Post by Deleted on Jan 3, 2015 14:29:36 GMT 1
Selv efter at Eriz havde trukket sin hånd til sig, kunne Aron stadig mærke hvordan hans hud sitrede, hvor hendes negle havde skrabet. I et kort sekund vurderede han om det var endnu en eftereffekt af hendes magi på ham – eller om alt dette var en illusion hun udøvede på ham. Den sidste teori afslog han dog hurtigt. Han kunne ikke se hvad hun fik ud af sådan en illusion – med kysset kunne han i det mindste gå ud fra at det havde moret hende. Han konkluderede at det måtte være vinen som påvirkede ham. Eller så var det måske bare noget ved Eriz som trak i ham.
Han fik ikke tiden til at tænke videre over det før hun rejste sig, og han gjorde hende kunsten efter med et smil om læberne.
”Jeg siger tak for det gode selskab.” svarede han tilbage, og rettede sig ordentligt op i sin fulde højde. Dette ville også være nyt for ham. Som regel havde Aron taget afsked med kunder, under meget mindre personlige omstændigheder. Til de tider havde et håndtryk været mere end nok, og sagde både ’tak for handlen’ og ’på gensyn’ – men dette var under helt andre forhold. Han havde ikke udført en handel med Eriz, og han havde da planer om at se hende igen, også uden at det var tale om en handel. Han besluttede sig i sidste ende for igen at række hånden frem mod hende som et håndtryk, og førte et venligt smil over sine læber. ”I lige måde, Eriz. Du kan finde os i kroen på den anden side af Det magiske marked. Hvis du ikke ser mig og min lærling i krostuen når du kommer, kan du spørge kroværten efter os. Jeg skal nok holde ham opdateret med om jeg er kommet tilbage fra vores ærinde eller ej.” lovede han hende. Han regnede ikke med at hans og Harris ærinder ville tage lang tid – specielt nu hvor Eriz havde hjulpet ham med at få fat i bogen. Det ville vise ham lige præcis hvad han skulle få fat i, og få arbejdet til at gå meget hurtigere. Det ville alligevel også være smart nok af ham at tale med Harris om Eriz, så han vidste hvad han havde i vente.
Han fik ikke tiden til at tænke videre over det før hun rejste sig, og han gjorde hende kunsten efter med et smil om læberne.
”Jeg siger tak for det gode selskab.” svarede han tilbage, og rettede sig ordentligt op i sin fulde højde. Dette ville også være nyt for ham. Som regel havde Aron taget afsked med kunder, under meget mindre personlige omstændigheder. Til de tider havde et håndtryk været mere end nok, og sagde både ’tak for handlen’ og ’på gensyn’ – men dette var under helt andre forhold. Han havde ikke udført en handel med Eriz, og han havde da planer om at se hende igen, også uden at det var tale om en handel. Han besluttede sig i sidste ende for igen at række hånden frem mod hende som et håndtryk, og førte et venligt smil over sine læber. ”I lige måde, Eriz. Du kan finde os i kroen på den anden side af Det magiske marked. Hvis du ikke ser mig og min lærling i krostuen når du kommer, kan du spørge kroværten efter os. Jeg skal nok holde ham opdateret med om jeg er kommet tilbage fra vores ærinde eller ej.” lovede han hende. Han regnede ikke med at hans og Harris ærinder ville tage lang tid – specielt nu hvor Eriz havde hjulpet ham med at få fat i bogen. Det ville vise ham lige præcis hvad han skulle få fat i, og få arbejdet til at gå meget hurtigere. Det ville alligevel også være smart nok af ham at tale med Harris om Eriz, så han vidste hvad han havde i vente.
