meget mere turde hun ikke efterlade sin kære alene i hytten. Han var trods alt blind og hun var den eneste til at hjælpe ham. Selvom han havde klaret sig helt fint før hun mødte ham. Men stadig. Hun elskede ham og ville ikke lade ham være alene for længe. Men hun havde haft brug for lidt nye omgivelser. Og det havde hun bestemt fået! Cass kastede sit blik op af gaden. Selvom Ityrial var det gamle Manjarno's hovedstad og normalt burde være fyldt af liv så var der temmelig dødt. Der var klart mærker at se efter krigen.

[Deleted]

jack gik stille videre men der var ikke noget håb om at finde den gammel smed eller nogle af hans venner her det var svært at forstille sig at der kun gik så kort tid når det skete rolige sukket han stille til sig selv mens han kikket rundt efter spor han fandt kroen men den var indtagt sjovt nok men der var igen hjemme rolige åbnet han døren og så stede and det lidten nærmstes en spølses by som kunne brase sammen vær øje blik det skulle være det var svært at forstille sig at her en gang var fest rolige trotte jack ind med foden og fandt den gammel klavere han trykke lidt på nolge tonere han kunne ikke spille på klavere han tænke tit over det der skete med hans gudfar og hans forældere vis han hadet lyst til krig måtte han selv om det det fast holdte ikke ham i hans ønske om fred rolige knutted han næven en gang og slog i et hal gammel bord han vilel blive stærker ind sin gudfar selv stærker ind kongen vis det var højst nuvendiget han ville beskyte dm der ikke kunne beskyte sig selv nnoget vrede steg op i ham had skulle han dog gøre " en eller andne hjælp mig med at finde min stig igen " sagde jack stille til sig selv og tog sin halskede frem for at kikke på den der ver ingen Tilv om tingen kunne ende galt

[Deleted]

Der var så godt som tomt for folk og det var helt forkert en oplevelse. Cass rettede sine sorte ører frem og tilbage. Lyttede stærkt omkring sig. Hun ville ikke risikere, at der var nogen der kom hoppende på hende bagfra. Hendes ører fangede også til sidst en lyd der virkede forkert placeret. Et..klaver? Hun lagde sit hoved på skrå og lyttede til de få toner der kom og kiggede frem mod kroen hvor det godt kunne stamme fra. Selvom.. Det lignede mest en ruin. Som alle de andre bygninger stortset gjorde efterhånden. Hun rystede lidt på hovedet og sukkede inde i sit hoved og gik på forsigtige liste poter nærmere hen til lydens kerne. Hun var nysgerrig, men dog forsigtig. Hun var nødt til at se om det mon var nogen der kunne have brug for hjælpe. Eller om det bare var hendes sanser der spillede hende et pus.
Hun skubbede døren op med sin snude ganske forsigtigt mens hun så ind. Den sorte pels smuttede indenfor og krøb over i den nærmeste skygge før man fik en chance for at se hun var der. Hun var nødt til at holde sig lidt ude af syne til hun vidste om hun skulle skynde sig ud igen eller ej.

[Deleted]

jack kikket sig lidt rundt for han syntes han hørte noget rolige forvaldte jack sig stille en flot ugng ulv som gik stille op af trapperen for at finde ud af om der var nogle der bode der i nu det så bare ud som om folk hadet forladt sted tænnk nolge kunne være så onde at gøre det i sær med børn rolige åbnet han døren med en snyde der var bel mørkt og han kunne ikke se en hånd for sig halen og ørne løfte sig stille mens han kiikket rundt hvad skulle der ske det var svært at forstille sig det måtte ikke ha været nemt nogle mønter lå der rolige kikket han rundt og tog dem i munden for at lægge dem ned i en æske og ville gå videre ned mod kroen for at lægge dem der det kunne jo være manden kom tilbage han snuset lidt for at sikker sig for at der ikke var ander han Knøgeret først lidt og gik stille tilbage og sagde stille " hvem der ??" jack kunnei kke forstile sig at der skete noget slem som da han måtte døds han studeret tingne lidt ellers var det måske bare ham der hadet foget lidt parnoger på det vat jo heller ikke lige frem det mest trykke sted at være efter en kamp men han var her af en årsag og det var at finde sine venner og sikker sig for de var oki