Prepare for battle..?

[Deleted]

Det var ikke udelukket hendes krop som begærede ham, hungrede efter ham, det var jo lige så vel hendes hjerte. Hele hans person var jo tiltrækkende, smuk, fantastisk, hun havde svært ved at holde sig væk fordi hun var forelsket og ville derfor have ham så tæt som overhovedet muligt. På alle tænkelige måder. Serenity sukkede blidt, hans ord fik hende til at lukke øjnene og smilet til at brede sig, hun var tilfreds og tryg, velvidende om at han ikke ville stoppe det denne gang. Som de gled ned og ligge front mod front, stadig ufattelig tæt, tænkte hun lidt over hvad hun nu skulle gå på opdagelse med, hendes fingre, hendes mund, hele kroppen? Så mange muligheder! Hun mærkede det blide kys og kunne mærke det ikke var nok han havde nøjes med hendes mundvig, så hun stjal hurtigt et kys på hans læber direkte efter. Et sted var hun faktisk lidt nervøs, for hun ville jo gerne leve op til alt han gik og drømte om, og kort så frygtede hun faktisk hun ikke kunne leve op til noget af det. Men også kun kort, tankerne gled væk igen, som hun så mod ham med et blik der var fyldt med begær, endnu engang vandrede hendes fingre blidt ned af ham, ved hans side, inden hun nåede hoften og lod sine fingre glide om og stryge hen over hans ene balde og så tilbage op over lænd og ryg som hun også fik alle detaljer med af, hun lå med lukkede øjne og nød at give sig hen til sin følesans. Serenity sukkede blidt, hun var afslappet og nød at mærke ham. Hendes hjerte slog med faste slag mod brystet, hun var i den grad lettere oppe og køre, men var der noget at sige til det? Her lå hun, med hvad hun ville mene var hendes livs kærlighed, nøgen og nød hinanden som havde de al tid i verdenen, det var fortryllende. Hun vuggede sit underliv kort mod ham en enkelt gang, ubevist da hun egentlig bare søgte at ligge sig behageligt. Det satte dog med det samme en sitren igennem hende og hun rødmede kort for det havde ikke ligefrem været hendes hensigt, men det fik det til at dunke i hendes skød som gerne ville tæt på igen. Nu blev hendes krop utålmodig over at hun gerne ville give sig god tid og lære hver del af ham at kende.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Med løftet om ikke at stoppe denne gang, så kunne selv Thranduil finde en langt større ro, end hvad han havde gjort de sidste gange. Han følte det mere rigtigt denne gang, og særligt fordi at han ikke blot begærede hende af krop og sind, men uden tvivl også hans hjerte, som var med i denne sag. Han kunne slet ikke forestille sig, at skulle undvære hende, og særligt ikke nu. Han ville have hende.. han ønskede hende som sin, og derfor ønskede han jo selv, at give hende en god oplevelse af det hele. Det her var uanset heller ikke noget, som han havde gjort i rigtig mange år. Det var virkelig mange år siden sidst, så kunne han overhovedet finde ud af det mere? Havde hun prøvet det før? Der var jo også en del ting i det her, som var ham ukendt, hvad hende angik. Det var så derimod også det, som han måtte finde spændende. Han kunne nemlig ikke undvære en kvinde som hende.. Det var jo netop hende, som han ikke kunne undvære.
Som hendes hånd endnu en gang gled på vandring, følte Thranduil varmen brede sig ud i hver en tænkelig del af hans krop. Det føles.. fantastisk. Der var ikke ord, som kunne beskrive det bedre end fantastisk! Hans øjne gled i.. lod hende gøre det. Hans egen søgte igen over hendes side og videre mod hendes mave, for at tage vandringen op mod brystet, som han strøg varsomt. At hun skubbede med underlivet, var noget som helt klart satte gang i det hele i hans krop og sind. Et dæmpet suk brød hans læber, hans kys og hans gøren. Det var virkelig mange år siden, at han havde ligget sådan her! Begæret havde meldt sig i hans øjne. Et begær, som hun ene og alene, var skyld i. Ikke at det var nogen skidt ting. Tvært imod. Frygten for at gøre hende ukomfortabel, var nok det, som var stærkest i ham, i en stund som denne. Han sendt hende et smil, inden han trak hånden til sig igen og lod den snige sig om hendes lænd. Dertil trykkede han hende kun tættere på sig. Nu var det ham, der havde svært ved at holde igen. Han havde brug for at mærke hende helt tæt på!

[Deleted]

Som deres underlive måtte mødes endnu tættere da han pressede hende mod sig via hendes lænd, gav hun et mindre støn fra sig, fyldt med den længsel der måtte ligge i hende efter at mærke mere til ham. Næsten som en svag bøn på mere, meget mere, hun følte sig næsten som besat lige nu. Han var uden tvivl en vidunderlig mand som hun på ingen måde ville miste, hun ville leve resten af sine dage med ham og hun ville nyde hvert eneste sekund. Hendes hofter begyndte at vugge blidt ind mod ham, blot for at tirre ham, men også for at gøre ham opmærksom på hun var villig til at tigge og bede ham om at tage hende hvis det kom dertil. Serenity havde i den grad givet efter for sin lyst og sit begær efter ham, hun skammede sig ikke over at have det sådan, men måtte vel gerne have det sådan med sin kommende mand. Hun lod sine fingre finde vej til hans kind som hun blidt kærtegnede med et forelsket smil på læberne, de brune øjne søgte hans grønne, hun kunne se på ham i al evighed, bare stirre på det kønne ansigt, mærke den vidunderlige krop mod sin egen samtidig. Dette liv hun var blevet skænket, ville hun ikke bytte for noget i hele verden, hun var velsignet og ikke en dag ville gå hvor hun ikke takkede for hver eneste lille ting af alt dette. Hånden vandrede om hans skulder, hun pressede sit bryst mod ham og lagde hovedet ind mod hans hals som hun kyssede blidt. Det var svært at lade være, han var fantastisk, helt igennem fantastisk. .

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Lyden af hendes søde støn, og det at mærke hvad hun gjorde med sin krop. Hans hjerte hamrede fast og hårdt mod hans bryst, som aldrig nogensinde før.. Han kunne i hvert fald ikke mindes, at det havde gjort det på denne her måde før. Han følte sig levende, og selv det, var en fantastisk følelse at sidde igen med. Han lukkede øjnene let. Denne gang ville han ikke stoppe hende i hendes gøren. Han elskede jo for pokker det, som hun gjorde ved ham, og det var uden tvivl det bedste af det hele!
Armene gled forsigtigt om hende, som hun fortsatte arbejdet med hoften. Det var jo lige før, at hun fik ham til at tigge for mere! Øjnene klemte han let sammen, inden han lagde hovedet tilbage, og lod hende komme til. Det føles fantastisk! Hun var jo fantastisk! Den ene hånd lagde han bag hendes nakke, hvor han lod den anden føres ned langs hendes ryg og videre over hendes bagparti. Dertil fortsatte han nedover hendes ben, så han kunne sprede dem, så han selv kunne tage pladsen mellem dem, så han for alvor kunne mærke hende tæt ind mod sig. Tankerne om hans afdøde hustru gled mere og mere i baggrunden, hvor han nu blev mere og mere optaget af hvad hun var i stand til at kunne give ham og hvad hun kunne gøre for ham, nu hvor han for alvor havde budt hende ind, som en del af hans liv. Han elskede hende uden tvivl for det. Ja.. han elskede hende vel? Han trak vejret dybt. Hans krop var klar og skreg nærmest for mere, end hvad der skete i en stund som denne. "Lad mig komme tæt på dig, Serenity," hviskede han med en dæmpet stemme mod hendes øre. Denne gang var det lige så ham, som ikke kunne holde igen. Han elskede følelsen af, at have hende tæt på sig, og særligt nu hvor han fik muligheden for det, og det rent faktisk føles rigtigt at gøre det!

[Deleted]

Hele hendes krop kunne springe af glæde og fryd lige nu, hun havde det fantastisk selvom hjertet i brystet på hende nærmest var ved at hoppe ud med de hurtige og kraftige bank. Hendes krop var oppe og køre, det var klart, der skete en masse spændende og det føltes så fantastisk godt at det næsten ikke var til at bære, og alligevel ønskede hun mere, meget mere af ham. Hendes bløde fyldige læber kærtegnede forsat hans hals som han måtte gøre plads, hun smilede ved følelsen af hans hånd i nakken og den anden som vandrede ned af hende endnu engang. Det fik hende til at sukke blidt mod hans hud, hun elskede virkelig at mærke hans hænder mod sig og hun ville uden tvivl nyde dette øjeblik mere end noget andet. Det var at leve i nuet og det gjorde hun lige nu, alt andet måtte vente, bare for nu! At han sådan søgte mod hende efter at have spredt hendes ben fik hende til sukke længselsfuldt, han kom tættere på og alligevel, så bad han kort efter om at komme tæt på, måden han hviskede på hvis det til at sitre helt igennem hende. Hun valgte at ligge sig på ryggen og med blide faste greb tvinge ham med sig så han endnu engang lå over hende, denne gang mellem hendes ben som hun bevidst holdte spredt. Serenity ønskede jo selv at han skulle komme helt tæt på, ja faktisk ønskede hun dem forenet! Kød mod kød. Hun gav et blidt støn som hun følte hans krop mod sin egen, hun elskede virkelig den her følelse og ville aldrig blive træt af den, aldrig nogensinde! Der var så meget hun glædet sig til, både i dette nu, men også hvad fremtiden ville bringe, blandt andet når de ville blive offentlig gjort.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil søgte tilladelsen til at trække den videre, udelukkende fordi at det for ham, var vigtigt, at hun var med ham hele vejen. Lige nu levede han livet.. Han befandt sig i en verden, hvor der kun var plads til hende og til ham, hvor de kunne være selv. Han ønskede at lære hende at kende.. hendes duft.. hendes krop.. alt ved hende, som man ikke delte med alle og enhver, og det var det, som han bed sig fast i, lige netop nu.
Hans krop var præget af mærker efter kamp og strid.. mange havde været hårde og brutale, hvor han kun lige var kommet hjem med livet i behold. Han var en kriger, og han vidste, at det var noget, som særligt satte sine spor på ham. Han var ikke fin og fejlfri.. og han ville aldrig nogensinde blive det. Han sukkede dæmpet. Hvor var det dejligt og ikke mindst fantastisk, at det var på denne her måde! Han lod hende vende dem, så hun endte med at ligge i sengen, og han måtte tage pladsen over hende. Hænderne støttede automatisk af mod madrassen, så han ikke ville ende med at mase hende. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, som ti vilde heste. Det var virkelig en fantastisk fornemmelse, at sidde igen med, og gud hvor han dog elskede den følelse! Han smilede let for sig selv, inden han lænede sig ned mod hende, for igen at indramme hendes læber. Han kunne ikke lade være. Han rykkede sig stille på plads, inden han valgte at gøre den særlige bevægelse med hoften, så han forenede deres kroppe. Det dybe suk brød hans læber, mens han lod armene søge tæt omkring hende, så han for alvor var i stand til at mærke hende helt tæt på sig. Her satte hang igang.. Det føles næsten som havde han glemt, hvordan det her skulle gøres, men han nød det.. Gud hvor han dog nød at have hende så tæt på!

[Deleted]

Forelsket og lykkelig som bare pokker, gengældte hun hans kys, hendes læber mødte hans villigt, næsten så hendes hoved måtte hæves fra sengen, hun var ivrig efter at mærke hver en del af ham, gentagende gange og hun vidste med sig selv, hun ville aldrig få nok. Selv bare når de gik og holdte i hånden følte hun sig umådelig heldig og hjertet pumpede derudaf, mon det ville forblive sådan altid? Hun elskede følelsen han gav hende, både tryghed og varme, kærlighed, tillid og hun følte virkelig at ingen nogensinde ville kunne gøre hende ondt igen. Serenity hævede automatisk sit bryst mod ham, hun ville mærke alle punkter på deres kroppe møde hinanden. Kroppen vred sig en smule i forventning og så mærkede hun endelig hvordan de blev forenet, han tog det sidste skridt og det efterlod en stønnen fra hendes læber, intet kunne beskrive hvor godt det egentlig føltes lige nu, det var fortryllende og vidunderligt, hele hendes krop dirrede, vejrtrækningen var tung og alt ved hende udstrålede hvor meget hun egentlig nød dette. Serenity var helt igennem hans, og nu var det som hun havde sukket og længdes efter så længe, i gang med at ske. Det var fantastisk, intet mindre. Hendes fingre gled op af hans arme, mod hans skuldre som hun holdte blidt fast ved, fingrene krummede sig en smule og lod neglene strejfe hans hud, hun holdte godt fast, som måtte han aldrig forlade hende igen, som skulle de ligge sådan her for evigt. Hvilket hun på nuværende tidspunkt heller intet ville have imod. Hun svajede i ryggen så hun kunne mærke ham bedst muligt og vuggede selv blidt i sine hofter, det var svært at lade være.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Aldrig kunne det falde Thranduil ind, at vende ryggen til Serenity. Hun var den kvinde, som nu havde taget hans hjerte, og som han ønskede at vogte om, uanset hvad det nu skulle koste ham. Hans krop rystede og sitrede. Et sted af spænding, men også fordi at kroppen direkte skreg efter at få lov til at mærke hende tæt på sig. Hun var en fantastisk kvinde. Der var ikke noget, som kunne dække det på bedre vis end dette, og det kunne han uden tvivl også godt mærke.
Kroppene blev forenet, hvor lyden af hendes søde støn mod hans læber, var som en drivkraft for hans vedkommende. Gud hvor han dog elskede at mærke hende så tæt på, og det var uden tvivl noget af det bedste af det hele! Hans krop sitrede, og særligt nu hvor han satte tempoet op. Varmen bredte sig ud i hver en del af hans krop. Han gav sig hen til det, som han havde afholdt sig selv fra at opleve igennem så frygtelig mange år!

Thranduil var fanget i selve akten, og det som skete med kvinden, som lå under ham. Hans greb omkring hende, strammedes i takt med, at han selv måtte nå grænsen, for hvad han egentlig kunne holde til. Han lagde hovedet tæt ved hendes skulder, hvorefter han strammede grebet for alvor.. til hans grænse var nået, og det sidste stød skete. Med en brummen tæt ved hendes øre, trykkede han sig for alvor tæt ind mod hendes skikkelse, hvorefter han nærmest faldt sammen over hende. Han følte nærmest at han havde løbet marathon, så træt som han pludselig følte sig. Han lukkede øjnene let. Følelsen af dette, var uden tvivl fantastisk! Han trak vejret dybt, inden han trak sig fra hende, og lagde sig ved hendes side. Kroppen glinsede let af sved, da han skubbede skindene og tæpperne til side, så han følte at han kunne ånde og køle ned. Hun var fantastisk! Der var ikke noget ord, som kunne beskrive det bedre!

[Deleted]

Alt ramlede om hende, hun gav sig helt hen til dette, hun tænkte ikke, hun nød bare, hendes fingre holdte godt i sit greb om hans skuldre, han skulle for alt i verden blive, hun ville mærke det til fulde, nyde hver eneste følelse som måtte skylde ind over hendes krop. At elske med manden hun elskede mere end noget andet, var i den grad helt igennem fantastisk og hendes støn som flød over hendes læber som et fyldt bære beviste dette så frygteligt tydeligt. Serenity bed sig i læben og lænede hovedet bagover, hun kunne selv mærke at kroppen ville give efter og indfri det som de i agten havde bygget op. Og de gled ind i herligheden sammen, hun lå med et tilfreds smil på læberne som havde givet en række høje støn fra sig, hun ville bestemt ikke ligge skjul på hvor meget hun nød det og desuden ville hun nok ikke kunne holde dem tilbage selv hvis hun havde ønsket det. Hun mærkede ham over sig og nød varmen, selvom hun næsten var overophedet og hendes fejlfrie hud selv glinsede efter denne fantastisk, længe ventede agt. Med et sødt smil på læben, vendte hun rundt mod ham da han endelig var gledet ned af hende, hendes fingre gled kort ned over hans overkrop. "Og her troede jeg ikke du kunne blive meget flottere." Drillede hun triumferende, som var det hendes værk, men det klædte ham at være mærket af deres elskov, meget faktisk. Hun hvilede hovedet ned mod sengen og sukkede blidt, tilfreds og i den grad godt tilpas. Det tog lidt til at få styr på vejrtrækningen igen, men det kom lige så stille, selvom hjertet stadig gik amok i brystet på hende. Selv følelsen efter var fortryllende og selvom hun ville blive liggende, vidste hun at det nok ikke gik lige nu, hun skulle i hvert fald gøres klar til at kunne ligge der først. Roligt gav hun ham et blidt kys på læberne, inden hun forlod sengen for at klargøre sig til at kunne ligge sig igen uden at skulle tænke på det mindste og hun var også hurtigt tilbage, hun skyndte sig, de få minutter fra ham i sig selv var næsten rædselsfulde!

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det som hermed var sket, kørte nærmest som en film for Thranduils indre blik. Ikke at det var en hændelse, som han fortrød på noget tidspunkt. Han trak vejret dybt og lagde sig ved hendes side. Stadig måtte hans hjerte hamre som ti vilde heste mod hans bryst. Havde han virkelig forhindret sig selv, i at nyde en kvinde igennem så mange år? Pludselig kunne han ikke forstå, at det var de valg, som han havde taget, men han nød nu det faktum, at hun havde givet ham chancen, og særligt nu hvor han havde forhindret hende i at gøre det hele to gange. Hans blik søgte hendes skikkelse, hvor han roligt hævede hånden, som han lod stryge mod hendes kind. "Kun så smuk og flok, som du gør mig.. Du er nu det skønneste jeg i mit liv har," sagde han ærligt, hvorefter han igen slap hende for at lade hende rejse sig. Hvad hun skulle, tænkte han ikke rigtigt over, da hun da heldigvis hurtigt måtte finde vejen tilbage i sengen igen.
Thranduil lagde sig mere til rette, så hun kunne tage pladsen ved siden af ham igen. Med et dog temmelig træt smil på læben, tog han fat om tæpperne og skindet igen, og lagde det om hende, hvorefter han lagde armen om hende, så han kunne trykke hende ordentlig ind mod sig i stedet for. Det var nemlig her han ønskede at mærke hende.. dufte hende.. føle at hun var der sammen med ham, for det var det som faktisk betød mest. Han sukkede dæmpet, og lagde sig godt til rette. Han følte sig pludselig træt, men ønsket om at sove, var langt fra til stede. Hun var nok det mest fantastiske, som han længe havde haft ind på livet. "Jeg elsker dig, Serenity," sagde han pludseligt. Et pludseligt ønske om at lade hende vide det.

[Deleted]

Hans ord havde varmet hendes hjerte, og det betød virkelig alt at høre ham sige sådanne ting, han var vidunderlig og vidste præcis hvilke ord han skulle lade passere sine læber. Hvorfor havde hun først mødt ham nu? Så mange år hvor han bare havde været på afstand, en smuk konge der elskede sit folk, men at han skulle elske hende, på en helt anden måde end bare en af sin race, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi turde drømme om. Her lå hun så, vendt tilbage efter at have gjort sig klar, fået lidt vand, rengjort sig kort og klar til bare at ligge her og nyde hans nærvær på ny. Serenity sukkede blidt og fredfyldt, hendes krop var afslappet og hun nød at vende tilbage til hans favn, være i hans arme hvor hun hørte hjemme. "Du gør mig så lykkelig, jeg forstår slet ikke jeg har kunne undvære dig." Hviskede hun blidt, inden hun kyssede hans brystkasse blidt hvor hendes hoved måtte hvile. Hendes blik søgte op mod hans, han var så flot en mand, så varm, omsorgsfuld, kærlig, havde en vilje af stål og i det hele taget var han den perfekte konge, samt perfekte mand. Ingen var heldigere end hende, ikke i hendes verden i hvert fald. Der lå de så og puttede, hendes hjerte var faldet lidt til ro, hendes vejrtrækning var rolig og normal, selv heden var forsvundet og de lå og puttede under tæpper og skin. Det var sådan her livet skulle være, og hun trøstede sig selv med at de næsten mange dage ville blive sådan, det håbede hun inderligt og selv når krigen var ovre, ville de igen kunne have sådan en dag som denne. Hjertet måtte kickstarte og hun holdte kort vejret i ren lykke, inden hun fandt vej til hans læber og kyssede ham kort men dybt og lidenskabeligt. "Og jeg elsker dig Thranduil." Hviskede hun blidt mod hans læber, inden hun lod deres munde mødes igen i et dybt kærligt kys.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Serenity var uden tvivl den perfekte kvinde for Thranduil. Han var virkelig glad for at have mødt hende, og nu hvor de lå der, så blev det kun bedre. Det gav ham en følelse af ro.. tryghed, og det var noget som han ikke havde følt på denne måde, igennem så frygtelig mange år. Et stille smil passerede hans læber, som han roligt lod hovedet glide ned mod puderne. Hendes kys mod hans bryst, og det at hun lagde sig til rette ved ham igen, var det som glædede ham mest. Et sted fordi, at han havde været bange for at hun ville trække sig væk fra ham for alvor, og det var heller ikke noget som han ønskede sig. Hun var hans.. og det var her hun hørte hjemme. "Skæbnen har ville, at vi skulle mødes, trods den elendighed, som jeg har oplevet. Du er det lyspunkt, som jeg har manglet i mit liv." De grønne øjne vendte han mod hende. Hans blik strålede af ærlighed. Han kunne ikke undvære hende og tanken om krigen som måtte nærme sig, gav ham kun blod på tanden.. Han ønskede nemlig at nyde disse stunder med hende, nu hvor muligheden for det, faktisk måtte melde sig, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hun var virkelig noget af det mest fantastiske, som han nogensinde havde oplevet!
At give hende de store ord, var noget som pludselig faldt ham naturligt. Ikke nogen som han havde sagt i frygtelig mange år til nogen som helst. At hun så derimod befandt sig på det stadie, hvor hun var i stand til at gengælde dem, var en tanke som kun glædede ham frygtelig meget endda! Kysset gengældte han med selv den største glæde, hvor han trykkede hende ind mod sig. Hendes ord, var typen som fyldte ham med en tydelig glæde. Det var noget af det bedste, som hun kunne give ham! En glæde i livet.. noget at smile af, og et lys for enden af den mørke tunnel. "Du giver mig lysten til igen at leve livet," sagde han roligt. Hånden hævede han og strøg mod hendes kind. Træt som han nu var blevet, lagde han sig med hovedet nede i puden. Hvor var han glad.. Han havde ikke været så glad i årevis.

[Deleted]

Det kunne smerte hendes hjerte hver gang hun blev mindet om de tab han måtte have haft lidt, al den sorg og smerte, hvor hun selv havde haft en dans på roser. Han havde på ingen måde fortjent de ting imod sig, men de var sket alligevel og det havde gjort ham stærkere i sidste ende, formet ham til den mand han var i dag og det var noget som måtte glæde hende. For havde hans fortid set anderledes ud, havde de måske ikke ligget her som de gjorde det nu. Hun var tryg, alt slemt som ventede kunne bare komme an, hun havde sin sikre havn, sin fæstning og han var stærk og modig, en fantastisk kriger med et hjerte af guld. Nok frygtede hun krigen, men takket være ham, var det ikke nær så skræmmende, for hun følte sig på ingen måde alene og hun havde da gået lov til at have noget at sige i det hele, skønt det var på afstand i selve byen, langt fra selve kampens hede. Det var en gave og kæmpe ære at få lov til at tage sig af deres folk som blev efterladt tilbage. Bekymrede kvinder, skræmte børn, hun ville kunne bringe ro i byen og hjælpe til hvor der var brug for det. Samtidig ville hun have styr på dem som blev og vogtede over byen hvis nogen skulle bryde fordi kampen og fandt vej til dem. "Og jeg vil altid være her min elskede. Du betyder alt Thranduil, alt!" Lød det blidt fra hende, hun mødte hans blik og hun elskede at se ind i de smukke skove som stod i hans øjne. Så flotte grønne. Hun smilede lykkeligt, forelsket, det var perfekt, alting virkede så perfekt og hun ville ikke have det skulle være anderledes. Det var utrolige stærke ord som kom fra ham, og hun tog det virkelig som en ære og den største glæde i livet, hun forstod slet ikke hvordan hun kunne have så stor en betydning for en mægtig mand som ham, men hun var taknemmelig og uanset hvad ville hun ære ham til den dag hun døde. "Det glæder mig så meget at høre dine ord kære." Havde et hjerte kunne smelte, var hendes da helt væk lige nu. Det var næsten overvældende og en lille tåre gled ned af hendes kind, det var ren glæde, overvældende lykke som strømmede igennem hende. Hun knugede sin krop ind mod hans og lagde sig til rette. Og med et enkelt blink, var hun faldet i søvn, gledet bort i en vidunderlig og tiltrængt søvn. En dag med kulde, varme, kulde og varme, nye oplevelser, massere af indtryk, store ord og dejlig elskov. Søvn var tiltrængt i den grad.

//out

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Var det her virkelig følelsen af forelskelse? Selv for Thranduil, føltes det uden tvivl fantastisk, at det måtte være på denne her måde. Han lukkede øjnene ganske let. Alt det slemme og groteske som han havde oplevet, følte han for alvor nu, at han kunne glemme, og det var da helt klart noget af det vigtigste af det hele. Armene gled omkring hende.. Han tog imod hendes kys.. mærkede hende tæt ved sig, og han havde hendes duft i næsen. Det var uden tvivl noget af det mest fantastiske, som han længe havde oplevet, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende.
Serenity var uden tvivl endt med at blive lyset i hans liv, og han måtte sande, at det var noget som uden tvivl havde en kæmpe betydning for ham. En som kunne se væk fra hans historie.. hans mange mærker, og bare tage imod ham som selv den mand han måtte være. Han lukkede øjnene let. "Som du betyder alt for mig," sagde han med en rolig stemme. Let trykkede han hendes skikkelse ind mod sig og med et smil. Hun var træt.. og inden længe virkede det også til at hun var faldet i søvn. Dog var det ikke en tanke som gjorde ham noget, for han kunne faktisk godt lide, at ligge der sammen med hende. Det føles rart, trygt og ikke mindst komfortabelt. Han plantede et stille kys mod hendes pande, inden han sikrede sig, at hun lå godt og trygt under tæpper og skind, inden han selv lagde sig til. For ham, tog det dog heller ikke lang tid, før han selv gled hen i den ellers så tiltrængte søvn. Selv han var fuldkommen udmattet.

//Out