The start of a new life..?

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifers blik hvilede på hende. Han kunne jo se at hun var træt, hvilket næsten var ham en tanke, som han måtte finde underholdende, for han vidste jo hvordan det var at komme ind, når man fandt varmen, efter at have frosset. Han smilede kort for sig selv. "Mine krav?" spurgte han. Det var egentlig ikke fordi at han var så unfair, at han ville mene at det var slemt. "Som den fødte ledersøn jeg er, vil jeg stadig forvente og det er mig en forventning, at jeg bestemmer og tager ledelsen... Du derimod, skal stoppe med at være så direkte... irriterende," sagde han blot i manglen på bedre. Han var ikke en follower, nej, han var en leder, og det var det som han holdt fast i.

Havde hun direkte dårlig samvittighed over, at han havde taget pladsen på gulvet? Han ville gerne ligge oppe i sengen, men det faktum at hun lå der, var det som afholdt ham lidt, i frygten for, at han selv ikke kunne holde snitterne væk fra hende. Han ville jo ikke ligefrem lade sig friste mere end hvad der var højst nødvendigt i hans øjne, og det var jo lidt der, den lå for ham, for nu. Han trak vejret dybt. "Meget vel..." sagde han endeligt, inden han roligt rejste sig igen og søgte hen til sengen, hvor han i første omgang, placerede sig på sengekanten. Nej, han ville ikke bare springe direkte ned i lagnerne og lægge sig. Han forsøgte faktisk at tage det professionelt, og faktisk vise, at han kunne være en fornuftig ung mand.

[Deleted]

Selena fnøs endnu engang af hans virkeligt dårlige krav og forklaring, hun anede ikke helt hvad hun skulle gøre, hun ville ikke ende som ham, men på den anden side så havde hun heller ikke lyst til bare at skride, hun havde brug for ham til at passe på sig: "Så du bestemmer og jeg skal stoppe med at være irriterende? Det er da den dårligste deal jeg har hørt længe" snærrede hun og rystede på hovedet, nej det ville hun bestemt ikke gå med til, ikke engang hvis han tikkede og bad hende, hun ville også have noget ud af det: "Men fint, du bestemmer... Men så lover du at beskytte mig i mod Azrael, og du er manden der tjener pengene..." sagde hun alvorligt, han kunne jo ikke få det hele, og hun havde ikke tænkt sig at sidde som en eller anden nikkedukke og bare give ham ret, det var ikke hendes stil og det ville det aldrig nogensinde være, hun kunne godt passe på sig selv, og dog kunne hun jo også godt se fordelen i at være to lige nu, sammen var de stærkere.

"Og du har simpelthen tænkt dig at sove med alt dit tøj på? Nu syntes jeg næsten jeg kan tillade mig at kalde dig en smule kedelig" sagde hun og blinkede til ham, nej hun havde stadig ikke planer om noget, men når det nu var længe siden hun havde set så smuk en mand, og det var der vel ikke noget galt med at nyde engang imellem? Hun kiggede kort i mod ham: "Så chef... Hvad er planen i morgen?" spurgte hun kækt og en smule flabet og blinkede så til ham, nu var han jo den kloge der skulle begynde at have en plan hver gang hun ikke havde, og lige nu følte hun stadig at de blot gik rundt lidt i øst og vest.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifers krav, var dog på ingen måder for at være irriterende, men rent faktisk reelt. Han ville bestemme.. han var en ledersøn, og nu hvor Faith havde revet det hele fra ham, måtte han vel også formå at kunne finde sig til rette som en leder for sin egen gruppe dæmoner på andet vis. Måske der ville dukke flere op med tiden. Det var jo aldrig til at vide. "Jeg mener det.. det er de kriterier jeg stiller, og så må du jo tage dem eller lade være." At hun krævede beskyttelse mod Azrael, var jo så en anden side af sagen, for en beskyttelse mod selveste døden? Selv han vidste jo, at han ikke kunne stille noget  op mod den mand, hvis han skulle ende med at vise sig for dem. "Hånden på hjertet, så vil jeg gøre hvad jeg kan." Han var dog ærlig.. Og en Jaceluck, kunne man rent faktisk godt stole på.

Lucifer havde bestemt ikke nogen planer om at tage tøjet af. Hun skulle ikke fristes, og det skulle han så sandelig heller ikke, for i hans optik, så var det hele altså slemt nok som det måtte være i forvejen. Han trak kort på den ene mundvig, inden han trak sig ordentlig op og lagde sig ned ved siden af hende. "Det er jo ikke mit problem, er det? Det er dig, der skal leve med det," pointerede han sigende. Tøjet var uden tvivl i vejen, men mest for hans egen skyld, så ville han jo heller ikke ligefrem lade sig friste alt for meget. "For nu, så sover vi... i morgen søger jeg ud for at se hvad jeg kan finde af relevant arbejde for mi at udføre.. og så skal vi have fundet sted hvor vi kan være fast," sagde han. Planen var klar.. det var jo bare det at opnå det, som nok skulle blive udfordringen.

[Deleted]

Selena kiggede blot på ham med et irriteret blik, han var virkeligt ikke den nemmeste mand at kommunikerer med, nok fordi at han ikke var så tiltrukket af hende som de fleste mænd var, måske fordi han allerede havde været sammen med hende, og for at være ærlig, så fandt hun det bare pisse irriterende: "Jeg mener det også... Stop med at være efter mig hele tiden" sagde hun alvorligt, men fint at vide han også ville tage sin del af slæbet, det var jo lige før det samarbejde kunne gå hen og blive helt spændende, også selvom hun ikke rigtigt anede hvad retning hun skulle gå i, eller hvorfor. Hun anede ikke om hun rent faktisk bare skulle blive dette sted og finde sig et eller andet super kedeligt job, prøve at leve som et kedeligt og normal menneske der ikke tiltrak sig nogen opmærksomhed, så var der vel også mindre chance for at hendes Herre ville finde hende? Men på den anden side, så lød almindeligt bare så forfærdeligt kedeligt.

"Aha... Så du mener simpelthen at vi skal slå os ned og være som et gammel ægtepar der bare hader hinanden og aldrig har sex? Det lyder fornuftigt" sagde hun og rullede igen med øjnene af ham, hun havde virkeligt ikke lyst til at være mere sammen med ham end højest nødvendig, men på den anden side havde hun heller ikke lyst til at dø, og selvom han måske ikke havde nogen penge mere, så regnede hun da stadig med at han var utrolig stærk, han måtte jo være trænet af nogen af de bedste i denne verden? Det ønskede man jo ikke bare lige at give afkald på.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

De gik hinanden på nerverne, så det kunne vel heller ikke rigtig komme bag på nogen, at det rent faktisk var en alvorlig ting, de havde gang i her? Han var efter hende, fordi at han følte sig berettiget til det, og fordi at hun ikke rigtigt gjorde andet end at pisse ham af. Han var tiltrukket af hende, men forsøgte for alt hvad han kunne, at gemme det bag en vrede og irritation, og håbede på at det virkede.. Og det så det da ud til at gøre lige nu, så det passede ham da udmærket. "Synes du virkelig at jeg er efter dig?" Han fnøs. Han følte på ingen måder, at han var efter hende. Han markerede trods alt bare hvor hans grænse gik.

Det kunne godt være, at det var et direkte kedeligt liv, som han kunne tilbyde hende, men det var den mulighed som han havde lige nu, og det måtte hun jo tage, ellers måtte hun jo lade være. Han skulle endelig ikke bestemme over hende, eller hvad hun ville, eller ikke ville, men så lang tid, at de kun var to, så var det altså de muligheder der var. Han skævede mod hende med en skulende og advarende mine. "Tror du virkelig, at det er noget som jeg selv sætter pris på? Uanset hvad, er vi nødt til at have et sted at være, hvis vi skal formå at kunne gøre noget som helst," pointerde han. Han endte dog alligevel med at tage sin bluse af, og smed den fra sig i fodenden, inden han lagde sig godt til rette. "Men nu... skal vi sove.." De havde denne nat med ro, hvor de kunne få hvilet ud, inden de søgte ud igen. Han skulle finde sig et job.. Det var ham også en glimrende mulighed, for at komme væk fra hende. Bare for et øjeblik.

[Deleted]

Selena kunne ikke lade være med at fnyse let over hans ord, om han var efter hende? Ja det var han jo nok en smule, og mest fordi at han hele tiden mente han var chefen i deres samarbejde, siden hvornår var det nu blevet lov: "Jeg troede vi skulle lave et team? Jeg magter ikke at være slave for en ny fyr, virkeligt" sagde hun og rullede med øjnene, hun var jo netop taget med fordi at hun ville være fri og fordi at hun ville starte et nyt liv, hun havde ikke planer om at ville have en ny chef, men hun var da glad for at han ville passe på hende, og hun ville også gerne samarbejde med ham, så længe det ikke blev for enhver pris, i det mindste afpressede han hende ikke for sex, me det betød jo ikke, at han ikke ville udnytte hende på andre områder. Selena selv mente hun var færdig med at blive udnyttet, hun ville hellere dø end tilbage dertil.

Som han smed trøjen, kunne hun ikke skjule hendes milde begejstring, og lod sine øjne glide nedover hans overkrop, der var vel ikke noget galt i at kigge lidt? Han var jo langt fra en grim fyr: "Nej, det var heller ikke ligefrem sådan her jeg forestillede mig frihed" sagde hun ærligt og lagde sig så ned i sengen, som han gjorde, hun følte også søvnen komme til hende, men var alligevel ikke helt tryg ved at sove før han gjorde, nok fordi hun stadig ikke stolede på ham, generelt stolede Selena bare ikke på mænd, på nogen som helst områder af livet: "Så hvad er planen i morgen, chef?" spurgte hun i en lettere provokerende tone.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Nogen var jo nødt til at tage ledelsen, hvis de skulle få det her til at fungere, og det var nu heller ikke ligefrem en plads som Lucifer var bange for at tage. At det jo så var en tanke som direkte irriterede hende, var ikke noget, som han kunne tage sig af lige nu, og det var jo bare sådan at tingene måtte forholde sig i den anden ende. "Nogen skal jo tage ledelsen.. Og den ligger mig naturlig," sagde han med en ganske kortfattet stemme, som han let trak på skuldrene. Hans blik hvilede på hende. Nej, han var ikke ude på at gøre hende til en slave, da han direkte var imod slavehold, og det havde han været alle dage i sit liv, så dette var bestemt ikke meget anderledes. De var to, som skulle have det til at fungere, og han skulle arbejde.. ja, så var det uden tvivl naturligt - i hans øjne, at den ledelse tilfaldt ham!

Blusen smed han, inden han lagde sig ned i sengen  istedet for. Ja, det var underligt, at ligge der ved siden af hende, for det var det virkelig. Hans blik gled mod hende. Hun var da også bare provokerende! Dog måtte han jo erkende, at han... kunne lide det. Han kunne virkelig godt lide det. Dog var det ikke noget, som hun nogensinde ville få at vide.. nogensinde. Han trak ganske kort på smilebåndet, inden han vendte sig om på siden, så han kunne ligge med fronten mod hende i stedet for. "Så er vi to, og derfor er vi nødt til at gøre hvad der er nødvendigt.. I morgen tager vi ud, og ser om vi kan finde et mere fast sted at være.. hvor vi kan være selv, og jeg skal have fundet mig et arbejde," sagde han endeligt. Var det muligt at starte sit eget op? Bag Faiths ryg? Det var hans første mål!

[Deleted]

Selena kiggede blot alvorligt på ham: "Men det ændre ikke på at jeg ikke er flygtet for at være slave for en ny, okay?" sagde hun i en snærrende tone, hun havde ikke som sådan tænkt sig at underlægge sig nogen igen, heller ikke selvom han langt fra virkede så hård som hendes tidligere herre, men nej hun ville være fri nu og ingen skulle have lov til at binde hende, eller have mulighed for at holde hende i mod sin vilje, også selvom hun ikke anede om han kunne finde på det, trods alt så kendte hun jo ikke noget til ham, ikke andet end at han var stærk og derfor kunne beskytte hende: "Det er fint du vil gå forrest, men du skal ikke bestemme over mig" snærrede hun og anede ikke præcist hvordan hun skulle forklare ham det uden at de endte med at blive alt for uenige.

Et arbejde? Hvad, han ville have et helt almindeligt arbejde? Selena kunne slet ikke forestille sig at have et arbejde og hun anede ikke helt hvad hun skulle sige: "Du vil simpelthen have et arbejde? Også får vi os et stort hus og lever lykkeligt som en familie? Wow... Du har sørme romantiske fremtidsdrømme" sagde hun og rullede med øjnene, og lod alligevel en prøvende hånd glide ind under hans dyne, og hvilede på hans mave, han var ret så svær at modstå, og egentligt så var alt dette nok også lidt provokerende, bare lige for at teste helt præcist hvor meget han mon hadede hende?

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer gik ikke ind for slavehold, og det havde han aldrig gjort. Særligt ikke når det var dæmoner det hele måtte gå udover, så var det slet ikke noget, som havde nogen interesse ved ham. Han kneb øjnene let sammen. "Jeg gav dig mit ord, gjorde jeg ikke?" spurgte han direkte, som han endnu en gang lod blikket hvile på hendes skikkelse. Han var ikke en mand, som man skulle lege rundt med, hvilket var ganske sikkert, og der havde hun allerede været frygtelig tæt på en grænse, som man meget gerne ikke skulle komme alt for tæt på! "Jeg bestemmer mere end hvad du tror, hvis du vil have, at jeg skal passe på dig," endte han sigende.

Det var bestemt ikke fordi at Lucifer gik ind for det familiære liv, for det gjorde han ikke! Men et arbejde gav dem penge, og de havde brug for et fast sted at være, da han bestemt heller ikke var typen som bare flyttede sig fra dag til dag.. Nej, der skulle bare lidt struktur på det, ellers kunne han slet ikke have med det at gøre. Han kneb øjnene let og fast sammen, som han igen vendte blikket mod hende. Hånden mod hans mave, kunne han udmærket godt mærke.. Det sendte et sug direkte igennem ham. "Nogen skal jo tjene penge til os, ikke sandt? Vi har brug for et fast sted at være.. noget som vi kan gøre til dæmonernes.. Mange er forvist i tidens løb. Måske at vi kan samle dem." Han lagde roligt hånden over hendes, idet at det kyniske smil gled over hans læber. "Jeg sagde ganske vidst, at jeg ikke gik ind for slavehold.. men det kræver at man opfører sig pænt.." Han skubbede let hendes hånd væk, og lagde sig ordentlig på ryggen.

[Deleted]

Selena nikkede blot roligt, jo han lovede det og Selena kunne jo ikke gøre så meget andet end at håbe på han ville holde det løfte: "Jo, og jeg håber du er en mand af dine ord" sagde Selena i en rolig stemme, og smilede så kort til ham, hun ville være sikker på at han ikke pludseligt holde hende fanget, men heldigvis så virkede han ikke lige så voldsom som hendes Herre ellers gjorde, og hun regnede da også med at hvis Lucifer prøvede på noget, så havde hun Zean i baglommen som også havde lovet at beskytte hende: "Som sagt, er jeg ikke interesseret i at være slave for nogen igen" sagde hun i en rolig stemme, hun havde ikke så meget i mod at han ville bestemme retning og den slags, men hvis han nu valgte at ville bestemme hvordan hun skulle gå klædt eller ville udnytte hende som hendes tidligere Herre, det kunne hun ikke overskue endnu engang.

"Ja... Du vil starte en flok der kan nedkæmpe din mor eller hvad?" spurgte hun og lod en tommelfinger nusse hans maveskind, som hun blot betragtede ham, det var bestemt ikke en dårlig idé, hun havde da også en person eller fem hun ville ønske hun havde en hær at sende efter: "Aha... Og du er måske blevet kedelig på dine gamle dage?" sagde hun nærmest fornærmet som han skubbede hendes hånd væk, det var irriterende at hun ikke havde den effekt på ham, som hun havde på de fleste mænd.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer satte uden tvivl sin ære utrolig højt, også selvom han nu vidste, at han var gjort arveløs i det dæmoniske samfund, udelukkende fordi at han havde sagt en mening lidt for højt. Regnede Faith da ikke med, at han nu ville gøre alvor af det? "Tvivler du da på mine ord, Selena?" spurgte han denne gang med en yderst direkte tone. Nej, han ville ikke svinge pisken over hende, men det krævede så sandelig også, at hun viste sig fra en af de lidt mere gode sider, end hvad han havde set til nu! "Du ved hvor udgangen er.. hvis du er utilfreds, kan du jo bare tage herfra.." Selv for ham, var det her jo en kæmpe omlægning af hans liv, og det var ikke bare noget som man gjorde over natten. Han var og havde altid været en ledersøn, og dette var bestemt ikke noget undtag, selvom det nu var en magt og titel som nu var blevet taget fra ham.

Hans problem var jo lige netop, at det som hun gjorde ved ham, var noget som havde sin så tydelige effekt. Det som hun gjorde, vækkede det i ham, alt for nemt, og det var bare ikke meningen! Derfor skubbede han også hendes hånd væk, så det netop ikke blev så slemt. Han sendte hende en direkte advarende mine. Nej, han ville ikke lokkes af hende og hendes sensuelle dæmon, selvom det virkelig var svært at undgå! Hun var jo.. smuk og fantastisk, selvom hun var direkte irriterende! "Faith valgte at smide mig ud, Selena... Tror du virkelig, at jeg er ude på at gå direkte imod hende? Nej... jeg vil bevise for hende, at det som jeg gør, er mere korrekt, end hvad hun har gang i... Vil du kalde det kedeligt? Nej.. jeg vil sikre mig et sted, hvor dæmonerne kan være," sagde han kort for hovedet.

[Deleted]

Selena kunne ikke lade være med at rynke let på panden: "Måske lidt... Jeg.. Ja jeg stoler ikke rigtigt på nogen" sagde hun roligt, der var jo aldrig nogen der havde været værd at stole på, hendes Herre måske fordi at han rent faktisk havde beskyttet hende som han havde lovet, Selena kunne bare ikke holde til at leve på den måde mere, hun havde brug for ro og hun havde brug for at leve selv. Selena havde aldrig oplevet kærlighed og det havde hun da bestemt heller ikke planer om at gøre, kærlighed var noget pladder for fattige mennesker der ikke havde bedre at give sig til, sådan havde hendes familie altid opdraget hende. Hendes forældre havde jo ikke engang elsket hinandne, de havde været sammen af praktiske grunde: "Den dør direkte ud i døden? Ork ja den kender jeg" sagde hun i en næsten snærrede stemme.

"Måske... Tror du at hun ville slå dig ihjel hvis hun fik muligheden?" spurgte Selena, nok mere af interesse af sin egen, end af hans. Hun ville da gerne vide om Faith mon havde sendt nogen efter ham og var interesseret i at komme efter ham, hun ville helst ikke have flere trusler, og dog så var der jo ikke den store forskel på hvor mange der mon ville slå dem ihjel, for hun havde jo allerede en efter sig, han ville da ihvertfald nok komme når han engang fandt ud af at hun havde stukket af. Selena håbede dog at han ville lade det ligge og hun bare kunne leve roligt i frihed.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Alt taget i betragtning, så var det faktisk vigtigt for ham, at hun stolede bare lidt på ham. At det jo så ikke var tilfældet, kom ikke bag på ham. Det var noget som alligevel gjorde ham.. stolt på sit vis, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "En skam," sagde han blot. Det var begrænset hvad han kunne gøre ved det, og særligt på en måde, som denne her. Men nok om det.. Han skulle nok finde ud af, hvad han kunne gøre for at hjælpe det lidt på vej.
Døren til døden? Den var ny, men han var uden tvivl også enig i det. "Godt... så må du jo hellere opføre dig," sagde han kort for hovedet.

Lucifers blik gled direkte mod hendes skikkelse endnu en gang, og med den samme kortfattede og bestemte mine. Den magt som hun havde over ham, var i forvejen ikke noget som han brød sig synderlig meget om. Faktisk var det noget af det, som han hadede mere end det som han måtte hade noget andet lige nu. "Jeg tvivler," sagde han. Hun havde muligheden, men havde valgt at forvise ham i stedet for at sætte det skrækkelige eksempel, som han jo egentlig havde været forberedt på. "Jeg er måske ikke hendes søn biologisk set... men hun opfostrede mig.. Det sætter vel også sine spor," sagde han. Han var ked af omstændighederne... men han forsøgte at leve med dem.

[Deleted]

Hun sukkede blot: "Jeg skal nok opfører mig pænt, hvis du stopper med at være en højrøvet nar" sagde hun i et roligt smil, og kiggede så let på ham, hun var bare ærlig, Selena var næsten altid ærlig, udover når det blev for meget for hende. Hun håbede dog at samarbejdet med ham ville gå godt, hun havde brug for lidt ro og stabilitet i sit liv lige nu, og hun havde brug for at tingene foregik rigtigt og roligt, hun ville bare gerne være fri og måske for første gang i hendes snart ret så lange liv, forsøge at finde en måde, hvorpå hun kunne leve som de fleste andre, uden at der var en stor chance for at hun ville ende med at blive slået ihjel. Godt nok var hun en ballade mager, men hun havde ikke lyst til at dø, ikke lige foreløbigt ihvertfald.

"arh... Ja naturligvis..." sagde hun roligt og lod så igen en hånd glide over hans brystkasse: "Skal jeg trøste dig lidt?" spurgte hun lokkende, selvom han var virkeligt irriterende, så var det næsten endnu mere irriterende at han ikke var interesseret i hende, hvorfor var han ikke lige så vild efter hende osm mange andre mænd? Det var hende en gåde og hun følte hun var ved at blive sindsyg, hun kunne godt lide når mænd ønskede hende, også selvom hun ikke nødvendigvis ønskede dem, også var der så smuk en mand i hendes seng, også var han ikke engang tiltrukket af hende, eller også så gemte han det godt, det var da bare vildt irriterende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kneb øjnene fast og hårdt sammen, da han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. En nar? Det var slet ikke det, som han ville høre om sig selv! "Var din tunge.." endte han med en fast tone, for det var bestemt heller ikke noget, som han måtte finde sig i, og det var det, som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Han gjorde hvad han fandt ret, og lige nu var det at holde hende på plads, og samtidig understrege, at det altså var ham som bestemte, og at det var sådan at det måtte være, og da særligt, hvis de skulle have muligheden for at få det her til at fungere.

Lucifer var jo tiltrukket af hende, hvilket næsten var det, som var det værste af det hele. Han forsøgte virkelig at bide det i sig, og så var det bare nemmest, at gemme det bag vrede og frustration, for det var han jo i forvejen rigtig god til. I hans optik, var hendes ord hånlige og nedgørende, og det gjorde ham faktisk kun endnu mere sur. "Du behøver virkelig ikke at tvære rundt i det." Aldrig havde han kendt sine rigtige forældre, og aldrig havde han kendt til den familie som han rent faktisk nedstammede fra. Det var svært.. Det var virkelig svært, og det var jo derfor at han også reagerede på den måde, som han gjorde. Sagen var vel, at han i forvejen følte sig sårbar. Han vendte blikket hårdt mod hende. En facade, men han klamrede sig uden tvivl til den. "Læg dig til at sov," sagde han kortfattet, inden han selv lagde sig med ryggen til hende.