Post by Kimeya Marvalo on Dec 20, 2014 19:52:23 GMT 1
Det her var uden tvivl noget, som ville tage tid, men en tid som Kimeya gerne ville give det, da forberedelser var noget man kunne sige, der var nok af, og de skulle jo også på plads først. Først og fremmest skulle han jo have præsenteret Jaqia for dette, samt have fat i hans egen højre hånd, datter og andet, som skulle hjælpe ham, når det kom så vidt. Det krævede faktisk langt mere planlægning, end det som man nok lige skulle gå og tro, men det var nu heller ikke en tanke som gjorde ham noget, for han kunne faktisk godt lide, at det var på denne her måde.
"Så lang tid, at hun er gjort svageligt syg, så skulle det ikke blive et problem for mig, at slå hende ihjel," sagde han kort for hovedet. Hvor han dog glædede sig til at se hendes hoved rulle! Og så vide, at han selv kunne sætte sig i tronen og kalde sig ved den royale titel.. Ja, et sted manglede han vel en hustru som skulle træde i rollen som en dronning? Well, den tid den sorg.. det måtte han tage som det nu måtte komme. Han havde jo allerede et ganske godt bud.
Nu snakkede de om pris. Hvis det blev muligt for Kimeya at opnå dette, hvilket han ikke kunne se en grund til, at det ikke skulle, så havde han faktisk ikke noget imod, at skulle betale for det til følge. Det var nu mere hvad dødsenglen ville kræve i retur, som han var bange for. Dog var det ikke så slemt at forvente, som han egentlig havde regnet med.
"Du stiller meget lave krav i forhold til hvad jeg havde ventet mig, Dødsengel.." begyndte han med en rolig stemme. Det kolde blik gled direkte mod hans skikkelse. Let kneb han øjnene sammen.
"Jeg vil ikke påstå, at jeg er i besiddelse af nogen information omkring dødsenglene, andet end at de er frygtelig spredt. Nok mere end hvad det gavner racen og deres kommende leder," endte han med en tydeligt henkastet mine, da han jo var udmærket klar over, hvad det var denne mand ønskede.. Og kunne han ved denne alliance, skabe et tillidsbånd mellem warlock og dødsengel, så gjorde han det glædeligt.
"Jeg skylder dig en tjeneste, som jeg dog vil indfri, om jeg finder det retfærdigt, såfremt at jeg opnår mit mål i Imandra.. Jeg vil afvente dig, når arbejdet sættes i værk," sagde han med en rolig stemme. Det var vel tydeligt, at emnet var uddebateret? For nu, kunne man jo kun sige, at Kimeya så frem til det fremtidige samarbejde, og så håbede han da inderligt, at det var noget som ville holde ved i årene som måtte komme. Han kunne jo faktisk drage rigtig god nytte af denne mand.
"Så lang tid, at hun er gjort svageligt syg, så skulle det ikke blive et problem for mig, at slå hende ihjel," sagde han kort for hovedet. Hvor han dog glædede sig til at se hendes hoved rulle! Og så vide, at han selv kunne sætte sig i tronen og kalde sig ved den royale titel.. Ja, et sted manglede han vel en hustru som skulle træde i rollen som en dronning? Well, den tid den sorg.. det måtte han tage som det nu måtte komme. Han havde jo allerede et ganske godt bud.
Nu snakkede de om pris. Hvis det blev muligt for Kimeya at opnå dette, hvilket han ikke kunne se en grund til, at det ikke skulle, så havde han faktisk ikke noget imod, at skulle betale for det til følge. Det var nu mere hvad dødsenglen ville kræve i retur, som han var bange for. Dog var det ikke så slemt at forvente, som han egentlig havde regnet med.
"Du stiller meget lave krav i forhold til hvad jeg havde ventet mig, Dødsengel.." begyndte han med en rolig stemme. Det kolde blik gled direkte mod hans skikkelse. Let kneb han øjnene sammen.
"Jeg vil ikke påstå, at jeg er i besiddelse af nogen information omkring dødsenglene, andet end at de er frygtelig spredt. Nok mere end hvad det gavner racen og deres kommende leder," endte han med en tydeligt henkastet mine, da han jo var udmærket klar over, hvad det var denne mand ønskede.. Og kunne han ved denne alliance, skabe et tillidsbånd mellem warlock og dødsengel, så gjorde han det glædeligt.
"Jeg skylder dig en tjeneste, som jeg dog vil indfri, om jeg finder det retfærdigt, såfremt at jeg opnår mit mål i Imandra.. Jeg vil afvente dig, når arbejdet sættes i værk," sagde han med en rolig stemme. Det var vel tydeligt, at emnet var uddebateret? For nu, kunne man jo kun sige, at Kimeya så frem til det fremtidige samarbejde, og så håbede han da inderligt, at det var noget som ville holde ved i årene som måtte komme. Han kunne jo faktisk drage rigtig god nytte af denne mand.
