Not as I expected..

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kneb øjnene fast sammen. ""Det er hvad jeg kategoriserer som en rundetrunde... Frivilligt eller ej, så er pointen, at du har været sammen med mange..!" endte han med en fast tone. Et sted var det helt ubegribeligt, at hun ikke satte sig selv, og sin krop højere end det, for der var mange måder hvorpå at man kunne få sin vilje, og det vidste den store Azrael da også godt, gjorde han ikke? Han lod blikket hvile på hendes skikkelse. Et sted var han faktisk skuffet.. også mere over sig selv, da han var faldet direkte i fælden hvad angik det at komme tæt på hende. Han havde virkelig været en komplet idiot!

Det var skam ikke fordi at Lucifer ville påstå at han var lost eller noget i den stil, men bare.. ude i noget af en omlægning af sit liv, som han ikke vidste, om han ville kunne klare i længden. Aldrig havde han oplevet det, at skulle være alene, eller klare sit eget liv i den forstand, så det var vel heller ikke underligt, når han sagde, at det rent faktisk var noget som... skræmte ham en smule? "Det må du jo selv om." Han så kort på hende. Han regnede faktisk med at sætte kursen mod Imandra.. Så langt fra Faith, som han overhovedet var i stand til at komme, og særligt nu hvor det var på denne måde, at det skulle være. Han søgte væk fra søen, inden han igen vendte sig mod hende. Han havde nydt det de havde lavet den ene aften, men.. om han kunne nyde hendes selskab på sigt? "Det er noget som tiden vil vise mig.. Det er ikke mange der nyder selskabet af en person, som de er blevet udnyttet af før," pointerede han med en kortfattet mine.

[Deleted]

Hun kiggede på ham med et irriteret blik: "Og det har du måske ikke? Du er jomfrueligheden og jeg var din første gang? Kom dog videre" snærrede hun, han var da irriterende lige nu, det var jo ikke fordi at hun frivilligt var hoppet i armene på en masse mænd, ligesom at han sikkert var hoppet i armene på en masse kvinder, sådan fungerede det bare ikke og hun håbede at han kunne se tingene bare en smule fra hendes side. Hun ville gerne vide mere om ham, fordi at han var spændende og fordi at hun virkeligt følte sig fysisk tiltrukket af ham.: "Jeg er også ligeglad, jeg tager med... Og du kan ikke stoppe mig... Stop med at være så kællingesur bare fordi at tingene ikke gik som du måske ønskede" snærrede hun, som hun fulgte efter ham.

"Fat nu forhelved at jeg ikke udnyttede dig, jeg havde lyst til at være sammen med dig, jeg havde bare brug for en der ville beskytte mig.. Tror du at det er fedt at være en fancy prositueret?" sagde hun i en ærlig stemme som de gik, hun kunne mærke hendes hjerte slå hurtigere på grund af debatten og hun var ikke sikker på hvordan hun skulle forsøge at forklare sig lige nu, men hun vidste bare at hun havde brug for at gøre et eller andet, for hun ville gerne gå med ham, og hun forstod ikke hvorfor han var blevet så tøsefornærmet. Men på den anden side hvis han var vant til at det altid var ham der styrede showet, så kunne det jo godt være svært når det ike var tilfældet.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Første gang? Man kunne bestemt ikke påstå at Selena var hans første gang! Han kneb øjnene let sammen. "Tror du virkelig, at du er min første gang?" spurgte han med en ganske kortfattet stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Det var da slet ikke noget, som han ville høre tale om og da slet ikke på denne her måde! Han bed tænderne tydeligt sammen, og vendte blikket væk fra hendes skikkelse af igen. Ja, han var direkte forarget. Han var rasende.. og særligt fordi at han følte sig udnyttet, hvilket heller ikke ligefrem var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. "Hvad fanden havde du regnet med, når du fyrer den af?!" endte han med en fast tone. 

Lucifer ville ikke have noget imod noget selskab, selvom  det måske ikke ligefrem var det bedste selskab lige nu, og særligt når det var på denne her måde. "Jamen hvor fedt er det ikke lige... du kunne bruge mine store og stærke arme til noget." Han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Han brød sig ikke om at hun gik med, selvom selskabet uden tvivl var meget behagelig. Han brød sig faktisk ikke om at være alene. Selvom det nok ikke var ord, som man skulle regne med, nogensinde at høre fra hans side af.

[Deleted]

Selena kom med et lille grin: "Nej pus, det tror jeg bestemt ikke... Det kaldes ironi" sagde hun i et flabet smil: "Men hvorfor fanden mener du jeg er en rundetrunte? Du er jo ikke en skid bedre i følge rygterne" snærrede hun, og han gjorde det endda uden tvang, ja han var da godt nok ikke særligt nem at blive klog på, men hun kunne da om ikke andet forsøge. Hun skulle let for sig selv, det her var faktisk ikke en speciel behagelig situation, måske hun bare skulle have ladet være med at fortælle ham sandheden, men hun ahvde bare ikke troet at han ville tage det helt så tungt som han åbenbart gjorde lige nu: "Jeg havde regnet med at du forsøgte at være forstående" indrømmede hun.

Men ja, hun burde jo have vidst at han bare viftede hende af, som han sikkert gjorde hver gang at ting ikke gik efter hans hoved, men hun havde brug for hjælp, hun ønskede ikke at være fanget mere: "Seriøst, bliver du altid så truntefornærmet når nogen går dig i mod? Det var jo ikke ligefrem fordi det gjorde ondt på dig" snærrede hun, han irriterede hende lige nu, hvorfor skulle det dog tages så tungt af ham? Hun gik stadig efter ham, hun havde ikke tænkt sig at lade ham gå, og slet ikke lige nu. Hun vidste dog ikke hvad mere hun skulle sige, hun endte med bare at gå i stilhed, uden at ane hvor han overhovedet ville hen.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer var bestemt ikke tilfreds, og særligt ikke når hun nu skulle til at agere flabet overfor ham, da det slet ikke var noget som han kunne have med at gøre. Armene lagde han over kors. Han var blevet ydmyget nok for en dag, ville han da påstå, og særligt fordi at det nærmest havde kostet ham livet.. han var jo... ingenting længere, og det var uden tvivl noget, som han virkelig havde svært ved. "Drop den tone overfor mig," endte han med en fast tone. Faith havde måske formået at tage rigtig meget fra ham, men den værdighed som han havde i sit væsen, havde han skam endnu. "Og ærligt.. hvorfor skulle jeg vise en kvinde af slavestand en forståelse?" spurgte han med en direkte stemme.

Selskabet ville uden tvivl gøre godt.. Det var nok også det, som lidt var Lucifers problem. Han fungerede ikke til et liv alene, og da slet ikke på denne her måde. Han ville ikke være alene.. sagen var vel, at han ikke kunne være alene? Han havde jo aldrig prøvet det før. Han vendte de isblå og intense øjne mod hendes skikkelse endnu en gang, og med den samme faste mine. Han fandt sig ikke i særlig meget.. uanset hvilken stand, han nu skulle kunne kalde sig selv ved. "Behøver det at gøre ondt, før det går en på, Selena? Jeg er en mand af kvalitet... jeg gør ikke sådan noget med hvem som helst.." endte han med en sigende mine. Han var jo heller ikke ligefrem en mand som fandt sig i hvad som helst.

[Deleted]

Selena forstod ikke hvordan han kunne være så dårlig til at sætte sig i hendes sted, ville han virkeligt bare være sur og egoistisk, og give hende igen uden grund: "Men hvad gør det af forskel få dig? Det var jo ikke fordi jeg ville have mindre lyst til dig, hvis jeg ikke havde haft en efter mig" sagde hun ganske alvorligt, nej for hun havde slet ikke tænkt sig at gå i seng med ham som en del af planen, det var bare sket, og det var ikke fordi at det overhovedet betød noget for hende, for hun lagde aldrig følelser i sådan noget, men hun hadede at han var sur på hende fordi han troede hun havde udnyttet ham, og hun havde jo netop gjort det modsatte nu hvor hun havde fortalt ham det.

"Ja jeg er sgu' da også en kvinde af kvalitet, det er da derfor jeg ikke ønsker at blive udnyttet længere" pointerede hun, hun vidste ikke hvorfor det var så svært, men hun ville bare gerne være med på hans vandring, også selvom han godt vidste at han ikke var interesseret i at have hende med: "Tag mig med... Hør jeg har brug for det, og du er min eneste chance. Jeg udnyttede dig ikke, og hvordan kan jeg udnytte dig nu, når jeg fortæller dig sandheden?" sagde hun i et suk, hun forstod ikke præcist havd hun skulle gøre af sig selv lige nu, men hun håbede bare at det hele ville gå.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer følte sig ramt, så var det overhovedet underligt, at han reagerede som han gjorde? Hun gjorde ham arrig lige nu, og han kunne slet ikke have med det at gøre! Tanken gjorde ham faktisk kun direkte sur! Han vendte sig direkte mod hende endnu en gang. Hun ønskede forståelsen? Hun kunne jo også prøve at vise ham den, og så se hvordan det var! "Det kan du jo påstå lige så hårdt du vil," sagde han med en kortfattet stemme. Han var i hvert fald ikke overbevist om det, og det var en tanke som han slet ikke kunne have med at gøre, og da særligt ikke lige nu! 

Lucifer ville ikke være alene, men at have hende med... ja, så måtte han jo erkende, at han pludselig kom i tvivl. Han vidste ikke hvor han skulle slå sig ned henne, og tanken om at selveste døden ville komme efter ham, hvis han tog hende med, var næsten det, som for ham, måtte være det værste af det hele. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre.. eller hvad han burde gøre for den sags skyld.  "Fint! Så tag med, men det er mig der bestemmer, okay? Jeg vil ikke høre noget om noget andet.." Det var jo ham, af de to, som var forvist fra hans eget hjem.. havde mistet alt det som han skulle have haft, og havde haft, og nu stod kun i hvad han havde på af klæder.. Det var bestemt ikke særlig fedt, selv i hans øjne, at det nu måtte være sådan! Han hadede det faktisk!

[Deleted]

Selena var ikke sikker på hvordan hun skulle redde situationen, og om den overhovedet kunne reddes, hun endte dog med bare at sukke: "Vil du have jeg skal undskylde eller hvad?" spurgte hun med en rolig stemme, ikke sikker på hvad hun skulle sige, hun ville egentligt bare gerne at han var god igen sådan at han faktisk var interesseret i at hjælpe hende, frem for at han bare ville efterlade hende hvis nogen kom efter hende, der ville nok gå et par dage inden de så at hun var væk, men desværre gik dagene jo ofte også hurtigere end man lige ønskede i sådan en sitaution, og hvis en undskyldning var hvad der skulle til, ja så måtte hun jo bide det i sig så godt hun kunne om ikke andet.

Som han sagde at hun gerne måtte tage med, følte hun sig næsten en smule lette: "Hvor har du tænkt dig at tage hen?" spurgte hun roligt, ikke fordi, hun var pænt ligeglad, hun ville bare gerne væk, og der var jo ikke rigtigt mørkere steder end hvor de allerede var, men hun ville bare gerne leve i ro og fred lidt tid, for så at beslutte sig for hvad de ville: "Så jeg skal bare tie stille, med mindre jeg bliver spurgt, eller havd foreslår du?" spurgte hun med den flabede undertone, ikke så meget fordi hun ville, nok bare mere fordi at hun var sådan af natur, ovenpå arrogant og altid flabet, sådan levede hun jo bare.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

"Hvilken forskel gør det?" spurgte Lucifer denne gang med en yderst direkte stemme, idet han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Det var bestemt heller ikke fordi, at han ville påstå, at han var særlig god af sig på det punkt, og det var det, som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Det ændrede jo ikke ligefrem på at han var landsforvist! Han rystede let på hovedet. 

Hvor han skulle tage hen? Ja, det eneste som han vidste, var at han måtte tage så langt væk herfra, som overhovedet muligt, for han ville ikke blive her.. ikke her hvor Faith rent faktisk kunne finde ham, og det ville han ikke. "Imandra.. med største sandsynlighed," endte han med en kortfattet stemme. Det var jo heller ikke ligefrem fordi at han havde et andet valg. Han trak vejret dybt og lagde hånden mod hans hals som han ømmede let. Det brændende mærke, var da uden tvivl direkte irriterende og det var i vejen for ham, som det var lige nu! "Det lyder nu ganske fint for mig... Så ti' stille," endte han med en kortfattet tone. Vinden slog ham direkte mod ansigtet, og det var noget som tvang hans blik ned mod jorden. Det føles godt.. virkelig godt at komme ud i det åbne, men han vidste jo stadig ikke hvor pokker han skulle tage hen.. hvor han dog hadede det!

[Deleted]

Selena ville gerne med Lucifer, men hun havde ikke ligefrem regnet med at det skulle være på denne her måde, hun havde da heller ikke regnet med at det skulle være efter han var blevet smidt ud, og selvom han havde fortalt hende hvorfor, så var hun stadig ikke sikker på at hun fattede det, grundlaget var jo helt henne i vejret, og hun ønskede ikke engang at være en rigtig del af det, hun ville bare gerne med og have en mand som om ikke andet beskyttede hende bare en smule: "Lyder fint... Har du nogen penge? Jeg har nogen i en bankboks... Men det kræver vi går forbi" sagde hun roligt, hun havde nasset en del penge til sig igennem årene, men eftersom hun ikke havde haft brug for at bruge dem til noget.

"Fint... Jeg siger intet, en tro mig du bliver træt af at gå i stilhed" sagde hun i et lille smil og sukkede så, hun lod valgte derefter at tie, hun fulgte efter ham, men det var i stilhed, hun gik roligt efter ham, bare fordi at hun havde lyst og gerne ville med, og nu hvor hun intet sagde, så følte hun at hundredevis af tanker begyndte at køre igennem hovedet på hende. Hun tænkte på om det nu var klogt at stikke af, om hun måske burde at tage tilbage igen og bare droppe alt det her, men nej! Hun ville være fri og det havde hun drømt om så længe hun kunne huske, så hun gav ikke op på det her, ligegyldigt hvor meget han hadede hende.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer fandt bestemt heller ikke grundlaget ordentligt for at smide ham ud, og særligt fordi at han kun havde gjort sig tanker og sagt dem højt, hvor andre havde valgt at tie i stedet for. Ikke at det var noget som han kunne gøre synderlig meget ved lige nu, for det var noget, som han ærligt, bare måtte lære at leve med, uanset hvor irriterende, det så end måtte være i den anden ende. Han vendte de isblå øjne mod hende igen og med den samme faste mine. Hun gjorde virkelig ikke andet end at irritere ham lige nu! "Ligner jeg en, som går med en mindre formue på mig?" spurgte han. Han var jo bare taget derfra.. Søgt fra hans værelse, pakket få ejendele, da han jo skulle bære dem hele vejen, og så var han taget derfra, dog selvom Faith havde tilbudt ham en mindre bunke. Han ville bare ikke have dem.. Og da slet ikke på den her måde!

Stilheden havde Lucifer efterhånden brug for. Hendes stemme irriterede ham, men det var vel bare fordi, at absolut alt andet irriterede ham lige nu? Han himlede let med øjnene. "Fint, vi går forbi din såkaldte bankboks, men jeg vil have ro..." endte han med en irriteret mine. Sandt at sige, at han vel var.. bange? Bange for, at noget skulle ske? Han var vant til det sammenhold som der var dæmonerne imellem, og pludselig stod han på egne ben og skulle klare sig.. Han vidste jo ærlig talt ikke, om det var noget som han kunne.

[Deleted]

Hun rullede med øjnene, han ville bare ikke arbejde sammen med hende lige nu eller hvad? Og hun syntes ellers hun forsøgte at være flink og forstående, hvilket hun sjældent var. De fleste ville nok kalde hende en arrogant kælling og hun håbede at hun på den ene eller den anden måde kunne få noget mere ud af ham, om ikke andet hvis han bare ville beskytte sig selv og derved også hende: "Fint... Men det er mine penge.. Men jeg vil naturligvis gerne takke dig for at jeg må gå med" sagde hun blot og lod roligt en hånd berøre hans overarm, om ikke andet for at sætte lidt gang i ham, når man nu var sensual dæmon så kunne man jo lige så godt udnytte det på den ene eller den anden måde.

Hun pegede i mod en lille sti som ville føre dem på vej, i det mindste så kendte folkene hende: "Hvor meget skal vi hente? Vi kan jo nok ikke slæbe det hele" sagde hun og sukkede. Hun følte sig meget forvirret lige nu, men mere end noget andet ville hun bare gerne følge med ham: "Så har du tænkt dig at starte et nyt liv op eller hvad?" spurgte hun roligt og smilede så skævt, hun vidste godt at han havde sagt hun skulle tie stille, men hvis hun selv skulle sige det, så var stilhed nu engang ret så kedeligt, og hun havde andre ting hun sagtens kunne finde på i stedet. Så meget kunne han vel heller ikke hade hende?

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer var nok ikke den mest samarbejdsvillige lige i øjeblikket, og det var noget som hun deriblndt selv kunne takke sig for. Det var ikke fordi at han ikke ville have hende med som sådan, for han vidste udmærket godt, at livet alene, ville blive yderst problematisk, og det slet ikke var noget som var ham.. han havde desuden aldrig prøvet den slags før, så det var da en hård ting for ham. Han himlede let med øjnene. "Sig mig, hvor stor en formue sidder du overhovedet på?" spurgte han, som han vendte sig mod hende igen, da hun valgte at komme i berøring af hans arm. Det satte en sitren i ham.. blødte ham måske en smule op, hvor han derimod gjorde hvad han kunne, for at klamre sig fast til. Det andet var virkelig svært for ham. 

Lucifer bed tænderne let sammen. Han vidste at Faith ikke var typen der skiftede mening, så han havde jo nok sat sine fødder i Appolyon for sidste gang. Han måtte jo nok starte sit eget op.. sit eget liv, og forsøge at få det til at harmonere, selvom han vidste, at det virkelig ikke var nemt i den forstand. Det var virkelig ikke nemt for ham, og slet ikke på denne her måde. Hans blik gled mod hendes skikkelse igen.. Denne gang mere afslappet.. men dog kortfattet og intens. Det var det som lå naturligt til ham. "Hvad andet valg har jeg? Jeg har sat mine fødder i det dæmoniske samfund for sidste gang.. Faith skifter nemlig ikke mening, når hun først har tilkendegivet den," sagde han blot. Det var noget som gjorde ham mest ked af det, og det som han forsøgte at se væk fra!

[Deleted]

Selena smilede forsigtigt til ham, ikke sikker på præcist hvor sur han var: "Jeg har da en pæn opsparing, jeg har jo ikke ligefrem noget at bruge penge på" sagde hun roligt, og ofte gav mændende hun narrede hende penge for ikke at sige noget eller bare fordi at de godt kunne lide hende, Selena gemte dem alle sammen til en nødssituation som denne, men det var nok bedst og hun tog så mange penge som muligt, for hvis hendes Herre opdagede det, så var hun ret sikker på at det hele ville være væk. Godt nok havde han gjort meget godt for hende, og reddet hende da hun intet havde. Men på den anden side, så havde han ikke behandlet hende specielt pænt.

Som han spurgte hvad andet valg han havde, gættede hun godt at det nok ikke var et oprigtigt spørgsmål, og hun svarede derfor ikke. Hun kendte ikke hans liv og hun vidste ikke præcist hvor alvorlig denne sag var, men hun kunne da godt fornemme på ham at det ikke ligefrem var en dans på roser: "Jamen fair nok, jeg har det jo på samme måde. Når han først opdager jeg er væk, så er der ingen veje tilbage, med mindre jeg vil dø" sagde hun blot, hun var sikker på han ville slå hende ihjel med det samme hvis han opdagede at hun var stukket af, og tilmed fik fat i hende. Nu var der intet andet at gøre, end bare at stikke af.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne ikke holde et smil tilbage. En slave med penge på lommen? Ja, nu havde han jo også set det med, hvilket næsten var det sjoveste af det hele. Han lod armene søge over kors, og med blikket, som han vendte mod hendes skikkelse endnu en gang. "Ser man det.. en rig slave.. så har man jo set det med," endte han med en ganske sigende mine. Selv havde han nægtet at tage imod hvad Faith havde forsøgt at give ham, for hvorfor skulle han da det? Først at smide ham ud, tage alt fra ham og så forære ham en god slant penge på vejen? Han var blevet vred alene ved tanken om det.. og nu måtte han jo bevise, at han kunne gøre det her selv, i stedet for det andet.

Tanken om at hun skulle have selveste døden rendende efter sig, var bestemt heller ikke just en tanke som Lucifer brød sig meget om, men hvad skulle han da gøre ved det? "Jeg må erkende, at jeg ikke bryder mig om at døden er efter dig... og nu også mig," sagde han med en sigende mine. Han måtte jo rent faktisk sande, at han ikke brød sig om den tanke. Han trak vejret dybt, inden han blot lod hende gå.. Hunvidste jo hvor hun havde sine penge. Ikke at han ville have noget med dem at gøre.. Han føle bare, at han var nødt til at han var nødt til at bevise for sig selv - og folk omkring ham, at han sagtens kunne klare sig selv, og ikke var så afhængig af andre! For det var jo også det indtryk så mange andre havde af ham, for det var slet ikke tilfældet!