en tur i vinteren

[Deleted]

dagen var kold og senen hadet enlige faldte som fint sne hen over skoven mens mange af dyren var gået i vintere hi men ude i skoven var der en som ikke var gået i vintere hi en dreng/mand som hadet valgt at leve livet sammen med sin gud far han syntes det gik godt ind til videre denne persons navn var jack jack gik stille med en død pind og leget lidt nede i senen han var i ført en skov elvers nasunal dragt menst på grund af han boget i skoven mange af elveren hadet næsten foget af vide at deres konge hadet en gud snøn som ikke var elver vilekde var svært men jack vidste det ville bager Frugt sener hen hvad ska stille tog jack et skrtid for skridt hen over senen med lidt blæs om sig som han hadet foget syget fra en ven og han kunne jo ikke takke nej rRolige vente han sig om da han så nogle ransdyre som stod og gnasket lidt i bak han tænkte det var sundt for tærene men det var nu som det var ikke andet ind det jack satte sig så stille ned og lavet en rod som de kunne spise af

[Einar Calder Vali]

Vinteren var i den grad kommet og Silivrenniel havde været tvunget til at finde det varme tøj frem. Tøjet, der var syet i tykt og varmt stof havde de grønne og naturlige farver, da hun som elver elskede de farver. Tøjet bestod af en kjole, støvler, en kappe samt nogle luffer og en hue. Alt sammen lavet i varmt materiale, der selvfølgelig var naturligt og respektfuldt fremstillet, for der var ingen anden måde at gøre det på. Hun havde søgt lidt væk fra byen i dag for at komme væk fra hendes idiotiske bror Maidhion, der var kommet lidt for tæt på. Hun trak sin kappe godt om sig og satte sine fodspor i sneen. Der var faldet en del sne ned mellem de nøgne træer og skoven så altid lidt trist ud på denne årstid. Hun kunne bedre lide foråret, hvor alt blomstrede og sommeren, hvor alt stod så smukt og skoven var fuld af liv. Nu var mange jo gået i hi og hun ville nogle ganske ønske, at hun kunne det samme, for vintrene var altid længere, eller sådan føltes det.

[Deleted]

Jack gik og tænkte over det han hadet op levelt fortiden måske var det bedst at lægge fortiden bag sig han smilte svagt gad vide hvor når Thranduil ville komme og besøge ham igen jack boste lidt sne fra sin sko han var dog ikke langt væk fra sit hus og han kendte skoven godt efter hånden rolige stopped han op i en nær liggen sø han savnet af og til nogle af dele det med og vången op med men lige som det så ud pt var det ikke noget der ville ske ikke siden en ande kvinden som han hadet tildtrodet til rolige kikket han rundt og vidste ikke hvad han skulle fortage sig han ville bare passe ind lidt men et eller andet sted vidste han godt det ikke ville ske men han gik arldige tilbage for hans ord og det ville han ikke rolige hvad skulle han dog stille måske skulle han bare finden en anden som forstod ham han skulle nok blive til noget det er han sikker på rolige kikket han rundt der var ingen til at op munter ham rolige forvaldte han sig til en ulv og løb af sted menst for at prøve at fange de mange sneflug han lorveret lidt med halen og grinte samtide med hvad skulle han dog stille op med sig selv

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel trak en dyb vejrtrækning og kiggede mod himlen, der nærmest var helt hvid af skyer. Der var ikke meget blå himmel i dag. Og nu viste hun hvorfor, for det begyndte jo at sne midt i det hele. Der var nu et eller andet hyggeligt over sneen, men det var også det bedste ved vinteren. Alt andet skulle bare overstås, så det kunne blive forår igen, for hun elskede når det hele sprang ud. Skoven havde og ville altid være hendes hjem, for hun elskede jo at være her. Hun var stolt af det arbejde hun havde klaret for Thranduil, for hun havde jo skabt en god alliance til druiderne, fordi hun havde gode venner, der var druider. Hun fortsatte gennem sneen, til hun opdagede en ulv, der løb rundt og prøvede på at... fange snefnugne? Hun stoppede da op og skjulte sig lidt bag et træ for at betragte ulven og smilede stille. I det mindste gik alle dyr ikke i hi, for ulvene kunne jo sagtens overleve vinteren. Hun vædede roligt sine læber.

[Deleted]

jack kikket rolige rundt da han var godt forpuste det fugte lidt i hans ples han hadet rolige øjne stille lytte han efter om der var nogle i nærheden men lge nu så det ikke sådan ud hvad kunne det være jack sprang men faldt i gemmen noget der minden om et hul han pev lidt og grab fadt i en rod fra et træ mens han kikket ned det var så typisk ham at komme galt af sted han rystede lidt og prøvet at komme op igen og da det enlgie lykket ham faldt ham sammen i senen og puste vildt " det var for tæt på " sagde han til sig selv og kikket ned mod det sorte huld igen det var mennske skabt han bed tænderen lidt sammen og knytted næven lidt hvem kunne finde på at lave sådan noget det svære så hullet ud til at være for gammelt til at være noget nyt jack ryste påhovdet og tænkte på hvor mange dyre liv den må ha taget rolige lukket han øjen og lage hånden der ned for at skabe nogle rødere der skulle lukket det sammen igen det var ikke rat det der stille tog han sig til skulderen da han syntes det syret lidt men det blødte lidt en græn måtte ha bordet sig ind i hans hud da han faldt men det var små ting

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel blev stående lidt i skjul og holdt øje med ulven. Den løb forpustet fra at hoppe sådan rundt, men det var der jo ikke meget at sige til, for den gik virkelig til med at lege 'fang snefnugne'. Hun smilede lidt for sig selv. Dyrene i skoven havde hun altid været gode venner med, specielt fordi hun tit havde været med sine druide-venner ude for at snakke med dyrene og hjælpe dem. Som ulven røg ned i hullet og kom op som dreng, så blev hun dog først overrasket. En formskifter? Det var vel alligevel ikke så underligt. Hun kom dog hurtigt frem fra træet og hastede nærmest hen til ham gennem sneen. "Er du okay?" spurgte hun bekymret. Hun satte sig på hug tæt ved ham og så mod hullet, som han lukkede til. Druide? Og havde hun egentligt ikke set ham før? Hun så indgående på ham. Havde han holdt til hos dem? Han var jo faktisk elvisk tøj, men han havde vist intet elver i sig. "Undskyld, men... har jeg ikke set dig før?" endte hun. Hun puffede hendes kridhvide hår om på ryggen. Hun havde selv været meget hos Thranduil, hjulpet den elviske konge en masse med at skabe et forhold til druiderne. Og Thranduil var nærmest blevet som en bror for hende. Mere broderlig og familieær end hendes egentligt bror, Maidhion.

[Deleted]

jack vente sig lidt hurtit da en kvinde sankket lidt i kamp formitason han kikket lidt ned af sig selv og så på hinden han tog sig lidt på hagen " måske du har set mig med min gud far Thranduil?" sagde jack spøgerne ikke forde han hadet været i elver byen jo en enkle gang ellers ikke jack stod stille og rørter ikke en musilk på sig så vente han sig om og så ned mod hullet " jo jeg er oki bare en skramme " sagde han stille og tog sig lidt til skulderen hvor på man kunne se lidt blod men det var ikke voldsom så der var ingen skade jack vente sig om og ragte pænt hånden mod hinden " mit navn er jack " sagde han stille og smilte sødt han kikket længe på elver kvinden hun var smuk syntes jack selv han sukket rolige og kikket lidt ned i hulet igen " det var godt det var mig der fandt det men det ser ud til det er en gammel Kryp skøtte hul jeg må vist heller fortelle Thranduil det " sagde han med et smil han ømmet sig dog lidt igen og begynte at fryste lidt jack gøs og tog kappen om sig han måtte heller se at komme hjem for at få noget andet tøj på for han var ikke sikker på at det her kunne holde ham varmt længer men han ville heller ikke være u høflige over for Personen

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel trådte et skridt tilbage og rejste sig op, da den unge mand så noget overrumplet ud ved hendes pludselige tilstedeværelse. Hun så tænksomt på ham ved hans ord. Gudfar, Thranduil? Ja, det undrede hende nærmest ikke. Hun smilede venligt til ham. Selvom hun boede i elverbyen, så kom hun meget ude i skovene, da hun altid var lidt på flugt fra hendes dumme bror. Så som regel var hun kun i elverbyen, når hun tilbragte tid med Thranduil, som var blevet hende en meget kær ven på en nærmest familiær måde. "Det er meget muligt. Jeg er selv nær ven med Thranduil," svarede hun med en varm stemme. Hun trak vejret roligt og nikkede så. Det blødte en smule, men det så ikke videre livsfarligt ud, hvilket hun dog kun var glad for. Hun tog imod hans hånd og trykkede den, før hun roligt slap ham igen. "Jeg hedder Silivrenniel," præsenterede hun sig. Hun vendte blikket mod hullet, hvor rødderne nu dækkede det, så der ikke var flere, der ville falde ned i det. Sådan et hul var da også ekstra farligt her om vinteren, hvor bunden var svær at se for alt den sne. "Det lyder som en god idé," fortalte hun ham. Hun lod hovedet glide ned på sned. Frøs han? Det så sådan ud. "Hør, du skal da ikke sidde og fryse. Skal jeg ikke følge dig hjem?" tilbød hun.

[Deleted]

jack vente rolige mod hinden og smilte mens han stille gento kvindens navn i en sød tone "Silivrenniel smukt navn " sagde han og rømdet lidt over den tone men så smilte han lidt igen og kikket Rundt " tjoo kan du da godt jeg bor ikke så langt væk her fra det svære bor jeg ikke i selve byen det mener min gud far ikke jeg er elver nok til " sagde han med et suk og gik rolige hen mod hytten " sååååå i vilken forbinslen kender du min gudfar " sagde han og rynkede næsen lidt han hadet ikke så stor til tro til sin gud far og hans folk ikke efter det den sidste elver kvinden gjord mod ham slog op med ham for så at finde sammen med hans gud far stille gnytted han neven ldit men sagde ikke noget om det det var en sær følse det der med had rolige smilte han dog igen og trak værete rolige " hvad laver en smuk kvinde som dem her ude i det kolde vær " sagde han så for at få en samtalle i gang mens han trak kappen lidt op mod sig det var svært at se at jack hadet været i gemmen meget mødt mørke væsner og måtte slås for sit liv om vinteren da der ikke var mad nok eller penge nok af og til tænke han at han var heldige stade at være i live han sukket rolige igen og smilte skridten var lidt tungen i det måske var sårete lidt støre ind han hadet set det for " jeg tror vist jeg undervuderet det sår " sagde han lidt og tog sig til skullern lidt det hadet også værete et hårt slag da han faldt " mit hus ligger på den anden side af bakken der " jack tog lidt eskter skridt og efter en 20 minuters tid kom de til et smuk vidt hus der nærmste så usynlige ud for alt den sne

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel smilede venligt til Jack og nikkede roligt mod ham ved hans kompliment. "Tak skal du have," svarede hun med en blid tone. Hun fulgte hans blik, som han kiggede rundt og så tilbage mod ham, da han snakkede videre. Hun lagde hovedet en smule på sned. Ikke elver nok? Nej, det var jo nok sandt. Alle var jo velkomne til at færdes i byen, men at bosætte sig der var nok svært at få lov til, hvis man ikke var halvt eller helt elver. Hun smilede venligt til ham. "Men så det jo godt, du bor tæt på, ikke?" endte hun opmuntrende. Hun vendte om og fulgte roligt med ham, da han begyndte at gå. Hun vædede sine læber og trak sin kappe om sig. "Jeg har hjulpet Thranduil med at stable et godt samarbejde på benene med druiderne. Og i den tit er vi blevet nære venner. Vi arbejder godt sammen professionel og har en delt tillid ved siden af," svarede hun. Det var i hvert fald sådan hun havde det. Hun smilede roligt til ham og løftede et let bryn mod ham. Det var ganske vist koldt, men man skulle jo blot klæde sig på. "Jeg bruger meget af min tid udenfor, uanset vejr og vind. Sådan har jeg det bedst," forklarede hun ham. Den egentligt forklaring var jo, at hun skulle væk fra sin stupide bror, men det var jo også hans fortjeneste, at hun var blevet så meget et udemenneske som hun var og det var hun jo glad for i dag. Hun så lidt bekymret mod ham igen, da han tog sig til armen. "Jeg kan prøve at kigge på det når vi når dit hus," svarede hun. Hun gik roligt med i hans tempo indtil de nåede huset og hun smilede af synet, da huset jo var dækket helt til af sneen. "Skal vi gå ind?" spurgte hun og fulgte ham indenfor. "Så, sæt dig ned, så kigger jeg på dit sår," svarede hun. Hun trak sin kappe af og lagde fra sig før hun gik hen til ham og så såret an. Det skulle i hvert fald renses.

[Deleted]

jack nikket til hindens ord det var jo sandt det var godt han boget så tæt på rolige smilte han og åbnet døren mens han satte sig på stolen hvad skulle Rolige kikket han rundt og tog trøjen lidt af der var en dup flikke i skulderen " av nu kan jeg mærke den er der " sagde han og bliv lidt vid i hovdet men tog noget vand for at få noget han vidste ikke hvad han skulle sige " det lydere ellers indersandt sååå det måske dig jeg skal takke for den go ro og orden der er i baldt os " sagde han med et smil på læben mens han prøvet at holde sig op Rejst han bed sig lidt i læben " har du så nogle søsken og forældere ?" kom det fra jack med et rolige smil på læben hun va nu meget køn rolige rømdte han hvad skulle han sige til hinden men det " såååå hvordan ville du lappe mig sammen ??" sagde han stille og rolige

[Einar Calder Vali]

Silivrenniel sendte ham et venligt smil og fulgte med indenfor. Han satte sig ned og hun fik smidt sin kappe, hvor hun så trådte hen til ham og kiggede mod hans sår. Det skulle renses og forbindes, men så var det vist heller ikke værre end, at det bare havde brug for tid. Og dog, da hun kiggede nærmere sad der noget af grenen i skulderne. "Hvis vi fjerner splinten i din skulder, renser såret og så forbinder det, så skal du vist bare give det tid, så vil det hele," forklarede hun ham. Men mon han havde de nødvendige remedier? Det anede hun ærlig talt ikke. Hun begyndte så at gå rundt og kigge efter nogle ting hun kunne bruge til at lappe ham sammen med. "Har du en lille kniv eller lignende jeg kan bruge til at tage træstykket ud af din skulder?" spurgte hun ham og vendte sig mod ham igen. Hun smilede venligt til ham og strøg sit lange hvide hår om bag hendes ører. "Mine forældre gik bort for mange år siden, men jeg har en bror," fortalte hun roligt.

[Deleted]

det ligesom mig mig mine forælder gik borte da jeg kun var et barn " sagde han og tog en meget fin dolk frem som han hadet lavet eller ratter sagt smedet " jeg fandt dog rat hurtit en som jeg ser som søster lige pt og jeg håber det også forbliver sådan og for nylige fandt jeg ud af min forælder hade en stor betydning hos duideren og elveren men min mor og far hadet gjort din konge til min gud fare mere ved jeg ikke om dem " sagde han dog trist og så ned mod såret hvorfor gjorder sådan nogle ting først ondt når man kikket og når man ikke gjord rolige smilte han til elver kvinden en hals kede kom frem for jack da han tog trøjen af så hun kunne se nærmer på den det linde en stjeren med et træ der vilkedes rundt om en rubin som var grøn rolige kikket jack mod Silivrenniel han rømdet lidt hun var faktis meget smuk elver kvinde

[Einar Calder Vali]

"Det er jeg ked af at høre," svarede Silivrenniel dæmpet og sendte ham et venligt smil. Ingen fortjente at miste deres forældre. Specielt ikke, når man så endte i en svær situation som ældre. Hun havde sin egen svære situation i hjemmet med sin bror som ingen heldigvis kendte til. Og Jack var jo så endt forladt indtil han vel havde fundet det her? Nu hvor han kun for nyligt havde fundet ud af det hele omkring druiderne og Thranduil. Hun tog imod kniven fra ham og stillede sig på siden af ham ved den skadede skulder. "Kig den modsatte vej," endte hun. Hun lagde en hånd mod hans hals og lagde så knivens spids mod hans sår ganske forsigtigt. I en snuptag vristede hun grenstykket ud af hans arm og hun lagde kniven fra sig på bordet. "Det jo så godt du har fundet nogen, der kan fortælle dig om din fortid. Så du jo egentligt er hjemme," svarede hun og smilede roligt. Hun skimtede godt hans halskæde, men sagde ikke mere til det. Hun vendte ryggen til ham og hev op i sin kjole, hvor hun hev sine underklæder i stykker. Stoffet var nemlig lavet af noget specielt stof, der holdt bakterier og snavs på afstand. Hun lod kjolen falde på plads igen og vendte sig så mod ham. Hun bandt det omkring hans skulder og trådte så tilbage. "Sådan," svarede hun og smilede roligt.

[Deleted]

Jack ømmed sig lidt i en smerten skrig til at starde med men stopped så hurtit rolige kikket han mod hinden og smilte " det var en hår tur du kom med der " sagde han lidt med et grin og rejste sig rolige op for at gå hen til hinden han kunne godt mærke der var noget der trykket hinden rolige lage han sin hånd mod hindens kind og nusset den lige så blidt " du er en usvanlige pige ....på den gode måde " sagde han kært dog han hadet set mange kvinde r som hinden men lige Silivrenniel kunne han mærke han kunne godt med " vis du har brug for noget at spise eller et sted at sove for natten siger du bare til mit hus stå åben for dig " jack gik stille mod ild stede for at tænde lidt op i den han sendte et varmt og i måde kommen smil op til hinden og jack rejste sig igen for at gå hen for at samle nogle bøger op " jeg har altid været fasineret af elver helinge ..... men en vær henligen har sin fordomme " sage jack og lage bøgen på plas på hylden igen