Post by Soraya Salvorique on Dec 26, 2014 18:44:41 GMT 1
Soraya mærkede godt undervejs i hendes søforklaring, at det ikke virkede på ham. Han var da noget irriterende, var han ikke? Hvorfor hun egentligt havde stoppet ham, vidste hun ikke helt hvorfor. Nok mest fordi, at hun nægtede at lade ham få det sidste ord og så bare skride. Hun skulle nok sende ham bort når hun kedede sig tilpas meget. Hun havde nok afsløret sig selv med smilet, men desuden havde de kendt hinanden i så kort tid, at det da faktisk godt kunne have været sandt. Hun lagde armene over kors igen og så på ham. De stod stadigvæk med en hvis afstand, så hun faktisk skulle gå mod ham, hvis hun ville ramme ham. Ikke at det var hendes intention, for det var lidt spild af tid at begynde på. Specielt på sådan en smertejunkie som ham. Uanset hvad, ville han dog ikke kunne holde agielen. Så meget vidste hun da. Hun grinte af hans ord og trak på skuldrene. "Ja, det er sådan set ikke mig, der vil noget. Det er jo dig, ikke?" Hun så sigende på ham. Hun burde vel bare vende om og gå, ikke sandt? Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at fortælle noget om mord-siths for hun var sikker på, at Kimeya eller Jaqia styrede det løb. Hun skulle ikke sætte nogle rygter i gang, for dem var der vel nok af allerede. "Nå, men hvis du er færdig med dit fejlagtige forsøg på at smigre dig ind og tro jeg fortæller dig alt, så vil jeg gå hjem." Hun vendte om på hælen og begyndte at gå, sådan set ligeglad med om han fulgte med eller ej. Men hun gad ham ikke mere. Han var bestemt ikke en mand efter hendes smag. Men det var ingen. Kimeya var den eneste for hende.
//Out.
//Out.
