One pissed of leader!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det nemmeste var at blive ved med at benægte, hvilket Faith efterhånden satte en dyd i. Hun forsøgte at rette op på sin ungdoms fejl, og derved vinde sin plads i dette samfund tilbage. Kærligheden til Kimeya, havde kostet hende så meget respekt derude, at folk var stoppet med at respektere hende i det hele taget. Så mange kvinder som han havde lagt med, så vidste Faith udmærket at hun havde en del at leve op til, men også at han fortrak hende, og det havde han altid havde gjort. "Hvis ikke jeg levede op til det, ville du ikke blive ved med at ønske mig til sengs," hviskede hun og nappede ham blidt i øreflippen. Det her var så svagt, at hun ikke bare kunne modstå hans elendige charme, og stå fast ved sin overbevisning.
Hans krop var blottet for hende som et landkort, fuld af mærker og territorier som ikke var ukendte for hende mere. Hun havde udforsket hver lille del af ham så mange gange, og dog aldrig blevet træt af det. Hendes var ligesom hans fudl af ar og mærker, dragten sad nede om livet på hende så overkroppen var blottet mens resten stadig var i skjul af det røde læder. De blide kærtegn af hendes bryst, fik hende til at lukke øjnene og sukke nydende. Det havde altid været et svagt punkt, hvilket han vidste. Hun sneg armene omkring hans nakke, trak ham tæt ind til sig idet han satte sig, så deres kroppe mødtes. Trods tøjet stadig var i vejen, vuggede hun lidt pirrende hen over hans skød uden at bryde det intense kys.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya var slet ikke i tvivl om hvad han gerne ville, og han vidste hvordan han skulle få tingene som han gerne ville have dem, og det var også derfor, at han gjorde hvad han gjorde lige nu. Han ville have hende.. og det var heller ikke noget, som kunne ske hurtigt nok. Hans hjerte hamrede fast og kraftigt mod hans bryst.. Dette var jo lige hvad han ville have. "Du er dygtig... noget af det bedste som sagt.. jeg husker ikke.. Lad mig endelig få lov til at genopfriske det lidt," endte han med en sigende mine. Et sted fiskede han nok temmelig oplagt efter noget, men han var heller ikke i tvivl om, at hun ville være kvinden som ville give ham det, hvis det endelig var.
At komme i kontakt med hendes nøgne hud, tændte ham uden tvivl. Han sukkede ganske let, som han direkte lod sig rive op, for at møde hende i kysset. Hånden tog mere fat omkring hendes bryst, idet at den anden hånd søgte omkring hendes skikkelse, så han kunne føre hende godt og tæt ind mod sin skikkelse - ligesom han gerne ville have det. Hendes rul med hofte, i hans skød, satte det hele igang.. Hans krop reagerede så tydeligt og så voldsomt, og han kunne virkelig ikke gøre noget ved det. Øjnene lod han glide i, hvor han faktisk samtidig gav sig helt og fuldkommen hen til det som skete mellem dem.. I det skjulte hvor ingen vidste, at de var igang med noget, og det var det, som han da helt klart nød bedst og mest af. Han smilede let for sig selv, inden han brød kysset. "Jeg har nu altid nydt det forbudte," sagde han med en intens hvisken tæt ved hendes øre, inden han roligt førte hendes dragt længere ned.. Hvor var den dog pludselig meget i vejen!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Der var intet der hed nej, Faith vidste at hvis hun vendte om nu, så ville han bare tvinge hende i stedet. En lille djævel i hende var fristet til at prøve, udelukkende fordi det havde været fantastisk sidste gang, men det var svært at afvise noget som hun så brændende selv ønskede skulle ske. "Jeg genopfrisker gerne din hukommelse, Kimeya," hun smilede for sig selv, et kort øjeblik før det igen falmede og druknede bag deres intense kys. Desperation vældede op i hende, dæmonerne gik rundt på gangene, hun kunne ane deres skridt og kunne ikke undgå at være opmærksom på dem, det her var forbudt, hvis de opdagede hvem der besøgte hendes sengekammer her, så kunne hun komme i store vanskeligheder.
Hans hårde greb om brystet, fik hende til at stønne mod hans læber. Hun lod hånden begrave sig i hans mørke hår og trak lidt bestemt i det. Et sted under sig, mærkede hun hvordan hans krop reagerede på hendes tilstedeværelse. Om han ville det eller ej, kunne han umuligt skjule sin lyst til hende. Dragten var bare i vejen nu, hun brød kysset og rejste sig for at fører den helt ned over sin krop, den sad så stramt så han umuligt ville kunne få den af, fra den stilling. Der gik kun et øjeblik fra hun fik den af, til hun igen kravlede op i hans skød, og pressede ham ned i sengen, så meget hun kunne med den sølle vægt hun havde med sig. "Bare vær stille.. hvis du kan," tilføjede hun med et udfordrende glimt i øjet. Ingen måtte høre dem, det ville kun gøre mere skade end gavn.

[Kimeya Marvalo]

Hvis Faith fortsatte med at lege 'Frøken Hård på Strå', for han ville tage hvad han ville have, og det havde han jo gjort før. Selvom han nu alligevel ville stå fuldkommen fast på, at hun havde nydt det, som var sket, var nok det som han stod fast på i den anden ende. Hans intense blik hvilede på hendes skikkelse. Smuk var hun virkelig, og der vidste han jo godt, at han var heldig.. endda utrolig heldig. Selvom hun måske ikke ville stå ved det, vidste han i hvert fald hvad hans hjerte havde sagt ham omkring det her, og derfor var det også lidt det, som han sigtede efter, når det kom til stykket. "Det tænkte jeg nok, at du ville sige," sagde han med et stille og morende smil på læben. Alt taget i betragtning, så skulle han skam nok få tingene, som han gerne ville have dem, og det var han overbevist om!

Kimeya førte roligt dragten længere ned, så den var ført halvvejs over hendes bagparti. Der var vel heller ikke nogen tvivl om, hvad han egentlig gerne ville? Han ville have den af! Lige nu, var den ikke andet end i vejen! Han trak vejret dybt.. at høre hende stønne.. at vide, at dette var noget som hun rent faktisk godt kunne lide, var virkelig en fantastisk fornemmelse, så det var slet ikke det. Han smilede let, hvor han derefter frivilligt lagde sig ned i sengen og lod hende igen tage pladsen i hans skød, efter at hun havde fjernet dragten helt. Han kunne faktisk godt lide, at hun sad der... viste og tog kontrollen selv fra ham. Efter hans egen træning, og det faktum, at han selv konstant var i den kontrol, gjorde jo også, at det tændte ham mere. "Tror du ikke, at jeg kan..?" spurgte han med et næsten kækt glimt i øjet. Hun var bestemt ikke ene om at lege den leg!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Aldrig om Faith ville indrømme overfor Kimeya at hun havde nydt hans hårde behandling, de havde været sammen i mange år og han havde slået benene væk under hende mange gange før, gjort hende bange, men dette var et faktum som faktisk havde formået at gøre hende usikker... usikker på den ungdommelige måde hvor hun ikke rigtigt vidste hvad pokker man stilte op med det. "Tro ikke det er for din skyld.. jeg vil bare virkelig gerne have lysten stillet," hun smilede lidt tilfredst og nappede i hans underlæbe for at trække lidt i den, hvorefter hun slap og kyssede hans læber i stedet for. Det skulle ikke altid være på hans præmisser, og lige i aften var hun nok den som følte lysten, for en gangs skyld. Jo længere ned dragten blev kæmpet, des mere rejste hårene sig på hendes arme sig af kulden der var. Normalt var stedet brændvarmt, men i aften var det anderledes.

Hendes flammerøde lokker faldt ned over den nøgne ryg. Hun lænede sig ind over ham og tvang ham ned i sengen uden at have noget imod at sidde lidt med magten. Det betød at hun pludselig holdt hans lyst og skæbne i sine hænder frem for omvendt. "Ærligt nej.. du ved jeg er for god til det," hun kyssede ham ned over brystet og dvælede lidt ved hans velkendte søde duft. Det var næsten lidt for meget af det gode, hun havde svært ved at vente tiden an pludselig, mest fordi hun gerne ville have ham her og nu, inden de blev afbrudt.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya vidste at Faith havde nydt det og mere behøvede han faktisk ikke at køre rundt i den sag. Han tog med magt og kontrol hvad han ville have, om hun nægtede ham det, og hvorfor skulle han da lade være? Han smilede let for sig selv ved hendes ord. hun gjorde kun det her, fordi at hun havde lyst? "Jeg å være tilbøjelig til at tvivle, min kære.. Jeg ved at du har lyst til mig... og kun mig.." endte han denne gang med en mere selvsikker mine. Han kendte hende jo, og særligt efter alle de år, som de rent faktisk havde været sammen, så var det vel heller ikke så underigt igen? Nu hvor dragten var kommet af, så han kunne se hende i hendes fulde person, mærkede han kun lettelsen.. det hele var præcist som det skulle være på den front. Det eneste som egentlig manglede lige nu, var jo at han kunne få hende igen.. som sin ene og kære.

Kimeya lod sig glædeligt ligge ned i sengen igen og med hende over sig. Han kunne sagtens være stille. Selvom dæmonerne gik ude på gangene, og han vidste, at det var så forbudt som noget kunne blive - for dem begge, så kunne han jo heller ikke ligefrem lade være. Han lod hånden let vandre over hendes blottede bagparti i stedet for, og med et kækt glimt i øjet. "Lige på den front, tror jeg, at du får de største problemer, kæreste... jeg kan lide når du er højlydt.." hviskede han med en stemme præget af det begær, som han nu måtte føle.. Hun var bestemt ikke ene om det, og det var også lidt det, som han ønskede at fremhæve lige nu. Han smilede let, inden han førte hånden til hendes kæbe og hage, hvor han førte hendes blik til sig, hvor han igen kyssede hendes læber dybt. Nu kunne han jo heller ikke ligefrem holde igen!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Tanken om at han ville hende så meget at et nej ikke var et nej, at han måtte have hende, det ville nok tænde enhver kvinde også selvom hun lige nu var den der holdt ham i sin hule hånd. "Lyst er lyst, det er et held for dig at du kom her før så mange andre," hviskede hun sigende og nappede ham i ørerflippen. Det var en løgn, aldrig om hun kunne drømme om at være sammen med en anden end ham på frivillig basis, trods hun virkelig burde finde andre veje. Han var ikke sund for hende såvel som hun ej heller var det for ham. Trods aldring altid havde været et problem for hende, så var Faith stoppet med at skamme sig over sin krop, der var i ganske fin stand taget i betragtning af de ting den var blevet udsat for. Hun lod glædeligt Kimeya have udsyn til absolut det hele, velvidende om at han elskede det.

Dæmonerne som gik på gangene ville hurtigt fatte mistanke hvis han blev for højlydt, Faith vidste godt at hun nok ville blive det største problem i det henseende, hun var ikke ligefrem kendt for sin stilhed, hvorfor skjule det hvis det var godt? "Det kræver du giver mig grund til at være højlydt," påpegede hun dæmpet og lod en hånd vandre ned over hans krop. Hende hele hendes krop brændte af begær efter ham, det var noget som han altid havde vækket hende i hende. "Jeg vil have dig," hun bed blidt i hans underlæbe og trak i den. Åh gud hvor hun elskede ham.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya elskede Faith, og det havde han alle dage gjort, og det ville aldrig stoppe, så hvorfor skulle han da tage nej for et svar, når han lige så vidste, at de begge ønskede det? Hun var en fantastisk kvinde.. ganske vidst med en stædighed uden lige, som selv kunne pisse ham af, men han kunne klare det! Han smilede let for sig selv. "Du ville have ventet på mig, elle selv opsøgt mig, om du blev desperat nok," hviskede han med en bestemt tone. Han kendte hende udmærket godt til at vide, at et var fakta.
Nu kunne han jo se det hele.. Hun havde ikke nogen grund til at skamme sig. Selvom hun ikke var fejlfri og havde de mange ar og mærker, var det i hans øjne, et klart tegn på overlevelse og hvad de havde været igennem hver for sig, og sammen.. Det var uden tvivl noget som kun tændte ham.

Faith ville få det største problem med at være stille.. Hun vidste det.. han vidste det, og det var det som nok skulle gå hen og blive det mest underholdende, selv for hans vedkommende. Han smilede let for sig selv. Han havde intet at skjule.. Det var ikke hans folk, der ville se dem her. "Siden hvornår har jeg gjort tingene halvhjertet?" spurgte han med en ganske lavmælt stemme. Han havde lyst til hende.. gud hvor han dog havde lyst til hende! Som hun bed i hans underlæbe og trak let, inden hun kyssede ham, gengældte han det uden at tøve det mindste. Han savnede hende jo.. og endnu mere, nu hvor han var så tæt på hende. Han vendte dem i sengen, så hun denne gang var den, som skulle ligge nederst. "Så klæd mig af.." hviskede han mod hendes øre med en klart lokkende stemme, mens han lod hånden søge nedover hendes krop og til hendes skød.. Han startede en rolig kælen. Han måtte jo varme hende lidt op.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var rart at røre ham, men sidste gang havde været helt fantastisk. Hun lukkede øjnene og så det for sig, som hun somme tider gjorde i sine drømme og vågnede op frustreret og ene, taget i betragtning af at hun altid vågnede op selv. "Sandt," hun sukkede mod hans læber. Hele hendes krop længtes efter at komme tæt på ham igen, problemet med lysten var at når dne opstod, så glemte hun alt fornuft, hvor meget hun burde holde sig fra ham, det eksisterede ikke, kun længsel. Hendes røde lokker hvilede over den ene skulder, spidserne nåede lige hans bryst som hun trak sig lidt og lod blikket løbe ned af ham. Et par fingre gled hen over nogle af arrene, hun vidste næsten hvor de allesammen stammede fra.

"Aldrig," svarede hun ærligt og kyssede ham dybt. HEndes hjerte slog så hårdt at han næsten måtte kunne mærke det mod hans eget bryst, især da han vendte dem og tvang hende under sig. Hendes hænder strøg op over hans arme og hen over hans skuldre hvor hun borede neglene lidt ned i hans hud, for at holde ham fast. Hendes intense grønne øjne, søgte hans. "Tving mig," det røg bare lidt ud af hende, men det var svært at undertrykke den umådelige lyst til at afvise ham bare for at få ham til at tage hvad han ville have. Uden at slippe hans blik, trak hun bukserne af ham i et forsøg på at blotlægge ham.

[Kimeya Marvalo]

Kimeya havde rigtig mange træk på lur, og han ville glædeligt benytte dem, om det var noget som kom selv ham godt til gode i den anden ende. Lysten og begær, var noget som var kendt for dem begge to.. og det var det som var det vigtigste lige nu.. De var enige.. dette var noget som de faktisk begge to ønskede sig. Han havde voldtaget hende.. gjort hende ondt.. gjort hvad han kunne for at gøre det godt for hende, samt gjort hende lykkelig. De havde været hele spekteret igennem efterhånden, og han havde bestemt heller ikke fortrudt det. Hun berørte ham.. de mange ar.. og selv mange af dem, stod hun jo faktisk som en skaber af. Han var stolt af dem.. Særligt det brændende håndaftryk på hans bryst.

Kimeya fik dem vendt, hvor han let lod hånden stryge over hendes skød.. Han ville høre hende.. og han ville sikre sig, at hele Appolyon vidste, hvad der skete i denne stund, og det var det som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. "Du får jo ikke noget af fantastiske mig, hvis jeg er i klæder, min kære... fjern dem," Denne gang med en beordrende undertone. Han var hendes leder hvad angik hvad hun var blevet til.. og han vidste, at han med sin fulde ret, kunne beordre hende til alt muligt.. Ellers måtte han jo tage hende med magt, som han havde gjort sidst, og et sted skulle det end ikke forundre ham, at det var hvad hun egentlig fiskede sådan efter.. Og dog.. han ville nyde, at kunne give det til hende igen. Han begyndte roligt at kysse hende nedover halsen.. særligt da bukserne blev fjernet.. og blottede ham fra livet og ned. Hvor han dog elskede at vide, at det her var hans eneret - uanset hvad hun ville mene om den sag.

[Faith Jaceluck Marvalo]

De havde været igennem utallige ting sammen, han havde gjort hende ondt flere gange, fysisk såvel som psykisk ligesom hun havde den anden ej omkring. Faith tvivlede på at de kunne være sammen for alvor, det de havde nu var måske ikke godt nok i længden, men det var trods alt en start. Hun havde lyst til ham, lyst til at han skulle tage hende ved tvang igen så hun kunne opnå den intense følelse, af at han ville hende og ingen anden. Hendes faldt faldt på mærket der prægede hans muskuløse bryst, som hver gang hun så det, kunne hun ikke helt dy sig for at lade hånden hvile mod det, bare for at sikre sig at det stadig passede hendes fingre - det var stadig hendes mærke.

Hans ordre fik hårene til at rejse sig på hendes arme. Hun sukkede stille og fik ret bestemt kæmpet tøjet af ham. På sit vis så havde træningen gjort hende en kende underdanig, hun nød at være hans helt og holdent, at han kunne gøre med hende hvad han ville. Den varme hånd der bevægede sig ned over hendes skød, fik et mildt støn til at bryde hendes læber. Automatisk skubbede hun sig op mod hans hånd i en tavs tiggen. Bevidst spredte hun ikke benene for ham, men blottede i stedet halsen så han kunne komme til med de søde kys.

[Kimeya Marvalo]

Alt det som de havde været igennem sammen, for og med hinanden, havde alt sammen været med til at forme dem, som de individer de var blevet til i dag. Kimeya elskede hende... ville altid elske hende, og der fandtes jo heller ikke ligefrem det, som han ikke ville gøre for hende. Han vendte blikket mod hende.. så smuk en kvinde, og nu var det endnu en gang på tide, at det var noget som hun selv blev overbevist om. Mærket på hans bryst var hendes.. det som hun selv havde valgt at skænke ham, og som han endnu tog som et tegn på ejerskab.. og han kunne lide det.

At kommandere rundt med hende, lå naturligt til Kimeya, og særligt med den træning som de begge havde været igennem. Han gjorde det ikke for at håne eller nedgøre, men for at få hende til at gøre som han gerne ville have hende til. Tøjet forlod hans krop og blev kastet vilkårligt rundt i lokalet. Han lagde sig over hende.. lod deres kroppe mødes.. Hans hjerte hamrede vildt mod hans bryst. Han kunne jo slet ikke stoppe igen! Hånden kælede roligt for hendes nedre, som han lod læberne vandre over hendes varme hals i en række af blide kys.. Hvor han dog ønskede at vise hende hvad han gerne ville.. At han gerne ville passe på hende. Et sted skulle man jo starte. Ved hjælp af kroppen, forsøgte han at få spredt hendes ben en anelse, så han kunne komme ordentlig til. At høre de støn.. det var en drivkraft.. Hvor han dog ville tæt på hende igen! Det føles som så lang tid siden sidst. Hans kælen blev intensiveret.. Han ville høre hende.. og han ville høre hende højt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Man kunne ikke se væk fra så mange år som de havde haft sammen og så meget som de havde gennemgået for hinanden gennem årene. Begge bar de præg af det, både fysisk og personligt så at sige. Han ville altid være hendes et sted dybt inde, trods Faith gjorde alt for at fornægte det, i frygt for at det skulle gå galt igen, det tog for hårdt på hende, det her var meget nemmere for dem begge. De mødtes af og til, tilfredsstillede hinandens behov, men uden at være tvunget sammen, på den måde bildte hun sig ind, at han var ude af stand til at såre hende, hvilket selvfølgelig lang fra var tilfældet.

Normalt underlagde hun sig ingen, hverken mand eller kvinde men Kimeya havde trænet hende i guderne måtte vide hvor lang tid, en del af hende var vant til afstraffelse hvis hun strittede imod, lige nu gjorde hun det dog halvt om halvt bevidst, fordi hun tændte på straffen. Hans kælen føltes nærmest som lyn der skød igennem hendes krop, fuld af varme og behag. Hun stønnede hæst, forsøgte at holde sig dæmpet hvilket slet ikke var nemt. Hele kroppen skreg efter at mærke ham tættere på sig, dog gav hun sig ikke så let, men holdt benene samlet, forhindrede ham i at komme i mellem, bare for at udfordre spædningen lidt. Hendes støn blev højere, hun forsøgte af alt magt at tvinge dem tilbage i struben for ikke at larme for meget. "Kimeya," stønnede hun hæst, og begravede en hånd i hans lange hår, klemte omkring for at holde ham tættere på.

[Kimeya Marvalo]

Selvom de havde været igennem utrolig meget med hinanden og for hinanden, så ville der for altid være følelser i klemme, så selvom hun måske følte at det beskyttede hende bedre, at holde ham på afstand, uden at kalde dem for et par, så fred være med det.. Han fik uanset tingene præcist som han gerne ville have dem, bare han var tålmodig nok. Det var jo noget, som selv han havde fundet ud af for længst. Han smilede let.. De små støn mod hans øre, var noget som virkelig glædede ham! Ingen tvivl om det!

Hånden fortsatte for hendes nedre.. Han vidste, at modstanden var noget som hun gjorde bevidst, men han ville ikke give efter for det, som hun sikkert var ude på, og så gerne ville have. Han smilede let, mens han fortsatte sine kys nedover hendes hals.. Hun stønnede mod hans øre, hvilket var som den sødeste musik for ham. "Ønsker du at jeg skal stoppe?" spurgte han med en næsten drillende stemme mod hendes øre, velvidende om, hvad resultatet ville ende med at blive. Han stoppede dog ikke.. At høre hende.. Han ville høre hende højere, da det her stadig ikke var godt nok for ham! De isende øjne vendte han mod hendes skikkelse, som han igen forsøgte at få hende til at sprede sine ben.. Næsten som en sidste advarsel. Han ville ikke tøve med at gøre brug af kneb for at få tingene som han gerne ville have dem, og det burde hun af alle også vide.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Til nu havde Faith formået at holde igen, men det var bestemt ikke nemt. Hun frygtede at hun en dag ikke længere ville kunne holde afstand og så ville bukke under for sine dybeste ønsker - netop at vende hjem til Marvalo Mansion, sammen med den mand hun elskede af hele sit hjerte. Kærlighed havde ødelagt utrolig meget for hende hen af vejen, det gjorde ondt når det ikke gik som de ønskede og i frygt for at det skulle gentage sig, når dette nu var så fantastisk, så føltes det trods alt som en meget bedre løsning end det andet... om ikke andet frem til Kimeya fandt en anden, det ville hun nok aldrig blive i stand til at acceptere.

Hvis hans kælen blev meget mere intens, så var hun bange for at hendes krop ville forråde hende og lade hende nå toppen af bjerget uden ham og det ønskede hun heller ikke. I et forsøg på at kvæle sine støn, vendte hun hovedet mod hans hals, og åndede mod hans varme hud, dæmpede dem.. der var fare for at de blev opdaget og i så fald ville mistilliden falde på hende, det var egoistisk at han nærmest ønskede at bringe hende for fald. "N-nej," fremstammede hun hæst og skød lidt i ryggen. For guds skyld han måtte ikke stoppe, det føltes så uendeligt godt! Dog holdt hun bevidst benene samlet trods hans advarende blik, velvidende om at han aldrig ville gøre hende noget ondt.. hvad der så var ondt, var der jo delte meninger om, men hun fiskede lidt efter den tvang som han allerede en gang, havde underlagt hende.