en rolige aften

[Deleted]

Efter en god svømmetur var hun tilbage ved breden igen, hun tog pilen ud af munden og satte i koggeren. Hendes hår blev vredet op så vandet så vidt muligt forlod det, så begyndte hun ellers at klæde sig på igen. Det varmede med det samme heldigvis, hun gned fingrene op og ned af sine arme for at få lidt mere varme til sig. Hendes ben rystede under hende, de gjorde ondt, kulden påvirkede hende stadig meget. Tankerne gled på Jack, måske det bedste var at lade ham være vred og passe sig selv? Hun havde ikke gjort noget af nogen ond mening, de havde aldrig sat status på det de havde og hun elskede ham da, men det var som en ven med gode fysiske goder. Dog vidste hun hvor forkert det var og stoppede det før det blev for seriøst. Hvilket havde været for sent tilsyneladende. Det gjorde ondt at gøre ham ondt, men hun stod fast ved sin race jo, var det virkelig så forkert? Der kom et trist suk fra hende, hun måtte sætte sig ned og massere sine ben inden de ville krampe igen. Sådan som Zean havde gjort det, han havde reddet hendes liv den nat.

[Deleted]

jack vidste ikke hvad han skulle stille op med sig selv lige nu men han tog en ind suk og rejste for at gå hen il senitry han stopped op ved et træ og studeret hinden let med et tomt andsite udtryk " var det ikke kodlt " sagde han stille og rolige mens han vendte sig om for at se om der var nogle men det var der ikke rolig kikket han stille på sin bue og hindens bue han sukket rolige " jeg forstå hvad der forgå lidt...men jeg er for træt til at snakke om det " sagde han stille og hævet hånden stille som teg til hun ikke skulle sige noget han satte sig rolige ned ved en sten og kikket lidt rundt og så på hinden igen hvad skulle han dog stille op med sig selv nu var alt vendt op og ned og det var sikkert hans gudfar der hadet en finger med i spilled her men han sagde ikke noget rolige forvaldte han sig til en Ulv og lage sig ned ved vandkandet for at stire ned i sit spjel billed hvad skulle han ellers gøre eller stille op

[Deleted]

"Jo, meget." Svarede hun blidt, var han okay igen? Eller var han stadig oppe og køre over tingene? De næste ord fik hende dog til at undre sig, hun lagde hovedet på sned og søgte hans blik, men han var helt væk. Måske når han var blevet ældre, forstod han at hun gjorde det for at beskytte ham for at leve på en løgn. Det hun havde gjort var ikke fair, det var faktisk direkte ondt og hun var virkelig ked af det, men det så han vidst ikke helt. Det var vel også helt okay, han skyldte hende intet og at være vred på hende resten af hans liv var forståeligt nok. "En dag vil du forstå helt Jack, og måske endda tilgive mig. Jeg er virkelig ked af den smerte jeg har forvoldt dig, det er på ingen måde fair eller retfærdigt. Du fortjener ro, den vil jeg give dig nu." Lød det blidt fra hende, med tydelig sorg i sinde, hendes blik gled fra ham og mod skoven. Det var sent og hun burde tage hjem, men ro ville hun ikke selv finde lige foreløbig. Efter at have masseret sine ben færdige, rejste hun sig roligt op, det var straks bedre. Tingene blev taget, hun pakkede sig sammen og gik et par skridt ned mod ham. "Måske en dag, vi ses igen, som venner." Lød det stille fra hende, som en lille bøn, lavt, meget lavt, men han ville nok godt kunne høre det. Herefter kæmpede hun for at få gang i sine ben, hun begyndte at løbe og snart var hun væk imellem træerne.

//out