Tilbage som lovet

[Einar Calder Vali]

@jack

Det havde i mildeste forstand været en fantastisk morgen. For første gang i... ja alt den tid hun huskede, så havde Maidhion ikke været hjemme. Han var bare rejst og det gav Silivrenniel et ukendt følelse af frihed, som hun snart ikke kunne rumme. Hendes humør i dag var derfor helt i top og hun vidste snart ikke hvor hun skulle gøre af det. Sneen lå stadigvæk godt om skoven, men ikke noget, som hun jo ikke kunne klæde sig på til. Hun havde det varme tøj på og kappen udover, som hun begav sig gennem skoven. Hun huskede vejen til Jacks hytte og hun havde jo lovet ham at komme igen. Hun var spændt på at se hvad han fandt på. Og gad vide hvordan hans skulder havde det? Så meget bedre kunne den nok ikke være siden igår, men måske der var faldet lidt ro på hans skulder? Det håbede hun da om ikke andet. Da hun nåede til hans hytte efter en lille gåtur, så bankede hun på hans dør. Hun håbede da, at han var hjemme.

[Deleted]

jack hadet sit numal tøj på lidt varm kappe om kræng sig rolige gik han hen til døren og åbenet stille og rolige døren han smilte da han så det var sili rolige gik han hen og gav hinden et karm " hejj så kunne du komme " sagde han stille og rolige hvad skulle han dog stille op rolige tog han sig på skuldeeren og tænke rundt der var ikke mad her " jeg tænkte på om vi skulle finde et sted og spise måske en kro eller noget " sagde jack han tog sig lidt til skulderen og hentyden til den ikke var så god i dag meget øm og han kunne næsten renge ud at det var ikke mange steder hun kom hen som dem rolige kysset han silivrenniel kind og gik ind i huset for at finde sin kniv frem og bue vis der nu skulle være nogle slemem typer åp vejen

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel trådte ind da Jack åbnede døren og så på Jack med et venligt smil. Hun gengældte hans kram, men trak sig dog også hurtigt igen. Hun havde virkelig ikke nemt ved den nærvær eftersom det frembragte ubehagelige følelser i hende, der mindede hende om hendes bror, hvilket hun virkelig ikke kunne lide. "Ja. Nu havde jeg jo sagt, jeg ville komme igen," svarede hun og trak skævt på smilebåndet. Hun lod hovedet glide lidt på sned og så på ham ved hans forslag. Hun havde aldrig været ude at spise på en kro eller i byen, for hun kom der faktisk virkelig sjældent. Skoven var hendes et og alt, så hvis hun kunne undgå at søge til byen, så gjorde hun det også. Hun så mod skulderen. "Jeg tænkte nok, du ikke ville kunne lave så meget med den skulder," svarede hun roligt. Hendes hjerte hamrede dog lidt hurtigere, for hun var lidt nervøs for det hele. Spise på en kro. Kunne hun det? Hun anede det ikke. Hun stod helt stille på sin plads efter hans kys og hun sænkede blikket ned i gulvet, da han gik ind i huset. Hun vendte om og ventede på ham udenfor. "Jeg har aldrig været særlig langt udenfor skoven," fortalte hun ham.

[Deleted]

jack kikket rolige rundt og så på hinden hun var lidt navøs stille tog han silivreniel hånd og gav hindene et klim med den for at vise hun passet på hinden rlig gik han mod en kro han vidste lå ikke så langt her fra " det kun godt at komme ud og se verden som den er " sagde han stille og rolige mens han kikket mod hinden han kendte alt til den " min drøm er at lave en går eller en børne hjem hvor folk som har brug for hjælp kan komme og få den kærlihed som de ikke har foget vis de altså er efter ladt som børn " sagde han stille og Rolige stille forvaldte han sig til en ulv og gik stille ved sidenaf silivreniel han kunne godt lide at gøre det på den her måde for så følte han sig ldit mere i live rolige kikket jack mod silivreniel han sagde stille "hmme hvordan er din bror enlige ??" sagde stille og rolige han ville vide hvem han hadet med at gøre og så måtte han jo ligesom komme lidt ind på hinden rolige kysset han hindens ben med hans snude men kikket så rolige hen mod en åbingen han snusset lidt de skulle drege lidt mod satte vej så an gik mod øst lidt jacks ånden kunne se som man kunne se han brugte nogle kræfter

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel var et generelt nervøst menneske, fordi hun ikke var særlig velset af sine jævnaldrende i byen. En del af folket var blødt op efter hun havde sikret samarbejdet til druiderne og Thranduil ligesom havde godkendt hende, men de venner som Maidhion havde, de så hende stadigvæk som den særling hun var blevet gjort til af sin bror. Og hun havde jo ikke rigtigt haft noget at skulle sige. Hun holdt hans hånd som han tog den og gav ham et gengældende tryk. Det var lidt underligt, det her, men også meget sødt. "Sandt. Jeg har da også... kigget ud på verden, men aldrig rigtig oplevet den. Skoven har og vil altid være mit hjem og tilholdssted," svarede hun med et roligt smil. Hun slap forsigtigt hans hånd, da hendes kappe var ved at ryge af hendes skuldre og hun hev den frem over sine skuldre igen og bandt knuden igen, da det var den, der var gået op. "Det er en dejlig drøm at have," svarede hun til ham og smilede venligt. Hendes egen drøm, var dog ikke en hun ville sige alt for højt. Hun skævede ned til ham, da han forvandlede sig og fulgtes nu så bare med ulven. Han var nu ret flot i sin ulveskikkelsen. Hun kiggede frem for sig og blev lidt overrasket over hans spørgsmål. "Min bror?" Hvad skulle hun sige? Søforklaringen en gang til. "Han er meget bestemt men også kærlig. Alt hvad en storebror vist skal være," svarede hun og nikkede. Hun smilede ved hans ulvekys og fulgte med ham da han gik mod øst.

[Deleted]

Jack løfte sit hovde langtsomt og kikket lidt op mod hinden det var underliget men han følte sig tryk i nærheden af hinden rolige gik han videre og efter noget tid kom de til en kro der var liv rolige forvaldte han sig tilbage og åbnete dørren hvad skulle han dog stille op der var dejliget varmt der inden rolige smilte han folk kikket på jack men vente så hovedet væk jack løfte næsen lidt og kikket rundt mens han stille tog Silivrenniels hånd og fulget hinden ind til kro fatter " kan vi få et rum og så noget at spise også ??" sagde jack stille og rolige han kunne se der var sne stom på vej der var musik og Dans rolige kikket han hen mod Silivrenniel " hvad syntes du om det " sagde han stille til hinden mens kro fatter gav dem et nøgle og viste dem hen til et bord " jeres mad kommer om lidt " sagde manden mens jack satte sig og vente og nød musiken som var muntere folk Sang med

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel vidste ikke hvor tryg hun var ved situationen, men nu gik hun med, fordi hun gerne ville gøre det for Jack. Hun havde jo lovet at spise med ham og det var jo dette han tilbød, så måtte hun jo også tage imod. Hun trak vejret roligt og gik hele tiden og tænkte til sig selv, at hun skulle slappe af. Det var ikke fordi hun ikke stolede på Jack, for han virkede god og fredelig og som en hun kunne stole på. Da de nåede nærmere kroen, så trak hun sit store hvide hår frem foran hendes ører, så det ikke var så gennemskueligt. Hun stolede ikke på folk, der ikke var elvere eller druider. Hun tog blot hans hånd og fulgte med ind mens hun kiggede rundt. Hun havde aldrig været på en kro, så det var en kæmpe omvæltning for hende. Men det så nu meget hyggeligt ud med dans og musik. "Det er så nyt lige nu at jeg næsten ikke kan sige noget om det," svarede hun. Hun slap stille Jacks hånd igen og smilede blidt til ham. Hun trak sin kappe af, hang den over ryglænet på stolen hun stod ved og satte sig så ned.

[Deleted]

Dec 29, 2014 14:45:20 GMT 1 @jack said:

Jack smilte til hinden han kunne godt forstå vis hun syntes det var meget at tænke på for en stor mund fuld som hun selv kaldte det kro fatter kom stille tilbage med en kylling og noget grønt at spise jack kikket lidt ned og så mod Silivrenniel og smilte varmt til hinden musikken var rat godt jack sad og tirpped lidt med foden i tak med musikken han var ikke så god en danser men han ville da godt sener måske invitere hinden op og danse elver var nu nogle sjove nogle de satte af og til nogle ting højer ind andet men glemte livet jack rynkede næsen lidt mens han tog en kylingen og gnasket lidt i den nogle gang kom hans ulv indstingt op og det var lidt svært at flølge med i det men sådan var det jo jack kendte ikke helle historigen om sig selv men han var rat sikker på han ville finde ud af sig selv på et tidspunkt rolige kikket han på en mand der begynte at synge

" Kom og syng med for nu er der fest
en fest for de fatite og rige
for her er vi nemlige Ligeee
så kom og syng med på den her sang
drik ud min ven og og nyd det her glas
for rom og øl og pengee "


jack smilte rolige og rystede på hovedet af manden det var tydliget at manden var på virkede af rom og øl han kikket rolige hen mod Silivrenniel Ainarië Lociéniel Avatar Silivrenniel efter han hadet spiste frede lage han en hård på hans mave og slog sig godt på de " arre det var godt med noget mad " et stile smil kom fra ham mens han kikket rundt og vidste ikke helt hvad han skulle fortage sig nu det sente forværliget ude for ikke vær at sætte liv på spil for rolige rejste jaxk sg og tog stille Silivrenniels hånd " ville du Danse " sagde han så og kikket rund mod alle de mennsker der var her de måtte ha brandt noget krot af sig

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel sad stille på sin stol og så rundt omkring, mens hun bare fulgte med i hvad alle folk lavede. Hun følte sig ikke helt tryg ved det hele, men hun prøvede at slappe af. Det var måske sundt nok at prøve noget som det her, selvom hun bestemt ikke lige havde regnet med at det skulle ske sådan pludseligt, for hun synes det hele gik en smule stærkt. Hun vædede sine læber og så mod maden, der kom. Hun spiste pænt, da hun havde ret gode manerer med at spise. Hun sagde dog intet til Jacks måde at spise på, for hun var jo trods alt ikke hans mor eller storesøster. Da hun var ved at være mæt, så gnaskede hun en smule videre på grøntsagerne, for hun var virkelig vild med grøntsager. Kyllingen havde hun ladet stå, da hun ikke var god til kød. Hun smilede venligt til Jack og da hun var færdig med at spise, så hørte hun nogle synge og hun vendte blikket mod manden. Hun smilede venligt til Jack. "Jeg takker mange gange for mad, Jack," endte hun roligt. Hun trak vejret roligt og sad og faldt i staver over alle dem, der dansede rundt. Der var virkelig fest i dag her på kroen. Hun blev dog revet ud af sin trance, da Jack tog hendes hånd. "Jamen, det kan vi da godt," endte hun og nikkede. Hun rejste sig op og fulgte ham ud på gulvet, hvor hun bare prøvede at efterligne de andre, der dansede omkring dem.

[Deleted]

jack grinde lidt af hinden man kunne godt se hun ikke var her fra jack tog hinden stille om livte og vente på en tone også danse han ellers i tak med de ander " bare gør som mig " kom det glad fra jack mens han svinget lidt rundt i Cirkeler mens de ander også gjorder det jack hadet set ander gøre det på denne her måde og han var da også god til at følge med syntes jack selv han lage dog stille sit panden mod Silivrenniels og så i hindens øjne lidt menst for at berolige hinden og menst forde der kom rolige musik det var en god dag i dag syntes han " du er rat god til at danse " sagde jack lige så stille og viskene han rømdte lidt og hans ulve øre kom atter frem for ham han vifte lidt med dem mens halen også kom frem hvad skulle han gøre det skete helle tiden med ham når han var navøs eler tænkte på noget andet rolige strøg han stille sin hånd gemmen Silivrenniels ryk og nussed den også lige så blidt hun var skøn syntes han

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel bed kort tænderne sammen da Jack tog fat om hendes liv, men gik med til det og dansede med ham. Hun følte sig ældre end ham, for han virkede stadigvæk så ung, trods han jo vel var myndig. Men uanset hvad, så var hun vel ældre end ham. Hun fulgte ham og de andres eksempler, mens hun bare gjorde sit bedste. Hun havde danset en smule før, men det var mest til elvernes fester i byen. Hun grinede glad og følte sig i et kort øjeblik fri. Lykken endte dog brat da Jack lagde sin pande mod hendes, for han kom virkelig alt for tæt på nu! Hun skubbede sig fra ham med bankende hjerte, løb hen og greb sin kappe som hun svang over skuldrene mens hun hastede ud af kroens dør og ud i den friske luft udenfor. Hun løb dog ikke langt væk, men nåede blot udenfor og lænede sig op ad muren mens hun prøvede at berolige sig selv. Hun var virkelig en kujon, men hun kunne bare ikke være tæt på andre folk, da hun fik nogle helt andre billeder i sit hoved. Det var synd for Jack. Hun tog en dyb vejrtrækning og lukkede øjnene. Et mindre panikanfald havde vist ramt hende.

[Deleted]

jack stod stille og rolige Typisk kvinder at gøre det der han rulled med øjne et kort stund før han gik hen til sine ting og snaplede sin kappe og knapped den sammen mens han gav kro fatter pengen for maden rolige gik han ud med buen over skød mens han kikket lidt eter silivrenniel han fandt hinden dog hurtit men sagde ikke noget sstod bare med hetten over sit ansiget så det gjord det idt mørkt inden i men han vidste ikke hvad han skulle sige godt nok han var let træt at kvinder syntes han selv rolige kikket han mod skoven men sukket så for at gå hen til hinden " hvad skete der ?? " sagde jack rolige mens han gik hen men gjorder ikke noget den her gang han gad virklige ikke mere det her pjat han hadet foget nok det gjord dog lidt ondt i ham var han bare sådan en pigeren ven ikke forde det gjorder ham noget men det kunne godt være irterene i sær vis man var gald for en person måske var det bare ikke ham at have et fast forhold

[Einar Calder Vali]

Silivrenniels vejrtrækning var hiksterende og hun prøvede at få kontrollen over sig selv igen, selvom det var svært. Det hele var kommet lidt for tæt på, nærmest som om der var sket en kortslutning i hende og hun prøvede at ordne sikringen indeni sig. Hun trak sin kappe om sig og gled ned at sidde op ad kroens mur. Hun kunne høre musikken gennem vinduet, alt latteren... Men nød alligevel den kølige vind mod hendes hud. Hun tørrede sine øjne før tårerne strøg for langt ned over hendes kinder.
Hendes øjne røg hurtigt op mod døren, da den gik op igen og der var Jack. Hun bed sig i læben. Hvad skulle hun sige? Hun kunne ikke forklare ham ærligt hvorfor hun reagerede som hun gjorde. I hvert fald ikke hele sandheden, men måske noget af den. Hun kunne se på ham, at han var såret og det gjorde hende kun endnu mere ked af det. Hun skubbede sig op at stå og smilede prøvende, selvom det ikke gik så godt. Hun børstede sin kappe af og gik forsigtigt hen imod ham. "Du må forstå Jack, at jeg har virkelig svært ved at være så nær andre. Det tager mig meget lang tid at acceptere andres berøring, så derfor reagerer jeg meget kraftigt, når du kommer mig så nær. Det er meget langt ind over min grænse..." fortalte hun ham. Det var jo faktisk sandt. Hun formåede alligevel at forklare omstændighederne, uden at behøve og sige grunden. Hun trådte hen til ham og strøg ham kort over den raske skulder og arm, før hun lagde armene om sig selv i stedet. "Desuden kender vi knapt nok hinanden Jack, vi mødtes første gang i går... Det går alt for hurtigt frem, kan du ikke selv se det?" Hun sukkede. Hendes bror ville uanset aldrig lade hende være sammen med Jack.

[Deleted]

jack sukket lidt mens han kikket rundt jo det kunne han godt se rolige vente han sig væk et kort stundt for at se sig i øjne men han forstod godt en hentydingen og vidste ikke om han kunne give hinden et kram " nærhed behøves ikke altid at være skabt at onde ting " sagde han stille og rolige mens han vente sig om igen " jeg har op levet for mange gange en pige vende mig ryggen "sagde han stille og rolige men smilte så lidt igen for at gå hen til hinden rolige lage han stille den ene arm om hinden ikke for trune eller forskeret men kærlige måde menst for at trøste hinden lidt rolige lukket han øjnene hun skulle føle sig tryk i hans Hændere og vis hun ville fri ville han give spil Auto matisk rolige kikket han mod hinden med et varmt smil " nogle gang går tingne stræk selv for mig " sagde jack rolige og indrømdet også de ting som hun sagde det gik virklige stræk

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel så roligt mod Jack. Hun anede jo intet om ham og selvom han virkede god og med de rigtige intentioner, så gik det bare alt for stærkt og han kom hende alt for nært. Det havde jo selv taget hende lang tid bare at lade Thranduil røre hende, så det havde jo intet med Jack at gøre. Hun hørte godt hans ord. For hende, så var nærheden uden tvivl skabt af ondskab og hun havde det meget bedre uden at folk skulle røre hende, ae hende og prøve at trøste hende, for det var ikke en trøst for hende. Det gav hende helt andre associationer end det gjorde for andre. "Jeg er underlig på det punkt, det ved jeg udmærket, men jeg kan ikke ændre på hvordan jeg reagerer i disse situationer," svarede hun ham.
Hun så mod ham, da han vendte sig tilbage mod hende og lod hovedet søge på sned. Hvis han var så hurtigt fremme, så var det klart, at mange nok ville vende sig skræmte om og søge den modsatte vej, fordi de vel ikke kunne følge med. Hun spændte i kroppen da han lagde en arm om hende og accepterede et øjeblik, før hun viklede sig ud igen. Det gav hende virkelig en ubehagelig hjertebanken. "Så prøv at slå koldt vand i blodet. Jeg er sikker på du nok skal møde en ung pige, der er lige for dig. Jeg er bare ikke den pige, Jack..." svarede hun stille og undskyldende. Hun tog sig dog nu sammen og trådte hen for at give ham et venligt kram, før hun trådte tilbage igen og sendte ham et venligt smil. "Det betyder dog ikke, jeg ikke godt kan være din ven. Jeg vil gerne lære dig at kende. Vi kan bare ikke blive til mere," sagde hun dæmpet. Hendes bror ville flå hende levende, hvis det skete...