Tricks And Plans

[Deleted]

Der stod de. Han kunne ikke lade være med at holde sit smil oppe. Dette var så interessant på så mange måder. Deres lille dans. Hun var virkelig noget særligt. Han havde ikke mødt en som Macaria før. Ikke en der havde talenter han kunne sætte sig ind i, respektere og forstå. Han følte hun var mere som ham end hun troede. Der var dog en ting der gjorde dem forskellige. Hun søgte styrke og magt. Han gik i mørket, uden et mål, uden en drivkraft. Dette havde fordele og ulemper. Han nikkede svagt til hendes forslag. Men deres lille forhandling var ikke slut i nu. Han drejede sit hoved så han kunne se hende ud af øjenkrogen og sagde alvorligt '' Jeg skal nok kæmpe med dig.. Men du kan ikke forlange at jeg tager det første skridt.. Jeg har et forslag.. Du skriver mig diplomatisk immunitet, en kontrakt der er bindende.. En så bindende at kun Dronningen kan ophæve den.. Den giver du mig i morgen..Vi laver en kopi af den. Den får du.. Skulle der ske dig noget så jeg ikke får resten af det aftalte, har jeg stadigvæk denne kontrakt og mine anstrengelser  har ikke været forgæves.. Skulle jeg ikke opholde min del, kan du jo aflevere kopien til fjenden og afslører mig som forræder ''. Marcellus syntes aftalen lød fair. Han havde forlangt for meget, som man bør gøre og hun havde hævet hvad han skulle gøre. Nu var der bare tillid aspektet der skulle på plads og han mente selv dette var den bedste måde at etablere det på. Han fjernede sit blik fra hende igen og blev stående rank og ret. Han lukkede kort sine øjne. Dette havde været et anspændt møde. Et han ikke ville glemme. Men han kunne hellere ikke ryste den følelse af at der var mere mellem dem nu end han ville erkende. Måske et venskab i fremtiden, måske mere end dette, måske intet videre. Han blev stående lidt med lukkede øjne og overvejede alle disse farer der var ved denne aftale. En aftale af ren ondskab. Han skulle sætte sit liv på spil. Det var aldrig noget han så frem til. Han var en intelligent kriger, og nøjagtigt derfor opsøgte han ikke kamp. Han havde dog drømt om at være i sikkerhed fra hans Fars folk så længe nu. Denne immunitet ville give ham dette. Han ville endelig kunne sætte løbeskoene fra sig. Endelig leve lidt. En kamp hvor han kunne dø, dette var det. Dette var værd at kæmpe for.

[Deleted]

Langsomt gled Macarias hoved på sned, mens at hun intenst studerede ham. I et stykke tid, stod hun bare og kiggede på ham, indtil at et lille, triumferende smil spillede sig om hendes læber.
Åh det her var godt. Hun kunne næsten begynde at grine en gang til. Hele tiden havde han været så rolig, så eftertænksom, men nu… han havde givet hende én enkel ting, som ikke var meningen hun skulle have.
”Du er meget interesseret i den immunitet, er du ikke?” spurgte hun, men det var ikke så meget et spørgsmål, som at han skulle have vide, at hun havde bidt mærke i, at adeltitlen, og førsteretten åbenbart bare var bonusser. Det var den diplomatiske immunitet, som han var interesseret i. Hvorfor? Han havde selv sagt, mordet her var småligt, altså… der var andet han løb fra. Andet han flygtede fra.
Hun rystede afvisende på hovedet, og gik et enkelt skridt frem mod ham.
”Du må have tillid til mig i det her, Black. Jeg giver dig ingenting, før jeg har fundet ud af, hvad du skal bruge den immunitet til. Du må bare stole på mig, indtil du har gjort arbejdet. Jeg er trods alt bundet af min stilling som Dronningens Rådgiver.” Hun smilede bredt og sødt til ham, som for at vise, at han sagtens kunne stole på hende. Det fik hendes øjne til at skinne.

[Deleted]

Marcellus vidste hvad der var sket med det samme hun ændrede adfærd. Hun havde set igennem hans ønsker og fundet ind til kernen. Hans adfærd og ønske havde afsløret ham. Han gik som en nobel og talte som en. Fordi han var en, eller søn af en. En han flygtede fra. Han kiggede på hende med et roligt blik. Det var i det øjeblik han indså, at hvis hun pressede ham, så kunne det betyde to ting. Enten at hun pressede ham fordi hun ville overholde deres aftale. Eller at hun pressede ham for at se hvor desperat han var så hun altid ville kunne udnytte ham. Ligemeget hvad måtte han tage et standpunkt. Hun var klog, meget klog. Han havde respekt for hende og det var derfor han vidste at han ikke kunne stole på hende. Marcellus smilede skævt og slikkede sig over sine læber og sagde roligt '' Jeg kunne sige det samme til dig.. Du må stole på mig.. Jeg kan ikke gøre noget for mig før du har overholdt din del ''. Han kørte elegant en hånd gennem hans hår. Hun var klog men det var han også.''Vi stoler ikke på hinanden og dette kommer ikke til at virke hvis ikke vi begge to giver os lidt.. Jeg skal have noget og det skal du også.. Tidligere mente du jeg havde fornærmet dig.. Nu kunne jeg jo være tilbøjelig til at have samme mening.. eg gør intet uden at have fået noget først.. Vi er nået dertil hvor vi ikke kan blive enige.. Det er derfor jeg foreslig det man så normalt gør.. Halvdelen før og resten senere.. Immunitet nu.. Da det er det eneste du er i stand til at give mig lige nu.. Det er vel en fair deal? ''. Han grinede svagt og tilføjede '' Og husk nu hvordan vi afslutter denne handel ''. Han gav hende et forførende blink.

[Deleted]

Stædigt rystede Macaria på hovedet. Hun havde allerede rykket sig meget mere, end hun ville, med hensyn til at han var en kriminel, som hun nemt kunne have fået smidt i fangehullet.
"Hvis du vil have din immunitet, må du arbejde for den," svarede hun roligt, og lagde bestemt armene over kors, for at vise, at hun ikke rykkede sig i den sag. "Du kan få aftalen omkring førsteretten til magiske objekter, samt halvdelen af kontrakten til adelstitlen. Immuniteten får du ikke, før jeg sidder på Manjarno's trone."
Beholde det, han mest ville have, give ham det andet. Når hun først kunne havde givet ham bare en brøkdel af den immunitet, kunne han stadigvæk bruge den, for ikke at nævne gøre den færdig med en forfalsket underskrift. Hun nægtede at give ham det, før Manjarno var hans. Om hun så skulle stå her hele natten og dagen med.
"Tag det jeg kan give dig, og glæd dig til arbejdet er færdigt, hvor du kan få resten" tilføjede hun en smule opgivende, og lod sig læne tilbage mod skrivebordets kant. "Dér kan jeg give dig immunitet over både Dvasias og Manjarno. Hvis du vil have aftalen nu, får du kun Dvasias."
Det var måske ikke helt rigtigt, men det ville gøre papirarbejdet nemmere. Desuden ville hun gerne tjekke mere op på ham, før hun sådan set gav ham et skjold, så ingen kunne røre ham. Det var en dyrbar gave i Dvasias. En gave som hun ville være sikker på, at han havde gjort sig fortjent til.

[Deleted]

Marcellus var normalt ikke en der var til at lokke på nogen måde. Men da hun smed en immunitet i Manjarno oveni havde hun lavet så god en handel at han var villig til at satse for første gang i lang tid. Han tog sig til sin hage og tænkte. Hun kunne snyde ham. Men noget i ham sagde at hun ville overholde sin del. Hvad ville hun få ud af at snyde ham. Hvis hun overholdt sin aftale med ham ville han jo være hendes allierede. Han ville nød til at være loyal overfor hende, for hvis hun mistede magten mistede han sin dyrebare immunitet. Han nikkede svagt og smilede skævt '' De er en yderst god forhandler.. De har dem selv en aftale.. Jeg vil udfører denne opgave.. Den lille ekstra ting du smed oven i med immunitet begge steder.. Hvordan skulle jeg kunne sige nej til sådan et tilbud ''. Han grinede svagt og dysteret. Han var ligeglad med lederskabet i Manjarno. Hvad havde de nogensinde gjort for ham?. Denne kvinde havde brug for ham og ville betale. Det var noget han kunne respektere. Normalt blev en aftale afsluttet med et håndtryg. Men det havde Marcellus gjorde klart at det ikke skulle være denne gang. Endelig rørte han sig ud af stedet og gik et elegant og langsomt skridt frem. Han havde gennem dette holdt sig meget defensiv og lukket. Men nu virkede det som om at han havde smidt det af sig. Han gik et skridt tættere på og sagde med en drilsk stemme '' Skal vi få afsluttet denne handel så? ''. Han var faktisk overrasket over at de var nået til enighed. Overrasket over at dette var muligt. Endelig kunne han få fred. Endelig kunne hans fader ikke rører ham. Snart kunne han ligge sig til at sove uden frygt for at blive angrebet. Snart kunne han gå ned af en gade uden at se sig over skulderen. Han far var bestemt ikke en at træde over skoene som han havde gjort. Men nu var det snart et nyt kapitel i hans liv. Snart var han endelig fri. Fri til at gøre hvad han ville uden at blive jagtet.

[Deleted]

Endelig! Macaria kunne ånde lettet op, da handlen endelig så ud til at falde på plads. Det havde taget et par timer, men nu havde hun også alt, hun skulle bruge, for at kunne infiltrere Manjarno. Planen kunne endelig snart udføres! Målet var indefor rækkevidde.
Hun skubbede sig op fra skrivebordet, og glattede skørterne, for at få dem ordenligt på plads igen. Denne her mand, havde været hårdere at forhandle med en de fine porcelænsfigurer i hoffet. Det havde krævet alt lige fra trusler til forførelse. Nu var det dog endelig fuldført.
"Så længe, du holder din del, Black," svarede hun blot, mens at han begyndte at gå et par skridt mod hende. Hun løftede blikket op mod ham. Stemmen var drillende, og hun vidste udmærket, hvad han hentydede til. I et øjeblik blev hun stående, for bare at betragte ham, samt overveje om det nu kunne gå an. Så trak hun på skuldrene, og udlignede afstanden mellem dem i få, lange skridt, der fik kjolen til at flagre om benene på hende.
Hendes ene hånd gled om bag hans nakke, da hun vippede op på tæer, for at presse sine læber mod hans. Den anden hånd lagde sig mod hans bryst, mens hun trykkede sin krop ind mod hans. Hovedet vippede lidt på skrå, så hun kunne fordybe det inderlige kys. Hans læber var søde, og selvom han var vampyr, var de også varme. Hun holdte kysset et par minutter, inden at hun slap ham, og trådte et skridt tilbage med et smørret smil.
"Det var en fornøjelse at forhandle med Dem, Mr. Black," sagde hun selvtilfreds, og blinkede til ham, mens at hun vendte ham ryggen. "Nu vil jeg ønske Dem en forsat god nat."
Hun åbnede døren for ham, så hun selv kunne læne sig op af dørkarmen. Det smørret smil forsvandt ikke fra hendes læber, mens hun ventede på, at han forlod hendes værelse. Blikket hang ved ham.

[Deleted]

Han blev ikke overrasket over hendes reaktion. Han vidste hun var en kvinde der ikke var bange for at tage initiativ. Dette var i hans øjne en meget tiltrækkende kvalitet i en kvinde. Da hun lod deres læber rører hinanden lagde han en hånd om hoften på hende og den anden på hendes hals. Det var i sandhed et kys hvis inderlighed han gengældte. Dog blev han forbavset over længen af kysset. Det varede så lang tid. Men nu havde de også leget med hinanden, set hinanden an. Han havde respekt for hende og imens de kyssede besluttede han sig. Han havde ikke tænkt sig at snyde hende og blive en helt af Manjanos. Han ville overholde sin del. Ikke fordi dette var et kys af kærlighed, men fordi det var spændende nok til at han var nysgerrig. Dette var den  lille ting der vendte vægten for ham. Han ville hjælpe Macaria. Da kysset sluttede og hun stillede sig i døren. Smilede han skævt og rakte hånden over imod sin hat og sagde ''Recallus Objektus ''. Hatten fløj over i hans hånd, han flippede den på hovedet. Han tippede hatten for hende og stoppede i døren ved hende. Han satte en hånd på dørkarmen og lænede sig over til hendes øre og hviskede '' Jeg vender tilbage om tre dage.. Jeg forventer de lovede dokumenter er klar.. Og nedskrevne planer for hvad de ønsker jeg skal gøre og.. Hvornår.. Men faktisk.. Glæder jeg mig mest til at du underholder mig, når jeg vender tilbage ''. Hans skæve smil voksede og han tilføjede med en forførende drilskhed i hans stemme '' Som din gæst.. M'lady.. Eller skulle jeg sige.. Min Dronning ''. Han fjernede let og elegant hånden fra dørkarmen og gik ud af rummet og forsvandt ud i natten.

[Deleted]

Da han lænede sig ind mod hende, for at hviske i hendes øre, måtte Macaria bide sig i underlæben, da det kildede helt ned i maven. Tavst lod hun ham forlade værelset, og lukkede døren efter ham. Med et dybt suk lagde hun panden ind mod det hårde træ med øjnene lukket i.
Det havde været en yderst interessant nat. Helt anderledes end hun havde tænkt sig. Ikke nok med planen nu kunne udføres, så havde hun også fået endnu en allieret. En charmerende én af slagsen.
Hun smilede smørret, og berørte forsigtigt sin underlæbe. Smagen af kysset var der stadigvæk. 3 dage, før han ville opsøge hende igen. Det var ikke lang tid. Hun måtte hellere tage tilbage til slottet allerede i nat, for at sørge for kontrakterne var klar til ham. Meget skulle gøres.

//out