Morticia Mathimæus

[Morticia Imeena Mathimæus]

Morticia | Imeena | Mathimæus

Fulde navn: Morticia Imeena Mathimæus
Alder: Den præcise alder er ukendt, men hun har passeret de 30 tusinde. 
Race: Vampyr
Job: Medlem af Mathimæus klanen samt slavehandler
Status: Enke

Våben: Morticias stærkeste våben kommer fra det væsen hun er. Hun har aldrig holdt et sværd i hånden og har ej heller planer om at gøre det. Hendes hørelse er ekstremt veludviklet - mere end hendes andre sanser, og det er derfor svært at gå bag om ryggen på hende. Derudover har hun vampyrens hurtighed og styrke som hun gør brug af. 
Hun er meget veltalende og gør brug af ord i manipulationens magt, hvilket hun også udnytter som våben. Det eneste reelle fysiske våben hun bære, er en lille kniv hun oftest gemmer i støvlen, den er mest brugt til praktiske ting, somme tider til tortur, men ud over det gør hun kun brug af hvad hun kan gøre som væsen og hendes kvindelige list. 

Udseende og tøj:Morticia er en lidt atypisk vampyr. Som alle andre af arten, er hendes hud så bleg at den nærmest er gennemsigtig, men den virker oftest blegere grundet hendes helt hvide, skinnende hår, der når hende til midt på ryggen. Hun er en utrolig smuk kvinde med en generelt forførende udstråling, der gør det nemt for hende at manipulere særligt mænd.
Hendes blik er ulæseligt, iskolde og isblå - næsten hvide ligesom resten af hende. 
Hun er en den højeste kvinde, men går altid med rank ryg og oftest i høje hæle, hvilket får hende til at se langt højere ud. Hun er slank af bygning og har hvad mange vil beskrive som den perfekte krop, lange ben, en slank talje og en fyldig barm samt kvindelige, runde hofter, og hun ved præcis hvad der skal til for at bringe de bedste sider af hende frem. Enten bære hun lange, figursyede kjoler ellers klæder hun sig i korset og bukser. Generelt er hun en meget simpel og dog frygtelig elegant kvinde og diamanter er hendes bedste ven.

Personlighed: Morticia er en elegant kvinde i alt sit væsen. Hun bevæger sig altid med ynde og stolthed. Hun er en kræsen kvinde der kender kvalitet og tillader sig at vælge til og fra, både i forhold til hendes job men også i forhold til livet generelt. Denne selektive holdning, gør hende til en reserveret kvinde der aldrig rigtigt lukker nogle tæt på sig, med mindre det gavner hende i den anden ende. 
Hun har altid været en meget manipulerende kvinde, der gør brug af særligt sine kvindelige fortrin hvis hun kan komme til det. Som tidligere sensueldæmon har hun en øget lyst til intimitet, dog er hun også kræsen der.  Der er langt stor afstand til hendes følelser, og hun lader ingen kende hende oprigtigt, eller påvirke hendes følelsesmæssigt. Når det er sagt så er hun yderst loyal mod sin familie og mod Mathimæus navnet, og handler altid i deres bedste såvel som sin egen. 
Morticia tager ikke imod ordre fra nogle, hun er yderst viljestærk og frygter ikke at ytre sin holdning på trods af hun er kvinde og laverestående, hun ser sig selv som noget prestigefyldt. Trods mange har en idé om at hun altid lyver, så er det ikke sandt, hun er meget ærlig af sig og siger tingene meget direkte. Hendes temperament er enormt og hendes tålmodighed ret lille, derfor skal man ikke komme hende for meget på tværs, særligt ikke fordi hun går ind for diverse former for fysisk afstraffelse. 

Fortid: For mange år siden, før Morticia opnåede udødelighed, var hun en simpel sensuel dæmon fra landet. Hun var oprindelig født i Manjarno hvor hun var en del af en søskendeflok på 8, alle mere eller mindre fremavlet til at hjælpe til på den farm hendes forældre havde.
Hun var i midten af den lange række af søskende der primært bestod af drenge der alle var meget beskyttende overfor deres søster. Allerede i en tidlig alder havde hun sans for forretning, og handlede med lokale handelsmænd for at kunne skaffe føde til familien fordi de ikke mente hun var passende til hårdt fysisk arbejde.
Da hun kom i puberteten begyndte hun at føle lysten fra sin race, hvilket gjorde hendes udstråling langt mere forførende og dermed langt mere attraktiv for mænd. En kendt handelsmand som hun flere gange havde handlet med, snuppede hende en aften i byen og solgte hende til en slavehandler for en pris der gjorde ham velhavende i mange år efterfølgende.
Morticia var panisk, hun ville hjem til sin familie, men slavehandleren holdt hende fanget i et smalt lokale med andre slaver. Om eftermiddagen og aftenen blev de alle vist frem og forsøgt solgt til velhavende dvasianere.
Der gik ikke mange af disse seancer før Morticia var købt. Hun husker stadig manden som forførende.. dragende på en helt særlig måde i det øjeblik han viste sig og insisterede på at det skulle være hende.
Hun blev taget med til en kæmpe mansion hvor der levede mange vampyrer. Gennem det første år eller to, var hun en slave, udførte husarbejde og stillede sin herres lyster når mulighed bød. Den lyst som var blevet til smerte forsvandt, og lod hende finde od og styrke til at komme igennem de hårde dage fuld af pine og tortur.
Hun var fascineret af de væsner hun pludselig var omgivet af, og begyndte at spille tjenestestaben og familiemedlemmerne lidt ud mod hinanden med forskellige aftaler der gav hende informationer omkring deres væsen og gøren.
Hendes herre - Alec fandt ud af dette. Først var han rasende og pinede hende i timevis, men da raseriet først fortog, blev han istedet fascineret af hendes mod og styrke og kaldte hende til sin seng som han havde gjort før.
Morticia forvetede at han ville slå hende ihjel, men i stedet bad han hende om at gifte sig med hende, og hun havde intet andet valg end at sige ja. I virkeligheden plagede det hende ej heller meget, hun havde længtes efter sin herre mange gange før.
Ikke mange måner efter blev de gift i mørket. Slægten var tilstede under vielsen, men ingen andre. Det var den selv samme nat hun blev bidt og blev friet fra sin lystige byrde... eller i hvert fald tvangen i den og i stedet blev givet evigt liv.
Alec og hende levede side om side. Han lærte hende om klanen og om egenskaberne som det væsen hun nu var blevet, blodtørsten var ubærelig gennem virkelig lang tid, men efter et par tusinde år lærte hun endelig at kontrollere det. Hun blev god til at jage. God til at styre sine lyster.
Deresægteskab var ingen dans på roser. Alec elskede hende aldrig oprigtigt, mens hun altid følte sig bundet til ham, længselsfuld og fyldt af noget der mindede om kærlighed uden at være det. Der var stadig en stor del af hende der var menneskelig, dette gik dog tabt den dag Alec døde. Hun var ikke til stede men mærkede det dybt i hjertet. Den dag forsvandt enhver følelse, ud over dem der kom hende til gode. Efter hans død besluttede hun sig for at bidrage til familiens formue, og efter en lang fortid som slave gik hun ind i slavehandel som sælger. Hendes sans for kvalitet og galante person, har dygtiggjort hende inden for faget, hvor hun i dag er kendt som af de bedst sølgende.

Minder: 
- Tiden før hun var vampyr og mindet om hendes familie. 
- Da hun blev kidnappet og solgt til en slavehandel og levede under kummerlige forhold. 
- Salget til Alec som hun lod sig betage af. 
- Arbejdet som slave der blev ydmyget og mishandlet. 
- De mange aftaler hun lavede med stedets beboere for at tilegne sig viden. 
- Omgørelsen fra sensueldæmon til vampyr og de mange udfordringer der fulgte med en ny race. 
- Ægteskabet med Alec der var et kompliceret stykke. 
- Alec's død der efterlod hende som enke, dog som en stærk og besluttet kvinde. 

Styrker: 
~ Utrolig veludviklet hørsel
~ Kvalitets- og handelsorienteret. 
~ Manipulerende i forhold til hendes kvindelige fordele
~ Hurtig
~ Viljestærk og beslutsom.

Svagheder: 
~ Utålmodig
~ Ild
~ Kan stadig havde svært ved at styre sin blodtørst
~ Temperamentsfuld
~ Følelseskold
~ Sollys, kors, hvidløg og alt hvad der ellers er kendt for at skade vampyrer. 

Kendetegn: Hendes meget lyse udseende i forhold til at hun er vampyr, deriblandt den gennemsigtige hud og det næsten helt hvide hår og øjne.

Tilholdssted: Dvasias

Andet? Ikke på nuværende tidspunkt.

Signatur: Jaime Murray

[/size]

[Gabriel Maloya Nicomendes]

Godkendt!