en rolige aften

[Deleted]

det var lidt i midt nat og jack lå og så op på et maleri i lufte han kunne ikke sove dr kørte så mange tanker rundt i sær fordi han ikke hadet set sentriy i et godt stykke tid og jack hadet det for det fik ham til at føle at hun ikke regtit gad ham jack sukket lidt og kikket så rundt men det Hjalp lige meget han sukket rolige igen men måtte rejse sig igen han kikket op med øjne mod sit vindue. han vidste der var noget mellem hans gud far og hinden men han måtte være stærk bare fordi han var konge skulle han ikke tro han kunne tillade sig alt rolige rejste han sig igen og måtte gå ud på altan havnen for at side og dufte ti lden frsike brise til hans hoved hvad skete der det der med at blive vosken var ikke helt nemt syntes jack og hans gud far Thranduil gjord det ikke lige frem nemmer han tog sig til hovet og til hjerte lidt det gjord en smule ondt syntes han måske skulle han ha fundet ud af vad der var galt jack rejste sig stille igen for at gå ind for at lave noget the det var tydliget at tinge hadet ænderet sig for jack meget ind dag kikket ned i den kolle vand og måtte kæmpe for at holde tankeren væk men det var lige meget godt alt sammen måske skulle han og Senitry bare finde ud af det sammen på en god måde for jack hadet ikkke lyst til at forlade elver by

[Deleted]

Der var sket mange ting siden hun havde set Jack sidst, og sidst var det jo ikke rigtig gået helt så godt, og nu var mange nye ting gået op for hende. Det havde krævet hård træning og beslutsomhed, vilje som stål, og meget andet, hendes krop var også god til at heale, for der var ingen ar at se, hendes hud var så pletfri som altid. Faktisk, kunne man slet ikke se udadtil hvad Alex egentlig havde gjort ved hende, og havde det ikke været for Zean havde hun været død lige nu. En ting var helt sikkert, hun forlod ikke sit hjem uden bue og pil nu, selv hendes forældre havde måtte få det af vide, men efter de så hende i den tilstand hun kom hjem, havde de nu heller intet at sige til det. Serenity løb igennem skovens bund, mørket gjorde hende intet og selvom det gjorde ondt at lande når hun sprang, så var hun kommet langt. Benene gav mindre og mindre efter. Hun trak buen, en pil, tog sigte og skød afsted. Der var ingen tvivl om at hun var blevet meget bedre, nu kunne hun skyde i bevægelse, ikke ramme midt i skiverne, men hun ramte dem. Hun stoppede op og tog en pause, måske var det på tide at komme hjem? Serenity sukkede og lod buen falde på plads, så gik hun ellers rundt og samlede pilene sammen og lagde dem tilbage i koggeren. Hvad hun vidste af, var hun alene.

[Deleted]

Nov 17, 2014 21:38:44 GMT 1 @jack said:

jack tog stille sit tøj på og gik videre ud mod skoven han kunne ikke sove rolige kikket han sig om kring han syntes han kunne høre pile i gemmen luften rolige med rolige bevæglse gik han mod det sted der var ingen her ude jack kikket lidt om bag et træ og op daget sernity hun øvet sig vist lidt han sukket han ville ikke forstyre hinden så han gik rolige videre ned mod en sø han stirete i vandet det var mærkeligt alle de ting det var svært for ham hvad skulle han dog gøre han lukket øjne og lod sine hænder glide ned mod vandet så det bliv lidt stift i der han smilte evneren som Druide var ikke spildt her hos ham han måtte øve sig og blive beder han ville vise hvad han dudet til og han ikke var en Simple Dreng fra gaden han kikket rolige og lavet små vand bobler som lyste kræftit op mens jack tog stille en fløjte på munden og spille for bobleren som hvor på det danne toner efter og spille smuk efter ham jack smilte rolige på denne måde var han mere ind rolige

[Deleted]

Den sidste pil gled ned i koggeren som hun hørte fløjtespil i luften, hun kiggede undrende op og gik roligt mod lyden, hun endte ved søen og stod med blikket hvilende på Jack. Det gik op for hende hvor længe siden det egentlig havde været, og at hun havde en del ting at skulle snakke med ham om. Hendes blik gled til jorden, hun skammede sig egentlig rimelig meget over de ting som var gået op for hende og hun havde ikke helt lyst til at skulle konfrontere dem, men skyldte ham det, og sig selv. Hun valgte at bryde musikken, måske ikke pænt gjort, men hun var faktisk ivrig for at få snakket, for at få det overstået. "Åh hej Jack." Sagde hun, som hun gik ned fra en lille høj mod søen, hun hoppede det sidste stykke, men fortrød hurtigt da hendes ben gav efter og hun endte i knæ mod jorden. Hun skar en grimasse, men kom hurtigt på benene igen, hun børstede sin kjole af og rettede sig op. Hendes hår var sat i to fletninger som samlede håret omme bagved hende, kjolen var lang og mørkeblå med mørkebrune detaljer. Ærmerne var lange og dybe. Kjolen havde en hætte som lige nu lå om hendes skuldre, hun så mod ham med de nøddebrune øjne, der var ikke meget andet end alvor at hente hos hende. 

hendes hår

hendes kjole

[Deleted]

jack kikket rolige mod stemmen som lod bekendt han stopped alt og lod vandet falde til joden lige så hurtit som det var kommet op han kikket mod Senitry der stod hun jack stod ude på vandet men gik lagtsomt ind mod braden igen han fald dog lidt sammen mod et træ det koste ham mange kræfter sådan noget men det var beder ind ingen ting men han bevaret minen rolige han så stille " hej " jack kunne se hun ville snakke om mange ting han begynte rolige at sætte sig hved breden igen og tog en pind og lege med vandte rolige han kunne mærke i sit hjerte noget var på fære han kikket lidt ned i vandet " hvorfor er du kommet " sagde jack stille og rolige mens han kikke ned mod vandet med et tomt blik men også lidt fryktsomt udtryk han kunne godt gætte sig til det eller noget af det han hadet al og mest bare lyst til at starte forfra med det helle men han måtte også tag det som en Mand som han også var

[Deleted]

Med rolige skridt gik hun mod ham, stødet i benene var gået over kort efter det var sket. Hun lagde hovedet spørgende på skrå med et undrende udtryk. "Jeg mindes skoven er vore hjem. Jeg hørte musik og blev nysgerrig. Skal jeg gå igen?" Kom det roligt og blidt fra hende, hun havde næsten følt fjendtlighed i hans ord. En halvstor sten stod lidt væk fra breden, den valgte hun at stille sin bue og koggeren fyldt med pile op af. Efterfølgende gik hun sig mod vandet og så mod det, det var smukt og fredfyldt. Nok havde hun ting han nok ikke ønskede at høre, men hun elskede ham jo stadig, bare ikke på den møde som der nok havde været ønsket. Desuden vidste hun at hans hjerte var stort og han kun ville det bedste, men der var så meget han ikke forstod, lige der havde hun årene med sig, for hun var vis hvad det angik. Serenity sukkede tungt, hun så mod ham med et roligt blik, dog stadig med alvor, for det var alvor som der var tale om.

[Deleted]

Neej det bare " sagde han stille og rolige mens han tog sig til hjerte lidt det gav et set i ham lidt " men prøvet at skule det så godt som han kunne og lod blikket vile rolige " det bare Thranduil jeg hved godt han er konge og alt det der men nogle gang ville jeg ønske han så mig med ander øje ind blod et side mennske " sagde han stile og rolige mens et tom blik gled ned mod vandte igen " han er den enste famille jeg har eller i er den enste famille jeg har " jack tav igen men smilte så lidt til hindene rolige lage han hånden på en sten som teg til hun godt måtte sidde her vis hun ville jack kikket rolige rundt men kikket så ned igen " jeg tror det var en dum ide at jeg kom her til " sagde jack ærliget men også av vorliget først følte han sig hjemme men da han ikke kunne gøre noget ved det og den smerte der kom " jeg har prøvet så mange ting og det sr ud til at han bare tror jeg er en simpeld Gade dreng han ved ikke hvordan det er der igen der ved hvordan det er " sagde jack og knutted næven om den lidt tukke kæp " man er nød til at stæle fra ander for at over leve sulte i flere dage og næsten dø af kulde forde igen ved kendes ved " sagde jack ærlige mens blikket gled længer ned en tåre gled ned af ham og han vidste ikke hvad han skule gøre " jeg har drømt og drømt og at få en sted som jeg kunne kalde min famille i så lang tid og når det så kommer selv om min mor og far gjorder ham til gud far så hjælper han ikke " sagde han stille mens han kikket rundt

[Deleted]

Der kom et suk fra hende, hun kunne jo godt se det var hårdt. Hun satte sig ved siden af ham, gav ham et varmt kram og lænede sig så ind mod ham og så mod himlen. Endnu et suk måtte komme fra hende, hvordan fik hun det her vendt? "Jack, elverne har altid været et lukket og reserveret folk, hvad får dig til at tro det vil ændre sig blot fordi du er hans gudsøn? Han er en mand af vigtighed, høj betydning for sit folk og vi begge har selv set hvordan de andre elver ser på dig. Du er ikke en elver, og bliver aldrig en elver Jack, jeg tror det er det han vil frem til." Prøvede hun at forklare, blidt og så skånsomt som overhovedet muligt, men det var ikke nemt, hun synes virkelig det var synd for ham. Der gled dog en ting ind fra deres sidste møde. Hun så mod ham med et spørgende blik, hun havde rettet sig lidt op igen. "Hvad med hende du var vokset op med? Hende som du nævnte sidst vi så hinanden. Hun må da betyde noget og være hundred gange mere familie end os." Forslog hun så, der var da ting hun vidste han havde haft, han gjorde det værre end det var lige nu, lidt ynkeligt, men han var jo kun en ung knægt, så man kunne ikke forvente så meget af ham.

[Deleted]

Jack kikket rolige mod hinden med et varmt smil på læben hun er famille men ikke på den måde som jeg ser ser det på og et sted er det også fint nok for jeg ja jeg ville bare ønske hun er glad " sagde jack stille mens han tav rolige lage han selv armen om senitry og måtte ende med at give hiden et kys på panden han holdte meget af senitry rolige kikket han ned mod hinden " jeg ved jeg ikke er en elver men jeg er også en Druide " jack kikket mod skoven og smilte rolige " durider passer på naturen lige så meget som elver gør dog på en anden måde " sagde han stille og smilte men det forsvandt stille igen og han støg hinden let over fingeren som han stille tog om jack kikket rolige igen mod hindene " jeg gav et løfte og det løfte har jeg tænk mig at holde uanset hvad han siger " sagde jack stille han smilte men også avolige ton fald i sig han vidste at han ikke ville elver på nogle punkter men Rolige sank han sammen og lente sig mod hinde det føltes rat

[Deleted]

Endnu et suk kom fra hende, han nægtede at forstå det, men han kunne ikke bo i byen eller færdes der. Sådan var det bare. "Men Jack, du er ikke ren druide, og selvom vi samarbejder med druider, er de heller ikke elvere. Jeg er ked af den vej du er på skuffer dig, men måske er du slet ikke på den rette. Skoven er vores domæne og du bliver aldrig en del af det samfund, uanset hvor meget du ønsker dig det. Du er ikke vis nok til at forstå nu, men jeg håber det kommer til dig med årene Jack, for i bund og grund vil vi vel bare det som er bedst for os alle sammen. Hverken mere eller mindre." Lød det roligt fra hende, hun prøvede at snakke på hans level, prøvede at få ham til at forstå at han simpelthen ikke hørte deres folk til og aldrig ville komme til det. Kongen ville nok være en guide for ham, men det var kun hvis det var ude af landbyen, helst et godt stykke væk fra elvernes domæne. De havde haft snakket sammen om Jack, da hun mødte ham, det var gået bedre end hun havde frygtet. "Han er elver. En stolt race. Nok er jeg åbenhjertet, men det betyder ikke jeg mener du høre til i elverbyen, for ingen andre end elverne gør dette." Lød det så mere alvorligt fra hende, han fik ham til at lyde så slem, hvilket hun bestemt ikke brød sig om. Både fordi det var kongen, men også fordi de var blevet ret tætte. Serenity lod sine fingre glide over hans hår, han var jo næsten kun et barn, som længdes efter tryghed og varme. Det var en skam han ikke kunne finde den hos sin gudfar, men manden var jo af en ædel race og den tid Jack havde brugt i elverbyen og med elvere, burde havde lært ham det. Men måske var det svært at se sandheden i øjnene?

[Deleted]

jack tav han gad ikke regtit bruge tid på det han nød bare at være sammen med hindene igen rolige lage jack hånden på hindens lå og nusset den " gjord det ondt før " sagde han stile mens han prøvet at mærke stille efter ham knovlene hadet givet efter han satte sig lidt ned på huk for at føle lidt på den og kikke lidt men den så ikke ud til at der var sket noget han ville tale om noget andet være nær serenitry igen rolige smilte han dog svagt og kørte hånden i små cirklere den så fin ud " det ser bare ud til små skrammer "" kom det stille fra jack der små kysset hindens lå stille men kikket så dubt i serenitys øjne hvor på der kom et stille kys mod hindens læber han hadet savnet hinden hun var den næsten enste der for stod ham

[Deleted]

At han rørte ved hende fik hende til at spænde op, hun stirrede mod ham og holdte næsten vejret, hun lukkede øjnene og lod hovedet søge lidt væk. "Det gjorde det ja, men jeg er i hurtigere bedring end regnet, min krop er rimelig stærk." Lød det roligt fra hende, han havde jo ingen ide om hvad hun var blevet udsat for, men det vidnede mærkerne som var blevet gule og røde nu istedet for lilla, sorte og blå, de var blevet pænere men fyldte det meste af hendes krop. Dog var hun stædig og ville ikke lade sig mærke af det. Hun skar en grimasse da han mærkede, det var ikke udenpå, men indeni, hendes sener og muskler som var blevet nedkølet og smadret på den måde, dog var hun i god træning, bare ikke lige når det gav stød op igennem benene på den måde. Der kom et fnys fra hende. "Småskræmmer? Næppe.... Blot god healing og urter." Ja hun var fornærmet, han skulle ikke udtale sig om ting han intet kendte til, det kunne godt gøre hende småvred. Specielt fordi det havde været dybt traumatisk for hende. Han tilnærmelser fik hende til at se hurtigt ned mod ham, hun bed hårdt sammen og knugede sine hænder, det var ikke just lige det hun var kommet for, faktisk var det for at sætte en stopper for det. Da han kyssede hendes læber, endte hun det brat og så på ham med en alvorlig mine. "Jack jeg kan ikke være sammen med dig, det er forkert af mig og synd for dig. Jeg har brugt dig som et kort i mit ærme mod mine forældre i frygt for at blive giftet bort, men det er ikke fair mod dig, og som jeg sagde sidst, så har vi ingen fremtid sammen. Jeg er ked af det....." Lød det blidt fra hende, med sorg i stemmen og hun så skamfuld ud, hvilket hun i den grad også var.

[Deleted]

jack kunne mærke en sten falde ned til jorden og den gjord ondt han sagde ikke mere trotte bare stille tilbage mens han prøvet at takle det rolige vente han sig om og sagde ikke mere til hindene " vær sød at gå " sagde jack koldt og peget med en finger han kunne mærke en vis vrede i sig og jack kunne ikke mere han mærkede en vis vrede inden i sig som bare blusset op rolige kikket han ondt mod hinden igen " så det er sådan elver er " sagde jack mens en tåre trilede ned af kinden af ham " i siger i er så vise men i virkligeheden såre i bare anderes følsere " jack satte i løb han vidste ellers ikke vad han skulle stille op det var forbi og det hun hadet sagt hadet gjordt ondt på jack virklige meget rolige kikket han væk og vidste ikke hvor han skulle tage hen han forvaldet sig til en ulv

[Deleted]

Reaktionen havde hun godt regnet med, for det måtte gøre ondt og det var ikke fair hun holdte ham for nar længere, det havde mødet med hendes konge lært hende. At hun blev bedt om at gå, var dog ikke noget hun tog sig af, skoven var hendes hjem og hun havde ikke tænkt sig at føje ham. Det blev dog heller ikke nødvendigt, han valgte selv at søge væk fra hende, som et barn, i stedet for at snakke om tingene og hun havde ikke tænkt sig at følge efter ham. Hun ville lade ham køle af selv, blive her i lidt tid og se om han kom tilbage, hun kunne træne lidt imens. At dømme alle elvere på hendes handlinger var barnligt, hun var jo selv kun i sit teenagestadie og vidste ikke ligefrem bedre. De havde jo aldrig kaldt hinanden for kærester, de havde haft noget kørende og hun havde hele tiden gjort ham opmærksom på den manglende fremtid sammen. Så det skulle jo komme, det var kommet hurtigt og det var en god ting, siden han reagerede så slemt. Serenity rejste sig og gik hen for at samle sin bue og pil op, hun fandt et stykke bark som hun kastede op i luften, spandt hurtigt buen op og ramte den med fuld kræft. Det resulterede i den fløj ud over søen, hun sukkede opgivende, så måtte hun ud og hente den. Roligt så hun rundt, før hun tog sit tøj af, hvis det blev vådt ville hun fryse og blive syg, hun var hurtigt ude i vandet og svømmede ud efter pilen som sad i barken, det flød heldigvis, så hun skulle ikke dykke. Ude i vandet begyndte hendes ben at krampe, hun gjorde sit bedste for at tackle det, men hold nu op hvor gjorde det bare ondt. Med hænderne holdte hun sig oppe og ventede til det var overstået, og da det var slut, nåede hun frem til pilen og barken, hun tog pilen ud af barken og satte den i munden, inden hun svømmede ind mod breden.

[Deleted]

jack kom stille tilbage ansigtet var nærmets dødt han sagde ikke noget som helst andet ind jack stille gik hen for at samle sine ting op han kunne ikke sige noget lige pt blikket vendte han rundt i skoven men sukket så stille og begytet at gå videre han hadet selt ikke lyst til at tale mere på nogle hold han gik hen og satte sig for at snitte lidt i et gammel stykke træ der var falde ned han vidste ikke hvad det bliv til men stille og rolige syntes han det danned en fløjte af en art han lavet nogle hulder i det mens en tråre gled ned af ham men han tøret det væk det var begynt at blive en smule koldt for ham og han vidste ikke hvad han skulle fortage sig nu han hadet en kvaml i maven på en eller anden måde tingen var splitted ad igen og nu følte han ikke noget som helst længer stille kikket han på fløjten som han netop nu hadet foget lavet det var en død ting tingen var kold i hans hånd selv hans ånde var det også der sad han så og prøvet at få styr på tingne lidt