We need to move.

[Deleted]

Elijah havde valgt at lukke en smule op for hende. han ville virkelig gerne lukke sig op for hende og virkelig være der for hende men det var bar så svært når han havde været lukket så længe. Han var jo gammel efterhånden, meget endda og han havde virkelig været igennem en del. Han ville så gerne fortælle hende om det men frygten for at hun ville flygte fra ham var for stor. Han var virkelig bange for at miste hende og det var også derfor at han lukkede så meget af for sig selv. Det der med at lukke hende længere ind var bare for farligt endnu. Han trykkede hende indtil sig sådan så de lå rigtig tætte før han lod deres læber mødes på ny. Det var ligeså godt som førte gang hvis ikke bedre. Han gav sig hen til hende og den lyst som han havde til hende. Han ønskede at mærke hende, føle hende helt tæt på sig som hun var det nu og han ville aldrig have at hun skulle forsvinde fra ham. Han bemærkede hurtigt hvordan hun krøb hen over ham sådan så hun sad over skrevs på ham og øgede intensiteten. Varmen steg op i hans kinder som han lod armene glide om hende og låste hende fast hen over ham. Hun måtte ikke gå, ikke lige nu. Hun skulle bare blive der hos ham. Hans hjerte hamrede i hans bryst, han begyndte at føle flere ting, ting som han aldrig havde følt før. Det var underligt, skræmmende faktisk. Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle håndtere alle de nye indtryk som hun gav ham og alle de nye følelser. Det var først nu det rigtig gik op for ham hvor lidt tøj hun havde på og hvor tæt på ham hun egentlig var. Den røde farve steg omgående i kinderne. Han var normalt ikke en mand der blev let genert men hun havde virkelig bare en måde at håndtere ham på som ingen anden. Hun var speciel, virkelig speciel og han elskede det.

[Deleted]

Det var næsten alt for meget, hun vred sig lidt i kroppen, hun blev mere og mere påvirket, hendes vejrtrækning mere tung, hun forstod lidt af det, men langt fra alt, hun var uden tvivl ude hvor hun ikke helt havde lært at bunde, men hun tvivlede ikke et sekund på at Elijah havde hende i sikkerhed i sine arme. Myrina tænkte alle følelserne igennem, huskede på ting hun var blevet fortalt, fra ting imellem væsner som nød hinandens selskab og som måske endda også var forelsket. Det gik mere og mere op for hende hvad hendes krop egentlig søgte, hvilket fik hende til at brat gemme sit ansigt ned mod hans brystkasse og skjule de knaldrøde kinder. Tænk hvis det slet ikke var hans mening, at få hende til at reagere sådan, at hun bare var fjollet, eller hendes krop, hun var jo ikke selv herre over noget af dette. Lige her kunne hun godt mærke hvor uerfaren og ung hun egentlig var, hun havde aldrig før været forelsket, eller givet efter for de følelser som hun længe havde haft for ham. Hun endte med at se forsigtigt mod ham som hun lå der, stadig en smule tung i vejrtrækningen.
"Jeg er meget ny i alle de her følelser, både fysisk og psykisk. Det er virkelig vidunderligt, men også overvældende." Hviskede hun, genert, men ærlig som altid, sagde tingene lige ud. Hendes blik hvilede blidt mod ham, næsten bekymret for hans reaktion, fjollet som det egentlig var, der var intet at være bange for. Dog blev hun liggende, hendes krop selv hvis hun sagde til den at den skulle flyttes nu, var som klistret fast til hans og hendes lår klemte sig ubevidst om hans hofter bare ved tanken, som frygtede hendes krop at hendes næste træk var at forlade denne skønne tilværelse. Det var ikke ligefrem i hendes tanker, men kroppen havde fået følerne ude da hun begyndte at snakke. Myrina kunne slet ikke forstå hvor intenst og dejligt det egentlig var at ligge her med ham, kyssende, så tætte.

[Deleted]

Alle de følelser som dukkede op i ham når de lå der sammen forvirrede ham umådeligt meget. Han kunne mærke hvordan det hele påvirkede hende ligeså på hendes vejrtrækning. Han kunne selv mærke hvad der skete med hans egen krop men han ville det ikke endnu. Han kunne ikke, det var for hurtigt, for tidligt og for skræmmende. Han lukkede af for dem, gemte dem væk. Dem måtte han håndtere på et andet tidspunkt. Lige nu så var dette overskridende nok for ham. Hun slap kysset og gemte sit ansigt i hans bryst. Han kunne ikke andet end at smile blidt til hende og nusse hende let over ryggen. Han havde en lille ide om hvad der gik igennem hendes hoved og forsigtig strøg han hende over håret som hun lå der oven på ham. Hun var fantastisk intet mindre. Han kyssede hendes pande og lyttede til hende ord. Han grinte mildt. "Du har ret. Det er vidunderligt og overvældende og for mig også skræmmende. Jeg kan virkelig ikke finde hoved og hale i det hele og jeg bryder mig ikke om ikke at have kontrol og dog så er dette så behageligt at jeg ikke vil undvære det" forklarede han roligt. Han holdt af hende, det var der virkelig ingen tvivl om for hans vedkommende.
De havde ligget lidt og han smilede en smule fornøjet før han i et snuptag vendte dem rundt sådan så hun lå nederst på skindet og han lå hen over hende. Hans læber mødte hendes igen men kun kort denne gang. Forsigtigt placerede han en række kys ned over hendes hage og ned til hendes hals. Han vidste ikke hvorfor men det var bare faldet ham ind at det havde han lyst til. Han havde virkelig aldrig haft det på denne måde før med nogen som helst anden. Han havde holdt sig væk, holdt sig for sig selv og det havde virket indtil nu men nu var hun der og han kunne ikke bare holde sig væk. Ikke længere. Han stoppede op igen og vendte blikket mod hendes igen. Han støttede på sine knæ og sine albuer for ikke at ligge nogen form for vægt ned på hende. Han smilede blidt til hende og strøg hendes kind. Hun var virkelig så dejlig. Han kunne virkelig ikke tænke på andet lige nu.

[Deleted]

Der var faktisk rart at få ord på, også fra hans side af, at høre hun ikke var den eneste. Selvom, der skulle nok mere til at skræmme hende, men det var fordi hun var så pokkers nysgerrig, hvor han jo nok var hen af lidt mere erfaren i livet end hende selv. Han vidste rent faktisk hvad alt det her betød, eller havde en bedre ide af det. Stemningen derinde var skøn, deres ansigter der blev lyst op af det varme skær fra ildens blide flammer, varmen som ikke kun kom derfra, men også fra hinanden, tætheden, roen. Her var frygtelig stille, men hun tog sig ikke af det, måske var det bare hende som var forsvundet helt ind i sin egen lille verden og hun havde tyvstjålet ham med ind i den. Der måtte komme et lille overrasket 'uh' fra hende, da han valgte at vende dem rundt. Hun mødte hans læber, kort, men vidunderligt, og et suk brød hendes læber efterfølgende. Det havde hun faktisk ikke lige regnet med, hvilket forklarede lyden og hendes lettere overrasket mine i ansigtet, dog glædeligt overrasket, for hun var spændt, hvilket hendes mave godt kunne mærke, den spændende helt op. Måske var det for at holde sommerfuglene spærret inde? De var dog begyndt at kilde så meget at det næsten ikke var til at bære. Kyssene ned af hendes hage, hendes hals, det satte kun endnu mere i gang og hendes mave spændte yderligere, helt automatisk lagde hun hovedet tilbage og gjorde plads. Mere! Det føltes helt fantastisk og hun var i den grad følsom lige nu, mere opmærksom, nysgerrig, nød det til fulde. Roligt fugtede hun sine læber, tankerne var ikke mange lige nu, hun nød det egentlig bare. Da han stoppede, gled hovedet tilbage til normalen og hun lod et blidt blik glide mod ham, hendes ansigt var i afslappende nydende folder, der var intet at skjule. Hendes krop dirrede næsten, men også kun næsten, hun fik holdt det meget godt tilbage. Det var jo en hel ny verden for hende det her! Kort gled hendes øjne i som hans hånd mødte hendes varme kind der bestemt ikke havde mistet nogen form for rødlig farve, den blev trofast. Da hun igen lod sine øjne glide op mod ham, smilte hun sødt og hævede sin egen hånd for at køre den blidt igennem hans dejlige hår. Hvor var han dog en flot mand, hun tog sig selv i at nyde hver eneste detalje af hans ansigt.

[Deleted]

Følelserne var mange. Han havde svært ved at forstå dem alle sammen. Han vendte dem rundt for at komme til at ligge anderledes og på en eller anden måde gav det ham en smule kontrol tilbage som han savnede lidt i denne situation. Et smil bredte sig på hans læber som han kyssede hende igen før han bevægede sig ned over hendes hage. Han kunne mærke hvordan hun reagerede på det. Det var dejligt. Han hjerte hamrede ukontrolleret i hans bryst. Han stoppede igen og lagde sig til bare at kigge på hende som hun lå der under ham. Den måde hun kærtegnede ham, kørte hånden igennem hans hår fik ham til at smile kærligt til hende. Forsigtigt trillede han ned ved siden af hende med den ene arm om hendes liv. han lod hovedet falde ind mod hendes skikkelse sådan så han kunne komme rigtig tæt på hende. Hun bed sig stille i læben. Han forstod det virkelig ikke, den måde hun fik ham til at reagere på hvad så ny og så underlig. Selv havde han aldrig troet at han ville kunne få det sådan her med et andet individ. Ikke efter hvad der var skat ham da han var helt lille. Han sukkede stille og lukkede øjnene mens han lagde sig ind til hende. "Har jeg nogensinde fortalt dig om hvordan jeg mødte Elmyra og blev skilt fra hende igen?" spurgte han roligt, næsten i en hvisken. Han var afslappet og dog så pokkers nervøs. han brød sig virkelig ikke om at snakke om sig selv og holdt kortene ufattelig tæt ind på kroppen men han følte at han havde brug for at fortælle hende en smule af hans live. Bare lige de rolige detaljer i hvert fald. Lige nu vidste han ikke om han nogensinde ville være i stand til at fortælle hende om de ting der hændte på Castle of Darkness.

[Deleted]

De vidunderlige små følelser som var alle steder i hendes lige nu, nød hun bare, hendes vejrtrækning var tung og rolig, hun havde det tilpas varmt. Lige indtil han rullede ned fra hende, allerede der kunne hun mærke hun behøvede ham tæt på, hun var dog ikke bange for der var en undvigelse af hende, eller at han ikke brød sig om det. Nej tankegangen var ren positivitet, lyserød, måske endda næsten kvalmende. Hendes blik hvilede på ham, hver en bevægelse han gjorde sig, selvom det ikke var mange, så tog hun alt til sig. Roligt løftede hun det ene ben for at få det bøjet lidt, kjolen gled ned over hendes lår og hvilede trygt ved hendes underliv. Et fredfuldt, tilfreds suk flød fra hendes svælg, hen over hendes læber som hun fugtede lidt endnu engang. Her lå hun perfekt, men ham tæt på, ikke så tæt på som før, men hun ville overleve, det var hun sikker på. Det kom bag på hende at han åbnede op om det store mysterium, hvem var Elijah, hvor kom han fra, hvad havde han egentlig i sin bagage? Bare lidt, ja! Hun ville vide det, så meget som han nu gav hende lov at få en bid af. Stod det til hende var det alt, intet i hans fortid ville kunne ændre den mand hun så lige nu, han var vidunderlig og nogen gange krævede livet nogle vendinger før man blev til den man var i dag. Det havde hun selv lært af en gammel kvinde hun var faldet i snak med, meget vis kvinde. Gad vide hvordan hun egentlig havde det?
"Nej, du har aldrig fortalt mig noget sådan rigtig, andet end hvordan tingene er i nuet. Jeg vil meget gerne høre det." Lød det blidt fra hende, hun ville ikke lægge skjul på hun næsten så det som et privilegium at få lov til at vide mere om mandens fortid. Det var ting som gjorde ham til den han var i dag, blandt andet også grunde til han netop holdte sig sådan tilbage. Men det havde hun ændret på! Hun frydet sig, følte sig specielt og et sted kunne hun slet ikke forstille sig at være mere lykkelig end det hun var nu!

[Deleted]

Han puttede sig ind til hende da han rullede af hende. Han havde ikke lyst til at slippe hende på nogen som helst måde men han havde brug for at kunne slappe helt af. I hvert fald hvis han skulle åbne sig en smule op for hende. Han vidste stadig ikke om det var det rigtige valg. Det var skræmmende, hans fortid var fyldt med grimme hændelser og voldsomme episoder som virkelig gik ind og påvirkede ham mentalt. Hovedet lod han hvile ved hendes skulder sådan så han kunne være så tæt på som muligt. Hendes ord fik ham til at smile en smule. "Jeg var meget lille da jeg mistede mine forældre. Jeg husker det stadig som om det var igår. Der gik ild i vores hus, jeg husker flammerne stod op alle steder. Jeg kunne ikke komme ud. Jeg skreg efter min mor og far men de kom ikke. Jeg gemte mig under vores bord for at gemme mig for flammerne men de kom bare nærmere. Jeg husker at jeg skreg og græd. Pludselig blev jeg grebet i armen. Jeg ved ikke hvorfor men i et øjeblik frygtede jeg at det var ilden der greb mig. Jeg vendte mig men blev ikke mødt af ild, blot et par blide grønne øjne" fortalte han roligt. Dette var hans første møde med Elmyra. Elijah huskede stadig hendes flotte grønne øjne som han havde fundet trøst ved på den dag og det var en gang i mellem underligt at se dem være blå den dag i dag. Hun havde redet ham ud af ilden og taget sig af ham. Han var så glad for hende den dag i dag men det havde ikke altid været helt lille let. "Kvinden med et flotte grønne øjne bragt mig udenfor og søgte så ind for at se om der var andre i huset. Hun kom tomhændet ud. Jeg husker ikke ret meget efter det og før jeg befandt mig på børnehjemmet. Jeg havde været i chok. Kvinden sad ved mig side og holdt min hånd. Det smil som mødte mig gav mig ro på en måde jeg aldrig havde følt før. Kvinden fortalte mig at hendes navn var Elmyra og hvor jeg var henne. Hun fortalte mig hvad der var sket selvom jeg var så lille og jeg endte med at knytte mig ekstremt meget til hende." Han tav igen og lukkede øjnene. Han kunne mærke hvor træt han blev af at snakke om det her. Det var hårdt at snakke om.

[Deleted]

Det var skønt at ligge sådan her med ham, hun lagde sin hånd blidt over hans arm som var rundt om hendes liv, hun nussede den blidt og lå med blikket vendt mod ham. Et sted var det jo lidt svært at skulle vende det væk, hun kunne godt lide at se på ham, studere ansigtets fine træk. Og selvom at han ikke ligefrem så lige så ung ud som hende, var han virkelig flot, måske var det endda en af de træk hun godt kunne lide, noget af det som gjorde ham myndig. Myrina lyttede, for nu fik hun endelig noget af vide og det var ventet, dog virkede hun afslappet og på ingen måde anmassende. Hun reagerede dog på hans historie, ansigtet gled over i næsten bekymrede folder, hun knugede sig lidt ind mod ham, vendte næsten lidt rundt så deres fronter måtte være mod hinanden. Fingrene gled blidt hen over hans kæbelinje, hun forstillede sig den lille dreng, helt skræmt og fortabt, det gjorde næsten ondt på hende.
"Det gør mig ondt at høre du mistede dine forældre sådan, det må have været en forfærdelig oplevelse." Hviskede hun stille, hun kunne kun forstille sig det, for hun havde kun oplevet et traume hun kunne huske og det havde været det med Zean. Måden hun selv havde mistet sine forældre havde hun lykkeligt fortrængt, hun havde rendt rundt som et spøgelse indtil hun fandt Jack, de havde ikke været meget ældre end en tumling og så holdte de blot ved hinanden. Myrina smilede da han snakkede om Elmyra, måden han beskrev hende på, det var set med et barns øjne.
"Jeg er Elmyra evigt taknemmelig for at have reddet dit liv Elijah, for det gav mig chancen for at møde dig." Lød det i en blid hvisken, inden hun kyssede ham blidt på kinden. Hun lod hånden glide hen ved hans brystkasse og vendte sig denne gang helt mod ham og lagde sig ind til ham. Han var varm og dejlig, hans duft gjorde hende småør, men på en dejlig måde. Det her var en perfekt dag.
"Det betyder så meget for mig du fortæller mig om dig selv, du har haft så mange år at opleve ting i og jeg kan på ingen måde forstille mig hvad de har måtte indebære. Mit liv har været så ensformet og roligt, lidt kedeligt faktisk. Lige indtil jeg mødte dig, men den historie kender du jo." Hendes stemme var blid og munter, hun småfniste til sidst og endte med at plante et blidt kys mod hans læber, men kun kort, hun ville ikke tage ord fra ham. Nej havde han mere på hjertet ville hun lytte, vide mere.

[Deleted]

Det var virkelig en lettelse for ham at kunne fortælle hende nogle af de ting som han nu gjorde og særligt det faktum at hun stadig var ham så tæt. Sandt at sige havde han jo frygtet at hun måske ville forsvinde hvis han åbnede op for hende. Han var bange for at hun ikke ville være der længere hvis hun vidste hvor skør i bolden som han egentlig var. Den tanke skræmte ham umådelig meget. Han mærkede hvordan hun roterede rundt og hvordan hun roligt begyndte at nusse ham. Det var beroligende. Han kunne ikke andet end blot at lukke øjnene og nyde det. hun havde en effekt på ham som ingen andre havde. Han følte sig så sikker og rolig her sammen med hende. Hendes ord fik et lille smil til at fremkomme på hans læber og han åbnede øjnene igen. "Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg havde det skidt bagefter men der var folk der hjalp mig igennem det. Elmyra var fantastisk. Hun støttede mig og hjalp mig med at indse at livet ikke var slut bare fordi jeg følte mig alene. Når jeg var sammen med hende følte jeg mig ikke alene" forklarede han med et lille smil. Han trykkede hende lidt mere ind til sig og kyssede hende på panden. Det var dejligt endelig at kunne fortælle hende om nogle af de ting som han havde oplevet selvom han helt sikkert ville gemme på mange ting stadigvæk. Der var bare ting i hans fortid som han slet ikke vidste om han ville kunne fortælle til nogen. "Jeg er også taknemmelig for at hun redet mig den dag. Hun har haft en stor betydning i mit liv. Selvom vi blev skilt da jeg var lille så har hun altid været i mine tanker. Da jeg var helt lille så fulgte jeg hende over alt. Jeg var en rigtig lille møgunge kan jeg godt fortælle dig. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har fulgt med hende på eventyr og bragt hende og mig selv i fare fordi jeg bare gerne ville være sammen med hende. En gang i mellem var jeg virkelig bange for at hun ville hade mig men selv når hun redet os ud af en voldsom ubehagelig situation kunne hun ikke være vred på mig ret længe af gangen" fortalte han hende med et lille grin.
Det hun fortalte ham fik ham til at smile. Han havde virkelig kun følt sig glad efter at hun var kommet til ham, det var da helt sikkert. At hun havde følt at hendes liv havde været trist indtil hun havde mødt ham var selvfølgelig både en god og skidt ting. Skidt at det havde været kedeligt men dejligt at han kunne berige det en smule. "Jeg er ked af at jeg er så lukket, Myri. Jeg holder forfærdelig meget af dig og jeg frygter virkelig at hvis jeg åbner mig for mig så forsvinder du. Mit liv har været meget præget af mørket. Jeg er bare så bange for at miste dig" endte han i en hvisken og lukkede øjnene igen.

[Deleted]

Der var noget usædvanlig dejlig at ligge der og lytte til hans stemme, se på hans smukke ansigt. Hun puttede sig ansigt ind mod hans, nussede sin næse hen over hans hage og bed mærke i hans fortællinger. Et sted havde hun lyst til at kramme ham og aldrig give slip, og hun vidste ikke engang hvad livet ellers havde budt ham. Myrina sukkede blidt.
"Det er rart når man har nogen at være stærk sammen med, alene kan man lidt, men sammen kan man alt. Du er heldig at hun fandt dig, at du fik en ny mor." Lød det stille fra hende, hun sendte ham et kærligt smil, inden hun modtog et kys på sin pande. Det elskede hun virkelig når hun gjorde. Åh hvor hun nød at høre på ham fortælle, hun havde en stor fantasi så hun kunne lige forstille sig det, og lod et lille grin forlade hendes læber. Hun så op mod han øjne, der var varme i hendes blik, hvor hun dog fandt ham dejlig.
"Jeg kan lige forstille mig det! Du var garanteret mindst lige så uimodståelig den gang som du er nu. Hvem ville kunne forblive sur på så dejlig et ansigt?" Lo hun blidt, inden hun kyssede hans læber blidt, han var så fantastisk og hun nød virkelig denne stund, han åbnede sig op og hun lærte ham at kende på en helt anden måde. Det havde beriget hendes liv meget, og hun ville for evigt være ham taknemmelig. De næste ord, fik dog et bekymret og alvorligt udtryk til at farvelægge hendes ansigt, hun satte sig roligt op og så mod ham med et blidt og ømt blik, hun lod hånden glide over hans kind og sukkede så.
"Det er okay, alting til sin tid Elijah. Men jeg tror på ingen måde du kan skræmme mig væk, for nok er jeg ung, naiv og ikke den mest logisktænkende kvinde, men jeg ved at alle har en fortid, nogens mere grumset end andre. Hvad der betyder noget for mig Elijah, er den mand du er i dag. Og den mand jeg ser, er fantastisk, kærlig, omsorgsfuld, har et hjerte af guld, og er måske lidt af en mors dreng, hvilket blot er en sød detalje." Hendes ord var kærlige, fyldt med varme, hun mente hvert og et af dem. Roligt lagde hun sig ned over ham, sådan halvt og kyssede ham kort.
"Jeg forsvinder ikke, du mister mig ikke, jeg er lige her og jeg er her for at blive kære. Mit hjem er lige her." Hun lagde sin hånd blidt mod hans brystkasse hvor hjertet måtte sidde inde bag ved. Hendes blik lå direkte mod hans, hun var alvorlig og kærlig på samme tid, det var hende vigtigt at han forstod at hun mente det her.

[Deleted]

Elijah kunne virkelig godt lide at have Myrina så tæt på sig. Han holdt hende tæt som han fortalte hende om nogle af de ting var som sket i hans barndom. Han følte sig faktisk en smulle lettet som han fortalte. Det var rart at have nogen at dele det med selvom frygten for at hun ville forlade han var ufattelig stor. "Jeg var heldig at hun fandt mig, ja. Og jeg har været heldig at finde dig, Myri" hviskede han blidt og kyssede hende på panden. Han var virkelig glad for at han havde hende. Hun var virkelig fantastisk, intet mindre. Hun smilede blidt til hende og løftede den ene hånd og lod den glide ned over hendes kind.
Han grinede mildt af hendes ord. "Jeg har slet ikke tal på hvor mange gang jeg har kigget op på hende med store undskyldende øjnene og hun så har givet efter. Det var sjovt for hun var altid ekstremt hård ved alle men ligeså snart det galt mig så blev hun blød i knæene." Han smilede let til hende og kyssede hende på kinden. Han kunne virkelig godt lide at have hende så tæt på som hun var det nu. Han ønskede aldrig at slippe hende, ikke på vilkår. Han ville bare gerne være sammen med hende. Han kunne mærke varmen brede sig i sin krop. Han havde det virkelig bedre end han havde haft et meget længe. Hendes ord var en smule betryggende men dog ikke alt for meget. Hans fortid var grum, dette var kun toppen af isbjerget. Han vidste virkelig ikke om hun ville blive ved hans side. Hvad nu hvis han ikke kunne leve op til hendes forventninger? Tanken var skræmmende. Han ville jo ikke miste hende. "Jeg er stadig bange. Ikke mange har haft en fortid som min. Jeg er virkelig bange for at jeg ikke kan leve op til det du forventer af mig" hviskede han stille og gemte ansigtet ind mod hendes. Det var virkelig en frygt som lå plantet så dybt i ham. Kysset hun gav ham fik ham til at smile, han kunne jo slet ikke lade være. Hun var virkelig fantastisk.
"Det er jeg glad for at du siger" sagde han mildt og kyssede hende lige så. Efter han stoppede kunne han ikke holde et lille gab tilbage. Det var trættende for ham at snakke om sin egen fortid. "Jeg tror jeg har brug for et hvil, Myri. Vi skal snart væk herfra. Jeg vil gerne være frisk." Han kyssede hende igen og satte sig så op med hendes i favnen. "Vil du ikke gå med mig? Jeg vil gerne kunne holde om dig imens." Han rødmede kraftigt ved de ord før han kom helt på benene og satte hende ned sådan så hun ikke slog sig. Han gik over og greb sine ting og rakte hendes mod hende.
Der gik lidt før han forlod pejsestuen og søgte mod sit værelse, forhåbentlig sammen med hende.

//OUT

[Deleted]

Var han heldig at finde hende? Hun smilede næsten grinende, for hun huskede tydeligt deres første møde, de ord han sagde dengang var så fremmede, men hun forstod mere hvad han mente nu og var taknemlig over han ville passe sådan på hende selvom hun havde været så fremmed. Tanken om at hun sådan var ham nær, uden nogen hæmninger, bundløs, hun rødmede, det havde egentlig ikke ændret sig så meget, kun når det kom til ham.
"Og jeg at finde dig. Du har reddet mig fra ikke at have noget hjem. Selvom vi er nød til at tage herfra, så er hjem ikke fysisk for mig, hjem er der hvor du er." Lød det kærligt fra hende, hun lukkede blidt øjnene og nød at mærke de varme læber mod hendes pande. Og den hånd, som kærtegnede hendes kind, hun forblev med lukkede øjne, nød nuet og sukkede blidt. Lige her, det var virkelig hendes hjem, hos ham. Hans ord fik hende til at dagdrømme lidt om fremtiden, tænk hvis de selv en dag fik en søn og han var som snydt ud af næsen på sin far. Hun ville jo ikke være meget bedre end Elmyra. Det var en vidunderlig tanke. Det var synd for ham at han skulle have det sådan, hun bed sig i læben, tænkende og så så mod ham med et stille smil.
"Lad os bare tage en dag af gangen Elijah, jeg.... jeg elsker dig for den mand du er nu, ikke din fortid eller hvor du kommer fra. Så... Bare slap af, og nyd det vi har lige nu og her, hold fast i det og prøv at holde fast i mit løfte. Jeg forlader dig ikke." Hviskede hun blidt, inden hun kyssede hans mundvig blidt. Det var næsten også døsende at ligge her i varmen i hinandens arme, så hun selv måtte skjule et gab ind mod ham. Det kys han gav, fik hende til at mærke hjerte hoppe i fryd, hun var så forelsket i ham! Myrina nikkede roligt til hans ord, det var forståeligt, at han var træt. Hun smilede ved de næste ord.
"Mer end gerne." Svarede hun, inden hun selv kom op og fik taget sit tøj på igen, blot for at følge efter ham og smide det igen når de skulle i seng og hvile. Hun ville sove med ham hver nat hvis det stod til hende, så kunne det være hendes mareridt ville ende.

//out