Hemmeligheder

[Deleted]

At ligge her i hans seng var uden tvivl en smule grænseoverskridende, det var jo trods alt kongens seng, kongen hun lå med, eller de skulle jo bare sove, men stadigvæk. I hendes hoved var de lidt mere aktive end blot søvn, hun var fristet til at røre ved ham, men turde det ikke. Hun lå bare og så mod ham med et varmt smil, armen hvilende ved hendes hofte og den anden støttende mod hendes kæbe og øre. De brune øjne havde et varmt glimt, hun kunne ikke lade være, han var dejlig og smuk, hun..... begærede ham? Det fik hende til at slå øjnene ned og kigge lidt væk fra ham, men så rykkede han tættere på og det fik hende til at se op med et genert smil. Ville han gerne være tæt på hende? Han var mere end velkommen! "Det er skam også helt til Deres ære." Hviskede hun blidt, for det var det, de røde kinder blussede fordi han fik hende til at blive helt varm indeni. Hun vred sig lidt i benene igen og bed sig ubevidst i underlæben, det var da vildt som hendes krop drillede hende lige nu! Tankerne ville have været på dagen der ville komme, men lige nu fyldte hans halvnøgne krop, hans vidunderlige stemme og de fangende grønne øjne alt. Serenity kunne ikke fjerne alle de ting som foregik i hendes krop og sind, så måske skulle hun bare lade det være og måske faktisk vove sig ud i at røre ved hans brystkasse som hun så gerne ville mærke uden stoffet til at være i vejen. Der var den jo, lige foran hende, hævende og sænkende i vejrtrækning. Nu kunne hun altså ikke dy sig mere, hun lod hånden som ellers hvilede med armen over hendes hofte, frem mod ham, tøvede kort, men lod så hånden glide blidt ved hans bryst, han var dejlig varm og hans hud så vidunderlig at røre ved. Det sitrede næsten i hele hendes krop, hun så op mod hans ansigt for at se hans reaktion, hvor hun dog håbede hun ikke gik over hans grænse, men hun ville gerne mærke ham og gerne tæt på.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil følte sig kun som en ganske normal elver i denne stund, og det var virkelig rart for en gangs skyld. Han havde ikke følt det på denne måde i rigtig mange år, og nu hvor han havde valgt at lukke op for hende. Ikke at han fortrød det, men selv for ham, var det en kende skræmmende, at det var på denne måde, at tingene rent faktisk skulle forholde sig. Han måtte for nu bare ... vænne sig til det, et sted. At se hende rødme på den måde, var virkelig en fantastisk fornemmelse. Han kunne virkelig godt lide det. Den røde farve, og så at vide, at det rent faktisk var hans fortjeneste... Han kunne endnu, selv efter så mange år. Et sted en bekræftelse, som selv han måtte synes utrolig godt af. "Jeg kan lide det," sagde han med et varmt smil.
Selvom de nu lå der.. hende i den tynde kjole og ham stort set i ingenting, så var det heller ikke fordi at han gjorde noget yderligere ved det som sådan. At hun alligevel trak den skridtet videre, og lagde hånden mod hans bryst, spændtes hans brystmuskler med det samme. Ikke fordi at det var ubehageligt, for det var det ikke.. Det var bare.. underligt. Virkelig underligt. Han slappede af ved det. Af en eller anden underlig grund, for det føles uden tvivl godt, at det var på denne her måde. Han lukkede øjnene kun for et kort øjeblik, hvor han lod sig nyde af dette. Varsomt hævede han hånden, og strøg den så roligt over hendes, også mest som tegn til at hun altså gerne måtte fortsætte med det. De grønne øjne vendte han roligt mod hende. Fristelsen voksede, og var kun ved at blive temmelig stor. Skulle han gøre det? Give hende et kys, eller var det for hurtigt at bevæge sig frem? Han havde jo lovet hende, at han ikke havde været ude på noget, og det var noget, som han uden tvivl agtet at holde. "Du må godt.." sagde han endeligt. Hvad skulle han ellers gøre? Han vidste pludselig ikke hvad han skulle gøre af sig selv.

[Deleted]

Det var som om hendes fingre var overfølsomme, hun kunne hun virkelig mærke enhver detalje ved hans brystkasse, hun var helt væk i den følelse og hans reaktion var ikke ventet, men bestemt taget varmt imod. Han havde intet imod det, faktisk lod han til at kunne lide det, hun mærkede hans hånd mod sin egen, det var virkelig dejligt at føle han rent faktisk var okay med hun sådan rørte ved hans overkrop. Serenity kunne ikke lade være med at tænke på hvor det næste skridt skulle tages, hun blev en smule grådig, hun ville have mere, mærke mere. Og da han sagde hun godt måtte, smilede hun blot genert, mens øjnene tydeligt viste hvilken stemning som egentlig havde lagt sig i hendes sind. Det var intet hun kunne skjule, det var begær.... Han var så flot, så dejligt et væsen at have tilbrunget hele dagen med, hun ville være ham nær, meget nær. Med en blid bevægelse, lå hun næsten helt op af ham og hånden hvilede stadig mod hans brystkasse, men gled nu langsomt ned af den, for at føle hans mave. Hendes bevægelser var blide og forsigtige, hun ville give ham chancen for at stoppe hende, som hun næsten havde fået af beslutning hun ville nusse hans overkrop med blide strøg. Helt koncentreret og fokuseret, eller nærmere tryllebundet af hans smukke væsen. Hendes blik gled op mod hans ansigt igen, hun var fortabt i det og hun ville ikke stoppe sig selv, det blev nok hans valg, hvis han ønskede. Nej hendes fingre ville mærke hans varme hud, faktisk ville hele hendes krop mærke hans, hun ville smelte sammen med ham hvis hun kunne og at kysse ham var i den grad fristende, men noget hun ikke havde sat i tankerne endnu. Dog ville hun nok komme dertil, hvis han ikke kom hende i forekøbet.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det var bestemt ikke ofte, at Thranduil lod sig rive med af de menneskelige følelser, men lige her, kunne han ikke gøre noget som helst, for at forhindre det. Når alt endelig skulle komme til stykket, så var hun jo helt igennem en fantastisk kvinde. Han kunne lide hendes selskab, han kunne lide hendes person, og han kunne lide hendes væsen, og det var det som rent faktisk passede ham fint. Det var så sjældent, at han havde det på denne måde, og særligt omkring andre.
Hånden mod hans bryst, formåede virkelig at få ham til at slappe af. Det var nok den mest fantastiske følelse, som han længe havde haft. Han kunne slet ikke huske, at det havde været så behageligt at blive berørt af et andet væsen. Han havde virkelig afholdt sig fra det gode i alt for mange år. Det hele kom til overfladen.. Lysten.. begæret efter at blive berørt af et andet væsen, samt den anerkendelse, og bekræftelse, som nu også måtte følge med. Det var uden tvivl noget af det bedste af det hele. Igen rykkede hun tættere på ham. Ikke fordi at det var noget som han havde særlig meget imod, for lige nu, følte han heller ikke, at hun kunne komme tæt nok på ham. Hånden flyttede han fra hendes mod hans bryst, til hendes kind, som han selv strøg ganske let. Det summede helt i hans fingre, når han kom i kontakt med hende. Han trak vejret dybt. Skulle han? Selv han måtte jo vove pelsen fra tid til anden, og dette var nok et af de bedre øjeblikke at gøre det på. Ganske forsigtigt, lænede han sig frem, for at skænke hendes læber et ganske forsigtigt kys. Igen var han jo ikke ude på noget, men selv han følte for det.. Han ønskede at mærke hende tættere på, end hvad han havde gjort til nu. Langt tættere på.

[Deleted]

Det hele havde taget en drejning hun kun kunne drømme om, og endnu en gang blev hun faktisk i tvivl om det nu var en drøm eller om hun rent faktisk var vågen. Serenity kunne ikke lade være med at føle sig som den heldigste kvinde i verden lige nu, hun var ud over lykkelig og det hele i hendes krop sitrede og skabte sig næsten. Hånden mod hendes kind fik hende til at lukke øjnene kort, og da hun åbnede dem, så hun hvad han havde i sinde og mødte ham på den sidste vej til deres læber blev forenet. Hvilket gjorde hendes øjne gled i igen, hun sukkede blidt og nød kysset umådelig meget, hendes hjerte hamrede i hendes bryst og hun var i den grad varm i kinderne som blussede kraftigt. Faktisk var hele hendes krop varm, hun kunne virkelig godt lide følelsen af hans læber, så bløde og vidunderlige at mærke mod sine egne. Og da det blev brudt, bed hun sig hurtigt i læben kort for at få det til at stoppe med at snurre og kilde sådan. Det gik igennem hele hendes krop, og hun lå en smule uroligt af den grund, selvom hun prøvede at slappe af, men det var svært når hendes krop ønskede hans hænder og læber over alt på sig. "Det var uventet." Hviskede hun med et sødt og kærlig smil på læberne, hun havde blikket fastlåst mod hans grønne øjne, alt generthed var ved at sive bort fra hende, den røde farve var mere fordi hun var fyldt af lyst og begær, end noget andet. Hvis hun havde vidst at hun skulle møde kongen, så havde hun da gjort noget mere ud af sig selv, men så igen, hun havde et af de fineste værker på i form af det corsage hun havde haft på og hun var jo naturlig smuk. Hendes hår havde taget lidt efter deres fald, men det havde hun på plads nu, og det hang løst bølget om hendes skuldre. Regnen udenfor havde bestemt ikke lagt sig og kunne høres foruden deres vejrtrækning, et sted var der virkelig stille her oppe, ikke at hun havde noget imod det, det gav ro og hygge på en måde. Med tanke på morgendagen, gik det egentlig op for hende hvor meget svære det lige pludselig ville blive at koncentrere sig, men hun ville gøre sit bedste og kæmpe for at lykkes i det han havde at lære hende.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

At kysse hende, var allerede på den anden side af hvad han havde lovet hende, og det var ikke en tanke som han brød sig om.. Men tanken om det, og nu hvor fristelsen var blevet ham så frygtelig stor, kunne han jo heller ikke ligefrem lade være. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og hans krop fyldtes med en følelse af varme, som han slet ikke kunne se bort fra.
Hovedet trak Thranduil kun en anelse til sig, hvorefter han let lod øjnene komme til syne igen. Nu med et varmt glimt, som end ikke havde været at spore i dem igennem rigtig mange år. Han følte.. et behag.. at føle sig vel, tryg og sikker sammen med hende, og det var heller ikke noget, som han havde set komme, men han kunne uden tvivl godt lide det. Han smilede let for sig selv. "Beklager hvis jeg overtrådte en grænse," startede han som det første. Han havde jo trods alt lovet hende, at han ikke ville gøre noget ved hende som ville gøre hende noget, som ville gøre hende ukomfortabel, for det var på ingen måder hans hensigt.

Dog så det nemlig heller ikke ud til at det var sådan at hun havde haft det, så det passede ham egentlig ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Det gjorde ham rolig og ikke mindst afslappet. Så havde det måske heller ikke været så forkert igen? Hånden lagde han forsigtigt mod hendes side og hofte denne gang, bare for at have et sted at gøre af den. Nu hvor han endnu en gang måtte se i hendes smukke øjne.. Så smukke som intet andet. Han kunne nærmest falde i den smukke farve og bare.. fortsætte med at stirre i dem, og sikkert stadig finde noget, som han endnu ikke havde lagt mærke til. Hans tommel strøg let ovenpå det varme tæppe. Han ville jo heller ikke komme alt for tæt på alt for kort tid. Hvad nu hvis hun endte med at trække sig? Det kunne han da slet ikke have med at gøre! Det ønskede han dog ikke. "Jeg kan godt gøre det igen," tilføjede han med en hvisken. Lige nu følte han sig ikke meget anderledes end alle andre, hvilket var noget som han godt kunne lide. Han ønskede nemlig ikke, at hun skulle se ham som konge, men derimod mere som en.. ligemand.

[Deleted]

Der kom et sødt fnis fra hende, overtrådte en grænse? Hun havde næsten drømt om at mærke hans læber i flere timer, det var kun på tide han fik kysset hende! En tanke som morede hende lidt at hun faktisk havde. Det var vidunderligt at have det sådan, varmt, behageligt, som at svæve, hun ville ikke have det til at stoppe, nej hun ville ønske det bare forsatte evigt. At hans arm lå som den gjorde, føltes naturligt og dejligt, hun følte sig tryg og det var nok også derfor hun lod sin krop rulle helt ind til ham så deres kroppes mellemrum forsvandt helt de steder hvor de måtte mødes. Tæt på, det var lige der han skulle være, og hun ville blive knust hvis han forsvandt fra hende, men hun måtte tage chancen, for ellers ville hun hade sig selv resten af natten og ikke få hvile overhovedet. Hendes fingre gled hen over hans kraveben og op ved hans skulder, hun ville føle alle detaljer ved ham, gå på opdagelse. "Meget gerne." Hviskede hun med et varmt smil på læberne som allerede glædet sig til at møde hans igen. Det var vidunderligt at ligge og se ind i hans øjne, hun følte hun sank dybere i, sammen med ham. Hvordan kunne man ikke elske de her følelser? At se ham som konge lige nu var ikke ligefrem det som var i hendes sind, nej hun så en mand som hun var faldet for, faldet meget hårdt for, en mand hun beundrede, nød at være sammen med og bare gerne ville have tæt på. Faktisk, havde hun nok glemt lidt den detalje, fordi det intet betød, hun var vild med hans væsen og alt han lod til at stå for. Så selvom de ikke kendte hinanden så godt, var hun virkelig helt væk i ham, hvilket kunne ses og mærkes på hende.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Det hele havde eskaleret i et tempo som Thranduil slet ikke kunne følge med i, dog selvom det ikke havde taget en drejning, som han ikke havde været forberedt på. Hans hjerte hamrede så kraftigt mod hans bryst, at han næsten følte, at han var blevet svimmel. Det var virkelig mange år siden, han havde haft det på denne måde. Hånden lagde han roligt mod hendes hofte, som han strøg ganske let. Han kunne jo heller ikke lade være.. Og nu hvor hun lå og fniste, kunne han så tage det som et tegn til, at han ikke havde krydset en grænse ved hende? Det håbede han virkelig, for det havde da godt nok aldrig været hans hensigt ved dette.
Han måtte gerne gøre det igen? Det var bestemt ikke en tanke som han havde noget imod, og da særligt ikke, da hun valgte at tage den lille afstand, som til nu havde ligget mellem dem, for at komme ham helt tæt. Han kunne nærmest mærke hvordan hans hjerte måtte hamre mod hans bryst. Han kunne lide det.. Gud hvor han kunne lide det. "Det skal jeg da ikke lade mig sige to gange," hviskede han roligt, inden han igen lænede sig frem, for at lade læberne møde hendes i et ganske forsigtigt kys. Igen var han jo heller ikke ligefrem ude på at træde over hendes grænser, ved at handle for overilet eller noget i den stil, for det var han da godt nok ikke. Igen valgte han forsigtigt at trække sig, selvom det dog denne gang ikke var langt væk fra hende. Herfra kunne han indånde hendes søde duft, som i forvejen, var noget som virkelig gav ham en følelse af ro i krop og sind, for det var netop sådan, at han gerne ville have det. Han smilede let. Han følte sig nemlig ikke som en konge når han var omkring hende, men derimod en ligemand af en elver, og det var noget som han havde savnet. "Du burde se, om du kunne få noget søvn," endte han hviskende. Ikke at han selv var fristet til at sove, og derimod heller ikke afvise hende, men.. ja.. hvad skulle han sige? Det var sjældent, at han stod i en situation, hvor han ikke var i besiddelse af nogen ord.

[Deleted]

At være så tæt på ham var jo det hun havde ønsket i et godt stykke tid, og hun nød det, hendes hånd lå lige nu hvilende mod hans skulder, da hendes bryst helst skulle være helt op af hans hvis det stod til hende. Igen blev deres læber forenet og der måtte følge et suk med sig, samtidig med hun pressede sin krop ind mod hans. Det var svært at lade være, og hun ville jo bare gerne mærke ham, mærke alt ved ham, indånde hans duft, studere hans smukke væsen og smage lidt mere på de bløde læber som havde haft kysset hende. Kysset blev brudt og det fik hende til at give et suk mere fra sig, hun så op mod ham med et fredfyldt smil, varmt og i den grad kærligt. Det her kunne hun blive ved med, at ligge her, kysse ham, røre ved ham, men hun vidste også at hun nok burde slappe lidt af og ikke tage overildede skridt. "Hvordan skal jeg kunne sove når jeg har det sådan her?" Spurgte hun forsigtigt med et lille drillende smil, inden hun tog hans hånd og lagde den mod hendes bryst hvor hendes hjerte galopperede som et dusin vilde heste igennem skovene. Så spændt, så lykkelig og så oppe og køre over hun rent faktisk blev rørt og kysset af en udsædvanlig smuk mand, hvordan kunne man sove oven på sådan noget? Hendes blik var smådybt og intenst, hun var virkelig vild med ham, og det han gjorde ved hende lige nu, både fysisk og psykisk. Det var svært at skulle finde ro i kroppen, men hvis han insisterede, ville hun jo nok overgive sig og prøve at ligge sig til at sove. Men det blev i hans arme, ellers ville hun da slet ikke kunne finde ro, for hun ville være nær ham og mærke ham. Som nu, hvor de lå tæt og hun egentlig pressede sit bryst ind mod hans. Det gik op for hende for meget hun fandt bomuldsunderkjolen til besvær og i vejen. 

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil vidste udmærket godt at det her var farligt det som han havde gang i, for han kunne jo heller ikke lade være, når det nu endelig var i den anden ende. Han sukkede ganske let, som han endnu en gang lod læberne møde hendes. Hun gengældte det.. hun trykkede sig tæt ind mod sig.. Det var en virkelig fantastisk følelse, og det var uden tvivl det, som gjorde det hele for hans vedkommende. Han vendte blikket mod hende endnu en gang. De burde måske finde sig til rette, og få sig noget søvn? Bare for at have et eller andet at give sig til, for det andet var han slet ikke mester til.. og det var slet ikke noget som han kunne finde ud af i den anden ende.
"Jeg ved godt, at den kan være svær," sagde han med en rolig stemme, som han endnu en gang vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Hans hånd forblev liggende mod hendes hofte, som han lå og strøg ganske let, også fordi at han heller ikke kunne få sig selv til at gøre andet i den anden ende. Han vidste ikke rigtigt hvor han skulle placere sine hænder, og et sted, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at han havde lyst til at lægge sig til at sove. Han ville hellere ligge der og kigge på hende.. snakke med hende, og lære hende bedre at kende, og særligt nu hvor hun formåede at lægge lidt mere af den attitude fra sig, som fremhævede ham som en konge, hvor han derimod følte sig mere ligestillet, som havde han været en ligemand, og det var det som han uden tvivl rigtig godt kunne lide. "Jeg er bare bange for, at det er noget som vi er nødt til," sagde han lettere henkastet. Hans dage var jo trods alt lange, og de indebar frygtelig meget for hans del, og særligt fordi at det var et arbejde, som han måtte bære på egen hånd.

[Deleted]

Det irriterede hende lidt at det skulle være sådan, men han havde jo nok ret og det gjorde hende trist et sted, men så igen, der var en ny dag næste morgen og den skulle de tilbringe sammen indtil hans tid ikke længere var til rådighed. Selvom hun hellere end gerne ville blive, hver dag, lave mad med ham, ligge i hans seng og se på hans smukke ansigt, mærke den varme han gav hende. Hun sukkede blidt og endte med at give ham et sidst blidt kys mod hans læber, hendes hånd hvilede blidt på hans kind og da hun slap kysset, sukkede hun mod hans læber. "Sov godt Thranduil." Hviskede hun blidt, inden hun endte med at ligge sig helt ned, men stadig med kroppen helt tæt på ham. Så snart han havde fundet sig til rette, ville hun ligge sig ind til ham og presse sig så meget ind mod ham som overhovedet muligt, holde om ham og indånde hans duft, falde i søvn på den måde. Serenity var forelsket, faldet for kongen som hun følte sig fri til at være lige den hun ønskede at være. Den eneste som hverken dømte hende eller hun følte hun havde behov for at skjule noget for. Han var en mand hun allerede på kort tid havde lukket ind i sit hjerte og som hun aldrig ville lukke ud igen. Det ønskede hun ikke og håbede ikke det ville blive nødvendigt nogensinde. Der gled pludselig en frygt ind over hende, hvad hvis han forsvandt? At det var et øjebliks svaghed fra hans side og at i morgen var hun bare hvilken som helst elverkvinde. Hun knugede sig ubevidst mere ind til ham, som ville hun ikke miste følelsen af ham, og det fik hende faktisk til at slappe lidt af igen. Der gled et fredfyldt og tilfreds suk hen over hendes læber, hun lå godt og fokuserede på det. Trætheden måtte også melde sig lidt, hun skjulte et gab kort i sin håndryg inden hun lod den glide tilbage om ham for at nusse ham blidt og ganske automatisk.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

Thranduil var virkelig ikke meget for at bryde op i det her, men han havde virkelig ikke noget andet valg, og når det nu endelig skulle være, så var det jo heller ikke ligefrem fordi at han ønskede at gøre noget som hun ikke ville have. Frygten for hvilke tanker og ting det her kunne sætte gang i, ved ham, var rent faktisk det, som fik ham til at sige stop nu. Ikke fordi at det var noget som han havde lyst til, for det var det virkelig ikke, men det var nu bare det, som var sket alligevel.
Det sidste kys som hun tildelte ham, tog han imod, hvor han selv ikke kunne holde et smil væk. For en gangs skyld, kaldte hun ham rent faktisk ved navn. Det passede ham ganske udmærket. For en gangs skyld, så anet som en ligeværdig og ligemand, hvilket var det, som han havde huet efter allerede fra starten af, og det var det eneste, som i princippet havde betydning for ham i denne givende stund. Han lagde sig godt til rette, og nu særligt hvor hun havde lagt sig helt tæt ved ham. Han havde virkelig ikke noget imod det. Det føles uden tvivl mere behageligt, end hvad han havde forestillet sig, at det ville. "Sov godt, Serenity.. Må vi håbe på godt vejr og en smuk oprejsende sol i morgentimerne," sagde han roligt, inden han selv lagde sig godt til rette ved hende. Selv kunne han dog mærke på sin egne krop, at søvnen, nok ikke ligefrem ville blive det nemmeste for ham at indvilge, men det var vel mere forsøget der talte? Som hun strøg ham.. nussede ham.. berørte ham, var det med en tydelig sitren i kroppen, som han heller ikke kunne gøre noget ved i den anden ende. Roen var svær for ham at finde.. måske fordi at han ikke var vant til at have andre liggende i sin seng, men også måske fordi at hun gjorde noget ved ham, som han ikke havde været ude for igennem utrolig mange år. Han kunne lide det, også selvom tanken for den sags skyld, også var ham en kende skræmmende. Han smilede træt, inden han hævede armen og strøg den mod hendes kind. De burde virkelig sove, selvom det virkelig var noget af det sidste, som han havde lyst til. Og det lignede ham på ingen måde, at have det på den måde, når det kom til nogen. "Jeg ved virkelig ikke hvad du gør ved mig.." endte han med en dæmpet stemme. Det var underligt... og dog så skræmmende behageligt. Han kunne faktisk ikke helt finde ud af det.

[Deleted]

"Det skal det være, jeg har glædet mig lige siden det blev vedtaget vi skulle dele den sammen." Mumlede hun med et sødt smil, stadig med lukkede øjne, med fingre som nussede den dejlige hud og nød enhver følelse af ham. Der var virkelig mange indtryk at skulle sluge, men hun var klar på det og elskede hvert sekund af disse mange nye ting. Her lå de så, ingen af dem i stand til at sove, men burde egentlig gøre det. Hendes øjne åbnede sig i smug som hun tildelte lidt blikke mod hans smukt byggede væsen. Hvor var han flot! Det var jo svært ikke at beundre hver eneste lille detalje, alle strukturende i hans bygning, hun ville elske at lave klæder til ham. Faktisk havde hun allerede lavet flere sæt i sit hoved. Hvordan kunne man lade være? Ordene som kom fra hende, fik hende til at se mod hans ansigt, hun vred sig kort i kroppen, strakte sig lidt og lagde sig halvt ind over ham, krammede sig ind til ham og kyssede hans brystkasse blidt en enkel gang. "Forhåbentlig intet slemt?" Lød det i en drillende hvisken, inden hun så op mod ham med sit bedste uskyldige blik, selvom det nok knapt så sådan ud. Serenity hyggede sig, at sove var kedelig en tanke lige nu, desuden slappede hendes hjerte ikke af endnu, det var stadig godt pumpende og hun havde lyst til at forsætte med at mærke hans krop under sine læber, så endnu et kys blev plantet der, langsomt og blidt.

[Thranduil Íl Aleazea Devárniä]

"Og jeg må tilstå, at jeg dog ej fortryder, at skulle dele den med dig i nat," sagde Thranduil med en rolig stemme. Så tætte på hinanden, som de nu måtte ligge, så var det heller ikke nogen grund til at snakke højt. Han kunne lide det.. Og særligt nu hvor hun tydeliggjorde, at han ikke var andet end en elver som hun kunne møde hver dag ude i skoven. Dog selvom det var et sted som han også måtte tilbringe rigtig mange af sine timer, og nu særligt, hvor han var igang med at få et godt samarbejde op med druiderne. De måtte holde sammen alle sammen, og særligt nu hvor det var dem som tog sig af skoven.
Som hun halvt om halvt måtte trække sig ind over ham, lagde han sig mere om på ryggen. Ikke at han havde noget imod det. Det her var noget som hun ønskede, og det at hun viste ham det åbent og direkte, var uden tvivl noget, som han virkelig godt kunne lide. Han hævede hånden og strøg den kort over hendes kind, som hun gav hans bryst et blidt kys. Hans hjerte ville da slet ikke falde til ro i aften, også selvom han vidste, at han virkelig burde få sig noget søvn, for han gik nogle lange dage i møde, og særligt sådan som det var lige nu, så var det bestemt heller ikke meget bedre for hans vedkommende. Han sukkede ganske let, og lod hovedet let søge ned i madrassen. Han var forelsket.. Faldet for en elvisk kvinde, som han kun lige havde mødt, og denne effekt, var en som han så frygtelig sjældent måtte sidde med, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han kunne virkelig godt lide hende, også selvom han virkelig forsøgte at lægge bånd på sig selv. Hun havde jo sagt at Jack lige så var involveret.. men han måtte jo sande, at den knægt var komplet ligegyldig for ham i denne situation.

[Deleted]

Der var jo ikke så meget mere at sige, deres kroppe fortalte vel alt, det var ikke ligefrem fordi nogen af dem ville kunne få ro nok til at falde i søvn lige nu, det ville hun bestemt udnytte i bedste stil. Hendes læber der langsomt havde forladt hans brystkasses varme hud, med et fastbankende hjerte gemt inde under, formede sig i et blidt smil, hun lod sine fingre glide blidt ned af hele hans overkrop og stoppede blidt ved kanten af de resterende klæder. Længere gik hun ikke, hun lod dem søge op af ham igen, inden de glide over hans kraveben, hals og videre op af hans kæbe som hun studerede nøje med et betaget blik. Så guddommelig smuk som han lå der, hun kunne ikke lade være og at tænke skræktanker var så langt væk igen. Det eneste hun tænkte lige nu, var hvor smuk og dejlig en mand han egentlig var, og hvor meget hun havde lyst til at blive i dette lokale i langt længere tid end en enkelt nat. Hendes blik faldt på hans læber som en finger strøg forsigtigt hen over, gled ned over hans hage og derefter hans hals igen. Hun var nærmest tryllebundet af ham, hun gled med en rolig bevægelse det ene blev over ham og sad pludselig over ham, foroverbøjet med læberne plantet blidt mod hans i et passioneret og intenst kys, som bar al den forelskelse hun havde i sig med ind i deres læbers møde. Øjnene havde hun lukket blidt, så hendes øjenvipper lå som de sorte sommerfugle på hendes rødmende kinder. Hun vidste hun vovede pelsen lidt her, men hun var ligeglad, for hendes krop havde insisteret så kraftigt at det virkede som den eneste logiske løsning. Serenity sukkede i hele kroppen af nydelse, noget han bestemt ville kunne høre og mærke på samme tid, da hun kort måtte bryde sit kys, som hun hurtigt genoptog igen, som ville hun ikke miste et øjeblik af den følelse hans læber mod hendes gav hende. Tanke på at manden rent faktisk måske havde lyst til at afbryde og stoppe hende, få hende til at ligge sig ned igen, var ikke en der fandtes i dette øjeblik, hendes begær og lyst havde taget over, samtidig med hendes forelskelse der gik pænt med hånd i hånd.