Post by Deleted on Feb 4, 2015 13:50:05 GMT 1
Da hun stod nede i hytten og var ved at tørre sig, kunne hun ikke lade vær med at tænke på Marcel. Hans smukke øjne, samt hans stærke hænder.. den måde han havde klemt om hendes arm, i det han havde ladt frygten overtage, men ligeså snart.. hendes læber havde rørt hans, så var det ligesom om, at frygten var forsvundet i ham.. tydeligvis på grund af at han fik luft, men. Hun fangede sig selv i at stå og berør hendes fyldige underlæbe.. smagen af ham, saltede som hav vand.. hans bløde læber. Hun rødmede en smule, i det hun prøvede bagefter at kaste tankerne væk. * Det var blot for at give ham luft, intet andet... *. Hun måtte overbevise sig selv, at det ikke også havde været hendes begær til ham, måske den skjulte trang dybt nede i hende. Hun tog noget af det rene tøj og betragtede det en smule, i det hun sukkede. De vidste hvem hun var nu. Hun så kort på det, før hun fandt en skjorte frem, samt klippede et par bukser til shorts. Hun havde dog taget en gennemsigtig hvid bh med, til hendes held. Hun iførte sig den, for så derefter skjorten og bukserne. Man kunne se hendes kavaler gang, samt formen af de runde fyldige bryster, dog hun var ligeglad, eftersom den ikke var SÅ afslørende igen. Da hun havde klædt om, gik hun hen af mod døren, i det den pludselig blev åbnet af Marcellus.
Hun gav et forsigtigt lille smil fra sig, i det hun sagde " Undskyld.. det min skyld de overhovedet fandt ud af det ". Hun sukkede kort, før hun kiggede mod Marcel, i det hun forsigtigt satte sig på sengen, ved hans side. Hun lænede sig blidt op af hans skulder og lukkede sine øjne en smule, i det hun sagde " Du overvandt din frygt idag.. sådan halvt om halvt ". Hun grinte en lille smule og smilede forsigtigt til ham, før hun sagde " Måske.. jeg skulle tag dig med, til et sted.. midt på dagen.. hvor du kan opleve havet, i dets rigtige skønhed? ". Hun så flovt på ham og sagde " Angående.. øhm.. kyssene, blot.. læg ikke noget i dem. Jeg ved, at det var for at give dig luft så.. så bare rolig ". Hun så flovt væk fra ham, i det hun stoppede samtalen og derefter rejste sig op, inden hun så mod Marcel og sagde " Nårh.. jeg vil gå ud og hjælpe de andre, så de ikke tror, at du har en pige randende, der intet kan ". Hun rakte kort tunge til ham og smuttede derefter ud af døren, selv vis han prøvede at ville stoppe hende.
Da hun kom ud på dækket, kiggede de kort mod hende, før de så hurtigt væk igen. Hun så kort mod dem, før hun stoppede op og sagde " Jeg ikke komme for at skabe splid.. jeg ikke kommet for at tag jeres belønning.. jeg ikke mesterens legeting. Jeg er Rayna LéNoir Crimson.. jeg er en del af besætningen, ligeså meget som jeg, med den betingelse, at jeg ønsker IKKE betaling, blot eventyr ". Hun smilede forsigtigt og en af fyrene så kort mod hende, før han sagde " Som om du kan gør noget pigebarn ". Hun smilede udfordrende, i det hun tog fat i et reb og kravlede op til masten og smed rebet ned til ham " Oh, jeg kan skam gør ligeså meget som jer ". Med disse ord, begyndte hun at tjekke udstyret oppe fra, mens fyrene neden under, kiggede op mod hende. Hun gik jo rundt i tøj, der sad lidt for stort til hende. Shorts.. men især den flagrende skjorte, der gjorde man kunne kigge op under. De begyndte kort efter at hjælpe, i det hun fik strammet noget fast og derefter hoppede ned, med et reb i hånden og svang sig ned til dækket igen. " Såen ". hun gik derefter nedenunder, hvor de andre sov, for derefter at tjekke kanonerne, som skibet havde 6 store af nedenunder. Hun begyndte at binde dem fast, hvor en fyr så kom gående der hen og holde kanonen, i mens hun strammede og bandt. " Tak ". Han gav et smil fra sig og sagde " Var så lidt ". Lidt efter lidt, var det som om, at de faktisk accepterede hende... hun var hurtig og vidste sine ting. " Så mangler vi blot forsyningerne, samt køkkenet.. og så skulle alt være spændt fast ". Hun gik ud til køkkenet og begyndte at pakke ting ned, samt sætte små snore for skabene, for en sikkerheds skyld.
Hun gav et forsigtigt lille smil fra sig, i det hun sagde " Undskyld.. det min skyld de overhovedet fandt ud af det ". Hun sukkede kort, før hun kiggede mod Marcel, i det hun forsigtigt satte sig på sengen, ved hans side. Hun lænede sig blidt op af hans skulder og lukkede sine øjne en smule, i det hun sagde " Du overvandt din frygt idag.. sådan halvt om halvt ". Hun grinte en lille smule og smilede forsigtigt til ham, før hun sagde " Måske.. jeg skulle tag dig med, til et sted.. midt på dagen.. hvor du kan opleve havet, i dets rigtige skønhed? ". Hun så flovt på ham og sagde " Angående.. øhm.. kyssene, blot.. læg ikke noget i dem. Jeg ved, at det var for at give dig luft så.. så bare rolig ". Hun så flovt væk fra ham, i det hun stoppede samtalen og derefter rejste sig op, inden hun så mod Marcel og sagde " Nårh.. jeg vil gå ud og hjælpe de andre, så de ikke tror, at du har en pige randende, der intet kan ". Hun rakte kort tunge til ham og smuttede derefter ud af døren, selv vis han prøvede at ville stoppe hende.
Da hun kom ud på dækket, kiggede de kort mod hende, før de så hurtigt væk igen. Hun så kort mod dem, før hun stoppede op og sagde " Jeg ikke komme for at skabe splid.. jeg ikke kommet for at tag jeres belønning.. jeg ikke mesterens legeting. Jeg er Rayna LéNoir Crimson.. jeg er en del af besætningen, ligeså meget som jeg, med den betingelse, at jeg ønsker IKKE betaling, blot eventyr ". Hun smilede forsigtigt og en af fyrene så kort mod hende, før han sagde " Som om du kan gør noget pigebarn ". Hun smilede udfordrende, i det hun tog fat i et reb og kravlede op til masten og smed rebet ned til ham " Oh, jeg kan skam gør ligeså meget som jer ". Med disse ord, begyndte hun at tjekke udstyret oppe fra, mens fyrene neden under, kiggede op mod hende. Hun gik jo rundt i tøj, der sad lidt for stort til hende. Shorts.. men især den flagrende skjorte, der gjorde man kunne kigge op under. De begyndte kort efter at hjælpe, i det hun fik strammet noget fast og derefter hoppede ned, med et reb i hånden og svang sig ned til dækket igen. " Såen ". hun gik derefter nedenunder, hvor de andre sov, for derefter at tjekke kanonerne, som skibet havde 6 store af nedenunder. Hun begyndte at binde dem fast, hvor en fyr så kom gående der hen og holde kanonen, i mens hun strammede og bandt. " Tak ". Han gav et smil fra sig og sagde " Var så lidt ". Lidt efter lidt, var det som om, at de faktisk accepterede hende... hun var hurtig og vidste sine ting. " Så mangler vi blot forsyningerne, samt køkkenet.. og så skulle alt være spændt fast ". Hun gik ud til køkkenet og begyndte at pakke ting ned, samt sætte små snore for skabene, for en sikkerheds skyld.
