We need to move.

[Deleted]

Selv nød hun tydeligt at ligge her, hendes krop slappede af, så godt som den nu kunne trods emnet som var oppe. Et sted burde hun vel begynde fra starten af, det skyldte hun ham, men det resulterede i at hun måtte sætte sig op. Hun så ind i den knitrende ild der slikkede sig om træet, der var noget beroligende ved deres dans, dem kunne hun let blive opslugt af, men hun måtte fokusere. Roligt lod hun blikket hvile mod ham i stedet, hans ansigt.
"Jeg faldt, som jeg jo har tendens til at gøre. Men jeg faldt lige ned i en tjørnebusk og var vidst ret højlydt. Og frem dukkede han så op, virkede til at ville hjælpe, men....." Kvalmen opstod igen, hun blev ligbleg i hovedet og lod hænderne søge op foran sig, inden hun tog en dyb indånding og fik styr på sig selv.
"Han slikkede på et af mine sår, smagte på mit blod....." Stemmen var bævende, hun kunne ikke holde sig tilbage mere og lod tårene glide ned af sine kinder, dog uden lyd, hun ville fortælle færdig! Det var rart endelig at få det ud, dele det med nogen. Hendes blik flakkede, hun prøvede at få billederne ud, han havde stået så tæt på hende op til flere gange.
"Han tog mig væk fra slottet, ud i det åbne. Vi fløj.... Jeg var så bange Elijah, jeg turde ikke løbe, skrige, råbe efter hjælp. Intet.... Først da han skubbede mig hårdt i jorden gik det op for mig jeg nok burde løbe, hvilket jeg så gjorde. Han jagtede mig, i hvad der føltes som en evighed, og jeg faldt, slog hovedet ned i en sten og flækkede min læbe. Jeg søgte skjul i skoven, men han endte med at finde mig. Jeg forstår ikke, han førte mig tilbage og forklarede at det hele var min skyld, at jeg intet måtte sige til nogen og det var bedst det var vores hemmelighed." Det var forvirrende, hendes fortælling, hun kunne ikke finde ro, det var tydeligt og hendes stemme bar præg af hvor skræmt hun var. Og nu græd hun rigtig, med hulk og det hele, hun gemte sig ved sine knæ som hun havde hævet op til sig. Nu var det ude, tænk hvis han fandt ud af det! Ville han komme efter hende?!

[Deleted]

Det at have hende helt tæt på sig frembragte virkelig noget i ham som han ikke kunne styre. Han vidste næsten ikke hvilket ben han skulle stå på, det hele var bare så forvirrende. Han kunne mærke hvordan hans hjerte bankede helt ustyrligt når hun kom ham helt tæt og dog så kunne han ikke ligge frygten fra sig. Han var simpelthen for bange for at åbne sig for nogen til at han turde, selv med hende. Han lukkede sig selv af, gav kun lidt men aldrig det hele. han var virkelig ikke i stand til det.
Som hendes fortælling skred frem kunne han virkelig mærke hadet til denne dødsengel blusse op. Han lyttede roligt til alle hendes ord, slugte dem og huskede dem til den næste gang han ville støde på den forbandede dødsengel. Han ville ikke bare slå ham ihjel han ville rive vingerne af ham og pine og plage ham først. Han følte sig ussel, han havde jo villet beskytte hende men han havde ikke set hvad denne mand havde gjort ved hende? Hun havde været bange, alene. han havde taget hende med sig og jagtet hende. For ham havde det blot været en leg, han havde med garanti ikke turde røre hende for meget i frygt for hvad Elmyra ville gøre ved ham hvis hun havde fået nys om det. Hun græd, hun brød sammen. Han satte sig op og hev hende ind til sig så blidt som han kunne. Han ville bare gerne holde om hende, være der for hende og mærke hende. "Jeg vil gøre mit bedste for at den mand aldrig får fingrene i dig igen og ligeså vil min mor. Vi vil begge bare gerne beskytte dig, Myri. Vi er her for dig, for os betyder du noget og for mig betyder du endnu mere. Hvad han gjorde ved dig den nat væmmes jeg ved. Jeg er vred, ikke på dig men på ham og på mig selv fordi jeg ikke var der til at beskytte dig" sagde han trøstende og begyndte at nusse hende forsigtigt over ryggen. Han lagde hovedet ned mod hendes. Han ville ønske han kunne få hende til at smile igen, hendes smil var så dejligt og han kunne virkelig ikke lide at hun græd. Vreden boblede stadig i hans indre men han holdt den nede og skjulte den. Det skulle hun ikke tænke på lige nu. "Hvis det står til mig så røre han dig aldrig mere. Han får end ikke lov til at kigge på dig. Du er mig virkelig vigtig, Myri." han tav kort og lagde hovedet helt ned ved hendes sådan så hans læber var lige ud for hendes øre. "Jeg elsker dig, Myri. Jeg vil aldrig se dig sådan her igen." Han hjerte hamrede. han havde brug for at sige det, brug for at hun vidste det, at hun hørte det. Han ville så gerne have at hun vidste at han ikke ville lade hende være alene.

[Deleted]

Alt hun ville, var at sidde her i hans arme og få det hele ud, så da han satte sig op og trak hende ind til sig var hun mere end lykkelig, og først der bristede det hele, sådan for alvor. Hendes gråd var hjerteskærene, som blev hun pisket, hvilket hun også var blevet mentalt, og nu hvor hun havde chancen for at få det ud, lod det ikke til at holde sig tilbage på nogen måde. Hendes spinkle lille krop pressede sig ind til ham, hun var virkelig ulykkelig, bange og i den grad fortvivlet. Hvordan skulle hun kunne overleve et møde med et væsen som ham? Og var hun nogensinde i sikkerhed? Selv var hun overbevist om at slottet havde været sikker grund. Hendes gråd begyndte at falde mere og mere til ro, hun lyttede til hans ord og snøftede et par gange, hun kunne ikke få meget sagt lige nu. Kroppen var ved at slappe mere af som hun sad inde hos ham, det fik op for hende hun havde fat i hans tøj, knugede med fingrene fast i ham som var hun bange for han skulle forsvinde ud af den blå luft. Selv væmmedes hun ved det, det var derfor hun blev ved med at få kvalme ved tanken, hun var bare flad for han ikke havde mere tid og at hun havde været nogenlunde god til at gemme sig. Roligt nikkede hun til hans ord, han skulle vide at hun hørte ham, men hun kunne ikke sige meget lidt nu, og slet ikke omkring dette. Det var lettet fra hendes bryst, hun følte faktisk bedre hun kunne ånde og hun blev mere og mere rolig. Og da hun endelig var helt stille, hørte hun ord hun aldrig havde troet hun ville høre fra ham, hendes blik gled med det samme op i hans, det viste den overraskelse det havde været at høre ham sige det.
"Jeg elsker også dig Elijah, jeg vil gøre mit bedste for at kalde efter hjælp hvis det nogensinde kommer så vidt igen." Lød det stille i en hvisken som havde hun været en lille pibende mus der sad på hans skulder. Hun begravede sit ansigt ind mod hans hals og gemte sig væk for omverdenen, puttede sig ind i den favn hun stolede hundred procent på. End ikke Jack havde den tillid hos hende, men det var nok på grund af deres misforståelser og hans evige trang til at presse hende ud i noget hun ikke følte for. De følelser hun havde for Elijah, dem havde han så brændende ønskede hun havde for ham, og det var der bare ikke. Hver gang han havde kysset hende følte hun det helt forkert, og når han rørte hende, hun gøs ved tanken. Nej her hørte hun til, lige her i Elijah's arme og hun ville aldrig væk igen.

[Deleted]

Han hev hende ind til sig. Hun skulle ikke sidde alene og da slet ikke med noget det tog så hårdt på hende og han havde været så slemt. Han gøs ved tanken om hvad denne man havde gjort ved hende og han kunne virkelig ikke vente til han ville få fingrene i den forbandede dødsengel. Han måtte virkelig gøre sit bedste for at styre sit temperament og dog så mærkede han det hele blev hvisket du af hendes gråd blev højere. Hun var vigtigere, hun havde brug for ham og han ønskede at være der for hende. Han trykkede hende ind til sin krop og mærkede hvordan hun måtte knuge sig ind mod ham. Han kunne ikke andet end at holde om hende og nusse hende ned af ryggen indtil hun begyndte at slappe lidt af igen. Han gik ingen steder, han forlod hende ikke. han ville blive hos hende så længe som hun havde brug for ham. Han ville ikke efterlade hende, ikke på vilkår. Han bemærkede hvordan hun langsomt begyndte at slappe mere af. Han smilede stille selvom han vidste at hun ikke kunne se det. Han var glad sammen med hende, han ønskede intet andet end at hun også var glad og lykkelig.
Hans ord havde nået hende og han bemærkede hvordan hun med det samme vendte blikket i hans retning. Han kunne ikke andet end blot at sende hende et kærligt smil. han vidste at det var hende en overraskelse, det var det i og for sig også for ham selv. Han følte sig både glad og forvirret. Hans følelser for hende var ægte, han kunne mærke hvordan hendes nærvær fik det til at boble i hans indre og dog så var frygten der endnu. Han var bange for at han virkelig ikke ville du til at elske nogen og han var bange for at såre hende. Hendes stille svar fik varmen til at stige i hans krop og vise sig i hans kinder. Hun elskede også ham? han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere de ord. Det var virkelig noget andet når Myrina sagde det end når hans mor gjorde det. Det var mærkeligt men samtidig også bare helt igennem dejligt. "Du skal aldrig være bange for at kalde på hverken mig eller min mor. Vi vil begge altid være der for dig og gøre vores bedste for at beskytte dig" sagde han blidt som hun begravede sig ind til ham. Han kunne godt lide det. Han elskede at være hende nær på denne her måde, at have hende i armene og bare mærke hendes krop mod hans egen.

[Deleted]

De nussende strøg ned af hendes ryg fik hende til at sukke stille, hun var tryg her og hvis nogen kunne få hende til at slappe af var det ham. Hun tørrede sine øjne, snøftede et par gange og så op mod ham med et svagt smil.
"Jeg ved ikke hvad der var blevet af mig uden jer, specielt dig Elijah. Du var min redning." Lød det roligt fra hende, hun var så glad for at have mødt ham. Et sted, kunne hun slet ikke forstille sig at vende tilbage til at være så alene og kun sammen Jack. Nej hun nød at være social, hun elskede at hjælpe til med børnene og hun mærkede deres kærlighed til hende også. Og nu, mens hun sad her, mærkede hun kærlighed fra ham, hvilket var hendes højeste ønske.
"Jeg havde nok været i Manjarno, hvis du ikke havde taget mig med. Det var der jeg ville flygte til, væk fra Jack i den tid." Hviskede hun så, blikket var skræmt i hendes øjne, hun kunne have været drabt, mødt værre personer end Zean. Det løb hende koldt ned af ryggen og hun pressede sig helt ind mod ham som frøs hun rent faktisk. Myrina elskede at høre hans stemme, mærke hans vejrtrækning, mærke hans varme. Det her kunne blive vanedannende, hun sukkede blidt igen og kunne ikke lade være med at skænke hans hage et blidt kys. Hun fandt det passende, rart og faktisk som noget der skulle gøres, ellers havde hun endnu engang kunne skælde sig selv ud. Hendes hjerte hamrede bag hendes bryst, tænk at han rent faktisk elskede hende, hun følte sig heldig og velsignet ved at sidde her hos ham. De slanke fingre gled i nussende bevægelser hen over hans nakkehår, hendes arm havde sneget sig op om hans hals og nakke.

[Deleted]

Han fortsatte blot med at kærtegne hendes ryg. Han kunne mærke at hun langsomt begyndte at slappe mere af og det var virkelig en tanke som han godt kunne lide. Han sendte hende et lille smil som hun kiggede op på ham. Hun skulle vide at han var der. Han hørte hendes ord og løftede forsigtigt den anden hånd og strøg hende over kinden. Han kunne ikke lide de tanker hun gjorde sig. "Du skulle nok have klaret dig, det er jeg sikker på. Du er ikke ligefrem en dum pige. Du har klaret dig udendørs i mange år. Jeg er sikker på at du nok skulle have klaret dig igennem livets prøvelser dog må jeg pointere at jeg er glad for at du er lige her .... sammen med mig" sagde han blidt og kyssede hende på panden. Hun var her og det var det vigtigste. Han kunne virkelig godt lide hende, han holdt så meget af hende og han ønskede blot at hun var sikker og havde det godt. Hun havde fundet sig til rette her på stedet og det var en tanke som glædet ham utrolig meget. "Kun hovedstaden blev ramt da Manjarno blev taget. Det var under opsejling længe. Tænk ikke over hvad der kunne have været sket, vær bare glad for at du er her nu." Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Hun krøb tættere på ham og han sendte hende et blidt smil. Hun kunne være så tæt på ham som hun ønskede det. Han ville ikke gå nogen steder, han ville blive her hos hende lige så længe som hun ønskede ham der. Forsigtigt kyssede han hende blidt på kinden, han kunne slet ikke lade være. Bare det at have hende så tæt på sig gav ham helt igennem kuller i hovedet. Han kunne ikke rigtig tænke klart, tænkte kun på hende og hvor meget hun betød for ham.

[Deleted]

Hvordan kunne man andet end at elske at sidde foran en varm pejs, med en varm mand, som tog sig så godt af en? Myrina lukkede øjnene hver gang kys blev plantet i hendes ansigt, på panden, på kinden. Men, hvorfor ikke hendes mund, hun ville så gerne! Det var sande ord som var kommet fra ham, hun havde blot nikket blidt, hun ville ikke snakke om det mere, ikke bruge mere energi på alt det væmmelige. Nej hun ville bare sidde her og putte hos ham, det var så dejligt og trygt. Et lille fredfyldt suk kom fra hende.
"Du er en vidunderlig mand Elijah, jeg takker for at vi mødtes, hver eneste dag. Du er uundværlig!" Hviskede hun blidt, stadig med ansigtet op mod ham, hun ville se på ham, se hans smukke ansigt, prøve at læse ham. De læber der sad der, pyntende på resten af de flotte detaljer som formede hans ansigt, hun mærkede kun mere og mere de nye former for trang hendes krop afslørede fandtes i livet. Så ung og uviden, hun anede intet, men havde da prøvet sig frem ved at snakke om det. Hun ville gerne udforske, men var så bange for at skræmme Elijah væk, og han var den eneste hun ville lade komme tæt på, på den måde. Den mand havde sat gang i så mange ting i hende, hele tiden, hver eneste gang de var sammen og tætte. Hendes blik gled fra hans øjne til hans læber, pokker tage det, så måtte hun vel blive skubbet væk, blive afbrudt, få et nej, hvad var livet uden chancer? Myrina løftede sig forsigtigt og lod deres læber ramme i et kort kys, mere turde hun ikke, men hun mærkede straks det på ingen måde var nok, hun ville mærke dem i længere tid, men beherskede sig, de var jo trods alt to om dette! Eller, det ville tiden jo så vise. Bange for hvad hans reaktion egentlig ville være, steg hendes puls i den grad, hun følte sig i hvert fald hurtig meget mere varm end før, specielt med det tøj hun havde på.

[Deleted]

For første gang kunne Elijah faktisk sige at han var lykkelig. Hvis dette ikke var lykke, hvad var så? Han sad her sammen med den pige som han hjerte bankede for, den kvinde som han ville bruge mere tid sammen med, som han ikke ville miste. Han kunne mærke hvordan han blev mere og mere klar i hovedet som han sad her med hende. Han var bange for hvad der kunne ske hvis de gik for langt, han vidste ikke hvor den han ville reagere men der var ingen grund til at tænke over det nu. Lige nu var der bare hende. han smilede blidt ved hendes ord. "Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv hvis du ikke var her, Myri. Du gør mig ........ Lykkelig" hviskede han stille, næsten lydløst som turde han næsten ikke sige det højt.
Hvad hun tænkte på anede han ikke. Han var fanget i tankerne om hende, hvor smuk hun var, hvor blid hun var og hvor meget han holdt af hende. Han blik hvilede på hendes skikkelse og han kunne ikke andet end at smile. Hun var fantastisk! Dog måtte han igen blive overrasket da hun kyssede ham. Det var uventet. Han sad lidt og betragtede hende stille. Hvad skulle han stille op. Følelsen af hendes læber sad i hans og mens han sad der fandt han ud af at det ikke havde været nok. Det korte kys havde ikke været nok. Længe havde han gået og tænkt over den første gang det var sket, den første gang hendes læber havde berørt hans men aldrig havde han turde gøre det igen. Nu havde hun gjort det og han fandt ud af at han ville have mere. Forsigtigt lod hans sin ene hånd glide om til hendes nakke og forsigtigt guidede han hende op mod sig til deres læber mødtes. Han kyssede hende blidt, viste hende at han ønskede det og at hun denne gang ikke skulle stoppe. Han ville gerne have det.

[Deleted]

Lykkelig, ordet gentagede sig som et ekko i hendes hoved, hun var sikker på hendes hjerte var gået i stå, eller også bankede det så hårdt og hurtigt hun intet kunne mærke, hun tabte pusten, det var mere end fantastisk at få af vide. Guidet ind i et kys, forsvandt hun helt ind i sin egen drømmeverden med ham, hun glemte alt om tid og sted, kun ham og hans fortryllende læber eksisterede lige nu. Myrina holdte sig tæt i til ham, nød kysset i fulde drag, og mærkede hvordan hendes krop reagerede, hun lagde mærke til hver eneste detalje. Hjertet der pumpede løs i hendes bryst, kroppen der nærmest sitrede af fryd over at få lov til at nyde sådan en herlighed, samtidig med den spændte lidt i spænding og forventning. Men hvad forventede hun? Det anede hun ikke helt hvad betød, eller hvordan hun skulle reagere på det, så hun besluttede sig bare for at være i nuet, nyde det kys som hun så længe havde drømt sig til. Elijah var så betydningsfuld en mand for hende, hun elskede ham så højt og hun ville ikke skilles fra ham, nu ville hun følge ham, uanset hvor han skulle tage hen og hjælpe til så godt hun kunne. Der ventede en ny tilværelse, men så længe det blev med ham, så overlevede hun det i den grad, alt ville være okay så længe han var der ved hende. Hendes hånd gled op i hans hår og hun nussede ham blidt, det føltes så naturligt, hendes øjne var lukket i og de sorte vipper lå som små sommerfugle der sov på hendes kinder. Her kunne hun jo syne helt hen, hvor var det dog vidunderligt!

[Deleted]

Han havde ment det. Hun gjorde ham lykkelig, når han var sammen med hende så virkede det hele bare ikke særlig trist længere. Hun fik ham til at smile blot ved at være til. Han elskede hende, han kunne mærke det helt ind i sit inderste. Kysset som de delte fik det næsten til at eksplodere i hans mave. Han følte alt muligt lige nu, både gode og dårlige ting. Lykken var den følelse som var tydeligst. Han var mere end bare lykkelig over at være sammen med hende på denne måde, ligeså var han stolt over at han turde gøre det men han kunne også mærke frygten. Han var bange for at han ikke kunne være det for hende som hun havde brug for. Han var skadet, han havde været det i mange år og han var virkelig bange for at denne fantastiske kvinde som var foran ham ville kræve mere end han kunne give. Han rystede det af sig, han ville ikke tænke på det nu, det var en af hans fejl. han tænkte virkelig for meget over tingene i stedet for bare at gøre dem. Forsigtigt stoppede han kysset igen og lod hånden glide tilbage til hendes kind. "Wow" hviskede han næsten lydløst mens hans blik hvilede på hendes skikkelse. Hovedet søgte en anelse på sned hvorefter han besluttede sig for at vælte dem begge let bagover sådan så de kunne komme ned at ligge. Han lagde sig og hev hende forsigtigt ned over sig. Han ville heller ikke være for voldsom ved hende. Hun var ham virkelig vigtig og han ønskede så brændende at hun vidste det. Han ville have mere. Han kunne mærke det i maven. Han ønskede mere af hende, han ønskede at mærke hende tæt på sig igen. Han sendte hende et lille smil. Hvor var hun altså bare dejlig.

[Deleted]

Det sug som gik igennem hendes mave var ubeskriveligt, hun kunne blive ved sidde limet fast hvert sekund, resten af hendes liv. Det var måske overdrevet, men lige nu kunne hun slet ikke få nok. At det først gik op for hende, da kysset rent faktisk blev brudt, fik hende til at rødme, åh hvor havde det dog været fantastisk, hun kunne slet ikke fatte det! Det her føltes så rigtigt, hun elskede det, hun elskede ham. Myrina sukkede blidt.
"Det der, det må du gerne gøre igen, til hver en tid." Fniste hun sødt, hendes blik lå op mod hans, den lykke hun følte gjorde hun næsten ikke kunne få vejret ordenligt, eller også var det fordi hendes krop var ramt af en masse nye intense følelser? Hvad det end var, var det nyt, mærkeligt og alligevel helt igennem fantastisk. Han lagde sig ned, hev hende over sig og hun lagde sig trygt mod ham, ganske villig, næsten på grænsen til ivrig, bange for ikke at være ham nær. Myrina var forelsket, åh hvor var hun dog forelsket, her lå hun og så drømmende mod ham, hun kunne godt lide den drejning det havde taget. At få varmen havde bestemt fået en helt ny betydning, en hun ganske godt kunne lide. Det var som om intet var godt nok, hun ville have mere, hun følte sig for første gang i sit liv oprigtig grådig, det var næsten en uhyggelig følelse. Egentlig var det begyndt at blive alt for varmt, strømpebukserne gnavede og kjolen fik hende til at føle hun skulle dåne af hedeslag.
"Ville det være okay hvis jeg smider mine strømpebukser og kjole? Jeg har min underkjole! Det er bare så varmt!" Hviskede hun så med et uskyldigt smil, hun var uskyldig, det var nok det værste af hende, aldrig en bagtanke, aldrig skjulte hentydninger, nej hun var ganske ærlig og gjorde ting hun følte for for det meste. Efter mødet med Elijah var hun dog blevet mere klar på man ikke bare kunne handle som man ville, gøre lige det man følte for, men hun lærte det hen af vejen og havde nogenlunde styr på det hele.

[Deleted]

Han følte slet ikke at det var nok det de havde delt. Han ønskede selv mere, han krævede mere og dog så holdt han sig tilbage. Han ville heller ikke bare overfalde hende, det vidste han slet ikke om han var i stand til. Længslen efter hende var stor, han ville have mere men han var nød til at tage det bare en smule roligt. hendes lille kommentar om at han måtte gøre det igen fik ham til at grine en gang. "Nå så det mener du alligevel" sagde han kærligt og sendte hende et drillende smil. Selv var han ikke bleg for at gøre det igen. Slet ikke. Følelsen af hendes bløde læber hvilede stadig på hans og det brændte næsten når hun ikke var der. Han lagde dem ned, han gad ikke sidde oppe mere desuden så ville han ikke have noget imod at have hende liggende helt tæt ind til sig. Han mærkede hvordan hun søgte ned til ham. Hans hjerte hamrede i hans bryst efter kysset. Hans krop var stadig på dupperne selvom den dog var ved at falde lidt til ro igen som de fik lagt sig. Han var forelsket i hende, han kunne mærke det også selvom det var en følelse som han aldrig havde følt før.
Hendes spørgsmål kom bag på ham. Han blev kraftigt rød i ansigtet ved hendes spørgsmål. Hvad skulle han lige svare til det? Det var ikke fordi han ikke havde set hende rende nøgen rundt og sandt så ville hun ikke være nøgen denne gang men alligevel. Han sukkede stille og sendte hende så et blidt smil. "Gør du bare det. Vi kan jo ikke have at du dør af hedeslag, vel" sagde han med et let lille grin og slap hende sådan så hun kunne rejse sig op og tage tøjet af. Normalt ville han bare have lagt sig til rette og lukkede øjnene men han kunne simpelthen ikke tage øjnene fra hende denne gang. Han smilede blidt til hende og bed sig selv lidt i læben. Dette var virkelig en underlig følelse at have. han var slet ikke vant til det.

[Deleted]

Hans grin smittede bestemt af, det var en fantastisk lyd og hun elskede at høre ham grine.
"Bestemt!" Fniste hun sødt, for det passede jo, han måtte gerne gøre det, igen og igen og igen, lige indtil hendes læber faldt af. En tanke som hun fandt ganske morsom, hun var virkelig helt skudt i ham og nu hvor hun vidste han rent faktisk var det sted, var hun blevet lidt mere modig, men også kun lidt! Myrina sukkede blidt, det var vidunderligt at ligge ved ham, det blev endnu mere rart når hun ikke var ved at falde om af hedeslag, selvom der ikke rigtig var så langt at falde. Det var dog ikke lige det hun ville lige nu, hun ville være vågen! Ikke en ting skulle der gåes glip af. Ikke af denne herlige fortryllende stund. Hvis hun nu drømte, ville hun nok græde når hun engang vågnede. Hans ord fik hende til at smile genert, nej det ville jo ikke være så godt hvis hun stillede træskoene på grund af for meget varme, varme som han rent faktisk var størstedelen af skylden til. Roligt rejste hun sig op, hun åbnede forsigtigt sin kjole, med en smule besvær, ikke det mest elegante i verden, men det behøvede det jo heller ikke at være, hun var van til at være klodset og var da overrasket over hun ikke var væltet. Den gled ned over hende, frigjorde hende en del og den korte underkjole kom til syne, den var lysebrun, intet vildt, ganske enkel, den skulle jo bare varme? Kjolen landede hårdt mod gulvet og afslørede hvor tyk og varm den egentlig måtte have været, samt tung. Stille tog hun fat om buksekanten, hvorefter hun rullede strømpebukserne ned, trak hver fod til sig på skift og efterlod dem ved sin kjole. Det var allerede nu en lettelse og det kunne ses på hende, hun bemærkede han så på hende, hvilket blot fik hende til at sende ham et smil. Forsigtigt gik hun ned på knæ og kravlede over til ham igen, hen over ham og lagde sig mod hans dejlige krop som skabte tryghed hos hende. Nu kunne hun mærke så meget mere, hvilket fik hende til at rødme lidt, men hun nød det jo, meget!

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at smile. Han følte sig langt mere levende og bedre tilpas nu hvor hun var der sammen med ham. Hun gjorde ham virkelig bare så glad og han nød at være sammen med hende. Han ville aldrig have troet at han ville være i stand til at have sådan nogle følelser for et andet individ efter hvad det var hændt ham og dog så sad han her nu, sammen med hende og han ønskede at han kunne blive her for evigt. Hvorfor havde han dog prøvet at holde sig selv tilbage så længe? Han var jo meget mere glad nu. Han lod hovedet søge på sned som hun rejste sig og begyndte at klæde sig af. Hun var virkelig køn, så blid og uskyldig. Han kunne bare ligge og kigge på hende hele dagen og stadig være underholdt. Dog måtte han erkende at varmen endnu en gang steg ham til kinderne som hun lod den tunge kjole falde og han trillede let tilbage på ryggen og lagde den ene arm over øjnene. Hun var så ung og uskyldig og han kunne ikke lade være med at tænke meget forkerte tanker. Han var bare en gammel gris i forhold til hende og den tanke fik ham til at smile. Han fjernede ikke armen før hun igen søgte ind til ham. Hun var ham så tæt, han kunne virkelig mærke hende nu. Hans hjerte begyndte at hamre igen mens hans blik søgte hendes. Hvor var hun bare dejlig, hvordan kunne han være så heldig? Han begribede det virkelig ikke. Han sendte hende endnu et smil før han satte sig en smule op sådan så han kunne komme helt tæt på hende igen. Han lænede sig mod hende og strøg hendes kind før han hånden falde til ned omkring hendes liv for derefter at glide om på ryggen af hende. Han trykkede hende blidt indtil sig hvorefter han lod deres læber mødes på ny. Han følte slet ikke at han kunne få nok af hende lige nu.

[Deleted]

Lige nu svævede hun nærmest, hun havde ingen jordforbindelse, hun var så glad, så lykkelig, hun fattede ikke at det var rigtigt, havde han lukket op nu, gjorde det intet at hun havde stjålet et kys, var det alt sammen sandt? Han elskede, for pokker intet kunne være bedre end at høre ham sige de ord. Hvordan skulle hun kunne fortryde at have sladret om Zean når det havde resulteret i det her? Det var uden tvivl den bedste beslutning. Myrina sukkede blidt som hun lå der, mærkede ham på ny, bemærkede hans arm der gled om hendes liv, det var virkelig uden tvivl det bedste hun havde oplevet. Alt i hendes krop sitrede, specielt da han endnu engang lod sine læber møde hendes igen, hun hævede sig lidt og rykkede tættere på for at kunne presse sine læber ivrigt mod hans, dog ikke for hårdt, men for at øge intensiteten. Det føltes mere rart at lade sine ben glide ned på hver sin side af hans krop og rette sig helt op over ham, stadig liggende mod hans bryst hvor hun næsten kunne ane hans bankende hjerte under tøjet. Hendes Elijah, ingen andens, det var hendes dejlige elskede mand, og ingen skulle tage ham fra hende, hun ville nok miste sit uskyldige sind så. Kroppen reagerede på at være tæt på ham, kysse ham på den måde, hun havde aldrig været drevet af sin krop på den måde før, hun havde da mærket lidt til det, men aldrig givet efter som hun gjorde nu. Det hele var så nydt og dejligt, det var det mest intense hun havde oplevet med en mand, selvom det ikke ligefrem var meget. Hendes kinder var røde, hun havde det stadig varmt, men det var langt mere behageligt nu hvor hun ikke sad i andet end sine trusser og sin underkjole. Så heldig som hun følte sig, det var vidunderligt. Hendes fingre gled op i hans hår, i nussende bevægelser, dog hvor hun måtte tage en smule fat. Jo den var god nok, han virkede ganske virkelig. Det hele virkede virkeligt, og alligevel lidt for godt til at være sandt, oven i det var hun lidt genert, for hun mærkede sin krop reagere på møder hun aldrig havde oplevet, som hendes underliv der dunkede på en yderst behagelig måde.