A new Alliance

[Deleted]

@reimelini

Dagen gik på hæld og aftenen var så småt ved at falde på. Khalec stod på sit værelse og kiggede ud over det store palæ's forhave. De ventede gæster, hendes far som var leder af Amara familien havde arrangeret et møde med en meget prominent Warlock, Rei Salore. Salore familien havde altid været en Warlock legende, en myte så at sige men efter at Rei Salore havde meldt sin ankomst i Dvasias så havde rygterne gået over alle bjerge. Salore var en familie som skulle frygtes og respekteres. Khalec vidste det og hendes far havde påmindet hende om det hele dagen. hendes far ønskede et møde med denne legendariske mand for at etablere en Alliance. Hun sukkede stille og kørte en hånd igennem det lange hår. Hendes far var ikke en specielt kraftfuld Warlock, hans magi var ikke den stærkeste men han havde anden magt og penge. Familiens opbygning med ham som overhoved var permanent, der kunne ikke laves mytteri imod ham og alle føjede ham. Den Alliance hendes far søgte var for at sikre familien. Han tog et sats, Kimeya og Marvalo familien havde siddet på magten længe og det virkede som om at der var en magt kamp på vej. Hendes far valgte at lægge billet ind på legenden frem for manden.
Hun blev hevet ud af sine tanker da hun hørte døren til sit værelse gå op. Det var hendes far som stod der. "Er du klar?" spurgte han roligt. Han var iført sit pæneste tøj og stod med armene over kors. Han var efterhånden ved at være gammel og det kunne tydeligt ses. Khalec vendte sig mod sin far og nikkede roligt. "Jeg er næsten klar, Fader. jeg mangler blot at skifte tøj hvilket jeg vil gøre så snart du forlader mig." hendes stemme var rolig. Hun vidste hvad han havde i tankerne, han havde allerede fortalt hende hvad der skulle ske. Et sted så glædet hun sig. Der var virkelig så kedeligt i det her hus! Hendes far nikkede og med et "Kom ikke forsent!" forlod han hendes værelse igen. Hun rystede stille på hovedet og kunne ikke lade være med at smile en smule før hun tog sig sammen og begyndte at skifte tøj.

[Deleted]

Rei havde langt om længe fået etablere sig i et hans nye Mansion i Dvasias. Overtagelsen af Marnjarno var over alles læber. Alle jublede de fra tid til anden over den nye udvidelse af landet, samtidig med at nogen kiggede skeptisk omkring sig for at finde hoved og hale i det hele. Alt gik stille og roligt fremad uden han egentlig gjorde sig den største umage for det. Dødsenglene var på vej op igen, ganske som i gamle dage og den tanke frydet ham virkelig. Zean stod ham nær, på et plan som mange slet ikke ville være i stand til at få deres hoved omkring. Det var et bånd mellem dem der var langt dybere end det kunne beskrives. Eriz.. åh jah, den kvinde var ham på alle måder en passende kandidat til hans formål. Det skulle holdes renskåret og professionelt i alle tilfælde. Dog var hans lille betingelse til hende ikke gledet over hans læber. Han ville vente og se tiden an. Se om hun rent faktisk fortjente den plads ved hans side.
Rei var på mange måder en ener. Efter opgøret med sin bror Vaine, for mange tusind år siden, så var det bare blevet ham et klart faktum at man holdt sine fjender på lige tæt hold med sine venner. Uanset hvem der ville ramme ham, så ville han vide af det først. Ligesom at han godt var klar over at Marvalo, var begyndt at røre på sig. Tiden var ved at løbe ham op om hælene og derfor ville det være bedst om han fik sat gang i nogle at de nyere planer.
Amara familien. Ganske vidst et velkendt navn, selv for ham. En af Marvalos tilhængere og potentiel politisk støtte. Hvilken fryd det i sandhed havde været at modtage en personlig invitation. Siddende tilbagelænet i en af de pågældende sofaer i den ellers varme stue, ventede han tålmodigt på at værten skulle dukke op. Han havde end ikke travlt, så tid var ikke det han klagede over. Blikket gled opmærksomt omkring ham mens en af stuepigerne stod ved indgangen til stuen og blot ventede på en pågældende befaling. Det interesserede Rei i sandhed. Hvad mon Amara familien havde af planer gemt oppe i ærmet, siden de valgte at hidkalde ham? Kunne det tænkes.. en alliance? Tanken fik ham til at smile lumsk for sig selv. Den bar fryd med sig. Marvalo ville vride sig vrede om det blev aktuelt. Noget som kun ville føje mere underholdning til hans ellers så afbalancerede hverdag.

[Deleted]

Khalec stod på værelset og gjorde sig klar på sit værelse. Hun havde netop fået af vide at deres gæst befandt sig i stuen og blot ventede på selskab. Hun smilede stille som hun gjorde sig helt klar, tog tøjet på og satte sit hår op i en lidt løs knold. Hun var faktisk en meget pæn pige, også selvom hun ikke var typen der brugte flere timer på at gøre noget ud af sig selv. Ikke medmindre at det var hende påkrævet. Det var det ikke i dag. Hun behøvede ikke være i pæne kjoler eller fine smykker. Nej den udveksling som skulle forgå på denne dag var en helt anden end den hun plejede at være med til og denne gang glædede på sig faktisk. Hun ville ende med at sidde i rum med en legende. Hun kunne næsten ikke vente!
Døren indtil stuen hvor Rei sad gik op og ind trådte Antonio Amara, familiens overhovedet. Et roligt smil lå solidt plantet på hans læber som han betrådte lokalet. Stuepigen lukkede roligt døren efter ham og blev stående på sin plads hvis der nu var noget andet hun kunne være behjælpelig med. "Jeg beder om forladelse for at De har været nød til at Vente, Mr. Salore" Begyndte han roligt som han nærmede sig manden i sofaen. Dette kunne virkelig kun blive godt! Håbet om en alliance mellem disse familier var en tanke som han virkelig godt kunne lide, han ville virkelig nyde at stå stærkere end han allerede gjorde det nu. Da han nåede sofaen stoppede han op og rakte roligt hånden mod Rei med et let smil. "Det glæder mig meget at De ville komme her i mit ydmyge hjem. Jeg håber ej at rejsen var dem besværlig?" Høflighed og underdanighed var der nok af. Det var tydeligt at Antonio Amara vidste hvem der bestemte og hvad der styrrede showet og han havde tydeligvis ikke i sinde at give sig ud i en magtkamp med denne legende som sad foran ham.

[Deleted]

Døren gik langt om længe op til Reis store tilfredsstillelse. Endelig var der nogen der havde bidt sig mærke i at han var ankommet. Bevares, intet tidsrum var beskrevet i den ellers så formelle hidkalelse, men han havde set det nødvendigt at tage hånd om sagen, som værende første punkt på dagsordnen. Han tog manden i betragtning og trak en anelse på smilebåndet, som om at ventetiden ikke var af nogen betydning for ham. Tålmodighed var en dyd, som Rei aldrig nogen sinde ville gære fejl i at mestre. Den eneste der havde sat hans tålmodighed på prøve, var Marvalo selv. Grunden derfor, behøvede han vel ikke komme ind på? Manden var hans modstander, hans fjende, hans rival - på alle måder!
Uden at tøve det mindste rakte han hånden ud mod hans kære vært og tog imod et ret så venskabeligt håndtryk.
"Tiden er en flygtigt ting og glæden er på min side i dette tilfælde. De har fanget min interesse - hvad ønsker Amara slægten at berige min tilværelse med?" Spurgte han åbent ud nysgerrigt. Det lod til at han havde en bedre dag end ellers. Det lette træk i mundvigen kunne ikke undlade at give hans udstråling et langt mere uskyldigt træk. Det var en kendsgerning at han ikke var typen der stod og lignede et vildt og modbydeligt monster. Han var flot, rank og i den grad velklædt. Han gik op i sit udseende på langt flere områder end de fleste. Altid en mand der så forfærdelig præsentabel ud.

[Deleted]

Antonio havde ikke villet lade deres fornemme gæst vente for længe men han var kommet uventet hurtigt hvilket da var en tilfredsstillelse men samtidig havde han ikke været helt så klar som han havde ønsket det. manden i sofaen var flot og stolt, det var tydeligt at se at han gjorde noget ud af sig selv og ønskede at være respektabel, lidt ligesom Antonio selv. Han elskede også at gøre noget ud af sig selv for hvordan man så ud og opførte sig var vigtigt når man skulle føre forretninger. Han gik legenden i møde og rakte ham hånden med et fast og roligt håndtryk. han havde glædet sig til dette møde, han havde virkelig glædet sig for han så virkelig en mulighed for en alliance imellem deres to familier. "Dog må jeg erkende at det ej er passende at lade en så fornem gæst som Dem vente. Jeg beklager" sagde han roligt og bøjede hovedet som en lille gestus.
Efter han havde givet Rei hånden slap han ham igen og gik lidt tilbage til en stor lænestol som stod overfor sofaen. Han gjorde roligt tegn til at Rei kunne sætte sig og gøre sig det behageligt. Antonio lod ansigtet falde i nogle tænkende folder for en kort stund. "Kan jeg tilbyde dem at drikke eller skal jeg blot gå lige til sagen? Jeg ved at en mand af deres status har travlt" sagde han roligt og gjorde sig klar til at kalde tjenestepigen over hvis det var det som Rei ønskede sig. I dette hus kunne han få lige hvad han ville have ...... næsten.

[Deleted]

"Hvidvin," pointerede han køligt og trak alligevel tilfreds på mundvigen, som han atter tog plads i sofaen. Mandens gentagende beklagelser om hvor vidt det var passende at lade ham vente eller ej, sagde han nu ikke noget til. Det var en kendsgerning fra hans side af at et møde som dette ikke skulle forhastes, men derimod tages med en elegance og værdighed. Reis mørke øjne hvilede på manden og ville i princippet ikke rende omkring busken, trods det kunne være en perfekt leg for at lokke sin modstander op i et hjørne. Han havde sine tvivl hvad angik Amara familien, netop fordi at de havde været tilhængere af Marvalo i alligevel.. mange år efterhånden. Hvorimod at Rei endnu var ved at opbygge sit navn igen. Sandt var det at han kunne bruge flere allierede omkring sig. Og en stærk støtte til Marvalo, ville fryde ham noget så gevaldigt, om de var helt seriøse omkring det at skifte side.
"Tillad mig at jeg spørger Dem så direkte, men hvad for De ud af at gå bag om ryggen på den nuværende magt? Trods mit eget navn siger det meste, så er jeg end ikke nær den position De ønsker at tildele mig, endnu." Spurgte han åbenlyst nysgerrigt og overlod det lidt til tilfældigheden at afgøre hvor vidt at han faktisk kunne gøre udbytte af Amara familien. Kunne han, så gjorde han hvad der stod i hans magt for at komme til tops, især hvis den her familie ville støtte ham på vejen.

[Deleted]

Antonio sendte hans sturpige et eneste blik og hurtigt var hun ude af døren for at bringe det der skulle bruges. Hvidvin af en fin årgang og et glas whisky som han altid plejede at få. Han smilede roligt. Rei var magtfuld, bare hans navn alene havde skabt røre i Warlock byen. Han vidste det, der var noget i gære og den magtkamp der ville komme mellem Kimeya Marvalo og Rei Salore ville blive stor. Var det noget under at han ønskede at tage del i sejren? Han sendte Rei et kryptisk smil. Han ønskede ikke at afsløre alle sine kort men på den anden side så ville han gerne vise denne store mand hvor meget han og Amara familien ville det her.
Rei var hurtig til at komme til sagen. At han ville vide hvorfor Antonio ønskede denne Alliance var forståeligt nok. Amara klanen havde længe været i ledtog med Marvalo, hans egen datter havde været under træning af Kimeya meget kort og de havde støttet dem så længe. Dog kunne han ikke lade være med at føle at tiderne ændrede sig og der var kommet en ny spiller, Rei. Han var stærk, han ville frem og han så ud til at han godt kunne sejre over den gamle mand. Antonio skulle til at besvære hans spørgsmål da stuepigen igen betrådte lokalet. Han tav og ventede til at hun pænt havde serveret Hvidvinen for Rei og whiskyen. Hun forlod rummet igen uden at Antonio sagde et ord.
"Forstå mig ret. At gå bag om ryggen på Marvalo familien er aldrig smart og dog vil jeg mene at Kimeya er ved at blive gammel. Han har ikke det samme nærvær længere som han havde den gang han indtog positionen som vores leder. Man kan sige at jeg vælger at satse på en ny hest. Jeg ville ikke sidde her og snakke med Dem hvis jeg ikke mente at De havde en chance for magt. Jeg er loyal over for min leder og dog ønsker jeg ikke at lide tab ved at deltage i en kamp som, lige nu, ser ud som om ikke kan vindes" forklarede han roligt. Der var jo ingen grund til at lyve.

[Deleted]

Et ganske så veltænkt træk. Noget som i aller højeste grad kun ville gøre det nemmere for Rei på længere sigt. At have allierede der vidste hvornår det var sundt at trække sig tilbage for at bevare sine værdier, var ligeså magtfulde som den stærkeste kriger der stod i front på slagmarken. Han kunne alligevel ikke skjule et tilfreds træk i mundvigen til mandens ord da han for en kort bemærkning nippede til vinen.
"De forstår Dem på at have et overblik over situationen. Et ellers ret så klogt træk. Magt er en flygtig ting og for at De kan holde Dem på toppen og ikke lide et nederlag, så vælger De blot at finde en ny der kan holde Dem sikker i Deres eget bagland. Et yderst kløgtigt træk." At omformulere var ikke en nødvendighed, men så meget desto bedre i at sætte det lidt ned i perspektiv. Han satte dig tilbage i sofaen med vinen og svang en arm over ryglænet, hvor det ene ben blot krydsede det andet. Han var yderst tilfreds med den mentalitet, som hans vært udviste. Ikke så underligt at de var vellidt af Marvalo. Trods alt så var Marvalo jo ikke den stærkeste startetiker. Når alt kom til alt så var det i bund og grund en kamp mellem styrke og strategi.

[Deleted]

Antonio havde kørt sådan en strategi længe. Han holdt sine kort tætte og skiftede side hvis han følte behovet var for det. Det var ikke ofte at det havde været det, kun en gang før havde hans loyalitet skiftet side men denne gang virkede den smule mere frugtbart end andre gange. Han smilede roligt og nippede til sin whisky mens han betragtede manden foran sig. Der var så mange legender om lige denne mand, så mange savn omkring hans evner. Det havde været alt for let at skifte denne gang. Kimeya havde siddet på magten uden alt for mange problemer længe, han var da slet ikke parat til hvis nogen skulle forsøge at vriste magten fra ham. Tanken morede Antonio. Salore familien var spændende, fascinerende. Han kunne godt lide tanken om et samarbejde. Ikke nok med samarbejde så havde han også noget at tilbyde Rei, noget han kunne få med sig men det ville komme senere. "Jeg takker for komplimentet. jeg ønsker ikke at være allerhøjest i fødekæden. Jeg har det fint hvor jeg er. Jeg passer på min familie ligesom min søn vil gøre når han en gang overtager efter mig. Det at støtte magten, at hjælpe, det er blot bonus i det endelige mål at passe på min familie" sagde han blot. Han kunne ligeså godt sige det lige ud. Familien var vigtigst, det var den der kom i første række og den som skulle beskyttes og hvis det krævede at han skulle slikke røv på dem der sad på magten så gjorde han det gerne. Hans blik gled kort op og ned af Rei, han var en pæn mand, en mand der havde styr på sig selv. "Dog skulle jeg mene at sådan en Alliance ej kommer uden en pris? Hvad ønsker De af mig ud over min loyalitet?" De kunne ligeså godt komme til sagen, hvorfor gå om hjørner med det hele?