Hemmeligheder

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Der var ikke rigtigt nogen tvivl om hvad de burde, men at få det udført i praksis, var jo straks en helt anden sag. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at Thranduil gjorde det nemt for sig selv, når han heller ikke kunne lade være med at røre ved hende. Det var virkelig mange år siden, at han havde haft det på denne her måde, og særligt overfor en kvinde. Han havde jo frem til nu, været lukket som en østers, khvor han kun havde forsøgt at handle på racens vegne og bedste.. Han havde vel glemt sig selv lidt undervejs? Det var i hvert fald hvad han kunne mærke her, nu hvor han lå der med hende.. Sådan som hun rørte ved ham.. skænkede ham kys. Det var alt sammen noget, som han i hvert fald så tydeligt kunne mærke på sin egen krop, og sit eget sind, og det var heller ikke helt til at finde ud af, om det var en god eller en skidt ting i den anden ende. Han brummede ganske let og lagde sig godt til rette i sengen, som hun pludselig... trak sig helt over ham, så hun ikke bare lå halvt over ham, men rent faktisk sad ovenpå ham. De grønne øjne hvilede på hende. Han stolede på hende, som han nok heller ikke stolede på særlig mange andre, men han kunne virkelig ikke styre det længere. Kysset som hun skænkede hans læber, gengældte han uden at tøve det mindste. Selv her måtte hans egne øjne stille og roligt glide i, som han lagde armene mere fast og bestemt om hende. Ikke kunne det falde ham ind, at skulle afvise hende, eller stoppe hende i det.. Det nydende suk... det begær og den lyst som stadig selv måtte stige så voldsomt i ham selv, blev kun sværere og sværere at holde igen, og det lignede ham slet ikke at miste kontrollen over sig selv på den måde! Et nydende suk måtte selv bryde hans læber, hvor han selv ikke tog sig af, at hun afbrød kysset for en kort stund.. Han krævede hende ind i et nyt, inden han forsigtigt vendte dem i sengen, så han denne gang lå over hende. Det kunne godt være, at han havde lovet hende, intet at gøre.. men hun gjorde det godt nok heller ikke nemt for ham, at holde, når hun var sådan overfor ham! Hånden slap sit faste greb om hende, kun for at stryge hende over siden.. hånden gik på opdagelse. Han ønskede at lære hende at kende.. psykisk og fysisk.

[Deleted]

Søvn var nok intet som blev en realitet lige foreløbig og det gjorde hende bestemt intet med tanke på hvad grunden måtte være. Hun havde i den grad givet sig hen til den længsel som også måtte ligge i de små suk som lød fra hende ind imellem. Det var her hun ville være, det gjorde hende intet hans løfte var blevet brudt, hun havde ikke ligefrem givet ham noget valg. Desuden havde det ikke været derfor hun havde været nervøs for at dele seng med ham, nej dette de havde gang i nu, havde faktisk været hendes frygt. Eller, frygten lå i at blive afvist fordi hun nok ikke kunne lade være. Hvem der havde indledt hvad havde hun slet ikke styr på, det havde bare føltes så rigtigt at lade sig glide ind i det, som et stykke tømmer der drev med strømmen i floden. At mærke hans arme glide om sig, i et greb som var mere bare betryggende, men også næsten som hørte hun hjemme der, var i den grad helt fantastisk, det gjorde bare kysset mere fortryllende end det allerede var. Hans krop lagde ikke skjul på at han nød det, hvilket gjorde hun blev bekræftet i at dette var det rigtige, for hendes egen krop kunne ikke vise meget mere hvor fantastisk dejligt hun synes dette var. Sådan som han igen optog et kys, og rent faktisk vendte dem om, kom som lidt af en overraskelse, en behagelig en, som fik hende til at smile i deres kys. At ligge der med ham over sig gjorde hun sukkede dybt, det var så dejligt at have ham tæt på. Hun flyttede sine ben til ud til siden og op for at gøre mere plads til ham. Hånden som var gået op opdagelse var vel mødt, hun nød det i den grad og ønskede han blev ved, hun ville intet have imod det og synes bestemt at han fortjente det. Det sitrede igennem hele hendes krop, alle disse indtryk, hans vidunderlige hænder, læber, kroppen som lå dejligt oven på hende og gjorde de bestemt kunne mærke hinanden. Hvordan kunne man andet end at nyde det?

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det Thranduil var mest ked af, var rent faktisk det faktum, at han havde brudt det løfte, som han nu havde skænket hende, i og med, at han havde lovet, at noget af dette, slet ikke skulle ske.. og nu gjorde det alligevel. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at man kunne sige, at hun havde givet ham meget andet valg. Hans hjerte hamrede som en sindssyg mod hans bryst, og det som skete i kroppen, var tanker, handlinger og reaktioner, som han slet ikke kunne stoppe eller kontrollere. For hans vedkommende, ville han næsten påstå, at skaden allerede var sket, men hvad pokker.. det føles jo virkelig, virkelig godt, så han kunne jo heller ikke ligefrem fortsætte med at vende det blinde øje til. Han måtte slå øjnene op, og se, at det her rent faktisk var noget som de ønskede begge to.
Thranduil fik dem vendt. Selv var det fordi at han et sted ønskede at have kontrol på situationen, og særligt fordi at han vidste, hvilken risiko det her var, og særligt nu hvor hun havde fortalt ham, at hun havde noget kørende med hans gudsøn. Lige nu, var det dog på ingen måde, hvad han havde i tankerne, da det her nok var noget af det mest behagelige, som han længe havde oplevet, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Det dybe suk brød hans læber, inden han lagde sig til rette mellem hendes ben, men dog uden at gøre noget yderligere. Lige der, var han jo stadig tildækket, selvom effekten af hvad de havde gang i, uden tvivl også kunne mærkes der. Skræmmende, så lidt plads som han følte at han havde til det mere private. Hans hånd var gået på vandring, også selvom det var med en største forsigtighed, da han heller ikke ønskede at gøre noget forkert. Det her var nemlig ikke noget som han ønskede at ødelægge. For guds skyld ikke! Forsigtigt over maven, vandrede den udenom hendes bryst, også selvom han var fristet.. virkelig fristet. Den kjole som hun bar, var jo så tynd, og efterlod næppe meget til fantasien, men han kunne jo lide det. Smuk var hun uden tvivl, og nu lod han sig friste af en skæbne, som han havde holdt sig så langt væk fra i årevis. Kysset brød han forsigtigt, kun for at trække sig en anelse, så de grønne øjne endnu en gang kunne betragte sig af hende. Hun var virkelig smuk.

[Deleted]

Et sted tiggede og bad hendes krop om at mærke hans hånd, for hun vred sig en smule under hende, hun kunne ikke lade være, for hun nød det jo helt vildt. Hendes vejrtrækning var tung, hun var virkelig ikke i kontrol, hvad der skete og burde ske, var nok to forskellige ting og hendes tanker lå kun på en ting, og det var at nyde ham og alt hvad det indebar. Da kysset blev brudt sukkede hun blidt, bed sig i læben og lod øjnene glide langsomt op for at se mod ham, den måde han så på hende, hun elskede det og det fik hende til at smile en anelse frækt. Med rolige bevægelser lod hun sin ene hånd glide op af hans side, nød følelsen af hans varme hud under hendes fingerspidser, at føle detaljerne i hans kropsbygning som i den grad intet fejlede, langt fra. Han var virkelig en flot mand og hun nød synet uden tvivl, samt følelsen. Hånden gled videre op ved hans kraveben, hals og kæbe, hvor fingrene gled hen over hans læber, mens hun fugtede sine egne og så næsten sultent på ham. Han var vel egentlig også næsten lige til at spise. Roligt lod hun hånden falde ned mod sengen over sig og strakte lidt i kroppen, skød brystet frem og sukkede dybt. Han skulle i den grad blive ved med at røre hende, den her følelse måtte aldrig stoppe og hun var svært bange for at blive afhængig af den. Serenity overvejede om hun burde sige noget, men et sted var hun tømt for ord, hendes fingre, læber og resten af kroppen med, ville hellere vise det. Og hendes kropssprog fortalte jo allerede at hun i den grad havde givet sig helt hen til ham og var helt og adeles hans. Jack var på ingen måder i hendes tanker, faktisk, i det sekund de havde haft snakket om det, havde det forladt hende igen og hun var kommet ud med det, det var rart og hun kunne komme videre. Hvilket man i den grad måtte sige hun var.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil var ikke et sekund i tvivl om hvad det egentlig var Serenity ønskede, også selvom det var detsom rent faktisk var lidt hans.. problem et eller andet sted, for han havde jo lovet hende, ikke at gøre noget. At det jo så var sket alligevel, var beklageligt, men det var en skade, som allerede nu var sket for ham. Han trak sig, kun så han kunne se hende i øjnene. Det lange lyse hår, gled let over hans skuldre, og indrammede hans ansigt.. Han kiggede dog stadig på hende.. Hun var det eneste som han havde for øje lige nu. Selv hans gudsøn var end ikke noget som han ville skænke så meget som en eneste tanke i en stund som denne, og det var noget som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Hendes berøring var noget som kun fik et suk til at brede sig over hans læber. Hovedet lod han søge let på sned, og uden at smilet forlod hans læber. Han kunne jo godt lide det, så hvorfor lægge skjul på det?
"Du er en fantastisk smuk kvinde," hviskede han roligt. Måske at det var en grund til at han skulle lade være? Ikke fordi at det var noget som han jo egentlig havde synderlig meget lyst til. Han var virkelig gået hen og blevet glad for hende. på frygtelig kort tid, og han kunne ikke styre det længere. Hans hjerte slog så fast mod hans bryst og han følte sig levende.. levende, som han aldrig havde gjort det før, og det var i sig selv, en virkelig fantastisk følelse! Han ønskede ikke, at dette var en nat, der nogensinde skulle ophøre.. Aldrig ønskede han at solen skulle stå op igen, velvidende om, at de så ville tvinges i hver deres retning igen, og det ville han jo heller ikke have. Han lænede sig igen roligt ned over hende.. hans læber berørte let hendes kind i et blidt sommerfuglekys, inden han fortsatte nedover hendes hals. Hans ene arm sneg sig om hende, kun for at føre hende tæt ind mod sig. Han kunne slet ikke få nok lige nu.. Og det at vide, at hun lå der og ønskede det.. hele hans krop var jo påvirket.. Selv det her, føles pludselig ikke som tæt nok på, men nej.. han ville ikke trække den for langt. Ikke så hurtigt.

[Deleted]

Lyden af hans suk var en belønning i sig selv, hvor var det en vidunderlig lyd, dem ville hun have flere af, men alting til sin tid. Hun rødmede blidt da han sagde som han nu gjorde, hun bed sig læben og så kort ned af sig selv og så op mod ham igen, dog med et elevatorblik som lige hapsede resten af ham med hun nu havde udsyn til. "Du er en utroligt flot mand." Hviskede hun med en kærlig tone, inden hendes hånd gled ned af hans kind, han var virkelig en flot mand og at beundre ham ville hun nok aldrig blive træt af. Hendes lyst til at fjerne resten af deres klæder havde vokset sig større og større, men hun vidste det nok ikke just var en klog beslutning for hende at tage, desuden var det vel også en dyd at kunne kontrollere sig selv, selvom det i den grad var alt for svært. Alle de ting som var sat i gang i hendes krop strømmede direkte mod hendes underliv som egentlig dunkede noget så kraftigt, hun havde ustyrlig meget lyst til ham og det ville let kunne bemærkes hvis man var nede i det område, hvilket han ikke var andet end deres kroppe der mødtes. Hun var varm, meget varm. De brune øjne gled i med et mindre støn da han begyndte at kysse ned langs hendes hals, armen der krævede hende tættere på fik hende til at føle sig næsten fangetaget, men på en god måde, hun ville være fanget i hans arme, og gerne for evigt. Intet kunne beskrive hvordan hun egentlig havde det i krop og sind, hun var lykkelig og i himmelen, på mere end en måde. Serenity lod sin ene arm glide om ham for at mærke hans krop, kærtegne hans lænd, ryg og skuldre, og til sidst gled hendes hånd op i hans nakke og halvt ind i hans hår hvor hun holdte blidt fast. Lidt som et tegn på at han på ingen måde måtte stoppe det han havde gang i.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Serenity var ham en kvinde, som havde formået at komme frygtelig tæt på ham, på frygtelig kort tid. Ikke at det var noget som han havde noget imod, for han kunne jo virkelig godt lide det.. Det var bare.. hurtigt. Han kunne slet ikke huske hvornår han havde haft de tanker og følelser før, og hvor længe siden, det havde været, at han havde følt den trange fornemmelse i bukserne, men hvad... man var jo levende, og det satte jo gang i en ting eller to, selv ved en mand som ham. De grønne øjne hvilede på hende.. Så smuk et individ, og han kunne slet ikke mindes at have set det før. Han trak på læberne i et varmt smil, inden han igen lænede sig ned og kyssede hendes hals. Han krævede hende i sine arme. Dette lignede ham slet ikke, men man var vel en ganske anden, når situationen bød til det? Og her kunne han i sandhed give udtryk for hvad han manglede, hvad han savnede og hvad han virkelig ville have, og lige nu, så var det uden tvivl hende.
Den frie hånd søgte stille ned langs hendes krop, og ned forbi de sidste klæder, som skjulte hendes ganske særlige for ham. Han gjorde dog ikke noget.. Dette var noget som han ønskede og krævede en tilladelse til. Hendes kjole gjorde i forvejen, at der ikke var ladt meget til hans fantasi, og at lade hånden stryge op over låret, for at oppe op under, var en handling, som gjorde at han kunne komme mere i kontakt med den varme og bløde hud. Til nu, måtte han jo erkende, at hvad han kunne mærke, se og fornemme, var det bedste, som var sket ham i mange år. Hånden strøg let forbi hendes underliv, også selvom han virkelig var fristet til at lade det berøre, men søgte derimod op mod hendes bløde maveskind, som han lod hånden kærtegne ganske blidt. Han ønskede at lære hende at kende på må og få, og dette gjaldt også hvad hun var af.. En smuk kvinde.. en fast mave, og uden alle de ar og mærker, som han selv måtte have rundt forbi. Han kunne lide det.. I hans øjne, var hun nærmest som porcelæn, som skulle beskyttes, og selv det, var slet ikke noget, som han havde nogen kvaler ved. Han ville gøre alt hvad han kunne for at beskytte hende.

[Deleted]

Et sted var det virkelig skræmmende så hurtigt det hele var gået, men et sted, så følte hun bare hun hørte til i hans arme og der var hun så sandelig også endt, og hvor hun dog nød det. Serenity havde forelsket sig rimelig hurtig i ham, og som dagen havde gået fremad, var hendes følelser ikke ligefrem blevet mindre, nej hun var ganske enkelt faldet for ham. Alt hun havde gået og tænkt på det meste af dagen var jo hvor dejlig han egentlig var, og nu var alt det med han var konge noget som havde lagt sig, hvilket hun i den grad intet havde imod. Og når de endelig faldt til ro, ville hun nok vågne igen næste morgen med det største smil og en overbevisning om at hun ikke helt var vågnet endnu. Ansigtet han havde var vidunderligt at studere, hun var virkelig helt væk alt hvad han indebar, af indre og ydre goder. Hånden der gled ind under den tynde underkjole fik hende til at sukke længselsfuldt, hun skød automatisk ryg og nød i den grad at mærke den varme hånd glide over hendes silkebløde ja næsten perfekte hud. Hun studerede ham intenst mens han rørte ved hende, som var hun bange for at gå glip af et eller andet, et smil, et glimt i hans øje. Alt i hendes krop sitrede og skreg næsten efter ham, hun kom med et kort støn da han nærmede sig hendes underliv, men let og elegant egentlig ikke krydsede grænsen, selvom hun så brændende ønskede det. De blide kærtegn mod hendes maveskin var dog også noget som hun måtte nyde, men hendes underliv dunkede noget så forfærdeligt allerede nu, det ville jo være en direkte løgn at sige de ting han gjorde ved hende ikke tændte hende ekstremt meget. Bare hans kys havde tændt ilden i hendes indre, hun blev næsten sendt i himlen hver eneste gang hun mærkede hans læber og med tanke på det, bed hun sig i læben og prøvede at skjule de mange suk som egentlig trængte til at flyde over hendes læber. "Tag kjolen af mig." Hviskede hun bedende i en forførende og halvkrævende tone. Den var mere i vejen end til gavn og så ønskede hun at mærke ham uden noget tøj var i vejen, så det samme kom vel også til trusserne, i vejen. Men for nu, kjolen, for det var den han var kravlet så fint under med sin hånd og de vidunderlige kærtegn. Gåsehuden lå allerede over hele hendes krop, men det var i nydelse og intet andet. Desuden, skulle hun fryse, var det en god undskyldning for at få ham endnu tættere på, selvom de vel næsten ikke kunne komme tættere på hinanden sådan som de lå. Hun ville naturligvis hjælpe ham med at tage den af ved at rykke rundt i takt med han hev den af hende, altså gøre plads til den kunne komme af. Den skulle blot over hovedet, ingen snørre eller noget, den var ganske enkel og helt igennem dejlig at have på. Bare ikke lige nu.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Selvom Thranduil måske så rolig ud i det ydre, så var det bestemt ikke på den måde, at det forholdt sig. Han var rent faktisk helt oppe at ringe.. det hele reagerede i hans krop og sind, på ting, som han egentlig slet ikke ønskede. Følelserne havde efterladt ham med en varme. Det var jo heller ikke ofte, at han følte at han kunne åbne sig op på den måde, for nogen som helst. Det var dog sket af den grund... men han kunne lide det. Han kunne virkelig godt lide det. Hendes ord og intense og ja... nærmest beordrende hvisken mod hans øre, indikerede jo kun, at han ikke var den eneste, som gjorde sig disse tanker, og det var bestemt heller ikke noget som han havde noget imod.
Hovedet lod han søge let på sned. Han selv nød det jo... en smuk kvinde var hun.. og hvor han dog glædede sig til at se, hvad der måtte være under tøjet. Hvordan hun så ud i sin helhed, for selvom dette ikke just var noget som efterlod meget til fantasien, var han sikker på, at det som han til nu kunne forestille sig, ikke ville være i nærheden af, hvad han ville se om et lille øjeblik. Hænderne satte han først i sengen, for at komme en anelse højere op, inden han tog omkring kjolen og førte den op af hendes krop. Hun hjalp til. Med andre ord, så var det virkelig noget, som hun ønskede, at han skulle gøre. Det var ikke ligefrem fordi at det var en tanke som gjorde ham noget, for han kunne virkelig godt lide det.

Elegant fik han trukket kjolen nok op, til at han kunne få den over hovedet og smidt fra sig på gulvet. Lige her, var han nok knapt så elegant, som han ville have været ellers, men var det overhovedet underligt? Han lagde sig igen over hende, hvorefter han lod blikket følge hendes smukke skikkelse. Som smuk og fin porcelæn.. Hun var virkelig noget af det smukkeste, som han længe havde set.
Hånden strøg han let over hendes mave.. og over siden, hvor han igen bevidst valgte at søge bort fra de mere intime områder, som brystet, kun for at søge til hendes kind, som han roligt strøg. "Du er virkelig, virkelig smuk..." hviskede han med en rolig stemme, hvorefter han igen lænede sig frem, for at plante et dybt kys mod hendes læber. Selv hele hans krop reagerede på hvad der sket efor øjnene af ham, og særligt nu hvor han lå der med hende.. Selv stadig klædt fra livet og ned, så tog han sig ikke af det. Nej.. Han havde ikke tralvt.. og det at han nu havde hende ved sig, ville han da have lov til at nyde så længe, at det var ham muligt.

[Deleted]

Hjertet satte i ny omgang et par faste hurtige pumpende slag mod hendes bryst da han gjorde tegn til at fjerne kjolen, hun hjalp ham elegant på vej, løftede dele af kroppen på vejen så stoffet kunne komme væk fra hendes gyldne hud. Hun kunne ikke lade være med at smile, hun var virkelig i den syvende himmel, forelsket i en helt vidunderlig mand som rent faktisk også lod til at være faldet for hende. At det udelukket kunne være det fysiske tænkte hun slet ikke over, for sådan en mand faldt hende ikke ind at han kunne være, overhovedet! Så god, varm og kærlig, betænksom, han var virkelig fantastisk og alt han satte igennem hende var fortryllende af følelser. Hendes krop dirrede næsten af spænding. Kjolen gled af og landede på gulvet, hendes blik gled op mod ham, der lå et sødt smil over hendes læber og den røde farve gled blussende i kinderne på hende igen, tænk at han rent faktisk fandt hende så smuk, hun blev jo næsten forlegen! Kysset blev taget godt imod, hendes arme gled om ham og trykkede ham blidt ned mod sig så deres kroppe igen kunne mødes, nu uden stoffet imellem dem, kun varm hud mod varm hud, hendes bløde bryst mod hans faste. Det efterlod et kort støn mod hans læber hvor kysset kort blev afbrudt, men hun tøvede ikke med at genoptage det igen. Hver gang hans hænder gled over hendes krop følte hun sig forgudet, hvilket bestemt var en vidunderlig følelse, hendes krop sitrede hver eneste gang og blev kun grådig efter mere. Lige nu fokuserede hun dog på følelsen af deres kroppe som mødtes på ny, uden kjolen til at være i vejen, samt de vidunderlige kys de delte, som fik hende til at svæve indeni. Tanken på at deres veje skulle skilles igen var trist, men hun havde det ikke i sindet lige nu, det kom nok først når hun var faldet ned oven på alle disse sanseindtryk. Han var en travl mand, det vidste hun og selv var hun jo en travl kvinde, hun skulle krydse grænsen for første gang indefor et par dage, for at hente materiale til bestillinger af klæder.

Hendes sind havde ikke travlt, men hendes krop længdes efter mere, som kunne den bare ikke få nok af hvad hans krop havde at byde hende. De slanke fingre gled ned af hans skulderblade, trykkede ham ind til sig endnu engang, bare for at næsten mase ham mod sig, i et forsøg på at smelte dem sammen nærmest. Efterfølgende gled de længere ned af hans ryg, ned af hans lænd og stoppede ved grænsen til hans sidste klæder som forhindrede hende i at se hele ham. Nøgen. En tanke hun bestemt ikke havde noget imod, men hun ville heller ikke virke som en der bare ville flå tøjet af ham, selvom hun vidst et sted ønskede det en smule. Dog nød hun bestemt også at de tog det stille og roligt, nød hinanden, fik oplevet alle sanseindtryk. Det byggede en masse op indeni som føltes helt vidunderligt, men næsten heller ikke var til at bære fordi det var så rart og dejligt.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil kunne ikke gøre andet end at nyde det som skete for øjnene af ham, og særligt når det var på denne måde. Hun ønskede det, om ikke andet, så næsten mere end hvad han selv gjorde, og det var noget som passede ham fint. Et ønske.. så desperat et ønske, om at få lov til at mærke hende tæt på, var nok det, som prydede ham mest i denne stund. Kjolen fik han roligt af hende, nu hvor hun selv hjalp til, og smed den fra sig på gulvet, mens han tog hende i blik. Hun var da uden tvivl noget af det smukkeste, som han længe havde stået overfor, og han kunne virkelig godt lide det.
Uden så meget som et ar eller et mærke, som indikerede, at hun havde været udsat for må og få, var uden tvivl det som han værdsatte mest. Uanset hvad, så vidste han jo godt, at det var dumt at trække den for langt, men kroppen talte sproget for ham.. Fornuften og hjertet, var to helt forskellige ting i denne situation, og hvem skulle han lade vinde? Det var virkelig en intens indre strid, som bare ikke ville stoppe igen. Hun var virkelig gudeskøn.. Lige nu glemte han lykkeligt alt om at hun udnyttede hans gudsøn. Det eneste, som rent faktisk betød noget for ham, var at hun nu måtte være der sammen med ham.. og at det her var noget som de begge ønskede. Han lod sig mere end glædeligt trække over hende.. tog imod hendes kærtegn. Hans plads i de bukser, som han havde på, var virkelig trang.. Og han kunne mærke det. Det var virkelig en kamp for at skulle holde igen.

Langsomt førte Thranduil sit ansigt til hendes øre. Han plantede et kys mod hendes kind.
"Tag mine klæder af," bad han med en rolig stemme. Han kunne jo selv godt lide, at se hvor meget hun selv ønskede, at det her var noget som skulle ske. Hånden strøg roligt langs hendes krop.. han ønskede at lære hver en del at kende.. Selvom han måske burde sove, da han endnu en gang, ville gå en lang dag i møde i morgen, så var det bare ikke noget som havde nogen særlig stor betydning for ham. Lige nu var det bare hende, som han havde i hovedet. Hånden placerede han let mod hendes hofte. Han sprang bevidst de intime områder over, da han heller ikke ligefrem ønskede at sætte ting og tanker i hende, som han måske ikke kunne indfri. Han vidste jo godt, at det her var noget, som han slet ikke burde, og dog... så kunne han jo heller ikke lade være.

[Deleted]

De ord var bestemt noget som hendes krop skreg sig lykkelig for, hendes sind tog det roligt, men var skam tilfreds med udfaldet, han ville være fri for sine klæder og han skulle bestemt ikke bede hende om det to gange. Hendes blik gled ned af ham kort, hun måtte skubbe blidt til hans hofte, lade fingre glide om stoffet for at presse det så langt ned hun nu formåede som hun lå der under ham. Resten, det klarede hendes ene ben som gled let op af hans ben, for at nå stoffet der lå omkring hans lår. Tårene krøllede sig om det og hun lod hans klæder glide elegant af i en hurtig yndefuld bevægelser som hendes fod rent faktisk kastede klæderne fra sig og de landede med et næsten lydløst bump på gulvet. Hun smilte uskyldigt op mod ham, det var nok ikke just noget man lige regnede med, men hun ville helst ikke ændre måden de lå på, så den løsning havde været praktisk og ganske let at udføre. Det var virkelig noget af en ære at vide at det der nede var hendes værk, men det fik hende også til at rødme, åh du godeste hvad havde hun rodet sig ud i, ville han overhovedet tilgive hende og lokke ham sådan i fordærv? Hun kunne ikke lade være med at kigge ned over ham, i sin helhed var han som en gud, og hendes øjne tilbad ham i den grad, hvilket syn og måtte det aldrig ende! Hvis det stod til hende kunne hun leve i den her seng for evigt, bare nyde ham og hans vidunderlige væsen, både af fysiske, men også psykiske goder. Lige nu, var det dog det fysiske som drev hende, men hendes følelser spillede jo rollen i hvorfor hun fandt ham så pokkers smuk og tiltalende. Hænderne gled uskyldigt hen over hans bagdel og op af hans lænd, hele vejen op af hans ryg hvor hun mærkede enhver detaljer af muskler som fik hende til at smile. Til sidste hvilede de blidt på hans skuldre, hun kunne ikke dy sig for igen at trække ham ned til sig og indvie et nyt kys, de himmelske læber var ikke noget som hun ville undvære for noget i verden.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil ønskede jo at mærke hende tæt på. Ønskede at mærke hendes krop nærmest smelte sammen med hans, og det var det som nærmest skræmte ham mest i den her situation. Det var virkelig ikke typisk ham at gøre sig den slags tanker om noget som helst, og særligt ikke på denne her måde. Men han kunne jo lide det. At hun så hurtigt ville efterkomme hans ønske, var noget som rent faktisk passede ham ganske fint, hvor han gjorde hvad han kunne, for at hjælpe hende godt på vej, så det sidste også forlod ham.
Ja, hans krop var uden tvivl præget af ar og mærker, men han havde jo været soldat, før han havde taget stillingen som konge til sig, efter hans forældres død. Han havde ingen dronning. Den som han havde haft, var gledet bort, allerede for frygtelig mange år siden. Det var dog ikke ligefrem en tanke som han gjorde sig lige nu.. Smuk var hun virkelig.. Og det var virkelig det som han godt kunne lide. Han lagde sig endnu en gang over hende, hvor han lod sine læber møde hendes i et dybt og intenst kys. Han følte virkelig at han var komplet, nu hvor han var der sammen med hende. Denne gang lod han hånden gå på opdagelse ned af hendes ben, så han kunne føre det mere op på siden af sig. Et sted var han næsten pålagt til at tage pladsen mellem hendes ben. Han trykkede sig mod hende, men dog uden at gøre noget yderligere. Han ville jo heller ikke ude på at gøre noget, som ville virke forhastet, og som de i værste tilfælde, ville komme til at fortryde i den anden ende, og det var jo lidt det, som han var ude på i en stund som denne. Han ville gerne.. gud hvor han dog ville ønske, at han kunne gøre det! Han slap endeligt hendes læber, for i stedet at lade hånden søge mod hendes kind. Det var virkelig et selvmål, men...
"Vi burde få noget søvn.." endte han med en langt mere sammenbidt stemme. Det var jo heller ikke fordi at det var noget som han havde lyst til, men det var vel bare det rette at gøre, også for deres begges skyld? Han ønskede jo virkelig ikke, at de skulle gå fra det, hvor nogen af dem ville komme til at fortryde det og.. de havde jo kun lige lært hinanden at kende.. Der var så meget, som han endnu ikke vidste om hende.

[Deleted]

Med ar og alt, var han perfekt, uanset hvad. Hun kvalte et par nydende suk i deres dybe kys, hun var så forelsket og helt igennem vild med det de delte lige nu. At gå for langt var godt nok en smule for sent, hendes krop var i den grad helt parat til ham, hun ville mærke ham, på alle tænkelige måder og hun ønskede bestemt ikke at det skulle stoppe. Hendes fingre gled kærtegnende hen af hans ryg, hun elskede følelsen af hans varme hud under sine fingerspidser og det fik det til at snurre i hendes hud som mødtes med hans. Det var rart, ufattelig dejligt og hun kunne bestemt ikke få nok af ham! Da kysset blev brudt, sukkede hun fredfyldt og lykkeligt, hun slappede i den grad af i kroppen, ikke lige så meget som hvis hun ikke havde været tændt, men så meget som overhovedet muligt og tilpas for hende lige nu. Ordene som kom fra ham, fik hende dog til at se lidt overrasket på ham, hun følte sig.... Skuffet? Hun bed sig i læben og så mod ham med et næsten bedende blik, nej, nej, nej, han måtte ikke stoppe det nu. Dog så hun vel godt fornuften i det, så fornuften måtte sejre denne gang. "Jeg forstår..... En lang dag venter vel os begge." Lød det lavmeldt fra hende, hun lod blikket glide væk fra ham og lod armene forlade hans ellers fantastiske krop, hun lagde dem op over hovedet og sukkede sukkersødt, det havde været dejligt og det var bedst at være taknemmelig for hvad man egentlig havde og fik. Men selvfølgelig var hun skuffet, hun havde elsket det og hun ville forsætte, åh hvor ville hun forsætte, men han havde jo ret og det var bedst for hende at skulle lytte til fornuften. Ikke sandt? "Må jeg lade være med at klæde mig på igen?" Spurgte hun så med et lille smil, hun ville gerne ligge ind til ham og mærke ham, selv i sin søvn. 

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Et sted kunne man vel godt sige, at Thranduil lidt frygtede hvordan hun ville tage det. Denne gang var han bare nødt til at lytte til sin fornuft. Han ønskede jo heller ikke ligefrem at skulle gå for hurtigt og for hastigt frem. Han var forelsket.. gud hvor var han dog blevet glad for hende på frygtelig kort tid, og det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende.Frygten for at åbne op for hende, og så blive skuffet var stor... derfor ville han faktisk hellere tage det stille og roligt. At hun så derimod lod til at forstå hans problematik, på trods af den skuffelse, som han så tydeligt kunne se malet i hendes smukke øjne, var det ham en glæde. Han nikkede. Begge havde de vel en lang dag i morgen? Selvom det nu ikke var noget som kunne hamle op med længden af natten, som han så glædeligt og inderligt ønskede, ville vare ved. Det var dog bare ikke lige tilfældet i aften. "Vi har nemlig begge en lang dag i morgen," istemte han, selvom det vel var tydeligt, at det ikke var sådan her, han ønskede, at det skulle ende?
Thranduil lagde sig roligt ned ved siden af hende. Kroppen var klar til at trække den videre, men hovedet var bare ikke lige med i aften.. Ikke når fornuften sådan stod og hamrede på hans dør, i den forstand, at han ikke kunne ignorere det. Han var nødt til det her. Han havde et arbejde og et ansvar, som han skulle og burde leve op til, og det var også en grund til at han handlede og reagerede, som han gjorde. Armen lod han ganske roligt, søge over hende under dynen, så han kunne holde hende mere ind mod sig. At hun lå der i ingenting, gjorde ham intet.. Han ville jo virkelig gerne røre og mærke hende. Han smilede svagt, men let for sig selv. "Bliv du bare liggende.. Jeg kan godt lide det, sådan her," sagde han. Ikke fordi at han havde tænkt sig at udnytte det, men nu hvor hun spurgte, så var det vel heller ikke farligt, at give udtryk for hvad man gerne ville have? Hånden lod han ganske forsigtigt stryge over hendes ene side, mens han lagde sig til. Det var slet ikke med hans gode vilje, at han havde valgt at stoppe, men han håbede virkelig at hun forstod, hvorfor at han havde valgt at gøre det.