Der er altid flere måder at gøre det på.

[Deleted]

S: Imandra, New Dale, Den skrigende kælder.
T: aften


Vejret var omskifteligt, som han havde lagt mærke til det ofte var. Nogen gange var der lyst, nogen gange mørkt, nogen gange koldt og andre gange lunt. Men aldrig helt som derhjemme, hvilket han lidt beklagede. Den evige mørke og kulde...Han savnede den. Han havde stadig lidt hjemve, hvilket han fandt fantastisk, taget i betragtning at han faktisk ikke brød sig meget om at være hjemme. Og dog...var det alligevel det sted han kendte bedst.
Der var ingen grund til at han rejste lige foreløbig. Han have alle de urter han havde brug for, så det eneste han behøvede var at visse sig på slottet fra tid til anden, så Elmyra altid kunne få fat på ham, skulle hun få det dårligt igen. Men så vidt han kunne se, var hun allerede lidt i bedring. En god succes! Og han havde endda fået lidt løn...ikke meget, men det gik an. Nogle mønter, som lå solidt i hans pung, der hang i bæltet...Side om side med skeden, der fortalte han havde en dolk på sig, og modsat også en oprullet pisk, der klaskede let mod hans lår, når han gik.
Men lige nu gik han ikke. Faktisk sad han ned. Så pisken ville være noget nær umulig at opdage.
Der ud over, dog, var han iklædt nogle slidte sko, et par mørkebrune bukser og en noget nær hvidlig trøje, med en snor ved kraven, som lige hang slapt ned og dermed gjorde at stoffet krængede ned af...Og viste lidt af hans kraveben.
Det brune hår hang rimelig fladt ned over hans hoved. Øjnene var grå og rimelig kolde og ligegyldige, ved første blik.
Hvis man kendte ham, ville man straks ligge mærke til at de sorte vinger ikke var ude i dag. Normalt var de det altid, for han var stolt af dem og gik glædeligt rundt med dem, men han var i gang med at øve sig i at holde dem skjult...Hvilket faktisk krævede mere, end man skulle tro. Han var allerede gået fra en time, til et par timer.

Han sad ved et bord, i et af de mere skumle hjørner. Den skrigende kælder havde været samme sted i en uge nu, hvilket gjorde den næsten nem at finde. Han viste den royale garde hellere end gerne ville have fat i Den skrigende kælder og dem der kom der...Men Zean løb ikke med sladder. Ikke lige nu, i hvert fald. Det var ikke hans krig og ingen havde forlangt at vide det af ham. Nok også fordi de ikke vidste han kom der. Han kom og gik som det lystede ham og ingen kunne tvinge ham til at fortælle hvor han gik hen. Ikke fordi mange på slottet faktisk ville tale med ham. Han var dødsengel og derfor hadet af flertallet. Eller frygtet. Det kom ud på et.
Hans lange fingre lå plantet om et krus, der var halvt tom. Øllen var vandet, ikke meget at råbe hurra for. Men det var drikkelse...og gav ham en grund til at sidde her, for tredje nat i træk, mens han lyttede til folks samtaler, snakkede med forskellige folk eller holdte øje med hvad der skete, f.eks. når nogen havde brug for lægehjælp. Det skete også at han selv tilbød at hjælpe til, hvis de ikke vidste hvad de skulle gøre. Elmyra så jo gerne han hjalp byens syge...Og disse tilhørte vel den kategori?
Men i aften sad han alene i hjørnet. Hans hænder kørte kruset rundt i en cirkel, først den ene vej, så den anden, mens han lod blikket glide ligegyldigt over aftenens gæster. En form for hemmelig værtshus...Ja, det kunne ses. Folk drak sig vidst hellere fulde. Enkelte var forfærdelig højrøstede. Der havde endda været en slåskamp! Luften var også tyk. Tyk af mados, alkohol, sved og generelt følelsen af at være for mange, i for lille et rum. Han glædede sig til de skiftede sted igen...Forhåbentlig til en større kælder denne gang.

[Deleted]

Vejret hadet være meget underligt, sådan konstant skiftene det syntes Amiée i vært fald. men hun lage enlig ikke så meget mærke til vejre, hvorfor skulle hun? det var jo lige meget. det var efter hånden et par år siden hun hade forladt rebel gruppen ude i skoven, men efter ja hvad hed han nu.. hun kunne ikke lig huske det på tungen, men efter han var død så hade alt enlig være lige meget, hun var jo tage med til rebellerne fordi han hade være søde og tage hende under sin vinge, men han var der jo ikke mere.. hun hade skam lært ja et eller andet fra at være hos dem. hun hade også forandre sig sådan Udesens messing. hun line i vært fald ikke et barn mere, det kunne være både godt og skidt, men hun var stadig lige så bleg som før, håret var heller ikke helt kridhvid mere men stadig meget tæt på dog, de isblå øjne var som de pleje og være. Tæt på livløs og tom for en ordentlig personlighed. Hun vandre rundt på må og få, iført samme tøj. En hvid strop kjole, der var ødelagt for neden temmelig meget, men gjord da at den var nemmer og bevæge sig i. de fleste blonder på kjolen var i stykker, og der sad kun få perler tilbage ved bryste, det var en kjole hun hade tage fra en kvinde vis sjæle Amiée hade ædt, det hade nu være en lækker sjæl. Den blå krystal lyste kraftig hun hade nemlig spist en sjæle for ikke så længe siden, det hade vist være en fattig eller noget hun hade ikke rigtig lagt mærke til det eller tænkt over det, det blondt hår var letter hule hun holdt det ikke just friser og pænt sat op, hvorfor skulle hun? Hun gik på må og få gennem byens gader, hvilke by var hun dog komme til? Hun var ikke sikker. Hun hade i vært fald ikke vær der før, hun hade fuldt efter en mand der til og ellers skjult sig i gyderne hvor hun sov for penge hade hun ikke, for der hade ikke vær meget spion arbejde for hende og lysten til det hade heller ikke være helt vild, hun hade fået tilbud ja vist bare ikke spion tilbud men tilbud om prostituer men dem hade hun afvist og enten hade måtte stikke af eller tage en slogs kamp hvilke forklar de enkle blå mærker på hals og arme ikke det vilde.

Hun stoppe ved et hus der løs larm inde fra, hun stoppe op og kigge på 2 fuld mænd der kom ud, en kro? Det line ellers ikke en normal kro? Hun så på de to mænd som tydelig vis hade fået for meget men hun stod bare og kigge på dem, til en kom hen og slog en arm om hende. Han stank langt væk men amiée kigge bare tomt på ham, manden begyndt og tilbyde hende penge vis hun gik med ham. Men amiée afslog og det var ikke noget manden brød sig om, han stramme grebet om hende hvilke fik amiée til og slog ham hårdt mellem bene så manden miste sit greb, manden jammer og tog sig mellem bene. Den anden mand grine for han syntes bare det var sjovt, men manden amiée hade slogt syntes ikke det var spor morsomt. Han endt med og tage fat i amiée og stak hende en lussing så hun røg på jorden, amiée sag ikke noget men kom op og stå som man vakle fordi han var så fuld, amiée så på manden hun var sur meget sur. Hun endt med og løbe ind i mand så han vælt på jorden og slog hovedet mod jorden så han besvime hun trak vejre heftig som hun uden tøven to krystallen og presse den mod mands læber, en lys kugle kom fra mands mund og forsvandt ind i krystallen der skinne kraftig manden lå nu død på jorden.. ikke et syn hun var udvandt med og det rørt hende ikke. Mandens ven stirre nu på hende, og begyndt og råb op og sparke amiée af manden så hun røg af den død mand og lidt hen af jorden, nu var hun helt dække af skidt og møg og så da herrens ud. Amiée nåde ikke og komme op før manden lå over hende og råbt og skreg af hende, mens amée bravt forsøgt og få manden af sig og råbt slip op til flere gang mens manden forsøgt slog hende og enkle gange kvæle hende, amiée fik ham til sidste væk og ville ellers forsøg og stikke af for den her kamp kunne hun ikke vinde han var fuld ja men stadig brøl stræk i forhold til hende.

[Deleted]

Han hørte godt tumulten, som fulgte efter, kort efter at to mænd havde forladt kælderen. Det var ikke en rigtig kro, mere et værtshus der ofte skiftede sted, men folk opførte sig næsten sådan. Forskellen var bare om man kunne sove der...Og det gjorde folk alligevel. Der lå en mand tværs over et bord og snorksov. Zean lyttede et øjeblik, men lydene sank og faldt, ingen så rigtig ud til at tage sig af det. Til sidst tog han endnu en tår af sin drik og sukkede svagt, da han lod resten stå og rejste sig op. Om ikke andet var en slåskamp sjovere end at sidde her!
Han bevægede sig op af trappen, gennem den lille gang og hen til hoveddøren, som han åbnede og trådte ud af...Kun for at se en mand sidde overskævs på en kvinde, i vild slåskamp. Kvinden havde ikke meget tøj på og var alt for hvid, til Zeans smag. Han hadede hvidt...Hvidt skar i øjnene. Men han elskede sort. Han lagde armene over kors og lænede sig op af dørkarmen. Den lå også en anden mandeskikkelse på jorden, tydeligvis mere død end levende. Bogstavlig talt. Kedeligt.
Han mærkede et sus, da en af dem, kvinden eller manden, følte smerter fra et af de slag, som personen gav. Han elskede smerte...Elskede den sære måde han kunne mærke når folk følte smerte og nærmest blev...stærkere, mere livlig.
Til sidst valgte han at blande sig. Han løsnede sin pisk fra bæltet. Dette var ikke slottet, han måtte godt være ond her. Desuden var manden højst sandsynligt en rebel og Elmyra ville nok ikke blive ked af at slippe af med endnu en af dem.
Han så hvordan kvinden fik skubbet manden af sig. I samme nu svang han erfarent pisken. Der lød den karakteristiske smæld, da pisken fløj igennem luften og ramte sit mål.
Manden faldt brølende sammen, samtidig som han tog sig til ansigtet. Zean havde ramt ham tværs over ansigtet. Lidt efter blev mandens hænder farvet røde.
Zean smilte, da han rettede sig op fra dørkarmen og trådte ud på kamparenaen. Et lille smil lå om hans læber, mens han blot så på manden. Nød mandens smerte og forvirring.
"Hvad fanden..." Manden bandede og så prøvende på sine hænder, før han tog sig til hovedet igen, afprøvede hvor slemt til skade han var kommet. Hans blik vendte sig mod Zean.
Zean rystede svagt på hovedet og tsk'ede af manden.
"Du generer små kvinder, klædt i hvidt. Det går virkelig ikke. Og så har jeg bare lyst til at slå dig" Zean var ingen helt. Ville ikke engang prøve på at være det. Men han tog altid imod chancen for at få nogen til at føle smerte...Det kunne hurtigt blive kvindens tur bagefter, hvis manden ikke tilfredsstillede ham. Han smilte let og så på kvinden. Men måske var hun med på ideen?
"Er du færdig med ham eller...?" spurgte han direkte og pegede på manden med håndtaget af pisken.

[Deleted]

Aimée hade travlt temmelig travlt med og døje med den fulde mand der ville slogs med hende nu hvor hun hade ædt hans vens sjæl, et sted ville de fleste heller ikke bebrejde ham men aimée var lige glad hans dumme ven hade sloget hende og tændt hende af så nu betalt han prisen ved og blive hendes middag, hun forsatte med og slogs med mand, hun hade fået et par ny blå mærker og en minder flænge i mundvigen men det ville heale på et tidspunkt af sig selv så det tog hun ikke så tungt. Hun var lette over at få manden af da det lykkes hende, og da hun ville til og flygt stoppe lyden af en pisk der ramt mand i ansigt hende, hvor hun kort tog sig til øren da smældet hade gjort ondt i hendes øre. Hun så hen mod manden der hade svunget pisken, hun kendt ham ikke og hun var lige pt heller ikke vider interesseret i ham hun ville enlig bare ud af kampen for den kunne hun ikke vinde. Hun så på manden der blødt fra hendes ansigt, blodet rørt hende ikke enlig syntes hun han hade godt af det et sted var det vel underholdene? Eller var det forkert og tænke sådan.
Hun så på manden med pisken han stod og smile af manden der blødet, syntes han det var sjovt? Og var det sjovt og bare ikke hende der rigtig forstod det? Ja det vist hun ikke og var det enlig også vigtig? Hun så bare på manden hun kunne godt se det gjord ondt og hendes engle gener prikke da også i hende for og hjælpe ham men hendes dødnymfe gener mere sag hun skulle æde ham, hun stod blot stille som manden pande og åbenbart vuder hans skade, dette brugt aimée til og lave et velplacer spark i mandens ene side så han rulle om på den anden side, puha det føltes godt syntes hun. Hun så der efter over på manden med pisken da han snakke til hende hun så på ham med de isblå øjne der skinne fordi hun lig hade spist en sjæl ”han er din” svar hun ganske tone løst før hun bare så på munden og ellers bakke væk så hun var uden for piskens række vide i tilfælde af manden kunne finde på og slog hende for noget ved ham gjord hende urolig inde i og hun ane bare ikke hvorfor men hun tog ingen chancer.

[Deleted]

Han smilte svagt. Kvinden virkede tøvende...som om hun ikke helt vidste om manden fortjente at blive slået med en pisk eller ej. Hvis hun blandede sig, ville hun også få nogle slags, hvilket han personligt intet havde imod. Derfor stod og så afventede på hende, for at se hvad hun ville vælge...
Hun valgte at trække sig lidt væk. Hvor ærgerligt. Men han havde jo stadig manden, så det gik vel nok. Han smilte og så ned på manden. Han gik ikke nærmere, men blev stående hvor han var. Manden virkede en smule rådvild...Ville han prøve og stikke af eller angribe? Han gav manden et øjeblik...Men manden var endnu ikke knækket. Han greb tværtimod efter sin dolk, fik rejst sig op og løb direkte mod Zean. Zean flyttede sig ikke...før til aller sidst, så manden tumlede lige forbi ham, utrolig klodset i forhold til Zeans næstende flyvende bevægelser.
"Dumme mand" kommenterede han med at svagt smil. Endnu en gang knaldede pisken, endnu en gang brølede manden og faldt med næsen først, ned på jorden. Han spændte sig som en flitsbue, Zeans slag havde ramt ham tværs over ryggen.
"Dine syge idiot!" råbte manden. Hvad andet kunne han gøre? Råbe fornærmelser, der ingen påvirkning havde på Zean. Han var van til dem. smerten var endnu en gang forfriskende! Bedre end nogen orgasme...Han havde oplevet, i hvert fald. Han smilte og vendte sig halvt om mod kvinden igen.
"...Og du var?" han kunne lige så godt konverserer lidt. Det virkede bare...rigtigt, i denne situation.

[Deleted]

Aimee så på manden med pisken som ha bare stod og kigge på manden hun hade overladt til hvad en han nu lig hade gang i, hun så på manden ville han ikke sikke af. Hun kigge bare på som manden gik til angreb på zean, hun så godt hvor flyvende hans bevægelser var i forhold til manden, og ført troede hun bare at det var fordi manden var meget fuld men så igen måske var han vand til at slog? Eller måske bare meget smidig? Hun var ikke helt sikker men så da blot på som piske smellet ramt hendes øre og hun kort tog sig til øren for det gjord altså ondt vær gang den lyd kom fra pisken, hun så på manden der tydelig var i smerte. Det var et eller andet sted fasanerne og skræmmende men samtidig et sted spændene, hun stod bare og kigge på… så på manden der vred sig og bande mens han lå på jorden, at det hade en positiv virkning på manden med pisken kendt hun ikke til hun kendt ham jo ikke spor han var blot en tilfældig der var komme forbi hende på hende menings løse vandring. Hun så på manden da han snakke til hende, ”var hvad?” spurt hun bare ganske tone løst som hun kigge på manden ”jeg gik bare rundt” sag hun og kigge bare på manden og lage hovedet underne på skrå, aimee hade ikke helt vist hvad han spurt om så det var det hun hade valgt og svar så måtte manden jo være mere specifik næste gang når han spurte. amiée's hvide vinger var ikke synlig, det var de aldrig med minder hun var utrolig udkørt eller svag. hun kigge kort ned af sig ja kjolen var ikke helt hvid mere, hvorfor hun gik i hvid ja det gjord hun bare men hun hade overveje en anden farve men hade droppe det igen, det kunne jo være lige meget det betød jo intet hvad farve kjolen var eller hvordan den så ud alt var bare lige meget.

[Deleted]

For en gangs skyld en der virkede dårligere til at omgås folk, end ham selv. Det var spøjst, lidt sjovt...Og måske, senere, ville det blive lidt irriterende. Men hvad så? Det var jo hans problem, ikke hendes. Han havde ganske enkelt spurgt hvem hun var, som om han havde hørt det før, men glemt det. Han rystede svagt på hovedet med et lille smil. Han gik over til manden og tog fat i hans korte, fedtede hår og trak ham halvt op på knæ. Manden hjalp heldigvis lidt til, satte hænderne mod jorden, hvilket passede Zean fint, for ellers ville manden nok blive lidt tung med tiden. Han viste manden frem, som var det hans hund. Som om han viste manden frem for kvinden.
"Jeg spurgte ganske enkelt blot efter hvem du var" svarede han med et svagt smil. I princippet var det jo ligegyldigt, han kendte hende jo nok ikke.
"Siden han overfaldt dig...Har du så nogen gode ideer til hvad vi skal udsætte ham for? Det er alt for kedeligt hvis folk bare dør...Uden at mærke hvor levende de er først" han smilte. Hans smil var ikke venligt, men lige så koldt og grumt, som hans øjne. Hans grå øjne, der var næsten sorte i mørket og som skinnede. Et tydeligt tegn på at han nød det her.

[Deleted]

Amiëe så bare på mens zean tog fat i mandens hård og trak ham op på knæ og viste ham frem, amiee så på ham "Amiée " svar hun bare som svar på hans spørgsmål på hvem hun var "og dem?" spurt hun bare mens hun så på manden enlig fuldstændig følelse løs, at han spurt om hun hade ideer til hvordan de kunne torurere manden tænkt hun en smile, "hm.. kors fæstning på en mure og der fra snitte i ham langsomt til han forbløder, pisk ham ihjel, skær hans lemmer af bid for bid, kastrerer ham og få ham til og æde sin egen kønsdele, og så der banke ham til død" det var lige de ting hun kendt til og hun hade set enkle gang i gennem sig liv heldig vis ikke meget og hun hade også fortrængt det en smule. hun så bare på manden, før hun så på Zean og så hans øjne det var tydelig han nøde det, hvor meget ture hun ikke gætte på men en del, hun så bare på manden igen i mens hun kort rette på den beskidte kjole mens hun ellers holdt øje med zean for den mand stole hun ikke på selv om han hade hjulpet hende.

[Deleted]

Aimée var et ganske fint navn. Men det virkede også som et han hurtigt ville glemme. Men pyt nu med det, det var jo ikke sikkert han nogen sinde skulle eller ville se hende igen! Med et svagt smil lyttede han til hendes ideer. Så nikkede han svagt og så ned på manden et øjeblik.
"Mit navn er Zean" svarede han kort. Mere var der ikke i det.
"Dine ideer er interessante. Men jeg har ingen mulighed for at banke ham fast til en mur og der kommer for mange folk her, til jeg har tid til at parterer ham...Vagterne vil blot stille spørgsmål og prøve at fange mig, det har jeg ikke tid eller råd til lige nu" Elmyra ville skælde ham ud. Og derefter lade ham forblive i en celle, guderne måtte vide hvor lang tid. Hvis guderne altså havde fandtes.
Han smed manden på jorden med ansigtet først. Der kom stadig folk ind og ud af huset, som gemte på en kælder der blev brugt til kro. De fleste var for fulde eller ligeglade, til rigtig at bemærke dette tumult, men andre så ud til at finde det ganske ubehageligt. Der kunne endda være risiko for at nogen sladrede, selv om kroen var ulovlig og vagterne ville opdage den på samme konto.
En hurtig død og så videre. Det var mandens heldige nat!
Dolken skinnede i mørket. Manden rallede, da mørkerødt og lyst blod forlod ham i et stort kaos, ivrig efter at forlade hans krop. Zean slap manden og trådte væk fra ham, efter at have tørt dolken af i mandens tøj.
"Det var synd. Jeg nød det. Men byer er svære...Man får altid opmærksomhed" han så over på Aimee et øjeblik...Hun virkede en smule interessant. uden at være dødsengel, så vidt han havde på fornemmelsen, virkede hun kold og havde ideer til at torturere. Lige efter hans hoved. Hvem interesserede sig for om hun gad snakke? Han gjorde ikke. Han orkede ofte ikke at snakke med folk. De fleste havde intet spændende at sige.
"Så, Aimee...Måske skulle vi komme lidt væk. Eller vil du hellere ind på værtshuset? Uanset hvad...Er jeg interesseret i hvad du beskæftiger dig med. Siden du ved noget om torturmetoder." kommenterede han afslappet, med et skævt smil.