På Hesteryg

[Deleted]

Solens varme stråler gik igennem de sarte grønne blade, som ændrede den hvide farve til en grøn forårsfarve. Skoven var fyldt med fugle der pippede og små dyr der i skovens frodige bund var ude at og strække bene, klar til at samle forråd til vinteren og spise sig mætte i de saftige blade, bør og nødder. I dette sommerlandskab, kom Thalion ridende på sin ganger, en ung skimmelgrå hoppe, der holdte hoved højt og med ørene vendt fremad i iver for at finde ud af hvor turen gik hen. Den var ikke klar over at rytteren intet direkte formål havde. Den var lige så ny til jobbet, som han var gammel. I mange år havde han reddet igennem skovene i Procias og hjulpet mand og mus han kom i nærheden af, men aldrig for at hvile længe. Han var ranger, en der beskyttede alle, ikke en der slog sig ned og levede lykkeligt på en bondegård, som mange andre væsner havde en tendens til at gøre. Nej, for han var højelver og havde sine pligter, som han tog meget alvorligt og altid udførte til punkt og prikke. Andet ville han ikke byde sin race.
Fremme ved en lille rislende bæk stoppede han hesten og lod den drikke, imens han selv med et elegant spring ned af hesten og gik hen for at tage et modent grønt æble. Hans beklædning var den samme som altid, bukser lavet i kraftigt stof og en lysebrun skjortebluse. Udover skjorten bar han en lang frakke i blødt læder, som også var brugt til at lave hans støvler. Ikke som menneskerne der kunne lide at bruge kraftigt læder og metal i deres støvler. Det ville kun hindre Thalion når han kæmpede, hvilket ikke var i hans interesse.

[Deleted]

jack var for føste gang ud og ud forske hans gudfars hjem land han kikket alle steder men jack hadet svaret med at finde venner som sådan han prøvet men det var lige svært da mange af elveren snaakket et sprog som han var nybegynder på han satte sig træt ved en bæk og kikket lidt ned i vandet hvordand skulle han indbunere sin gud far det var svært at komme ind i varmen og jack hadet det vis det ikke var forde han hadet serenitry ville han nok ikke blive her i rat lang tid rolige kiket han op da han så en eller anden komme han gemte sig lidt jack kunne se det var en elver men vilken slags vidste han ikke rolige studeret han manden han så venlige sindete ud men udsendet kunne bedrave mens jack tænkte på hvad han skulle stille op med det kikket han om kring sig måske skulle han bare blive en dyr og gå forsigte i mod manden men igen den risiko ville han ikke løbe på mogle måder

[Deleted]

Vejrtrækningerne fra et menneskeligne væsen opfangede Thalion hurtigt. Han stoppede kort op, før han så vente sig rundt og kiggede lidt rundt. Til sidst tog han en bid af sit æble og slog sig ned på en kampesten."Kom frit frem, jeg bider ikke, hvis du selv holder bisserne for dig selv." Lød det fra ham. Hans blik gled rundt ved omgivelserne med et vagtsomt blik, men forsøgte ikke at se fjentelig ud. Det betød dog ikke at han var klar til kamp, skulle det ende ud i det. Han var klar til at forsvare sig til sidste åndedrag. Den mentalitet havde han altid haft.

//Ey, håber du kan svare med det korte svar. Ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, før jeg ved om Jack kommer frem.

[Deleted]

jack vidste ikke regtit han tøvet lidt men kom så stille frem fra busken han hadet en elver bue om brystede som han øvet sig på jack tog sig selv i nakken og kikket på den famdet man " man i svære at lege skjul med " sagde han stille og grinte lidt " mit navn er jack" kom det fredfyldt ud af hans mund hvad dene elver lavet her vidste jack ikke regtit ikke andet han lente sig rolige op af en stykke træ og kikket på Thallion med nysgerige blikke " du err en elver ikke sandt ??" jack hadet set så mange på det sidste efter han var rejst til sin gud fars rige og han syntes mange af dem var smukke og elegatne på sammen tid men der var også nogle som jack ikke brød sig så meget om men det kom vist af rig famille rolige kikket han rundt og så på den fremmed tog et bid af æblet

[Deleted]

Thalion kunne ikke undgå at blive en smugle overrasket over det syn der mødte ham, da drengen trådte ud af busken. Han havde godt nok forventet andet, men var lettet over at det ikke virkede til at betyde kamp. Han fik straks øje på buen, der syntes at virke bekendt. Sikkert et våben elverne havde lavet. Det kriblede i hans fingre for at få lov til at røre, men han styrede sig og hilste på ungen med et let nik. "Thalion." Introducerede han sig selv som, stadig målende drengen, der ikke syntes at være specielt skræmt over hans tilstedeværelse. Hvad han skulle tolke det som, kunne Thalion ikke helt bestemme sig for, men valgte at vente med at tage en beslutning.
"Jo, det er jeg. Hvad er du?" Han forsøgte at lyde så roligt som muligt. Bare fordi udseendet tilhørte en lille dreng, var der ingen der lovede det var så uskyldigt som det så ud. Det kunne være en af de shapeshifters som havde skiftet form for at bedrage ham. Et nummer elveren ikke havde lyst til at hoppe på, så han var stadig vagtsom, som altid, men forsøgte at se afslappet ud med sit ydre.
"Hvad laver du her?" Spurgte han lidt efter om, mens han afslappet bed et stykke af sit æble og gumlede på det. At drengen fik lov til at gå alene rundt i skoven fandt han mistænktsomt. De fleste elskede mødre ville ikke lade deres børn gå rundt alene, for der var mange fare der lurede i skoven, selv i Procias. Det var godt nok hovedsageligt fra naturen side af, ikke ligesom i andre dele af verdenen, hvor man let kunne støde på både dæmoner og vampyrer næsten både nat og dag, fordi solens stråler aldrig kom frem. Noget Thalion ikke brød sig om, men aldrig havde han ytret et ord om sin utilfredshed.

[Deleted]

jack kikket lidt med et øjne bryn og kikket sig lidt om kring " jeg var ude for at øve mig " sagde han stille og kikket rundt men tænkte lidt om han skulle svare."jeg er en Varyl Druide og formskifter " sagde han stille og gik rolige hen for ar røger Thalion " må jeg vise dig det " sagde han stille og venskabliget han af vente rolige mandens svag jack var en ung mand men ud sendte kunne narre af og til og det æledet han for det var af og til sjovt at se folk kikket mærklige på ham jack hadt ikke mødt en højelver før så det var nyt for ham han kikket lidt og stod og vedte på han fik lov eller ikke han ville godt vise hvad han dudet til der kom et varmt smil over ham " det gør ikke ondt på nogle måde " sagde han fredliget også det var nu svært gad vide om Thalion mund hadet hørt om ham efter som han var gud søn til Thranduil

[Deleted]

Øve sig? Thalion hævede kort et bryn, før han så lod det falde igen og nikkede tænksomt. Han gik ud fra at det var med bue og pil, men da drengen snakkede videre, blev han i tvivl. Det kunne også være formskiftning, som han gik ud fra at der blev hentydet til, da han ville vise sine talenter frem. Elveren nikkede tavst som svar til, at han gerne ville se hvad drengen kunne. Om det gjorde ondt eller ej, var han egentligt ligeglad med, for ungen ville sikkert ikke spørge, hvis det ikke var fordi hun ville gøre det. Ellers virkede det ulogisk og dumt. Mange ville dog mene at den holdning var ufølsom og alt muligt, så han var tavs med dén udtalelse og kiggede blot på drengen.
At drengen var formskifter havde lettet det hele en smugle, i følge Thalion, der ikke så dyr som det farligste. De kunne både tæmmes og dræbes, så der var intet at frygte. Drengen virkede heller ikke som en trussel, så alt i alt var Thalion sikker i sin sag. Han blev siddende afslappet og kiggede på drengens kunstner, men dog ikke uden hele tiden at være klar til at springe op. Han døsede ikke hen og lod heller ikke tankerne vandre langt væk. Det kunne blive fatalt.

[Deleted]

Jack lodt hånden tag rolige fadt om Thallons skuller og smilte men så skete der noget hans hår bliv sort /brun og hans krop voksede også, og anskigte formete sig efter hans rolige smilte han til Elver manden og gik rolige tilbage " det er en af mine evner " sagde jack stille men forvalde sig tilbage igen. " hvad laver du når du ikke er i skoven ??" sagde jack lidt nysgerrig mens han satte sig ved sidden af madnen og kikket ud mod skoven der hadet taget en hel anden form for farve som han kikket vedte blikket sig mod sin guds fars blik han rynkede lidt på Næsen af det jack vidste der foorgik noget bag hans ryg rolige sendte han blikket mod Thalion men et af Slapped blik

han kunne ikke regtit holde ud at sidde og lave igen ting han sukket rolige, hvad skulle han hitte på der var så mange spænde ting at jack ikke kunne følge med i hvad haldelen skulle være rolige sukket han mens blikekt faldt igen " hvorrr bor du så henne ??" jack vidste hvad han ville Næsten han fik øje på hesten og smilte rolige til den mens han rejste sig rolige gav han et venskablige lille klap på dens side og smilte sødt " det en flot hæst du hår

[Deleted]

Thalion kiggede på drengen, da han gik igennem en halvvejs forvandling. Han så ganske uimporneret ud, men det dækkede kun over hans egentligt tanker, der kræsede ved hvorvidt han kunne stole på sådan en skabning der bevægede sig rundt i skovene, uden at høre til dem, og forvandle sig til lidt af hvert. Det var ikke en spor behagelig tanke, men han havde heller ikke lyst til at fare op over en dreng der kunne nogle numre. At gøre sig til grin på den måde var ganske utænkelig for ham.
"Jeg kommer sjældent ud af skoven, men når jeg gør, så er det for at handle eller gøre et eller andet." Lød det nøgternt fra ham, før han så trak vejret dybt ind igennem næsen og rejste sig op. Hans blik fulgte drengen, som blev mindre da han rejste sig op. Et mere behageligt perspektiv spurgte man eleveren, der bedst kunne lide at have overhånden. "Ikke rigtig noget sted, jeg rejser meget rundt." Lød hans svar til det nye spørgsmål. "Hvad med dig?" Knægten måtte jo bo et sted, han kunne umuligt flagre rundt hele tiden, men selvfølgelig kunne Thalion have fået galt fat i noget. Hvilket det så lige skulle være, var han ikke klar over.
"Tak." Lød det lavt fra ham, da hans hest blev komplimenteret. Den var bedøvende ligeglad med det og det var han egentligt også selv, men som altid havde Thalion i sinde at vise sig fra sin bedste side, til han havde fået bevist at han ikke skulle. Han takkede derfor høfligt og gik hen til drengen. "Vil du have en tur?" Godt nok gik Thalion ikke og bød gud og hver mand op på sin hest, men det var heller ikke tit han så et barn løbe rundt alene. "Jeg kunne ridde dig hjem." Så ville han også have gjort dagen gode gerning.