Let Me Blow Ya Mind!

[Deleted]

Ovre i hjørnet langs med væggen, hvor et firemands bord stod beklædt af en flaske hvidvin og et tilhørende glas. Rei havde smit sin jakke på sædet i sofaen ved siden af sig og sad med ryggen til resten af lokalet. Det var gået ham vel i Dvasias, ville han da mene. Et mansion var fundet og mandskab var sat i arbejde, så var det bare at vente tålmodigt over det næste lange stykke tid. Ingen af dem havde fået hans navn eller vidst hvem det var til. Dette var ikke noget han ville risikere at miste sit greb om uanset. Fandt Marvalo ud af at han ville slå sig ned i Dvasias, før det var aktuelt, så skulle han nok regne med at blive opsøgt i skyggerne. Dog var det nøjagtigt det han ventede sig.
Støjen i stuen ramte ham og han sukkede svagt. Et let blik kastede han over sin skulder og fangede et flygtigt blik af kvinden i det lilla korsage. Ikke om han havde tænkt sig at bryde ind. Faktisk, om han kunne blive fri så ville han hellere sidde og nyde fantasien om det der lå og ventede ham i den nærmeste fremtid.

[Deleted]

Daelis støvlesnude blev skrabet lettere rastløst mod jorden. Posen blev hængt over skulderen. De brune dådyrøjne søgte rundt i lokalet, med et smørret smil, næsten som om hun ledte efter noget mere hun kunne udnytte, drinks der kunne bælles og ballade der diskret kunne skabes. Hun havde fået et meget stort udbytte af kortspillet, og der sad en flok væsner tilbage og stirrede vredt efter hende.
Hun kunne sanse det, og det fik hendes smil til at blive større. Et øjeblik trak hendes opmærksomhed imod døren, indtil hun så en enlig herre i hjørnet. Den første tanke der slog hende var hvorfor han sad alene og hvor dejlig uforstyrret han så ud. Det kunne hun da ikke have!
Noget andet var at han så ganske fin ud i sine klæder. Hvad lavede sådan en som ham der?
Langsomt begyndte hun at bane sig ned mod hjørnet, forbi folk der stod og snakkede og de mange stole. En kvinde, som var ved at balancere et stort fad med øl et sted hen, flyttede sig ikke hurtigt nok i forhold til Daelis standarder. Hun fik skubbet Daelis hofte hårdt ind i siden med et bump, og hun væltede så lang hun var. Det lille ”uheld” fik elverkvinden til at klukke lavt, med glimt i øjet.
Hendes hænder blev plantet på bordet foran mandens blik og hun bøjede sig fremover, så hun var i hovedhøjde med ham. Han fik tilsendt et stort perlende smil, inden hun næsten spindende hilste:
”Oi’. Sidder der nogen her, hmm?”
Manden fik dog ikke tid til at svare, for hun tog fat i hans jakke – han kunne være ved at reservere sædet til en anden. Det skete altså ikke! –Og dumpede ned på gulvet, for at sidde på pladsen ved hans sidde. Så gik der elevatorblik i den, et der måske ikke var så diskret som beregnet, men Daelis havde også drukket hele aftenen. Hvis det ikke var for sprutten havde hun nok også holdt sig væk, for der skulle ikke megen kløgt til for at se at herren ikke var af elvisk afstamning. Og mænd der ikke var det var urene og ingen hun ønskede at sætte sine fingre på.
Hun noterede detaljerne af hans ansigt… Han var dog meget køn. Hans træk var markerede, men på en raffineret facon. Hun kunne lide det. Hans lyse hår lignede lidt det guld hun lige havde skrabet ned i posen.
Daelis var aldrig en kvinde der var særlig tilbageholdende og stille. Hverken i væsen, eller ord. Og det gik lidt hurtigt, da hendes øjne gled ned af ham. De endte med at holde stille et vist sted. Det der skulle have været en tanke blev sagt højt.
”Sikke en stor!...” NEJ. Hun stoppede sig selv om holdt sig for læberne med to fingre. Det var næsten flovt og fik hende hurtigt til at vende tilbage til hans øjne, som havde hun gjort noget galt og forsøgte at aflæse ham. ”Knap?”
EMNESKIFT!
”Ey´, er du ikke en af de der krigere fra norden?”