Not as I expected..

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

@selena - Lucifer Phoenix I. Jaceluck

---

Lucifer stoppede op ved søen. Efter han var blevet smidt ud af Applyon.. mærket som en skændsel og andet, så kunne han ikke gøre det meget bedre end hvad han gjorde nu. Han hadede det virkelig! Han skammede sig over, at det havde taget den drejning, som det nu havde. Mærket for livet.. med sin leders håndgreb om sin hals.. brændt ind i hans hud om halsen. Hans stemme var hæs som en reaktion på det, og særligt fordi at han ikke havde opsøgt nogen siden. For ham, var det virkelig, virkelig pinligt! 

Vinden var kold i aften.. her var forholdsvis stille. Lucifer satte sig ned ved kanten og lagde sin taske ved hans side.. bare for at slappe af. Han strøg begge hænderne ned under vandet, kun for at føre det op til hans ansigt og halsen særligt, som stadig føles at den brændte efter Faith havde rørt ved ham. Han kneb øjnene fast og hårdt sammen og rystede så fast på hovedet. Svært var det virkelig... og særligt svært at forholde sig til, hvis han skulle være helt ærlig. Han vendte blikket i retningen af himlen over sig. Ja, hvor skulle han tage hen? Han havde jo mistet.. stort set alt det som han til nu havde haft.

[Deleted]

Selena havde indgået en aftale med Zean, og selvom hun måske egentligt var glad for at nogen endeligt havde valgt at hoppe på hendes vogn, så var hun ikke sikker på om aftalen var klog. Zean virkede ikke som en specielt fornuftig mand at handle med, og hun var nervøs for at han ville ende med at vende hende ryggen og bare tage hende ved næsen. Denne dag havde Selena været oppe ved en af de rige mænd i området, for at få oplysninger ud omkring økonomien i hans store smedefirma, men det var altid udmattende for hende, og efter at have været forbi sin Herre og afleverer oplysningerne, valgte hun at gå ned i mod søen. Mange modløse sjæle søgte søen når de havde brug for ro, og det havde hun også af og til når hendes hårde attitude begyndte at knække under hende, hun var aldrig svag foran andre, men det var ingen hemmelighed at et liv som 'wanna-be' prostitueret der fik tæv og skulle være et omvandrende lekticon som folk sikkert ville slå ihjel sekunded de kendte til de oplysninger hun havde - var ikke altid nemt.

Som Selena kom ned til søen, fik hun øje på en skikkelse der sad og førte vand op i hovedet på sig selv. Som hun kom en smule nærmere, genkendte hun skikkelsen, og et øjeblik stoppede hun op for at mærke hendes attitude og hårde ydre vokse sig op foran hende som en barriere ingen andre end hende kunne se: "Jamen dog, Mr. Lucifer..." sagde hun i et smalt smil, og stilte sig ved siden af ham, som hun kiggede ned i mod ham, hvorfor sad han pludseligt der og så tænkende ud? Han havde måske ikke fået hans hårde attitude op denne dag? Ærgeligt for ham.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer var slet ikke vant til at have det på den her måde.. Han vidste ikke hvor han skulle tage hen.. Forvist fra sit samfund, udelukkende på grund af nogle tanker som han havde gjort sig.. Ydmyget på det groveste foran hans slags, og nu stod han så her.. eller rettere.. han sad og kunne kun betragte et mærke som han havde fået på halsen, og som bestemt heller ikke var til at skjule.. Han var.. intet længere.. og det var uden tvivl noget af det, som han havde sværrest ved lige nu! Han kneb øjnene let sammen og betragtede sit eget spejlbillede.. Det var dog kun frem til at han kunne se en ellers genkendelig skikkelse ved siden af ham.

Lucifer blev siddende, dog uden at skænke hende et blik. Det var j bare typisk.. Ja, han havde jo lige lidt et kæmpe nederlag, så var det overhovedet underligt, at han reagerede på denne måde? Han trak vejret dybt. "Du er langt væk fra Appolyon," sagde han blot som det eneste. Hans stemme var hæs.. Den varme som han var blevet udsat for af en ilddæmon havde sat sig på hans stemmebånd, selvom han virkelig forsøgte at lade som ingenting, men sagen var vel at han var.. ked af det? Skuffet over, at dette rent faktisk var sket? Han bed tænderne kraftigt sammen. Det var bare ikke nu, at han havde lyst til at se en bekendt!

[Deleted]

Hun kiggede ned på ham: "Har du smidt dit kække smil væk?" spurgte hun og bed sig let i underlæben, faktisk var hun ikke selv i det højeste humør, men hun prøvede, for hun ønskede ikke at vise svaghed, hun var ikke en svag person og det ville hun aldrig nogensinde være, og da slet ikke overfor en type som ham der var søn af en meget magtfuld kvinde: "Jeg har været på... En opgave... Så jeg havde brug for lige at trække vejret" sagde hun roligt, og ønskede ikke rigtigt at uddybe. Alligevel endte hun med roligt at sætte sig ned ved siden af ham ved bredden, han var jo også selv ganske langt væk, men hun gættede på at det var meget normalt for ham? Og alligevel så var hun nysgerrig, som altid, så drev nysgerrigheden hende.

"Sååh... Hvad laver du her? På pigejagt?" spurgte hun i et lille grin og var ikke sikker på om hun egentligt ville vide det, det var sikker noget ondt eller noget med kvinder, hun var slet ikke itvivl om at han var en kvindeglad mand: "Dog må jeg nok skuffe dig og sige at søen nok ikke er det helt rigtige sted at score" sagde hun i en tydeligt drillende stemme, og dog med en sarkastisk undertone, igen fordi hun altid passede lidt på med at virke for glad og udadvent, det var simpelthen så langt ude, hun ville hellere bare lige være sig selv et øjeblik, men ikke foran ham, og når hun ikke kunne få ro ved søen, så måtte hun jo bare gøre det på et senere tidspunkt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det var virkelig ikke fair, at den kvinde, som havde set ham på sit mest flabede, og nu sad han der.. Han kunne slet ikke overskue at nogen skulle se ham på den måde!  Hans krop begyndte at dirre.. Det var pinligt og det var flovt at skulle sidde der lige nu. "Det er godt du kan more dig på min bekostning.." Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse og med en direkte intens mine. Han vendte denne gang blikket direkte mod hende. Om hun overhovedet så det mærke som var på hans hals. Han hadede det, for han kunne ikke dække eller skjule det med noget som helst. "Uanset hvilken opgave du har været sendt på, er du endnu langt hjemmefra.. Du burde søge hjem," sagde han med en hæs, dog meget kortfattet tone, da han stadig ikke var manden som man skulle lægge sig ud med.. Den eneste som egentlig kunne, og som havde gjort det nu, var Faith.

Lucifer vendte igen blikket mod søen, inden han tog fat om sin lille taske, som han svang over skulderen, inden han igen rejste sig op. Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse i stedet for. Han kendte til frygtelig mange andre steder hvor han kunne finde tøser, som han kunne nedlægge.. men det var jo heller ikke ligefrem grunden til at han sad her lige nu. "Jeg har andre ting at tage mig af, end at jage tøser herude.. Desuden er chancen for at finde dæmoner.. mærkbar minimal.." Og netop derfor havde han valgt dette sted.. I håbet om, at der ikke var nogen, som skulle have lov til at finde ham. Han var forvist... og det i sig selv, synes han virkelig var pinligt!

[Deleted]

Han stemme, omkring at more sig på hans bekostning, kom tydeligt en smule bag på ham: "Hvem har lige tisset på din sukkermad?" spurgte hun en smule undrende, og rynkede så på panden, det var da ikke lige sådan hun havde regnet med at se eller høre ham, men han virkede da godt nok ikke som den sjoveste person at være i nærheden af lige nu, måske et lille kærlighedscrush? Havde han ikke fået pigen han ville have, aww stakkel. Ja hun anede det jo ikke, men det var da sjovt at have teorier, desuden kunne hans klynken måske holde hende væk fra sine egne lidelser lige nu: "Nåh nu ønsker du måske ikke at se mig igen, alligevel?" spurgte hun og blinkede til ham, som hun sad ved siden af ham, han opførte sig virkeligt... Underligt.

Hun var et øjeblik helt stille, ikke sikker på hvad hun skulle sige. Hun havde svært ved at opretholde den kække tone og stemning, når han ikke rigtigt spillede tilbage på den som han plejede, eller ihvertfald som han havde gjort sidste gang de havde set hinanden, som desuden havde været en utrolig spændende: "Hmm... Så hvad laver du her så? Du er jo trods alt også langt væk hjemmefra" sagde hun roligt, og kiggede på ham med et roligt og dog nysgerrigt blik, lige nu følte hun selv at hun havde brug for at sove en smule, hendes arbejde var fysisk hårdt og frem for alt psykisk hårdt, hun brugte sin hjerne, sin krop, sine magier... Alt for at få hvad hun ville have, for at please hendes Herre, som var den eneste der faktisk nogensinde havde taget sig rigtigt af hende, også selvom det ikke altid var på en venlig måde.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer ville ikke snakke med nogen lige nu.. Han var nødt til at finde ud af hvad han ville herfra, og det var bestemt heller ikke nemt på nogen måde. Han var skamfuld over det som var sket, også fordi at det slet ikke havde været meningen. "Kan det ikke være fuldstændig ligemeget?" spurgte han med en kortfattet tone, da han igen vendte sig mod hende. Hun havde tilsyneladende ikke hørt det.. Fantastisk.. så skulle han jo genopleve det som var sket i Appolyon, og det var ikke noget som han havde særlig meget lyst til. "Lige nu må jeg erkende, at jeg faktisk ikke er særlig interesseret i at se nogen som helst." Alt var jo taget fra ham.. så var det overhovedet underligt? 

Lucifer rejste sig op, som var han faktisk klar til at søge videre.. Han var blevet set af hende her, så var han nødt til det. Det var pinligt nok som det var i forvejen. Han var langt hjemmefra? Ja, hvis han dog havde vidst hvad 'hjem' ville være nu, så ville han kunne besvare det ærligt. "Når jeg finder et sted at kalde hjem, så måske," svarede han kort for hovedet. At lyve var slet ikke noget som lå til ham som det væsen han var.. Han havde altid gået op i sin tilværelse med stolthed.. særligt da han kunne kalde sig for en sand søn af en leder.. en søn af en Jaceluck.

[Deleted]

Hun kom med et kort smil: "Nææ... Jeg er nysgerrig af natur..." sagde hun i et lille grin, hun kunne da godt forstå at han ikke ville fortælle hende noget, men derfor kunne hun jo godt prøve at presse på alligevel om ikke andet, han var en spændende mand, og at se ham sidde ved søen på den måde var bestemt ikke noget hun havde forventet: "Ikke engang i mig? Wow... Du må virkeligt være langt nede" påpegede hun og lagde en hånd på hans lår, nok lige så meget trøstende som fristende, og egentligt også bare for at teste ham, bare han nu ikke var sur på hende eller noget i den stil. Et stille smil kom frem på hendes læber, som hun bed sig kort i underlæben, altså han var jo stadig lækker selvom han så halv deprimeret ud, og det var også mere praktisk at snakke om ham, end om hende selv.

Som han rejste sig op, gjorde hun det samme, og hun lagde så armene over kors: "Lucifer, hvad foregår det?" spurgte hun let, havde hun fucket up i sin plan? Burde hun selv være bange? Bare det ikke var fordi at nogen havde opdaget hun havde været sammen med ham, hendes Herre ville nok slå hende ihjel, og selvom Selena lige nu ikke levede det liv hun ønskede, så havde hun ikke ligefrem lyst til at blive slået ihjel på grund af det, hun ville bare gerne have sin frihed, det var alt hun tænkte på, men den var langt sværer at få end som så, især i denne tid og i dette land. Hun havde flere gange tænkt på at rejse væk, men hun vidste at de ville ende med at fange hende og slå hende ihjel, også var det måske alligevel ikke rigtigt det værd.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde det ikke særlig godt, også selvom han vidste, at han delvist selv måtte være skyld i det, men han havde gjort sig tanken.. han havde for pokker ikke gjort noget som helst ved det, og nu var han smidt ud. Han himlede let med øjnene. "Husk, at nysgerrigheden slog katten ihjel," pointerede han med en ganske kortfattet stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Det brændende mærke på hans hals, var nok ikke at tage fejl af, hvis man kiggede efter. Man vidste at det jo rent faktisk kun betød en ting - At man var forvist.. Selveste lederens egen søn, var blevet forvist! "Jeg er ikke langt nede.. Jeg er... ja.." Han vendte blikket væk fra hende.. Hvad var det korrekte ord? Rasende?

Lucifer vendte endnu en gang blikket i retningen af hendes skikkelse. Hvad der foregik? En masse, som han ikke kunne gøre noget ved. Hans hænder var så knyttet, at hans knoer var helt hvide, og han kunne slet ikke have tanken om det. Det var pinligt og flovt.. særligt måden det var blevet gjort på, for han kunne ikke gøre noget som helst ved den, og det var næsten det værste af det hele. "Jeg er blevet forvist fra Appolyon, Selena," sagde han direkte. Hans stemme var hæs.. Selv regnede han faktisk ikke med, at han ville få adgang igen til det sted som igennem... hele hans liv, havde været hans hjem. Han vidste faktisk ikke hvor han skulle tage hen.

[Deleted]

Han var provokerende, dejligt at han stadig havde en smule af den samme kant som hun havde fundet spændende den aften, og dog lod hun sig som altid ikke kue, det lå slet ikke til hende, den eneste der kunne få hende til at føle sig lille bitte var hendes Herre: "Så er det heldigt jeg ikke er nogen kat" sagde hun og blinkede så til ham, ja naturligvis var hun nysgerrig, nok især fordi at det var ham og det ikke ligefrem var på denne måde hun havde set ham sidst hun havde været tæt på ham, for at være ærlig virkede han ikke som typen der normalt sad og tudede over livet: "Kom nu... Sig det... Hvor slemt kan det være? Er der en tøs der har slået dit hjerte i tug, eller var der en mand der ikke ville dø da du sagde han skulle?" sagde hun, han havde vel ikke andre problemer end dem, havde han?

Hans næste ord, fik hende dog tl at stoppe op, og hun mærkede hvordan hendes hjerte næsten var gået i stå: "Du er hvad? What? Hvorfor?" spurgte hun en smule panisk, fordi at det jo også satte hende i et mindre problem, han var forhelved hendes nøgle ud af alt det her! Så kunne han da ikke bare sådan være blevet smidt ud: "Det er fandeme noget lort!" sagde hun en smule irriteret, nok mere til sig selv end til ham, men helt ærligt, endeligt var der en af hendes mange planer der rent faktisk måske ville gå godt, også var drengen blevet smidt fucking ud. Skulle hun nu til at satse på Jared igen? Det var simpelthen for langt ude.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Selena var virkelig ikke noget andet end en direkte pest og en plage i øjeblikket, og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Hans knyttede næver begyndte at ryste. "Lige nu er du lige så irriterende som en," endte han med en fast tone. Det var selvfølgelig en direkte frustration uden lige, at han skulle stå i denne situation, og endda stå til regnskab overfor en af sine dæmoner.. Han havde altid anset det som hans.. Det havde jo været meningen, at han i fremtiden skulle være den som ledte dem, selvom det slet ikke virkede til at ville som han gerne ville lige nu, og det var da også en frustrerende tankegang.

Denne gang havde han fortalt hende det..Han var blevet forvist, og selv måtte han jo sande, at hun reagerede stik modsat af hvad han havde regnet med. Hvor han havde forestillet sig hånlig latter og pegende fingre, så han.. panik og frustration? Hvad pokker var hun egentlig ude på? "Og hvad skulle det der lige til for? Jeg ved, at du hørte mig første gang.. Ja, forvist!" Han vendte blikket væk. Den straf som han var blevet skænket, var i hans øjne, næsten værre end døden! Han kunne slet ikke have med den at gøre! Og særligt fordi at det var sket for øjnene af hans slags.. Så mange som havde været til at vidne det. Noget lort? Ja tak, det ville han da også gerne påstå! "Tell me about it.." endte han kortfattet. Han vidste for pokker ikke hvor han skulle tage hen!

[Deleted]

Hun smilede roligt, ikke sikker på hvorfor at han tog sådan på vej, han plejede da ikke at lade sig gå på over sådan nogen simple ting: "Og lige så sexet som en" pointerede hun drillende, ikke helt sikker på hvordan hun ellers skulle gribe det an. At han var blevet forvist, var da ikke lige hvad der stod øverst på hendes liste over ting hun ønskede at opleve: "Ja men hvorfor! Du kan jo ikke blive forvist når du er søn af lederen!" pointerede hun i en bekymret og dog lettere irriteret stemme, ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre eller sige, det her var jo ikke kun noget lort overfor ham, det var da også noget mega lort overfor hende. Hun var slet ikke sikker på hvordan at hun overhovedet skulle gøre det her godt, det her måtte bare ikke ende dårligt igen!

"Ej men seriøst... Hvordan fanden? Hvad har du så tænkt dig nu?" spurgte hun blot, som håbede hun virkeligt at han havde et eller andet magisk svar fra ham, der gjorde at det måske også ville redde hendes røv, hun havde virkeligt brug for at blive reddet lige nu, hun var ved at blive sindsyg af at skulle gøre alt hvad der blev sagt, hun var ved at blive sindsyg af at skulle flirte sig ind på gamle klamme mænd som vidste et eller andet om den politiske flow i verden, især fordi at det ikke interesserede hende en skid. Selena var ikke engang interesseret i den store magt, hun var interesseret i frihed, og i at slappe af for sig selv.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer var nok ikke den mest opmuntrende person som man kunne være i nærheden af lige nu. Han var sur, og han var træt af det hele, og særligt fordi at han slet ikke var vant til tilværelsen alene. Den var faktisk direkte.. grotesk, hvis han selv skulle sige det. Han kneb øjnene let og advarende sammen. Selvom hun så godt ud, så var det bare ikke sådan at hun skulle køre på ham lige nu. "Jeg sagde en tanke højt, og det kunne hun ikke have.. Hun smed mig selv ud, efter at have ydmyget mig offentligt for øjnene af en lang række dæmoner," svarede han ærligt. Selv havde han jo været klar over - alle dage, at han skulle overtage før eller siden, og at han på nuværende tidspunkt ikke kunne slå Faith.. og nu stod han så her.. Det gjorde ham vred.

Hvad Lucifer skulle gøre herfra, vidste han ærlig talt ikke.. og det var næsten det som var ham det værste af det hele. Han trak vejret dybt. Faith havde smidt ham ud... taget det hele fra ham og efterladt ham uden tøj på kroppen, andet end hvad han havde på, og intet tag over hovedet. De isende øjne vendte han igen mod hende. "Jeg ved ikke hvor jeg tager hen endnu.. Det eneste jeg ved, er at jeg skal væk fra Appolyon og de steder hvor Faith kan se mig," endte han blot. Han vidste, at hun ville slå ham ihjel, om hun så ham, og han ville ikke kendes eller betegnes som en luskebuks som rendt rundt i nærområdet, når han havde fået et forbud mod at være tæt på. Han kunne rent faktisk godt lystre ordre!

[Deleted]

Selena kiggede undrende på ham: "Ehm... Du sagde hvad?" spurgte hun, ja naturligvis var hun da nysgerrigt, det var jo hendes arbejde at få informationer ud af folk, ikke at hun kunne bruge disse situationer til noget andet end at hun gerne ville vide hvad der foregik og hvad det var at der gjorde han sådan blev smidt ud, skulle man ikke virkeligt have gjort noget forfærdeligt hvis det var en grund som fik en smidt ud, også især af ens egen mor? Hun håbede da at han engang ville komme tilbage, mest fordi at når han nu var på røven, så var hun jo også pænt meget på røven. Han havde jo forhelved været hendes billet ud af alt det her lort, også valgte han at sidde der og klynke i stedet for, og fortalte hende at han faktisk ikke længere var en del af den verden hun ønskede at være i!

Hun sukkede let: "Du ved godt at det her er lige så meget lort for mig ikke?! Det var fandeme noget lort" sagde hun blot og sukkede så dybt, som hun et øjeblik lod en hånd køre nedover hendes ansigt, hun skulle virkeligt finde ud af hvordan hun reddede sig ud af denne her, det var jo så langt ude og latterligt at hun slet ikke kunne følge med, skulle hun satse på Zean nu? Han var bare ikke helt til at stole på, Jared måske? Men han virkede bare ikke helt så magtfuld som Lucifer, men det var han på den anden side nok nu når at Lucifer jo direkte var blevet smidt ud: "Så de er ude på at slå dig ihjel? Fedt" sagde hun ironisk og rullede så med øjnene.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Man kunne ikke ligefrem påstå, at dette var noget som Lucifer var direkte stolt af. Han havde sagt den tanke højt, som så mange andre havde tænkt, og nu var det som han var endt med at blive straffet for, og det var på ingen måder noget, som han måtte finde retfærdigt! "Faiths fravær har stillet mange dæmoner det store spørgsmål... Jeg sagde blot, at det måske var på tide hun trak sig, og lod andre komme til," sagde han blot. I hans øjne, var det jo en ærlig sag.. Og det var så en tanke som hun ikke kunne have, og nu stod han jo så her.. Han kunne slet ikke have den tanke, og det gjorde ham direkte vred og rasende! 

At dette lige så var noget som satte Selena i en dårlig situation, måtte Lucifer erkende, at han selv ikke rigtigt var i stand til at se. Armene lagde han over kors og stirrede fast på hende. "Og hvordan skal den helt præcis forstås?" spurgte han direkte. Det kunne godt være, at magten og det hele var taget fra ham, men den hårde facade og det hele, var dog endnu noget, som han havde i sin besiddelse, og ikke noget som han havde tænkt sig at lægge fra sig, selv på trods af det her. Han fnøs fast af hende.. Havde hun udnyttet ham til et højere formål? "Hvis hun ser mig, gør hun nok," sagde han blot med et ligegyldigt træk på skuldrene.