Heading for our new life

[Myia Destiny Flancker]

Myia smilede let for sig selv. Den røde farve i hendes kinder, var ene og alene hans fortjeneste, og det var noget som hun virkelig godt kunne lide, så det var ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. "Jeg har virkelig intet gjort, Elias.. Det er din egen fortjeneste.. jeg.. jeg har bare været her," sagde hun roligt. Hun lagde sig godt til rette med hovedet mod hans skulder og med armen som hun lagde på tværs over hans bryst, så hun rigtigt kunne holde om ham. Hun elskede ham.. Og det var virkelig vildt, at det var ord som hun kunne sige, selv efter så kort tid, men det var fantastisk.. Aldrig havde hun oplevet noget lignende.

Myia vidste, at hun måske burde stå op, men end ikke det, var noget som hun var særlig meget fristet til, om hun skulle være helt ærlig. Det at ligge der sammen med ham, var betryggende og ikke mindst dejligt.. At vide, at han om ikke andet, var der til at passe på hende. "Du kender nok allerede svaret," endte hun med en dæmpet og sigende mine. Hun vendte sig mere om på siden, så hun kunne komme ordentlig tæt på ham. Hun havde virkelig ikke travlt med at komme ud af sengen.. Og særligt ikke når han lå ved siden af hende. Smilet bredte sig let på hendes læber. "Det er meget muligt, men der er virkelig ikke noget at være bange for.. Det som sker, sker af en grund.. Vi skal nok klare det.. så lang tid, vi har hinanden, så skal det nok gå," sagde hun med et smil. Denne gang var det hende som skænkede hans læber et intenst og dybt kys, inden hun roligt satte sig op ved siden af ham.

[Deleted]

"Du skal ikke sige sådan noget om dig selv.. Du har gjort meget, bare fordi at du faktisk er der og selvom du ikke mener det er meget, så mener jeg at det er dét" sagde han i en rolig stemme, han vidste ikke hvordan han nogensinde skulle kunne takke hende, men han ville bare bruge resten af livet med hende, og han ville gøre hende glad hver eneste dag, han elskede hende virkeligt højt, og selvom det stadig bekymrede ham at han havde valgt at åbne for de følelser igen, så virkede det bare befriende på samme tid, som om at der var så meget indeni ham der bare havde haft brug for at komme ud og som hun havde vist ham, også selvom hun måske ikke selv mente at hun havde gjort noget som helst.

"Måske, men det er hyggeligere at høre dig sige det" sagde han i et lille grin, han var virkeligt glad for hende og han havde bestemt ikke regnet med at hun ville have det så nemt omkring sex når man tænkte på det arbejde hun havde haft, men han var kun glad for det, for han ønskede at mærke hende tæt på, og det havde han jo derfor også haft muligheden for: "Jeg ved det, jeg ønsker også bar at du er i sikkerhed" sagde han roligt og gengældte så hendes dybe kys, som han lagde en arm omkring hende, og kiggede så op på hende som hun satte sig op: "Nåh så besluttede du dig alligevel for at stå op?" spurgte han i et roligt smil, og kiggede så op i mod hende.

[Myia Destiny Flancker]

Myia smilede let for sig selv. At høre ham sige det, gjorde hende glad, også selvom hun ville stå fast på, at hun ikke rigtigt havde gjort noget særligt. "Så meget har jeg heller ikke gjort, Elias.. Det er dig, som er fantastisk.. Jeg har bare givet dig mulighederne.. og særligt fordi at du valgte at tage mig med dig," sagde hun blidt. Det var ikke fordi at hun gjorde sig særlig høje tanker om sig selv, for det havde hun aldrig gjort, og særligt ikke med det liv, som hun nu havde haft. Det havde været et.. grusomt liv, for at sige det mildt, og det havde jo effekter, som hun endnu den dag i dag, kunne mærke, men han gjorde det langt nemmere for hende.

Myia havde nydt det.. nok mere end hvad hun lige havde regnet med, men det var nu kun godt for ham, kunne man jo sige. Hun lagde sig kort ind mod ham og med den klare røde farve i hendes kinder. "Du er ikke fair lige nu," sagde hun morende, inden hun alligevel satte sig op. Hun strækkede kroppen, så den nærmest slangede sig der foran ham. Hun grinede mildt. "At jeg sidder op, behøver da ikke betyde, at jeg vil stå op," sagde hun morende. Hun var bare ikke særlig god til at pangstarte om morgenen, så det at trække tiden og tage det stille og roligt. Hun kvalte et gab, inden hun igen lagde sig ned. Det var virkelig svært at stå op, når han lå der ved siden af hende!

[Deleted]

Elias grinede let: "Se det syntes jeg bare vi skal stoppe inden det starter, for vi bliver ikke enige" smilede han roligt, men det var jo kun godt at se var hinanden taknemmelige, og han var uden tvivl glad for hende, mere end han havde regnet med at blive, men på den anden side havde han heller ikke ligefrem forventet at møde så ung og smuk en pige, og han havde ikke forventet at han på den måde skulle se sig omkring efter nogen, men det havde han jo trods alt heller ikke helt gjort med vilje, hun var jo bogstaveligtalt dumpet direkte ned i hans liv, og det var åbenbart alt som han havde manglet, hvilket i sig selv var fantastisk.

"Åh.. Du er virkeligt doven!" grinede han drillende og prikkede hende så ind i siden, i et forsøg på at kilde hende, og grinede så let, inden hans trak hende i mod sig, og kyssede hendes læber, intenst og inderligt. Han elskede hende virkeligt, og han ville også gerne bare nyde morgenen, inden at de skulle ud og vandre de mange timer, ud og tænke på alle de ting der måske kunne følge efter dem, det var stadig ting som bekymrede Elias utroligt meget. Han holde kysset, som han lod en hånd glide om i hendes nakke og gjorde det en smule dybere, han elskede at have hende tæt på, og bare vise hende, uden at sige noget, hvor meget han faktisk holde af hende, selvom han udemærket vidste at de burde komme op og videre i teksten.

[Myia Destiny Flancker]

Myia smilede let for sig selv. Lige her ville de nok aldrig nogensinde gå hen og blive enig om noget som helst. For hun kunne slet ikke se, at hun havde gjort så meget for ham, som det han fremstillede det hele som, og det var noget som hun godt kunne stå fast ved. "Du har ret.. Vi bliver aldrig nogensinde enige her," sagde hun med et let grin, inden hun igen stille lagde sig til rette ved ham igen. Selv her lå hun ganske godt, og hun følte, at hun kunne blive liggende der for tid og evighed! 

Hånden strøg let over Elias' bryst, hvor hun denne gang ikke kunne lade være med at grine, og særligt fordi, at hun havde valgt at lægge sig ned ved siden af ham igen. Hun krammede sig let ind mod ham. "Bare fordi at jeg ikke har travlt med at komme nogen steder? Du kan jo lige så godt indrømme det.. selv du kan lide at ligge her," sagde hun med et stille smil på læben. Kysset som han skænkede hende, gengældte hun selv uden at tøve.. Hendes hjerte begyndte for alvor at hamre mod hendes bryst, som han lagde armene om hendes nakke. Hun lagde armene let omkring ham, kun for at lade sig trykke ind mod hans skikkelse igen. Det var nemlig her hun ønskede at være. Hun trak sig blot en anelse, kun for at lade sig betragte af hans smukke og skønne skikkelse. Der havde hun virkelig været heldig. Det ømme kys placerede hun efterfølgende roligt mod hans mundvig.. Hvor var hun dog blevet glad for ham, på frygtelig kort tid.

[Deleted]

Han smilede roligt, nej det gjorde de bestemt ikke, men egentligt var det jo også ligegyldigt, han var ligeglad med hvem der havde ret, for han vidste hvad han følte for hende og han var sikker på at intet eller ingen nogensinde skulle forandre på det. For han havde ikke følt så stor kærlighed til nogen i lang tid, ja faktisks ikker på var han ikke sikker på han nogensinde før havde haft det sådan, og han mærkede hvordan det ændrede ham, som om han begyndte at blive sig selv igen, fuld af dårlige jokes som han nu engang var og fjollede kommentarer, og hun virkede heldigvis til at være okay med det, for sådan var han bare, og han elskede det, men på den anden side elskede han også sådan som hun var, selvom hun måske var forsigtig og alt det, så var hun lige som han ønskede hende, og han var glad for at hun havde valgt at være sammen med netop ham.

"Naturligvis kan jeg lide at ligge her, men hvis jeg først kommer igang med at ligge, så kommer jeg ikke op de næste mange timer" sagde han i et grin, han ville ikke have noget i mod bare at ligge og putte med hende og halvsove de næste par timer, men han vidste de burde komme videre, lige nu glædede han sig kun endnu mere til at de faktisk var fremme og bare kunne ligge så længe de overhovedet gad. Han nød kysset og kyssede hende roligt igen, og som hun slap ham smilede han roligt: "Har du tænkt dig at dovne den hele dagen, Ms. Flancker?" drillede han og kyssede hende så igen, inden han løftede op i hendes dyne, for at ligge sig ind til hende, hun havde jo trods alt en del mindre tøj på hende ham, hvilket kunne mærkes på varmen fra hendes hud.

[Myia Destiny Flancker]

Selvom de måske aldrig nogensinde ville blive enige om det her tilfælde, så var det vigtigt at understrege, at Myia virkelig elskede og holdt af ham.. At hun så havde den betydning for ham, som hun havde fået, var uden tvivl kun en kæmpe bonus for hende, og noget, som hun slet ikke havde regnet med nogensinde skulle ske. Det var det så gjort, og med denne fantastiske mand ved hendes side. Han gjorde hende lykkelig, og han gjorde hende glad. Og det var alt samme noget, som særligt havde en kæmpe betydning for hende. 

Selv kunne Myia blive liggende her længe, om det var hvad hun ville.. Men selv hun vidste, at de skulle videre på et eller andet tidspunkt, og jo hurtigere det blev gjort, jo bedre var det da uden tvivl! "Jeg kunne sagtens ligge her hele dagen, hvis det skulle være det.. Jeg kan godt lide at dovne.. og særligt når du ligger her ved siden af mig," sagde hun med et smil på læben.  Hun lagde sig godt ind til ham og tog mere end glædeligt imod hans kys og kærtegn og særligt da han lagde sig under hendes dyne. Hun lagde sig godt ind mod hans skikkelse. "Du ved.. vi burde stå op.. men lige nu, gør du det kun svært for mig," sagde hun med et let grin.

[Deleted]

Elias kunne ikke lade være med at grine, et oprigtigt grin der lyste hans øjne helt op, det var virkeligt skønt at være i så godt humør, selvom de ikke havde noget hjem, selvom de teknisk set var på flugt og selvom de ikke havde specielt mange penge, så havde han aldrig nogensinde været så glad som han var lige nu, det var en fremmede og dog helt fantastisk følelse for ham: "Jeg har altid vidst at du i virkeligheden bare var en tyk og doven lille pige" drillede han og kyssede så roligt hendes læber, han elskede virkeligt at være tæt på hende, at mærke hende og bare at vide at hun var hans og ingen andres, det kunne godt være at der havde været andre mænd i fortiden, men der ville ikke være nogen i fremtiden, det skulle han så sandeligt nok sørge for, han ville beskytte hende med næb og klør.

"Kom så dovne, vi har en lang vandretur foran os" sagde han og kyssede hende flygtigt, inden han rejste sig op og trak i hendes håndled i et forsøg på at få hende med op, lige nu var Elias faktisk en smule sulten og håbede lidt at de måske kunne købe lidt brød med nede fra kroen til turen, det var måske ikke det mest sunde og variede at spise de her dage, men Elias ville bare gerne frem. Han kunne flyve, men det kunne hun ikke, og han havde bestemt ingen intentioner om nogensinde at efterlade hende, hun betød alt for ham, og han ville hellere vandre sine fødder halvt ihjel hvis han fik valget. Han gik hen til sin rygsæk og satte sig på hug foran den efter at have sluppet den og puttede så sit beskidte tøj ned i den, for at pakke til at kunne tage afsted.

[Myia Destiny Flancker]

Der havde ganske vidst været mange forbi Myias liv, og det var så sandelig heller ikke noget som hun var stolt af. Det havde været imod hendes vilje og ønske i hvert fald! Derfor glædede det hende uden tvivl, at det ikke var noget som Elias dømte hende på, for det var hvad hun havde været bange for. Hun grinede ganske let og rystede på hovedet. Han var virkelig en god mand, og at se ham stråle på den måde, efterlod hende med lysten til at gøre det samme, hvilket næsten var det bedste af det hele. "Så lang tid du stadig kan lide mig, så.." sagde hun morende, inden hun gengældte hans kys. Aldrig havde hun troet, at hun skulle være så heldig, som hun følte sig lige nu. Følelsen af det, var virkelig fantastisk.

Myia vidste godt, at de var nødt til at stå op. Jo hurtigere de kom videre, jo hurtigere ville de være fremme, og det var nok også lidt der, at den måtte ligge for hende lige nu. Hun sukkede ganske let og så til at han rejste sig, hvor hun denne gang lod sig trække med. At forlade den varme dune, efterlod hende med en direkte kold fornemmelse, da hun nu stod op. Hun så sig om efter sit tøj. At have noget at vælge imellem, havde hun ikke ligefrem. Hun kom hurtigt i det, og rettede så den lyse kjole en smule til, inden hun igen vendte sig mod ham. "Du har jo ret... Vi.. kan jo lige så godt se at komme afsted," sagde hun med et skævt smil. Det var jo endnu en lang tur, de havde foran sig.

[Deleted]

Elias kiggede roligt i mod hende, og kunne ikke holde et smil tilbage, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så glad og åben. Men det her var bare en perfekt morgen. Han havde lagt tæt med hende hele natten, et frisk bad, og nu lidt morgen fjol - så blev det jo nærmest ikke meget bedre, og han følte at han havde mere energi i kroppen end han havde haft i meget lang tid: "Det skal jeg lige genoverveje" sagde han i en drillende tone, som han fik pakket tasken færdig og satte den op på sengen for at lukke den, han havde også bare lyst til at blive på dette sted, for her fandt ingen dem, det var nok ret usansynligt ihvertfald. Men at hun blev spottet når de gik ude blandt andre mennesker, den chance var nok en del større, og det gjorde ham nervøs.

Som hun lod sig trække op, vendte sig roligt i mod hende og kyssede hende så ganske kort: "Selvom du er smuk i utroligt lidt tøj, så vil jeg fortrække du tager noget på inden vi går" sagde han og grinede let i mod hendes læber, inden han lænede sig frem og fjollende kyssede hendes næsetip, han var utroligt lykkelig lige nu, og han ønskede ikke nogensinde at gå tilbage til det kedelige liv han kom fra, han havde ikke regnet med at han skulle møde en pige som hende, og da slet ikke med hendes fortid. Mange kvinder havde forsøgt at lokke ham som årene var gået, Elias vidste godt at kvinder mente han var en flot fyr, men han var ikke interesseret i at høre om hvor flot og lækker han var, hvilket nok også var derfor at Myia var fantastisk på en helt anden måde.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var uden tvivl glad sammen med Elias, og det var slet ikke noget som hun havde tænkt sig at lægge det mindste skjul på, hvis det endelig skulle være det. Det var noget som rent faktisk gjorde hende glad.. Meget endda. Hun grinede let. "Det mener du ikke," sagde hun leende. Han mente vel ikke, at han pludselig fortrød, gjorde han? Det regnede hun da så sandelig heller ikke med, at han ville, og det var jo lidt der, at den måtte ligge, selv for hendes vedkommende. Så flot en mand som han var.. hun følte sig virkelig heldig over at have en mand, som for det første så utrolig godt ud, havde et varmt hjerte, og satte andre før sig selv. Det var virkelig.. unikt.

Myia kom op, også selvom det bestemt heller ikke var med hendes gode vilje. Det var hårdt.. tungt ikke mindst, når det her skete, men hun vidste, at de varn ødt til det. De kunne jo heller ikke ligefrem blive her. Folk ville jo se hende. Hun grinede let. "Nårh, så det er ikke et syn som du har tænkt dig at dele med nogen?" spurgte hun med en morende stemme, som hun let blinkede til ham. Kysset mod hendes næse, fik hende kun igen til at grine, inden hun greb efter sit tøj, for at få det på - ganske vidst det samme, som fra dagen i forvejen, men det var der vel ikke nogen skam i? "Skal vi så komme afsted? Nu hvor jeg er oppe?" spurgte hun med en rolig stemme.

[Deleted]

Han smilede roligt til hende, og rystede så på hovedet: "Naturligvis mener jeg ikke det, jeg elsker dovne teenage piger" drillede han, han var glad for at han kunne være sig selv omkring hende, han skulle ikke hele tiden være bange for at sige eller gøre noget forkert, de kunne bare grine og kysse som de havde lyst til. Han kiggede på hende med et forsigtigt smil og mærkede hvordan at han blev mere rolig i kroppen ved tanken om at hun faktisk også elskede ham, hun elskede at være sammen med ham og hun var rent faktisk en kvinde som han også ønskede et liv med, modsat de mange andre der havde prøvet sig på ham de sidste ti år. Han havde ikke været interesseret i kys, kram, sex, kærlighed, fremtid, børn eller noget i den stil, men med hende var det som om han var interesseret i det hele, og han ønskede bare at leve med hende forevigt, som levede han på en latterlig lyserød sky, langt oppe i himlen.

"Helst ikke, men altså hvis du har et stort behov for at vise dig, så kan vi da altid tage den debat også" sagde han i et lille grin, han regnede dog ikke ligefrem med at hun var typen der ville gå nøgen ned igennem gaden: "Nå nå, nu fik du pludseligt travlt? Men jo, lad os da komme afsted" drillede han og gik hen til hende for at placerer et langt og inderligt kys på hendes læber, de måtte hellere komme afsted, de havde mange kilometer at gå igen idag, Elias havde slet ikke nogen fornemmelse af hvor mange dage det ville tage dem at nå frem, måske en uge? To? Han håbede ikke det ville tage alt for længe, for han ville helst også have fødder når de kom frem.

[Myia Destiny Flancker]

Myia smilede let for sig selv, og med et grin over læberne. Han gjorde hende virkelig i godt humør, og det var noget, som hun helt klart godt kunne lide. En doven teenager? "Virkelig? Jeg vil nu ikke påstå, at jeg er en teenager længere," sagde hun med en morende stemme, inden hun ganske kort strøg hånden over hans kind. Det var virkelig fantastisk, at man kunne have det sådan med et andet individ, men selv hun vidste, at det var på tide, at de måtte komme videre, selvom det hele var så hyggelig og så rart.. lige nu i hvert fald, og sådan håbede hun virkelig på, at det ville forsætte. 

Myia rejste sig, for at komme i tøjet. Selv var hun ikke typen som ville dele dette syn med flere end hvad der kunne siges at være nødvendigt, og det var sådan at hun havde det med tingene. "Det er nu et syn, som jeg hellere ser dele med dig," sagde hun lettere forfjamsket. Hans kys var noget som hun mere end glædeligt måtte tage imod. Det føles virkelig godt! "Vi kan jo lige så godt.." sagde hun roligt. Hånden hævede hun let, som hun strøg den over hans kind. Hun kunne næsten ane skægstubbene under der. "Vi har nemlig en lang vej at gå... Jeg vil gerne komme frem, så vi kan starte vores eget liv," sagde hun med en ærlig stemme. Hun var klar.. så klar som hun nu kunne blive.

[Deleted]

Han grinede let: "Det er du heller ikke, men derfor kan man jo godt være teenage-doven" bekræftede han i et drillende smil, han elskede bare at være i nærheden af hende, elskede at mærke hende tæt på og lige nu glædede han sig bare til de kom frem, selvom der i hans hoved var alt for langt, han ville ønske han bare kunne flyve, så ville han være der indenfor et par timer, men eftersom hun ikke kunne, så var den mulighed udelukket og han kunne aldrig nogensinde finde på at forlade hende, bare fordi han havde en smule ondt i fødderne: "Hvor længe siden er det du mistede dine vinger?" spurgte han forsigtigt, og var ikke sikker på om han turde høre svaret, han fattede stadig ikke at folk kunne være så unge.

"Godt... Din krop er flot nok til at tiltrække hele landet" drillede han og kyssede så blidt hendes pande, desuden ville han heller ikke dele med hende nogen, hun var hans nu, på den gode måde, og han ville passe på hende så godt han overhovedet kunne: "Jamen hvis du er klar?" spurgte han roligt og kiggede rundt i rummet, de skulle jo helst ikke komme til at efterlade et eller andet brugbart. Han lod en hånd glide ned og tage fat omkring hendes, inden han igen kyssede hende ganske kort, bare fordi han slet ikke følte han kunne holde sig fra hende, og han gik så stille i mod døren. Endnu en dags vandring og endnu en dag hvor han frygtede at nogen ville få nys om hvor de var henne.

[Myia Destiny Flancker]

Myia grinede ganske let og rystede så endeligt på hovedet. "Du er virkelig ikke særlig sød lige nu," sagde hun med en glad stemme, inden hun igen vendte blikket mod ham. Det var noget som helt klart betød meget for hende - at de kunne have det sjovt.. at de kunne smile og grine, og bare have det godt med hinanden. Hendes smil forblev dog på hendes læber. Selv havde hun affundet sig med at vingerne var tabt for altid, for mange år siden, og det var ikke noget, som hun havde tænkt sig at lave om.. De kom jo ikke tilbage uanset hvad og hvor meget hun ville ønske, at de gjorde. "Det er.. virkelig mange år siden.. Det var ved den første familie som holdt mig som... ja.. jeg foretrækker at kalde det for tjenerinde," sagde hun. Ordet 'slave', var hård for hende, at tage over sine læber. 

Myia ville gerne blive her, men hun vidste at Manjarno ikke var tryg nok et sted for hende at være, og derfor valgte hun at sige, at det måske var.. nu at de skulle søge videre? "Du har jo ret... jo før vi kommer afsted, des hurtigere, kan vi jo også være fremme," sagde hun med en rolig stemme. Hun smilede let for sig selv, hvor hun gengældte hans kys og tog omkring hans hånd. Hun nikkede igen. Hun var klar. "Så lad os gå," sagde hun roligt, inden hun gik med ham. Hun var glad.. særligt når hun var omkring ham. Han var og blev nok også noget af det mest fantastiske, som nogensinde var hændt hende.