Tilbage som lovet

[Deleted]

jeg rynke næsen lidt der var den igen ven han hadet det ord som tider men han sagde ikke noget rolige smilte han dog bare af det og nikket rolige men gjorder ikke mere hved det rolige vente han om og begyndte at gå mod skoven igen der hvor hun nok også bedst kunne tænkte sig at komme hen det var dumt af ham han gad Simpelthen ikke mere han kikket og lukket alle andre følers væk der gik dog ikke lige så langtid denne gang jack sagde dog ikke mere han var begyndt at hade elveren en smule for deres tradisonere men de var nu som de var og han måtte ære og leve med dem han kikket lidt ned helle vejen det tænkte som det knaget og det gjord også lidt ondt af og til men han tænkte det nok var på grund af de tanker han hadet møde en ung pige en gang han sukket rolige alle disse ord hun skulle bare vide hvad han hadet været i gemmen

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel stod tilbage lettere skuffet, da Jack bare sådan vendte om og begyndte at gå. Hvis det skulle være den måde de skiltes, så skulle hun da ikke være den, der fulgte efter ham, for hun havde da prøvet. Hun sukkede og vendte om for at gå en anden vej end Jack, da der var mange veje igennem skoven og hun kendte dem alle lige godt. Hun vidste nemlig mangt og meget om skoven og alt hvad den besad, samt hun kendte sin vej rundt.
Hun strøg hendes hår om bag ørene igen, så den spidse elviske facon kom til syne og hun gik med bestemte skridt gennem skoven. Nu ville hun egentligt bare gerne hjem. Hun savnede Thranduil et øjeblik, han var altid så god at snakke med. Hun var lidt forvirret lige nu. Men hun havde da ikke været uret at afvise Jack? Han var jo yngre end hende. En anden race. Det ville aldrig gå. Og det burde hun vel ikke undskylde for, eftersom hun jo stoppede det nu, fremfor at køre det ud til noget, det aldrig kunne blive... "Jamen, det var da hyggeligt at møde dig, Jack," mumlede hun for sig selv, mens hun bare fortsatte med at gå indtil hun nåede hjem.

//Out.