Rapporter

[Deleted]

@deans - @eriz

Grænsen mellem Manjarno og Dvasias, var blot et lavt stenhegn, med et par træer hist og her. Der var ikke engang nogle vagter, til at holde øje med om nogle krydsede. Måske var det på grund af den skrøbelig fred, at landene havde lullet sig selv ind i en svag følelse af tryghed. En tryghed, der snart ville vise sig at være en løgn.
Macaria stod et par meter fra grænsen, og betragtede den eftertænksomt. Bag sig havde hun byen Atterlin, der var den tætteste Dvasias by på Manjarno. Man kunne se lysende fra byen, skinne i nattens mørke.
Græsset hvislede mod Macarias ben. Hendes tøj var et sjældent syn på en kvinde. Bukser, som så ud til at være skræddersyet til hende, så de sad helt tæt på hendes ben, og en hvid skjorte, der hang løst på hende med opsmøget ærmer. Vinden legede med hendes vilde, bølgende hår, som en elskers blide fingre.
Rank og med armene over kors, stod hun, og ventede på en flyvende prik i horisonten mod Manjarno. De dybblå øjne glimtede i mørket med en tæt lighed til en nattehimmel overfyldt med stjerner. Hendes fingre tappede utålmodigt ned mod hendes ene arm.
Han var allerede forsinket. Bare tanken om hvad der kunne være sket med ham, fik hende til at rynke panden. Forhåbentligt var han ikkeblevet opdaget. Hvis han var, og han sladrede, ville hele planen være ødelagt. Fingrenes rytme steg.

[Deleted]

Dean havde snart været i denne verden et år, og han prøvede stadig at finde ud af hvordan den fungerede, hvad der var op og ned og hvordan man opførte sig. Dean var som altid lidt af et røvhul, men nu havde han da endeligt fået hvad der mindede om et rigtigt job, takkevære Macaria, Dean var ellers ikke typen der som sådan kunne lide at have et fast job, og han var ikke typen der fungerede med det heller, men engang imellem at tjene nogen gode penge, det sagde han bestemt ikke nej til, og især ikke nu hvor han havde fået et dumt overforbrug af prostituerede, sådan gik det jo når pigerne ikke var så villige som de var engang, men så var det jo godt at der i denne verden lå bordeller på hvert et gadehjørne, for hvis bare Dean fik sex, alkohol og lidt stoffer i ny og næ, så fungerede livet ganske godt for ham, men alle disse dyre hoppy'er, krævede jo naturligvis også at han fik penge ind, og det var jo så heldigvis hvad der var kommet til ham på det sidste, godt arbejde og gode penge.

Dean var kommet direkte fra det store slot, han havde et brunt jakkesæt på for at falde ind i mængden, og hans sprog var blevet en del pænere, han havde da også sørget for at tage sig et bad, så lugten af alkohol ikke var så gennemborende, og det sorte hår var pænt redt tilbage: "Macaria?" sagde han i en rolig stemme, som han nærmede sig sin herskerinde, det var ihvertfald hvad Dean kaldte hende, også selvom man måske ville vælge titlen chef, men Dean var som sådan ligeglad med hvad hun var, så længe han vidste hvad det betød: "Undskyld, jeg havde lidt besvær på vejen" sagde han i en mørk stemme, eftersom han godt vidste at minutterne var løbet fra ham.

[Deleted]

Macaria havde set ham på lang afstand, og var åndet lettet op, da han endelig kom til syne. Det var et risikabelt spil hun dansede rundt i. Hvis bare en brik faldt, så ville resten falde som dominobrikker.
"Noget besvær vi skal være urolige over?" spurgte hun ham, og lod armene sænke sig. Ikke fordi der var så meget, hun kunne gøre, når det forgik i Manjarno. Måske sende en lejemorder afsted, men det var altid risikabelt. Så tæt på mål, måtte hun træde forsigtigt. Hvor hun dog glædede sig til at Manjarno var hendes, og alt det her var færdigt.
"Har du noget nyt at rapportere?" spurgte hun videre, og trak en lille læderpose frem fra bæltet. Da hun raslede fristende med den, kunne man høre mønter klirre derinde fra. Informationer var dyre - specielt når de stammede fra et andet land - men hun havde brug for dem, for at overtage landet. Indtil videre havde Dean været godt givet ud. Dronningen var bortrejst, og rådgiveren var blevet kidnappet, så der var ingen til at regere i Manjarno i øjeblikket. Tronen stod så godt som tom, og bare ventede på, at man snuppede den.

[Deleted]

Dean rystede roligt på hovedet, nej alt var gået nogenlunde efter planen: "Nej alt er fint... Jeg har byttet to af Herrens breve om derinde, og har informationer omkring at de har planer om at rejse til Dvasias i næste uge for at forhandle en form for aftale på plads" sagde Dean roligt, det var noget at holde styr på det hele, og egentligt så anede han ikke hvorfor disse informationer var vigtige for hende, og han spurgte heller ikke. Dean var blot interesseret i at tjene penge så han kunne komme videre med det vilde liv han nu engang allerede levede. Han smilede kort til hende, at hun var vampyr var som altid tiltrækkende, han vidste ikke hvorfor, men han havde en idé om at det måske havde noget med Kajika at gøre, hans store kærlighed og den eneste pige han nogensinde elskede, og som han jo havde en skøn datter med, han efterhånden ikke havde set længe.

"Hvornår får jeg mine penge?" spurgte han roligt, han vidste ikke hvorfor at det var så vigtigt for ham, måske fordi at han hele tiden tænke på sit næste fix og bare havde brug for at komme videre, desuden ville han gerne sikre sig at hun ikke snød ham, Dean vidste jo udemærket godt at det ikke var alle i denne verden, der gik ind for at holde hvad de nu engang havde lovet.

[Deleted]

Med et opgivende suk smed Macaria posen med mønter til ham. Han havde gjort et godt stykke arbejde, og hun måtte betale ham derefter. Ikke fordi hun brød sig om at arbejde med engle, men det var sådan hun måtte lege, hvis hun ville sidde på den forbandet trone.
Da han sendte hende et smil, gengældte hun det, og blødte lidt mere op for ham. Det var ikke hans skyld, at nervøsiteten var ved at æde hende op indefra. Hun var så bange for at have glemt noget, og det hele ville gå i vasken.
”Der skulle være som aftalt,” fortalte hun, og nikkede mod pungen. ”Endda lidt mere efter de sidste informationer du gav mig. De vil virkelig gøre en forskel.”
Hun var begyndt at syntes om, deres små møder her på grænsen. Ikke fordi de snakkede meget, men han smilede altid, hvilket var en behagelig forandring fra alle de andre i Dvasias, der kun kunne mumle, og skære grimasser.
Det ville være en skam at miste ham.
”Regner du med at blive i Manjarno, når jeg overtager, eller tager du væk?” spurgte hun, og strøg fingrene igennem håret, efter at blæsten, havde viftet det ind foran hendes ansigt.

[Deleted]

Som Dean fik posen med mønter, kom et lille smil automatisk frem på hans næsten helt blege læber, han havde brug for penge, fordi at han hele tiden havde brug for det næste fix, han elskede at have det sjovt og han elskede at feste, ligesom han elskede livet generelt, når det bare ikke var modgang der kom til ham. Han savnede Kajika og Nicole noget så frygteligt, de to var de enste han nogensinde havde elsket, men han kunne ikke give dem, hvad de ville have og han vidste at de havde det bedst uden ham, selvom det var hårdt at være uden dem, ligesom det var svært ikke at være i nærheden at Nathan, selvom han til tider virkeligt hadede sin bror, så ville de jo altid være brødre, og altid have et form for bånd, også selvom det bånd ofte var et hvor de råbte og skreg af hinanden fordi de var uenige om alt ligefra politik til hvilke bryster der var pænest.

"Det sætter jeg pris på..." sagde han blot, han kunne altid bruge flere penge, især fordi han selv mente han klarede det ganske godt: "Jeg regner med at blive... Tror jeg... Jeg ved det ikke helt endnu, jeg er nok lidt en fri fugl" sagde han i et skævt smil, han gik ikke meget op i politik, eller op i hvordan andre havde det, han gik op i at overleve, også selvom han som oftest var pænt dårlig til det: "Du regner måske med at overtagelsen er snart?" spurgte han roligt.

[Deleted]

Med et ubekymret smil trak Macaria på skuldrene. For at være ærlig, vidste hun ikke helt præcist hvornår den store dag ville oprinde, men hun vidste det var snart. Alle brikkerne faldt snart på plads. Som et stort puslespil, der snart var færdig, og hun nu kunne se motivet på. Dynamisk, fuldbragt og perfekt lå det ud foran hende, så hun kunne stå, og betragte det sejrsikkert. Hendes fantastiske plan. Den ville ikke slå fejl.
”Jeg regner ikke med, der går så lang tid endnu,” svarede hun uddybende, og vendte blikket mod grænsen til Manjarno. En dag ville hun kunne smadre den sølle mur, og Manjarno og Dvasias ville blive et land. Endeligt!
Hendes dybblå øjne vendte sig igen mod Dean. Hun gik et par skridt hen mod ham, for at rette på hans krave, som en bekymret hustru eller moder.
”Hvis du forsat vil have et job, når jeg har overtaget, så sig til,” tilbød hun, og hævede blikket for at se op på ham, mens hun klappede ham på brystkassen. ”Jeg kunne godt få brug for dig igen. Hvem ved… måske tager jeg Procias næste gang?” Hun smilede skævt til ham, uden at gøre det klart, om det var ment for sjov eller i alvor. Vinden ruskede i dem begge to, som de stod der tæt på hinanden.

[Deleted]

Dean lod altid som om at han havde styr på alt, men for at være ærlig, så havde han aldrig styr på en skid. Han havde styr på hvordan han skulle få sit næste fix, og det klarede han skam også ganske fint, men alt andet i hans verden, var bare en stor forvirring: "Aha... Får du brug for en du kan stole på når du tager tronen, så sig til..." sagde han roligt, Dean havde altid brug for penge og vidste han at man ganske stabilt kunne få penge et sted fra, så var Dean altid til at stole på, så længe man ikke gav ham stoffer, så skulle det hele nok gå, de søde sager skulle Dean skam nok selv bruge, selvom han lige for tiden brugte en del penge på de forskellige bordeller, det var bare virkeligt svært at lade være.

"Jamen det vil jeg skam, hvis du fortsat betaler godt" sagde Dean og blinkede så til hende, ikke sikker på hvad han helt skulle sige, hun var en ganske spændende kvinde og selvom Dean ikke kendte hende specielt godt, så var Dean altid helt oppe i skyerne så snart det var en kvinde med en flot figur, også selvom han ikke ligefrem ville prøve på noget, han ville bare ende med at blive slået over næsen: "Hvad har du tænkt dig at gøre med landet?"[/colro] spurgte han nysgerrigt, og lod roligt sine arme glide over kors imens han afventede, så kunne han jo lige så godt høre mere, især hvis han måske gerne ville blive. 

[Deleted]

Endnu engang trak Macaria ubekymret på skuldrene. Hun nød altid disse små snakker med sine spioner.
”For at være ærlig, overlader jeg den slags til de professionelle,” svarede hun med et smil, og blinkede til ham, inden at hun trådte et skridt tilbage fra ham, nu hvor hans trøje sad ordenligt. Hun kendte til at hans små problemer – hvilket var det, som gjorde at hun stolede på ham. Så længe han var afhængig af stoffer, så ville han gøre alt, for at få penge til at betale. Eftersom hun havde pengene, måtte han forblive loyale overfor hende. Hun elskede den slags typer. Det var den eneste slags, man rigtig kunne stole på.
”Jeg regner med at give hele Manjarno til min dronning. Så kan hun styre det, og jeg kan forblive lidt bagved i kulissen. Det er sådan jeg bedst kan lide det,” fortalte hun, og glædede sig allerede til at servere beskeden til Dronningen af Dvasias, samt den unge prins, der ikke ville kunne andet, end få respekt for hende. Lige meget hvor godt, det måtte føltes at sidde på tronen, ville hun ikke regere. Hun hørte til i skyggerne bagved de royale. Hun var den stille hvislen i deres øre, den beroligende hånd på deres skuldre, og den støttende skikkelse i deres øjenkrog. Det var der hun dansede rundt. Det var hendes kongerige.
”Noget du da vil have ændret?” spurgte hun med et hævet øjenbryn, mens hun betragtede ham. Godt nok havde de kun snakket om penge, som betaling, men hvis han ville have noget andet, kunne det jo altid diskuteres. Af en engel at være, var han slet ikke så slem.

[Deleted]

Dean nikkede blot, det var jo også fair nok, han var bestemt ikke en professionel, men nærmere blot en tilfældig stolmisbruger der ikke helt kunne kontrollerer det og derfor altid endte med at have brug for penge. Alligevel håbede han at hun måske ville få brug for hans hjælp igen, for han kunne virkeligt godt bruge pengene og især nu hvor at hans ellers å gode arbejde, ikke rigtigt var aktuelt længere. Sådan gik det jo desværre når man lavede lort i den, men Dean havde dog vendet sig til det, det var jo ikke ligefrem første gang, eller ej anden eller tredje, nej han havde lavet lort i den, virkeligt mange gange i sit liv efterhånden og han levede da endnu, hvilket jo nok især var fordi at Gud ikke rigtigt ville lade ham dø, hvilket Dean var ved at blive sindsyg af. Han havde så mange gange, uden held, forsøgt at afslutte sig liv.

"Ikke som sådan... Jeg vil bare vide om det er et land jeg kan leve i. Jeg er kun interesseret i penge, for at kunne opretholde det sølle liv jeg har..." sagde Dean, han ville bare være i vred, livet havde altid været i mod ham, det var kun dengang han havde været kærester med Kajika at han havde fået medgang, og den til var jo for længst ovre, og han prøvede nu bare at overleve hver eneste dag, og den eneste måde hvorpå det kunne lade sig gøre, var hvis han fik stoffer og alkohol, ting der fik ham til at glemme verden og det var da også derfor han var så glad for at bruge prostituerede.

[Deleted]

Et medlidenhedsfyldt blik blev sendt mod ham, da Macaria endnu engang trådte frem imod ham, for at ligge en blid hånd på hans kind.
”Awww lille pus da,” sagde hun, inden hånden gled om bag hans nakke, som hun ruskede kærligt i. Hendes øjne forsøgte at fange hans. ”Du har ikke et sølle liv, Dean. Du er med til at skabe historie og forandring! Ved du hvad? Du burde være stolt! Alle som kender dig burde være stolte. Når jeg har taget Manjarno, burde du prale om det til folk i baren, mens du drikker din skål.”
Hendes ord var motiverende, og fyldt med håb, om det rent faktisk ville være sådan, det skete. Rigtig vidste hun udmærket godt, at en fyr som Dean, ikke ville nå langt i livet, men hun behandlede sine folk ordentligt. Også selvom det krævede at stikke dem en motiverende løgn, så de fik det bedre med sig selv. Forførelse kunne bruges på forskellige måder.
Hun smilede opmuntrende til ham, da hun fangede hans blik.
”Tro mig. Du bliver en helt. Når jeg sidder på tronen, skal du komme op til mig, og så vil jeg finde et fast job til dig. Et fast job med rigtige penge, hvad siger du til det?” Blidt klappede hun hans kind, inden at hun trak hånden til sig.
Det var næsten som at være blandt de noble i hoffet. Der skulle de også skiftevis have ros og pisk. Dean var ikke meget anderledes. Hun var sikkert den første af betydning, der havde lagt mærke til ham, og givet ham et job. Han havde brug for optimisten, for at koncentrere sig om sine opgaver.

[Deleted]

Som hun begyndte at stå og snakke, rullede Dean blot øjne, han ville ikke ligefrem sige hun var irriterende, men der var ingen tvivl om at hun at hun nok havde et andet billede af verden end han havde: "Jeg er ligeglad med historien, jeg vil bare gerne overleve..." pointerede han i en rolig stemme og sukkede så, han ville bare gerne igennem dagen, igennem livet og om ikke andet forsøge at have det godt. Han smilede kort for sig selv, verden var faktisk ganske herlig når bare han fik sex, alkohol og de stoffer som han nu engang havde brug for, også selvom han ikke altid var den hyggeligste fyr. Han havde allerede været ved at voldtage to piger i området, og været sammen med alt for mange prostituerede. Når Dean ikke var fuld eller høj, var han både god og fornuftig, men så snart at det ramte hans blod, var han ikke den samme længere og alle der var i nærheden, burde nok gøre et forsøg på at passe på.

Som hun klappede hans kind, sukkede han blot: "Jeg vil overveje det... Men du må forstå at jeg er en fri fugl..." sagde han roligt, han var ikke glad for at binde sig, og slet ikke til et job. Dean havde bare brug for penge, og dengang han havde arbejdet for marfien havde han haft helt utroligt mange penge imellem hænderne, og han savnede det. Frihed, massere af stoffer og massere af piger, det var primært sådan som Dean gerne ville leve, også selvom han godt vidste at det nok ikke ville blive muligt, og slet ikke i det her område. Landende virkede så forvirrende og som om alle folk var i krig i mod hinanden.