Post by Deleted on Dec 11, 2014 12:26:46 GMT 1
Da han ikke tog hendes hånd, lod hun den falde igen. Well... hun havde heller ikke ligefrem været høflig overfor ham - hvis altså ikke man talte med, at hun havde ladet ham leve, samt lige givet ham et job. Mennesker... altid så utaknemmelige.
Hun kastede et blik i den retning hvor slottet lå. Regnvandet glinsede på hendes blege ansigt.
"Du kan prøve," svarede hun med et let skuldertræk. "Jeg er ofte på slottet, og der er mindst én som altid ved hvor jeg er henne. Bare fortæl du har et møde med Macaria, så skal de nok sende dig i den rigtige retning."
Det var sandt. Folk i hoffet havde en dårlig vane med at have spioner over alt på slottet, så de altid vidste hvad hinanden lavede. Macaria havde én gang før, slået sådan en lille rotte ihjel. En anden havde hun vendt til sin fordel, og en tredje var røget ud af vinduet. Desværre blev de ved med at komme. En tjenestepige, en vagt, ja... alle kunne være en lille, sort rotte med alt for store ører. Tilgengæld var det lidt morsomt, at lade dem tro, de havde styr på hende. Og praktisk var det, som når folk skulle finde hende i det store slot.
Hun smilede for sig selv, og trak den våde hætte op over sit hoved. Øjnene skinnede inde i skyggerne. "Så vil jeg glæde mig til at høre om dine resultater, Aron," sagde hun med en tone, der tydeligt fortalte at det her var farvel. "Pas på dig selv så længe." Hun blinkede til ham, inden at hun lavt nynnende, begyndte at gå mod slottet. Regnen omsluttede hende snart, så det eneste man kunne høre var hendes sælsomme nynnen, der blev ved i lang tid efter hun var forsvundet.
//out
Hun kastede et blik i den retning hvor slottet lå. Regnvandet glinsede på hendes blege ansigt.
"Du kan prøve," svarede hun med et let skuldertræk. "Jeg er ofte på slottet, og der er mindst én som altid ved hvor jeg er henne. Bare fortæl du har et møde med Macaria, så skal de nok sende dig i den rigtige retning."
Det var sandt. Folk i hoffet havde en dårlig vane med at have spioner over alt på slottet, så de altid vidste hvad hinanden lavede. Macaria havde én gang før, slået sådan en lille rotte ihjel. En anden havde hun vendt til sin fordel, og en tredje var røget ud af vinduet. Desværre blev de ved med at komme. En tjenestepige, en vagt, ja... alle kunne være en lille, sort rotte med alt for store ører. Tilgengæld var det lidt morsomt, at lade dem tro, de havde styr på hende. Og praktisk var det, som når folk skulle finde hende i det store slot.
Hun smilede for sig selv, og trak den våde hætte op over sit hoved. Øjnene skinnede inde i skyggerne. "Så vil jeg glæde mig til at høre om dine resultater, Aron," sagde hun med en tone, der tydeligt fortalte at det her var farvel. "Pas på dig selv så længe." Hun blinkede til ham, inden at hun lavt nynnende, begyndte at gå mod slottet. Regnen omsluttede hende snart, så det eneste man kunne høre var hendes sælsomme nynnen, der blev ved i lang tid efter hun var forsvundet.
//out
