No Rest for the Wicked

[Deleted]

Hans blik fulgte hende, da hun lagde sig på maven tæt på ham og fingrede ved noget snor, som en ellers uskyldig skolepige. Hvad hun på ingen måde var, men alligevel klædte det hende på sin vis. Betalt for? åh, han havde jo lige smidt tøjet foran hende! Hun burde være ellevildt og fortælle ham alt, uanset hvad han spurgte om. En tanke der blot fik ham til at smile lidt. Ud fra dette, mente han at hun svarede ham alt alt for lidt! Han ville have flere detaljer, hvis han kunne. Nu måtte hun være lidt fair!
"Dronningen er venner med Kimeya. Han fik det næsten til at lyde som om hun var en fantastisk kvinde, denne dronning. Man kan vel sige jeg er lidt forudindtaget" Han trak let i den ene skulder, før han bankede en pude på plads og lagde hovedet på den. Det tog endnu et par bank, før puden lå perfekt. Han sukkede dramatisk og så op mod loftet igen, som om han havde et stort problem at finde en løsning på. Det lignede han tyggede på sig egen tunge et øjeblik, før han sagde noget.
”Alt for lidt! Du har givet mig alt for lidt, til den pris. Er du klar over hvor få der faktisk har set mig i bar overkrop?” drillede han og sukkede endnu mere dramatisk.
”Du har fået lov at pine mig! Vær nu lidt taknemmelig og kom med lidt flere detaljer” brokkede han sig kun få øjeblikke efter.
”Jeg følger ikke med. Derfor spørger jeg folk som dig om de ting jeg ikke ved” indrømmede han dog og så afslappet på hende. Dette var, til en stor omvæltning, direkte rart og han følte sig mere afslappet end han havde gjort hele natten.
De fleste ville nok prøve at udnytte situationen. Udnytte den, prøve at kysse hende eller charmere sig ind på hende...Men trods tanken havde strejfet ham, omend bare for sjov, havde han faktisk ikke lyst. Han gad det ikke. Han havde ikke denne usigelig trang til at lokke kvinder til sengen og blive bekræftet i han faktisk var en mand. Og hvis det endelig var, kendte han en dejlig dæmon i Rimshia som kunne underholde ham.
”nah...min næste betaling ville være selve mit blod og det gider jeg ikke dele ud. Ikke nok med jeg selv har brug for det, til mine sår, har jeg også kun en vampyr jeg vil lade drikke af mig” han smilte drillende til hende, som var dette den ultimative godbid alle vampyrer burde slås for at få.
”For at være ærlig, har jeg overvejet at ødelægge din lille kamp for et stort land. Du virkede ikke som en kvinde der ville kunne klare at styre et land eller som var værd at respekterer. At tage en sur dødsengel med...Og så endda give ham æren af at underholde en drage...Er jeg den eneste der så opskriften på katastrofe?” han grinte let.
”Men lige nu, er jeg ikke så sikker. På om jeg bør ødelægge det, mener jeg. Kan du se hvad jeg mener?” Han drillede hende, udfordrede hende lidt. Hun var en af de få der, for nu, havde fået en chance til af Zean. Endnu en chance til at bevise hvor gode egenskaber de havde og de var værd at tilbringe tid med, fra Zeans side af. Han ville se hvordan hun ville reagerer, hvad hun ville svare.

[Deleted]

Macaria lod ham både brokke sig og tirre hende, men hun besvarede det bare med et skævt grin, der fik hendes øjne til at glimte i skæret fra flammerne. Hendes hud så næsten gylden ud i lyset.
”Til det behøver du ikke bekymre dig,” fortalte hun ham glat. ”Jeg regner nemlig ikke med at styre Manjarno. Min loyalitet ligger til Dronningen, og det er også hende, som jeg forære hele landet til, hvilket vil resultere i hendes dybeste taknemmelighed og tillid.”
Med et støn rullede hun om på ryggen, og rykkede sig hen ved siden af ham. Fingrene foldede sig sammen, og tog hvile på hendes mave, der ikke havde et åndedræt til at hæve og sænke sig. Ligesom ham drejede hun hovedet, så de kunne se på hinanden. Hun gav ham et lille smil.
”Du har nemlig ret… Jeg duer ikke til at lede et land. Langt fra. Derimod er jeg god til at stå i skyggerne. Det er min legeplads. Mens I andre danser rundt efter magt, rigdom, folk og lande at bestemme over, vil jeg stå sikkert i kulisserne. Jeg vil være jeres støtte, jeres stemme i øret, og jeres beroligende hånd på armen,” fortalte hun, og betragtede hans ansigt, nu hvor de lå så tætte på hinanden. Hun kunne se alle nuancerne i hans øjne. De små rifter i hans læber. Bestemme formen på hans kindben, og tælle hans øjenbryns hår hvis hun ville. Hans ansigt lå i skygger fordi det var vendt væk fra pejsen, men hendes øjne kunne tydeligt se hver en detalje.
”Bag hver en leder står en rådgiver. Ledere rejser sig, ledere falder, men personen i deres skygger forbliver. Jeg har mere magt end folk tror, Zean. Hvorfor skulle jeg ville have den samme magt bare i søgelyset?” spurgte hun stilfærdigt, så stemmen næsten kun var en hvisken. Blød og lav. Han havde en lok der var faldet ned i panden, som hun havde lyst til at stryge væk, men hun gjorde det ikke. I stedet lod hun sit blik hvile i hans.
”Vil du have flere informationer, må du betale mig mere. Jeg vil ikke have dit blod, for du har noget andet at betale med… Magt. Hvis du giver mig informationer, så hjælper jeg dig med de kongelige.”

[Deleted]

Han var i sandheden overrasket og han gjorde sig ikke den ulejlighed at skjule det. Han havde hele tiden troet hun gjorde det for selv at få magt og glæden derved. Hele tiden...Hele tiden havde han troet det og gået med de tanker om hvad det mon ville betyde. Denne nye drejning var uventet og fik ham til at tænke over hvor han nu stod i hele dette spil. Han var stille, mens hun rykkede tæt på og lå, så han næsten kunne ånde hende i hovedet. Hvorfor så tæt? Det sendte ham blandede signaler og gjorde ham faktisk en smule forvirret. Han var ikke erfaren i evt. lokning, tiltrækning og hele det spil med at lokke sex ud af hinanden. Men hvem sagde det var aktuelt lige nu? Men signalerne var så blandede. Fordi hun var så tæt på. Han havde lyst til at rykke sig tilbage. Men måske burde han blive liggende? Han vidste det ikke. I stedet forholdte han sig til deres samtale.
"Du overrasket mig. Her troede jeg du selv ville have hele kagen. Men jeg ser nu jeg tog fejl. Jeg har endnu ikke mødt dronningen og har ikke besluttet om jeg kan lide hende eller ej, så jeg vil hjælpe uden at forpurre det hele" kommenterede han. Hvis dette altså var sandt? Måske drillede hun ham, trak ham ved næsen. Men han kunne jo ikke andet end forholde sig til det han vidste. Uanset hvad var det en straf og han måtte være med. uanset hvem der vandt på det.
"Så bliver Dvasias snart rigtig stort..." sagde han med et svagt smil. Hvis dronningen hørte om planerne fra Kimeya, ville Macaria snart, hvis ikke allerede, kende til deres planer om at vælte imandra, mens de ingen fast leder havde, og gøre det til en del af Dvasias...Eller i hvert fald en del af Kimeyas rige.
Sikke fantastisk verdenen snart blev! Så ville det lyse og forfærdelige Procias stå helt alene, det stakkels land! Men måske ville det også snart falde og så ville dets ellers gode dronning komme tilbage til sit elskede Dvasias...
Måske.

"Vi har alle mere magt end vi tror" kommenterede han en smule ligegyldigt. Han ville normalt være rullet om på ryggen her, men en påmindelse om hans sår og smerterne fik ham til at forblive liggende på siden.
Han truttede let med munden. Informationer? Han ejede ikke mange af dem. Faktisk var han ganske uvidende og på denne baggrund tillod han sig at gøre som han ville. Hvis det gik galt, kunne han altid sige han ikke vidste bedre. Men alligevel havde han en tendens til at være med i mange af de store ting.
"Jeg kan fortælle hvem der bliver den nye leder af dødsenglene?" drillede han hende til sidst. Han var usikker på om denne aftale var en han ville bryde sig om. Han kunne lide at have informationerne, lide at folk havde brug for ham, takket være de ting han kunne og de ting han vidste. Hvis han skulle fortælle Macaria for meget, kunne hun gøre ting der ville ødelægge andre af hans eller andre af hans allieredes planer. Det ønskede han ikke.
"Og hvem siger ikke du vil bruge de få informationer, jeg har, til at ødelægge alt for mig og mine allierede?" han smilte let til hende. Han løftede sin ene hånd, lod en finger glide op og ned af hendes hånd på maven. Uskyldigt. Han fjernede sig ikke...Så hvis det virkelig var fordi hun ønskede en anden form for opmærksomhed fra ham, havde hun rig mulighed for at udtrykke dette ønske. Sandt kunne han også selv udtrykke det...Og hvordan gjorde man det?
"Har du lyst til sex eller ligger du altid så tæt på folk?" han sendte hende et udfordrende smil. Åh ja...Zean i en nøddeskal.

[Deleted]

Let smilende betragtede Macaria, hvordan overraskelsen skyllede ind over ham, da hun fortalte, at hun ikke selv ville sætte sig på Manjarnos trone. Mange blev overrasket over at høre dette. Var vel typiske mørkvæsner. Grådige efter magt, kunne de ikke se andre motivationer. Det gav altid Macaria fordelen. Specielt i det her spil.
Hun grinede af han kommentar om den nye leder af dødsenglene. Det var ikke ligefrem en nyhed, men det vidste han også godt – derfor humoren. Derfor latteren. Hun blev dog alvorlig, da han hentød til at hun ville bruge informationerne hun fik om ham, til at gå imod hans allieret.
”Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?” spurgte hun ham en smule fornærmet. Hvad var det med folk? De havde så travlt med at slås indbyrdes, at de glemte, at de alle boede i et land. Personligt var hun ligeglad med hvad Zean og hans allierede havde gang i, så længe det ikke gik ud over den royale familie eller Dvasias. ”Jeg vil bare være velinformeret, og vide hvad I –” Brat tav hun, da hans finger begyndte at stryge over hendes hånd. Med et hævet øjenbryn skiftede hendes blik mellem hans ansigt og hans hånd, indtil at han stillede hende det mest ærlige spørgsmål, hun nogensinde var blevet stillet.
Det skeptiske ansigtsudtryk forvandlede sig til intens overraskelse, inden det flækkede sig i en spruttende latter, der tvang hende til at sætte sig op. Det var lige før hun fik tåre i øjnene af grin.
Sandheden var at hun faktisk altid lå så tæt på folk, som hun følte sig afslappet med. Der var ikke særlig meget blufærdighed over hende, og hun elskede fysisk kontakt. Det var ikke det hun grinede af. Hun grinede af spørgsmålet, der havde overrasket hende så meget, at hun faktisk ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre.
Stadigvæk smågrinende kiggede hun ned på ham med håndryggen mod de smilende læber.
”Well… vil du have sex med mig?” spurgte hun ham tilbage med strålende øjne.

[Deleted]

Så stod de vel lige. Hun havde overrasket ham, han havde overrasket hende. Hendes latter fik ham blot til at smile afslappet. Det var sjovt at se hende med denne reaktion, denne overraskelse og denne latter. Om han burde føle sig lidt forlegen? I så fald vidste han det ikke. I stedet følte han sig blot afslappet og afventede hun fik grint færdig og igen kunne kommunikerer. I mens brugte han tiden på at gentage for sig selv, hvad hun havde sagt og hvordan hun mon havde ønsket at færdiggøre sætningen. Hvorfor? Der var mange grunde. Havde hun ikke netop sagt hun var i en ret magtfuld position og kunne bilde folk hvad som helst ind, fordi hun trods var rådgiveren og den folk ville lytte til? Og vigtigere endnu, den de kongelige ville lytte til. Åh, se nu...Det var da faktisk ret praktisk!
Hun ville blot vide hvad de...hvad? Tænkte? Planlagde? Gjorde? Så hun kunne drille dem, forpurre det eller sladre?
"Kimeya vil overtage Imandra og skulle gerne snakke med dronningen om dette" svarede han let og så mod sin hånd, som om det var allemandsviden. Hvad det måske også snart var? Nah. Macaria vidste det enden godt eller ville snart vide det. Måske havde han endda selv sagt det tidligere?
"Udvide Dvasias, udråbe ham til kongen af landet og alt det der. Han er dog tro til Dvasias og kongefamilien, så jeg vil råde dig til at fortælle dronningen at dette kun er en god ide" han så på hende smilende. De kunne vel udnytte hinanden?
"Jeg fortæller dig det jeg har lyst til du skal vide. Det kan være den lokale sladder, selv om du nok allerede kender den, eller det kan være noget stort du måske ikke ved. Er det godt nok?" spurgte han og så på hende igen. Trods alt var han ikke ligefrem et lexicon af viden og han ville ikke altid have noget at fortælle hende. Eller ønskede at fortælle hende.
"Ellers har jeg virkelig intet at tilbyde" afsluttede han det. Så hun vidste at enden sagde hun ja tak og kunne få nogle guldkorn fra tid til anden, mod hjælp med de kongelige, eller at hun intet fik. Hvilket jo så gjaldt dem begge. Hvad angik Zean, ville Kimeya fortælle hende at det var denne dødsengel der sad med alle ideerne...Og måske ville han komme i den gode bog for det. Hos dronningen, ikke mindst. Den vigtigste af de to kongelig...prins og dronning.

Han så på hende og fik skubbet sig op på den ene arm, mens hans blik gled ned over hendes krop. Han gjorde intet på at skjule det, på at vise at han bedømte hende og ville se om hun virkelig var en der kunne vække hans mere kødlige lyster og fornøjelser. Han truttede lidt med munden, som om han tvivlede på det han så, før han trak let på den ene skulder og sendte hende et udfordrende smil.
"Du er ikke helt min type. Men har du lyst, vil jeg ikke sige nej" bekendtgjorde han. Om det kunne være skadeligt senere? Måske. Måske ikke. Hvem interesserede sig for det? Selv hvis det blev kendt. Dødsenglenes leder i seng med rådgiveren!...Og hvad så? Det ville jo først være værd at snakke om hvis det var dronningen. Men nogen skulle nok finde på historier om det uanset, så de kunne vel lige så godt gøre det til virkelighed. Den historier han ville forvente at høre om handlede om at han gjorde for at påvirke rådgiveren, for at få større indflydelse hos de kongelige. Men i virkeligheden troede han ikke på denne strategi. Lige på det punkt gik han ikke ud fra Macaria var så...følsom.
"Men jeg har sår på hele ryggen og min udøvelse af selve akten vil nok ikke være så fantastisk som normalt. Jeg er gerne til det vilde og voldelige..." han sukkede dramatisk og slog let ud med den ene hånd, i en opgivende bevægelse.
"...Men i dag ville jeg nok være mere rolig og blid. ingen får jo ligefrem orgasmer af smerter...Eller...i hvert fald ikke sine egne!" indrømmede han og sendte hende et drillende smil, efterfulgt af en lille latter.

[Deleted]

I et langt øjeblik betragtede Macaria ham, mens hun overvejede for og imod. Den måde han havde kigget på hende, havde givet hende både kuldegysninger og gjort hende en smule irritabel. Det var som havde han klædt hende af, for at vurdere om hun var noget for ham.
Macaria var ikke typen, som behøvede at ligge følelser i sex. Hun gjorde det for lystens skyld. Det var også lige meget hvem det var, så at Zean var en dødsengel og var ved at komme op i magt, gjorde hende ikke noget.
Hun overvejede hvordan det ville være. En ting var sikkert, og det var, at intet ville ændre sig bagefter. De ville måske drille hinanden noget mere, men intet ville være anderledes, så det ville ikke være et problem.
Kun en ting var vigtigt for hende, hvis hun skulle tage stilling til den slags, og det var om lysten overhovedet var der. Macaria gjorde aldrig noget ligegyldigt. Folk omkring hende betød noget - ting hun gjorde betød noget. Hvis hun skulle have sex, skulle det være fordi, at hun begærede den anden person, eller den anden person begærede hende. Ved Zean så det ikke engang ud til, at han havde lyst. Det var mere handlingen end lidenskaben. Det interesserede hende ikke. Hvis han ikke engang havde lyst til hende, hvad var så meningen?
Der var ikke engang en forøgelse i hans hjerterytme, ved tanken om sex med hende. Ikke engang en lille skælven i åndedrættet, som blev forvandlet til noget tungt og langsomt. Sex hvor den ene ikke var med i det, var ikke godt. Om han så var vild eller blid. Hun ville mærke begæret, lysten, lidenskaben, der kunne få hende til at snappe efter vejret.
Fingrene strøg hun eftertænksomt ned over hans kæbe, inden de greb fat i hans hage, for at ruske den lidt.
”Naahh… tror jeg springer over i dag,” svarede hun ham, og smilede skævt, inden at hun slap ham. Med et tungt suk rejste hun sig fra sengen, og gik hen til vinduet, for at sørge for gardinerne var trukket for, så solen ikke ville bryde igennem, og brænde hende op. Grundigt trak hun dem for.
”Jeg er ikke så meget til skadet dødsengle, der knap kan bevæge ryggen, uden at jamre sig,” uddybede hun, men måtte bide sig let i læben ved mindet om hans små gisp og snappen efter vejret, da hun havde renset hans sår. Hun blev færdig med gardinet, gik hen til pejsen, hvor der næsten kun var gløder, inden at hun til sidst lagde sig på maven i sengen igen. Med et lille suk drejede hun hovedet, for at betragte ham. ”Så… bliver du her og sover eller?”

[Deleted]

Hun brugte lang tid på at tænke over, syntes han nok, og det fortalte, førend hun overhoved havde åbnet munden, at det ikke blev til noget. Ellers ville hun have reageret meget hurtigere...Ville hun ikke? Om det var fordi han ikke var hendes type, fordi han var kommet til skade, begrund af noget han havde sagt eller om hun bare ikke gad, forblev et mysterium, præcis som det skulle. Det gav ham friheden til at fantaserer over det en anden god gang, når han mente sex var passende underholdning. For det var vel ikke mere end blot underholdning?
Han smilte blot til hende, ved hendes 'nej tak' og hendes rusk i hans hage, som var han et kæledyr...Hvilket, lige nu, kunne være godt det samme. Han strakte sig og gravede sig ned i dyner og puder, da han mod det lune værelse, faktisk var en smule kold. Det var nok hans træthed der snød med hans fornemmelse af temperatur. Enden var den for koldt eller varmt. Hans blik fulgte hende og sløvt kom han i tanke om at hun slet ikke havde svaret på det vigtigste i deres forhandlinger. Skulle de overhoved udnytte hinanden eller ej? Han truttede let med munden.
"Jeg vil være bedre disponibel en anden dag, så" svarede han tilbage, omend han ikke helt vidst om det ville blive til noget eller ej. Det måtte tiden vel blot vise?
"Medmindre du smider mig ud, bliver jeg liggende. Der er så ensomt på mit eget værelse...Desuden har du endnu ikke svaret på om vi skal udnytte hinanden eller ej. Eller du tænker måske stadig?" drillede han hende og lagde sig godt til rette i hendes seng, i den forventning at han da godt måtte blive liggende.

[Deleted]

Med et dybt suk lagde Macaria sig over ved siden af Zean, og rullede om på siden, så de kunne kigge på hinanden. I et stykke tid betragtede hun ham, mens at hun spekulerede om hans forslag. De kunne vel sagtens bruge hinanden på den måde. Så længe ingen skade kom ud af det, så kunne hun ikke se hvorfor. I forvejen havde hun mange informanter, så hvad gjorde en dødsengel fra eller til?
”Fint! Det er en aftale. Lad os bare bruge hinanden, som vi nu kan,” svarede hun ham, og trak en pude hen til sit hoved, så hun kunne ligge sig bedre til rette. Det ene ben trak hun en smule op, og hun krummede sig lidt sammen, som hun plejede når hun skulle sove.
Hun var diskret lettet over at Zean blev. Selv fortrak hun at sove med nogle. Derhjemme plejede hun at sove i én seng med sine søskende, så at være her på slottet, kunne nemt virke ensomt og koldt. Ikke at Zean behøvede at få at vide, at hun faktisk nødt det.
Diskret rykkede hun sig tættere ind mod ham, så hun kunne mærke hans krop. Et stort gab pressede sig på, så de skarpe hjørnetænder blev afsløret, inden at hun med nogle små, nydende lyde, puttede sig mere ned i tæpper og puder. Heldigvis var himmelsengen stor nok til de kunne ligge som de ville.
Med halvt åbne øjne betragtede hun Zean ved sin side. Et svagt, spøgefuldt smil formede hendes læber, da hun kom i tanke om, deres måde at bruge ordene på. ”Bruge hinanden; Udnytte hinanden.” Det var to ord, der bar på en dobbeltbetydning. Hvorfor havde hun på fornemmelsen, de ikke ville være sidst gang, overvejelserne til sex, ville komme op?
”Ligger du godt?” spurgte hun ham lavt, så det næsten var en hvisken. De kunne sagtens rygge tættere ind til hinanden, så det blev direkte til en putning, men hun vidste ikke om hans skader ville kunne klare det, eller om dødsengle kunne lide den straks. Meget vidste hun ikke om den race, men med Zean som en – ven? – kunne hun måske lære mere.

[Deleted]

Han havde allerede banket puden på plads og puttet sig under en dyne og et par tæpper. Han følte sig som en bjørn der gjorde klar til vinterhi, puttet i en...hule...af varme og blødhed. Det duftede af Macaria, alle puder og tæpper. Ikke at det gjorde ham noget.
Han lå på siden, for at skåne sin ryg, og mærkede hvordan han blev mere og mere træt. Med den ene arm under sin hovedpude og den anden ned langs kroppen lå han....
Til Macaria kom i seng og rykkede helt tæt på. Igen kom tankerne om sex til ham, men selv hvis hun havde ændret mening, ville han ikke være i stand til at bikse sådan en stemning op nu. Han sov jo næsten allerede! Det passede ham fint de kunne bruge hinanden til...Det der nu var nyttigt i de pågældende situationer.
Hun puttet. Han havde altid været enebarn, sovet alene og endda oftere i naturen, end en blød seng. Han havde dog en stor tilpasningsevne. Han kunne sove hvor som helst, når som helst, hvad han liv mere eller mindre altid havde krævet af ham, mens han intet fast hjem havde haft. Derhjemme i Atterlin sov han med Beenie, sin hunkat. Til tider en kvinde, hvis han var i humør til det.
Og alligevel...Da hun puttede, flyttede han sig ikke eller kommenterede det. Han havde en fornemmelse af de begge to nok skulle lade være med at nævne det en anden gang, hverken for dem selv eller andre. Zeans ene arm gled frem og lagde sig over Macaria, mens han formede sig krop efter hvordan hendes lå, så de kunne ligge tæt op af hinanden. Og kun kort tid efter sov han...næppe særlig bevidst over dette.

//Han sover der, men forsvinder lidt før Macaria vågner. Han forlader faktisk hele slottet, for at nyde sig selv, i byen. Out.