Tøj og mode ???

[Deleted]

Jack var gået i byen for at købe noget nyt tøj som han manglet lidt af han hadet skravet længe sammen til det han kikket rolige på noget stof men tænke ikke regtit det var ham " kan jeg hjæpe unge mand "" sagde han kvinde og kikket op og ned af ham " ja jeg ville godt købe noget nyt tøj lidt mere mandigte tænkte noget blåt eller grønt " sagde han stille og rolige hvad skulle han sige han mangle jack manglet godt nok noget nyt tøj rolige kikekt han rundt men Fandt ikke lige noget han var vosket lidt højer og han hadet foget vasket sig så han ikke så snasked ud det var ikke længe siden han hadet fundet ud af han hadet en gud fare måske skulle han besøge ham en dag for at se om han hadet det godt det ville nok blive svært men han ville godt snakke og lære lidt mere om hans forælder og hvor han kom fra rolige sukket han stille og lage hovdet stille på sinden han vidste han hadet haft nogle mærlige stundere men jack syntes nu at det var gået over lidt nu hvor han hadet fundet ud af hvad det betød at være drudie han smilte rolige og selv tilfreds og kikket rundt hvad skulle han gøre jack gik stille videre og sagde " tak for hjælpen " til den lidt ælder damen det så for gammelt ud det hun hadet jack kløde sig lidt i nakken og tænkte lidt på hvordan hans fremtid mund så ud for ham

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at hun havde savnet Procias, men mest af alt fordi det var her Jack var. Hun ville dog ikke lede efter ham, for hun kunne slet ikke finde ud af om de aldrig nogensinde mere skulle være i hinandens liv. Der var så mange ting hun gerne ville fortælle ham, han var jo hendes bedste ven, sådan ville hun nok altid have det, uanset hvor uvenner de nu blev. Hendes læbe var begyndt at se nogenlunde normal ud, selvom den bar præg af at have været flækket, bare tanken fik det til at gyse i hende. Nu havde hun oplevet ondskab, troede hun selv og hun hadet den! Men så længe hun blev nær Elijah, så skulle alting nok gå. Det havde været tid til at vende mod Procias og nu stod hun her, midt på gaden og kiggede rundt. Livet var så anderledes her, men hun havde fundet et sted hun gjorde en forskel, et rigtigt arbejde og et hjem, mere kunne hun ikke drømme om og slet ikke når hun tænkte på det var i nærheden af Elijah. Hendes blik hvilede ud over de travle væsner som gik frem og tilbage, hun smilede blidt, alle med et formål og gøren, det var skønt.

Hendes hår sad som altid vildt, men på en måde som klædte hende godt, hun havde en blomst siddende bag øret, den kildede hende når vinden fik fat i den. På kroppen bar hun en lys kjole, med broderet blomster på langs kanten over alle syninger. Den var sød og uskyldig, præcis som hende. Hendes tær var bare, hun nød når hun kunne tillade sig det, for det kunne hun ikke just nær Elmyra og på børnehjemmet.Hun var pæn og ren, tydeligt mere kvinde at se på, både i ansigtet og med former.

[Deleted]

jack kikket rolige rundt men stopped op et sted hvor der var en brog og så kunne man se ud over byen det var smukt her rolige slamete han hænderen og kikket ud overdet rolige kikket han rundt hvad skulle han stille op rolige ryste han på hovdet der var masser af tid til at finde ud af havad han skulle blive jack kikket rundt og så rundt men tog så en halskede frem som han tænkte lidt over om han skulle finde ud af hvor meget var vær rolige sukket jack igen men vendte sig for at læne sig tilbage for at slappe af og kikket op mod slotte måske kunne han blive ridder det kunne være stort og så ville hans forælder også ha gendt vundet æren igen rolige sukket han op han ville godt beskytte sin by og sine venner og dem han Elskeder

Rolige kikket han ned igen men som det så ud til det lige nu ville han nok ikke de var også overforkælte mange af dem og det skulle sikkert være i gemmen noget rig mands han sukket rolige måske kunne han gøre lidt mere for sin gud far men det var mere elver og han virkede heller ikke til regtit at ville lære ham at kende som sådan rolige støj han armen over næsen da den føltes om om noget klødte som bare pokker men det stopped igen de mange faver på tæren var pæne var blivet virklige pænte han nynned lidt en stille sang og kikket rundt og på

det var måske en lidt uhygglige tone fald men den var den enste han kunne få ind i hovdet mens han stille vente sig rundt igen og smilte lidt over bredte det var en sød vugge vise på en eller anden måde syntes jack selv i værfald

www.youtube.com/watch?v=egfg4PyPXUU

[Deleted]

I sin helt egen verden stod hun, det var rart at mærke denne fredfyldte stemning igen, selvom hun savnede den, så havde børnehjemmet og en verden langt fra denne indtaget hendes hjerte. Myrina kunne høre en nynnen, det fik hende til at lukke øjnene og lytte efter og smilet blev større, hun kendte godt den stemme. Roligt gik hun imod lyden, den var svækket af det mylder hun selv stod i, men hun var ikke i tvivl om hvilken vej hun skulle og før hun vidste af det, stod hun på broen og stirrede på ham. Hold da op hvor havde han ændret sig på den tid de havde været hver for sig. Hun fugtede kort sine læber og tog en dyb indånding, hun ville ikke forstyrre ham og selvom hun normalt ville trække sin violin og spille med på melodien, så lod hun være. Et sted var det forkert af hende at skulle deltage, de havde jo ikke ligefrem skiltes rart, endnu engang, tanken gjorde hende trist og tingene vendte sig i hendes mave, hun fik kvalme og endte med at læne sig mod broens rækværk. Kort sundede hun sig og fik det meste af kvalmen til at ligge sig igen, hun ville have de kunne være venner, alt andet ville simpelthen knuse hende. Som hun stod der, vidste hun at Elijah nok egentlig ikke var så langt væk, men dette her ville hun gøre alene, det havde jo intet med ham af gøre. Nej hun ville bare se til den dreng, som egentlig næsten var blevet en mand, som hun en gang havde kaldt bror.

[Deleted]

jack trak sig stille væk og begyndte at gå i mod satte retingenden her gang hadet han skovets teng på sin kappe et konliget et han skulle snart hjem igen hans gud far var nok ved at være lidt bekymeret for ham han smilte rolige mens hænderen Rørte et træ med sine finge hænder han smilte gald og kikket rundt han ville med glæde beskytte sin landby og hans gudfars folk han var bar ikke sikker på om folk han levet i skoven nu sammen med ham og det var han kun glad for han hadetn ok af se til der lige pt og elver kvinderne var noget af de flottste kvinder han hadet i sit liv også mænden var lige så kønde selv om jacks gud far nogle gang var lidt for fin på den men det kunne han godt overleve med han smilte rolige men stoppet op da han mærkede en velkendt varme i sig stilel vente han sig rolige om og kikket lige ind i myrinas øjne der stod han lidt han vidst ikke om han skulle sige noget eller vende sig om og gå igen vis hun var her for at belære ham et eller andet igen ville han kikket lidt mod hinden og nikket med hovdet der var en ubhalige tavshed syntes jack og så sagde han " fik du set det helle " sagde jack stille og rolige som om indte var sket han kunne godt se flækken i hindens læbe men det overskede ham ikke regtit

[Deleted]

Tavsheden havde føltes som evigheder da han først havde fået øje på hende, hun holdte næsten vejret. Ordene fik hende dog til at rynke på næsen, hvordan var det han havde hej?! Det gjorde en smule ondt, var han mon stadig vred og skuffet? Hun lod en hånd glide hen over sin arm roligt, hun nikkede igen som hilsen.
"Jamen hej til dig også Jack." Mumlede hun bare, som hun trak på skuldrene og gik ham lidt nærmere. Hendes blik var blevet lidt sørgmodigt, set det hele? Hvad mente han mon? Hun havde virkelig blandede følelser, det føltes som om alt det de havde oplevet sammen, hele deres liv, var en fjern drøm og de et sted lige nu bare var fremmede. Myrina tog sig lidt sammen og rystede på hovedet inden hun rettede sig op.
"Jeg har set og oplevet en del, og endelig fundet min plads i livet. Hvad med dig?" Spurgte hun så roligt, hun sendte ham et forsigtig smil, et venligt og kærligt smil. Der var jo intet ondt fra hendes side af, hun havde lagt det igen og ville så gerne være der som venner, at kunne se ham i øjnene og vide han havde tilgivet hende.

[Deleted]

jack smilte rolige og kikket ud mod skoven " jeg har også fundet mit " sagde gab rolige nu kunne man se skov elverens mærke på rykken af kappen han smilte rolige og kikket der ud han virkede ikke sur men der efter rolige jo han var da stade lidt hal sur men det gjord ham ikke midner eller støre af det han tog en lille sten frem og smulderede den tolige i hånden mens han kikket ned i den "jeg har fundet mit hjem Myrina og fundet noget af min famille " et stille bredt smil kom over ham men det faldt lidt igen mens han kikket ud mod skoven igen "mit liv er blivet hos kong Thranduil Íl Aleazea Devárniä " sagde gab stille og rolige og ragte en halskede frem for at vise sejliget han smiltet rolige og sagde " ja han er min gud far " rolige smilte jack igen og lod hånden glide stille ned mod den og lage den bag om trøjen igen
men blikket vendte ud mod skoven han var blivet mere rolige måske for rolige efter møde med skov evleren " du skulle bare se stede så rent og fint at man næsten ikke tør gå på gulvet uden at man er bange for at stede går i stykker men jeg savner nu af og til mit smede arbajde jeg få lov til det en gang i mellem ikke forde han bestemer over mig han er godt væsen men kan af og til godt lyde ldit forvieren " sagde jack og smår grinte lidt over nolge ting

[Deleted]

Det var spændende at lytte til hans livs udvikling og det gav hende et sted sjælefred, og mindre dårlig samvittighed over hun havde fundet et sted at være. Selvom han jo havde haft smedjen. Noget hun havde haft misundet ham et sted, men så havde hun alligevel lyst til at rejse og se ting, hvilket hun i den grad havde nu. Hun smilte glad og stod med glædestrålende øjne, det var så rart han havde fået familie, hun var glad på hans veje. Selv ville hun bare nyde det hun havde for nu, hun kunne ikke lade være mere og gik hen og krammede sig ind til ham, hun havde jo for pokker savnet ham! Myrina knugede sig ind til ham, men gav så slip igen og slap krammet, inden hun lod en hånd glide blidt ned af hans arm og så så hun ham rigtig an.
"Hvor er det dejligt af høre, jeg vil rigtig gerne se det en dag, hvis det er muligt naturligvis." Kvidrede hun højlydt, hendes smil forblev stort på hendes læber, hun ville gerne fortælle ham om hendes liv nu, hvordan det havde formet sig. Det var rart at se ham smile og høre ham grine, hun blev varm om hjertet og endte med at gå hen til en bænk hvor hun satte sig roligt og gjorde tegn til at han skulle sætte sig med hende.
"Jeg bor langt herfra nu, i et land kaldt Imandra, i byen New Dale. Her bor jeg og tjener dronningen, bruger en masse tid med hendes søn, og ellers arbejder jeg på et børnehjem. Det mørke morgengry som er slottet, har en smukkeste have, men jeg har lært at natten er farlig og ikke et tidspunkt jeg skal være ude på alene." I starten lød hun glad og munter, helt forelsket i hele ideen med hendes nye liv, men til sidst rynkede hun panden og tog sig til læben, holdte sig for munden, hun havde allerede sagt for meget! Hun havde lovet Zean at det var deres hemmelighed og hun havde intet sagt til hverken Elmyra eller Elijah.

[Deleted]

Jack mækede en mærklige varme i sig han hadet lyst til at skubbet hinden væk men da hun så græd vidste han selt ikke hvad han skulle gøre eller stille op rolige satte han sig ned og kikket ud mod byen og smilte " så du tjener altså en prins " rolige lage han hovdet på skrå og foldet hænderen atter en gang jack vidste ikke om hvad han skulle sige " det lyder da fint sted du er havnet men jeg hadet ikke toget dig passe en Prins som sådan " sagde han stille og rolige han sukket rolige igen mens jack tav igen der var mange ting som han ville snakke om og vidste ikke lige helt hvor han skulle begynde eller slutte han tænkte lidt hvad skulle han spøger om men det helle virkede så perivat at hun ville se byen fik jack til at kikket lidt ned " min gud far er meget kræsen over at nogle skal se hans hjem by jeg kom der kun forde jeg er hans gud barn " sagde han stille og smilte varmt igen men lente sig så rolige til bage og kikket mod skoven " du skulle høre elveren synge om natten der en dejlige vokke vise " sagde han stille men grinte så igen " men det af og til for meget fint for mig vis du Spøger mig" han smilte lidt og puffet til hinden

[Deleted]

Et sted var det svært at se ELijah som en prins, men det passede jo fint til ham, hun smilede lidt ved tanken og rystede på hovedet, det var fjollet et sted. Hun satte sig til rette, fik violinen og strengen lagt ved siden side, og rykkede lidt tættere på Jack så de var plads til det.
"Jeg tjener ham ikke, vi er....... meget gode venner." FOrklarede hun, for de var jo ikke officielt noget som helst, de småkyssede da i ny og næ, men han havde det svært med de ting og hun respekterede det. Faktisk ville hun jo næsten gerne redde ham, hjælpe ham, fixe det. Og han havde faktisk kysset hende den dag han tog hende med sig, det kildede helt i hendes mave ved tanken. Det fik perfekt langsomt og hun havde slet ikke travlt overhovedet, hun så op til ham og hans visdom og med tanke på hvor gammel han faktisk var. Uha, det var vidst godt hun ingen forældre havde. Tanken fik hende til at le.
"Jeg vidste ikke at han var prins, dengang vi mødtes, det tror jeg faktisk ikke engang han selv vidste. Alting skete meget hurtigt og hans mor var heller ikke dronning til at starte med, men Elmyra er fantastisk. Hun tog mig ind som var jeg hende dyrebar. Nok fordi jeg er dyrebar for hendes søn." Forklarede hun så med et stort og drømmende smil, Elijah havde virkelig lært hende mange ting og han havde været så tålmodig selvom hun ikke havde været andet end problemer. Stakkels mand. At høre Jack snakke om disse ting fik hende til at smile stort, hun nikkede forstående, hun havde godt hørt om elverne, de var lidt reserveret, så hun forstod.
"Det går nok, jeg nyder at høre dig fortælle." Lød det blidt fra hende, hun tog benene op ved sin side og satte sig op af ham med et blidt afslappet suk. Efter at han havde puffet til hende og hun havde grint lidt, føltes alt ved det gamle og hun tænkte at det var okay.

[Deleted]

det føætes lidt forkert at hun var sæ tæt på ham igen han sukket og smiltet " det lyder nu mere som mere i din tone fald " sagde han så lidt mere han kunne se det lidt på hinden også men så smilte han igen " der ok....jeg har også fundet mig en men det hemlget lige pt da hindens forælder ville have hun gifter sig med en elver " rolige smilte han til hinden og lage amren om myriane " hun er virklgie sød og dejlige og hjælp som og så syger hun tøj" grinte han lidt og kikekt på noget af sit " noget af det her er noget hun har syget til mig hun er virklige god og hjælp som" jack kikket rolige " men om det er et agtuelt hved jeg ikke helt i nu " et stille smil bredte sig igen men han kikket rolige mod skoven " du skulle bare vide hor mange hemligeheder der bare gemmer sig der ude " rolige strøg han sin hånd ned af hindens kind med et stille smil " jeg må møde din prins en dag ham på den vide hest som kommer rinden for at tag dig med til hans slot " sagde han ldit Drillene og puffet atter mod hinden

[Deleted]

Når da da, se det gjorde alting meget lettere for hende, men et sted blev hun også en smugle, jaloux? Ikke at det var i hendes ret, for hun var jo helt væk i Elijah, men tanken om at Jack nogensinde ville finde en havde jo aldrig strejfet hende og hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage det. Men for nu holdte hun det for sig selv, hun smilede bare som hun sad op af ham og nød at alting føltes normalt igen.
"Hun lyder virkelig skøn Jack, det er dejligt at høre du har fundet en hemmelighed som er så rar. Trist at det skal være sådan, men mon ikke hendes forældre godkender dig når de finder ud af du har et hjerte af guld?" Kom det så fra hende, hun småhviskede da hun jo var ret tæt på ham nu og ikke behøvede at skulle tale så højt igen. Der kom endnu et suk fra hende, hun sad virkelig godt og rart. FOrsigtigt lod hun tungen køre hen over sin flænge som var healet ganske pænt. Da han sagde som han gjorde og puffede til hende storrødmede hun, hun puffede igen, men fik puffet lige hårdt nok og fik overbalance så hun faldt ind over ham, hvis rigtig uheldigt fik hun ham revet med ned af bænken med hende over sig. Der kom et hvin fra hende, det gode gamle hvin som når han altid havde drillet hende og hun synes han var for meget.

[Deleted]

jack landet over hinden og var lige hved at ramme hindens læber men stoppet sig selv i det han stod lidt længe og kikekt på hidnen men rejste sig så hurtit op og ømmet sig " uuhmme..... kom du noget til " sagde han stille og gkikket rolige rundt for at finde ud af om der var sket hinden noget jack rømdet lidt det var underliget det her rolige lage han håndne mod sin nakken og støj den let over sig men ragte så hånden ned mod hidnen for at hjælpe hinden op igen det kilde ned i maven men hvordan vidste han ikke regtit rolige lage han en hånd mod hidnens flække læbe og sagde så stille " det godt at have dig tilbage igen " sagde han rolige mens jack satte sig på bænken igen " jeg har sanvet nogle at snakke med ham døds engel var ikke nogle just sød kald syntes jeg " han sukket lidt og kikket over mod det sted han var kommet han hadet ikke følt noget så ondt i helle hans liv " jeg har ikke følt noget så ondt i helle mit liv men jeg bevaget roen

[Deleted]

Et sted kom hun helt til at grine, hun tog sig ikke af at han var tæt på, hun fandt det bare komisk at hun igen var så klodset. Rystende på hovedet, stadig leende, tog hun hans hånd og blev hjulpet op, hun endte ved hans side igen og lænede sig op af ham.
"Jeg har det fint, hvor er det typisk mig! Og dig! Du må ikke gøre mig så forlegen din tosse!" Skældte hun ud, dog på en sød måde som hun fniste og stadig var helt rød i hovedet. Læben ville hun helst gerne glemme, hun tyggede lidt på den og så så lidt rundt, der var så smukt og dejligt her. Natten var på ingen måde uhyggelig her, men så igen, hun var begynndt at frygte mørket lidt!
"Det er dejligt at være tilbage, selvom det er på lånt tid. Men jeg kommer og besøger dig igen, det lover jeg!" Kom det så lidt mere alvorligt fra hende, dog med hendes blide sukkersøde stemme. Hun fik rettet sig lidt op og krammede ham så igen kort, hun slap ham og lyttede så. Det løb hende koldt ned af ryggen, det kunne da ikke være den samme, hun rystede det af sig.
"Det lyder ikke rart." Mumlede hun så, hun ville helst ikke snakke om dødsengle, det gjorde hende utilpas.

[Deleted]

jack grinte let og rejste sti stille op og smilte mens han gik ned af den lille stig han smilte Rolige " hvad var det nu navent var det gøs så meget i mig at jeg ikke kunne huske det " jaack tog det stilel ned af sig og lage ikke mærke til hvor han gik hen " hvad var det nu det navn hed noget med Z kan jeg i værfald huske var var meget intrsetet i min halskede men jeg gav ham det bare " sagde jack koldt og lage stille håndne på hovdet men ryste det ud af sig igen " når lige meget det skal vi kke tænke på nu " rolige smitle han tog tog maryans hånd han ville gå lidt han gad ikke regtit sidde her rolige smilte jack igen han gad ikke tænke negative helle tiden for det vendte han bare tilbage til det han en gang hadet været og det gad han ikke regtit