en tur i vinteren

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel smilede uskyldigt som Jack måtte ømme sig efter skriget. Hun havde gjort det så hurtigt hun kunne, men smertefrit var det jo ikke at vriste en træsplint ud af hans skulder. Nu var han dog forbundet og så måtte såret jo lukke sig. Det havde vidst bedst af ikke at blive syet, som hun så det. Ikke fordi hun var den store healer, men hun kunne da et par tricks eller to. "Jeg undskylder. Men jeg er sikker på, at såret vil hele nu. Ellers må du opsøge mig i byen hvis det bliver betændt," svarede hun ham roligt. Hun skulle til at vende sig om men blev så fanget af, at han lagde hånden på hendes kind og nussede den. Det gav hende en frygtelig ubehagelig følelse i hele kroppen som fik hende til at spænde i kroppen, men hun prøvede på ikke at udvise det. Hun var bare ikke god til nærkontakt, fordi det mindede hende om hendes bror. Hun tog dog en dyb vejrtrækning. "Tak skal du have, Jack. Du er vist også en ret speciel fyr selv," svarede hun ham med en mild tone. Hun pustede ud da han gik hen til ildstedet og tændte op, hvor hun gik ligeså stille efter ham. "Jeg takker meget for din gæstfrihed. Jeg vil med glæde spise med en dag, men jeg må desværre sove hjemme i min egen seng, ellers bliver min bror bekymret," fortalte hun ham med et smil. Hun gik hen mod pejsen og varmede sig ved den. "Det har du ganske ret i," svarede hun.

[Deleted]

jack vendte rundt og så på hinden hun lød lidt bekymret selv rolige rejste jack sig stille op og gik hen mod hinden " skal vi sige en gang i morgen ??" sagde han med et smil han ville da godt lære mere til den her kvinde at kende rolige smilte han og lage en hånd på Silivrenniels skuldere og så ind i ilden det kunne være rat med noget liv her en ggang i mellem men han måtte bare vente og se til hvordan tiden ville blive og hvor han lå henne i fremtiden jack kikket lidt på Silivrenniel og af vente svar til hvad hun sagde til det det var en smuk uden for med alt den sne om kræng sig hvad skulle jack kom med atter et smil og gik hen for at sætte sig på en ligge brisks og studerete hinden stille og rolige hvad skulle han sige det var rat at han kunne snakke med nogle som ikke satte sin elver status for høj

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel sendte Jack et venligt smil. I morgen? Ja, det kunne hun vel egentligt godt nu hun tænkte over det. Hun havde jo spist middag hos Thranduil mange gange, så hendes bror ville nok ikke anse det for særlig underligt. Men han ville aldrig tillade hende at sove hos andre. "Det kan vi godt," svarede hun og så på ham, da han lagde en hånd på hendes skuldre. Hun sendte ham et roligt blik, da han satte sig hen på briksen. Hun havde aldrig tænkt højere om sig selv end at hun sagtens kunne være ven med andre og især druiderne. Helt fra hun var lille havde hun jo gået godt i spænd med druider. "Jeg må vist også hellere komme hjem. Men jeg vil se frem til en bid mad med dig. Skal jeg tage noget med? Nu er du jo skadet med din skulder," sagde hun til ham. Hun hentede sin kappe og slyngede om sine skuldre mens hun afventede svar.

[Deleted]

jack kikke rolige mod hinden og smilte hvad skulle han sige Rolige sendte han et vam smil og rejste sig op for at tage kappen lidt længer om hinden " hmme nej jeg finder på noget søde" sagde han stille og smilte hvad skulle han dog stille op han smilte mens han forvaldte rolige med ulve øre og ulve hale det var spøgst det skete altid når han var lidt navøs men det gjord ham nu ikke noget han kikket lidt op og grinte at det hvad skulle han dog ellers gøre hved det han var hvem han var han lage stille sin hånd mod hindens kind igen " jeg skal nok søger for noget til os men han vidste ikkke hvad sulle sige lige nu man han var lidt almmet i sine rd var det han følte rolige rømdte han dog og kikket mod Silivrenniel måske en tur i byen hun måske kunne lide det rolige lage han rlle hvad skullle han dog s stille op

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel sendte ham et mildt smil og kiggede på ham med sine grønne øjne. Hun smilede som tak for at han trak kappen helt om hende, det var jo meget sødt gjort. Hun blinkede lidt med øjnene da hans ulveører og hale kom frem, hvilket fik hende til at fnise mildt. Hun måtte skjulte sin mund bag sin hånd og hun bed ellers tænderne sammen. "Dine ører klæder dig nu uanset om du er helt eller halvt forvandlet," komplimenterede hun med et skævt smil. Hun trak dybt vejret da han strøg hånden mod hendes kind igen og holdt det hele i sig, indtil han lod sin hånd falde. "Så ses vi i morgen," endte hun og sendte ham et varmt smil inden hun roligt vendte om og forlod hans hytte. Hun glædede sig nu til at se ham igen, for Jack virkede meget sød og uskyldig. Og nye bekendtskaber gjorde hende bestemt intet.

//Out.