Når bare vi er enige!

[Deleted]

S: Dvasias, Atterlin, Springvandet
T: Midt på dagen
V: Store, mørke skyer lover uvejr senere.

Atterlin var lige som han huskede den. En lille by, hovedsagligt beboet af rige familier, som ejede de forskellige marker rundt om byen. Et yderst kedeligt sted, omend det var spændende at være der, grundet alle de folk med magt og penge der var samlet på så lille et sted. Sidst han havde været her, havde været en yderst spændende oplevelse. Dixie. En kvinde han overvejede at opsøge igen, i Rimshia.
Han havde rejst meget rundt, både i Dvasias og Imandra, men også i Manjarno, omend han endnu ikke havde været i Procias. Han holdte sig helst væk fra dette...lyse land!
Og hvorfor var han så kommet tilbage til Atterlin, når den ikke havde mere at byde på? Ganske enkelt fordi halvdelen af hans familie befandt sig der. Ikke fordi de ville kendes ved ham, sidst havde han ledt efter dem, men han havde været tvunget til at torturerer en ung kvinde, for at få at vide hvor familie boede. Dengang havde de blot smækket døren i hovedet på ham, efter de havde sagt at han burde skifte navn til et bastardnavn, i stedet for at søle deres navn til. Familien Forsyth. Der hvor hans far kom fra. Masser af penge. Men han havde ikke set eller hørt om der var dødsengle i familien, hvilket var grunden til at han var der nu. Og så generelt fordi han ikke havde andre steder at tage hen. Han gad ikke tage hjem til sin mor...Og far...Der var kedeligt! Og folk kendte ham, vidste hvilken ballademager han var, så han slap aldrig af sted med noget mere.
Derfor stod han nu, med hænderne plantet på kanten af springvandet og studerede denne valkyrie, som sørgede for at hælde vand ned i det lille bassin. Køn.

Han var iklædt nogle slidte sko, et par mørkebrune bukser og en hvidlig trøje, med en snor oppe ved kraven, så han kunne justerer hvor løs trøjen skulle være. Lige nu hang snorerne bare ned, så hans kraveben kom til syne. Lys hud.
Det brune hår hang som altid rimelig fladt ned over hans hoved. De grå øjne, som ikke rigtig så springvandet, men tværs over gaden og hen til hjørnet af et af husene, der hvor hans såkaldte familie gemte sig. Han havde en ide. En lyst. En dag ville han torturerer dem alle. Få manden til at skrive under på at han, Zean, ville arve det hele og så slå dem alle ihjel. Børnene først, så kvinden og til sidst den grædefærdige mand! Så ville han eje et stort hus, en forretning der solgte korn og andre varer, samt en forholdsvis stor pengesum. Og selvfølgelig familiens navn. Han smilte svagt. Det ville være godt! Men han blev nød til at vente. Han kunne ikke gøre det nu...Kunne han?
I hans bælte, han havde på, sad der på den ene side en dolk i en skede og på den anden side en sammenrullet pisk. Ved hans fødder stod en taske, som han normalt havde med sig, når han rejste rundt. Indeholdt lidt tøj og nogle urter, han havde samlet. Samt de få mønter han havde, til at skaffe sig føde og et sted at sove. Rig var han jo ikke...Endnu!

Der var altid mørkt og koldt i Dvasias og i dag var ingen undtagelse. Et par store, mørke skyer hang rundt om byen og lovede uvejr en gang til aften. Masser af regn og sikkert også torden. En svag vind gled ind og ud mellem husene og sprede den sædvanlige kulde, som Zean ikke længere fandt ubehagelig. Han havde tværtimod savnet den. Kulden og mørket.
Folk var ude. Der gik folk over det hele, ikke vildt mange, men nok. Han kunne ikke gøre noget lige nu.
Hans hænder knyttede sig, da han mærkede harmen stige op inden i sig. Han kunne se moren herfra, Fru Forsyth, med en af de små flæbende drenge ved hånden. Familien bestod af en mand, overhovedet, hans kone og deres tre børn. En dreng og to piger. Men han vidste ikke om nogen af dem var dødsengle! Hvor skulle han ellers have fået det fra?
De store, sorte vinger var for en gangs skyld skjulte. Man kunne ikke se dem lige nu. Han havde formået at skjule dem i et par timer nu og han mærkede allerede hvor trættende det virkede. Men han ville blive bedre til at skjule dem! Folk så ikke så sært på ham, når han ikke havde sine vinger fremme. Det var først når folk kom tæt på, de mørkede den mørke aura der var omkring ham.
Hans blik var fikserede på kvinden og den grædende dreng. De var på vej ud af huset, på vej...Et eller andet sted hen. Skulle han følge efter dem? Begynde sin hævntogt, tage kontrollen? Han smilte svagt for sig selv. Det kunne være fantastisk! Og hans første skridt på vej til noget større...Noget meget større!

[Deleted]

Selena var blevet sendt afsted for Azrael for at hente nogen informationer omkring en af de højtstående herre i byen. Lige nu var hun mest af alt træt, hun ville hjem og hun var udkørt. Hun var en kvinde som altid flirtede sig ind på mænd for at få de informationer hendes herre ville have, og til tider gik hun også i seng med dem, bare for at opnå en større chance for rent faktisk at få lige hvad hun ville have. Hendes hår var en smule uglet, hun havde en sort kjole på, der var ganske bred i bunden, ganske middelalder agtig og dog en del mere udfordrende end hvad de normalt kvinder ville gå i. Selena bemærkede knapt verden omkring sig, hun følte sig altid en smule ligegyldig og udnyttet når hun gik for sig selv hjem igennem de mørke gader, velvidende om at nogen havde haft fingrene i hende, hun følte sig som en fancy prostitueret der ikke kunne holde styr på højre og venstre, og som bare måtte gøre hvad hendes Herre sagde.

Hun stoppede op, som hun hørte det grædende barn, og lod blikket glide i deres retning. Hun var ondsindet, men hun slog ikke ihjel, det havde hun folk til. Hun manipulerede mænd, det var hendes job, og det var det eneste hun rigtigt kunne. Hendes magier var ikke særligt stærke og hun kunne ikke gøre meget med dem. Hun stoppede op kun få meter fra den fremmede mand der stirrede ned i mod dem, hun kendte ham ikke, men hun mærkede med det samme hans auror og hans mørke væsen: "Hvis du har tænkt dig at tage dem, hvorfor kommer du så ikke bare igang?" spurgte hun en smule flabet, som altid burde hun bare holde mund, men hun var altid lidt for fristet til at være flabet og tage sig ud på dybt vand, hvorfor ikke bare tage folk med sig og smide dem i dødens ansigt hvis det var hvad man ville, eller han var måske en sadistiske type der gerne ville nyde synet? Sexet!

[Deleted]

Han drejede langsomt hovedet og så på denne kvinde, der åbenbart mente det var i hendes gode sted at blande sig. Folk skulle altid blande sig. Det var skide irriterende, for det meste.
Han mærkede straks denne...Tiltrækkende effekt kvinden havde, det føltes præcis som hos Dixie og det fik ham til at gætte på hun var en dæmon der levede af sex. Endnu en. Vrimlede denne by med dem eller var det blot tilfældigt?
Han valgte at ignorerer det, så godt han kunne. Det betød ikke, det gav hende ikke særstatus.
Trods hun var flabet, havde hun også fat i noget. Hvad der faktisk havde holdt ham tilbage, var at han var usikker på om det var det rigtige tidspunkt og på om at de folk, der gik rundt her på gaden, ville blande sig. Nok var han van til at tage en person. Måske endda to. Men det var noget andet når der pludselig stod 20 personer, som ønskede at fange ham eller ligefrem at myrde ham. Han lod blikket glide rundt på pladsen for at bedømme hvor mange der var. En del, men de fleste bar pænt tøj, der kun kunne købes for mange penge. De fleste var nok krystere, kujoner, der ville stikke af eller lade som om de intet vidste eller havde set. En enkelt eller to ville måske blande sig. Men han kunne jo enden forfølge moren og drengen ud i en gyde...Eller gå ind i huset. Eller gøre begge dele.
Han så tilbage på dæmonen med et svagt smil.
"Det gælder om planlægning" svarede han og kiggede igen over mod huset.
"Hele familien skal dø. Udryddes. Og så vil jeg overtage deres hus og penge, deres magt og aktiver. Men skal jeg få efter moren og drengen først, eller tage mig af dem i huset, mens der er færre hjemme?" Han så på hende igen, som om han ønskede hendes råd. Men kort efter rystede han svagt på hovedet og rettede sig op fra springvandet, åbnede og lukkede sine hænder, for at stimulerer blodomløbet. Han så endnu mod moren og drengen, da de trådte om hjørnet og forsvandt for hans udsyn. Hvis han ønskede at følge efter dem, skulle det være nu, inden de forsvandt.
"Du ønsker måske at hjælpe?" Spurgte han og sendte hende et svagt udfordrende smil. Hvis hun blandede sig, måtte hun vel, et eller andet sted, være interesseret? Eller også var hun skide flabet og ville gå sin vej. Uanset hvad, ville han være ligeglad. Han kunne klare det selv. Men en ting var sikkert...Hendes kommentar havde gjort ham sikker i sin sag. Han kunne lige så godt gøre det nu...Og så allerede have det på plads til senere! Han glædede sig allerede til ikke at være fattig mere...At have sit eget hjem at vende hjem til. Ikke at have nogen familie på nakken...Med undtagelse af hans rædselsfulde far og elskværdige mor.

[Deleted]

Selena kiggede på ham med et stille blik, han virkede ret dominerende, alene hans attitude var sådan og det skræmte hende og tændte hende på samme tid. Mænd var altid dominerende overfor hende, netop fordi at de blev draget af hendes blik og hendes attitude, men på samme tid, så frygtede hun dem også, fordi at hendes herre jo ikke ligefrem var bange for at slå fra sig, når at Selena ikke gjorde som han sagde. Som han snakkede om familien, kiggede hun kort over i mod huset og kunne ikke lade være med at rulle med øjnene, det var ikke fordi at hun havde super mange følelser, og det rørte hende da heller ikke at de skulle dø, det var ikke hendes sag: "Arh... Endnu en magt liderlig mand i området, for dem har vi jo slet ikke nok af" sagde hun opgivende og rullede med øjnene, det ville jo ende i en kæmpe krig hvis nogen af dem ikke snart bakkede ud.

"Hjælpe? Dig?" spurgte hun og kiggede på ham, som om han ingenting var: "Og hvorfor skulle jeg hjælpe dig?" spurgte hun blot, ja lige nu var hun faktisk desperat for at slippe væk fra Azrael, men hun havde jo både Jared og Lucifer som hun havde forsøgt at lokke sig ind på for at slippe væk fra grebet: "Men du vil måske tilbyde noget?" spurgte hun og lagde stille sine arme over kors, hun kunne se på ham at han godt fornemmede hendes race, hvilket jo var en fordel, det skulle nok blive sjovt det her. Selena ville ikke ligefrem kalde sig selv billig, men hun var bestemt ikke bange for at gøre hvad der skulle gøres, for at hun fik hvad hun vil have, når hun ville have det. Det var nok derfor hendes herre mente hun var så værdifuld.

[Deleted]

Han grinte let. Hvordan skulle han kunne gøre andet? Hendes attitude, de ting hun sagde, var så morsomme! Han følte sig ikke spor magtliderlig. Ikke i den forstand. Jo, han vil gerne være den der bestemte, men det var ikke bare for eget vinding, men også for hans race. Hans race...Det eneste han havde at være stolt af, det eneste han kunne læne sig op af, det eneste der betød noget! Han ville samle dem, lede dem til storhed. Få racen til at virke og udtrykke sig lige så stærkt og stolt, som han selv følte sig. Derefter kunne de gøre hvad de selv ville. Nej, han brød sig faktisk ikke så meget om opmærksomhed. Havde aldrig gjort det. Det meste opmærksomhed han altid havde fået, var negativt.
Han lænede sig ind over springvandet og lod en hånd snitte vandoverfladen. Vandet så mørkt ud, når det afspejlede himlen og var isende koldt.
"Uanset hvor uønskede de måtte være, vil der altid være nogen. Uanset hvor mange man dræber, kommer der bare en ny" Svarede han afslappet. Han rettede sig op igen og løsnede sin dolk fra skeden, lod den erfarent glide rundt mellem hans fingre på den ene hånd, mens han så over mod huset. De ville være for langt væk nu. Huset blev det altså.
"Hvad søger du? Rigdom, magt...Indflydelse, frihed?" Han så på hende med et lille smil. Folk søgte forskellige ting. Hvis han fik huset og deres værdigenstande, ville han kunne give hende...Mange af tingene. Ikke alle. Hun var også endnu fremmed og han stolede på ingen måde på hende.
"Jeg leger lidt med tanken om en dag at blive leder for min race..." Indrømmede han
"...Men for at nå det, kan jeg bruge nogle allierede. Penge. Folk. Indflydelse. Min første ide går ud på at myrde resten af min familie...Altså kun dem der bor der, i det hus..." Han smilte let og nikkede over mod det hus, han havde overvåget de sidste par timer.
"Og overtage deres hjem, deres forretninger, deres penge, deres indflydelse...Selv om folk nok vil tøve lidt, før de lader mig komme til min ret. Og hvorfor siger jeg alt det her? For at overbevise dig om at jeg vil være i stand til at kunne give dig mange af de ting. Vil du med eller ej? Jeg er fuldstændig ligeglad" Han smilte til hende, skjulte sin dolk bag den ene arm, da han satte sig i bevægelse. Han begyndte at gå rundt om springvandet og over mod huset, uden at se sig tilbage. Så måtte hun gå med eller blive, som det passede hende.

[Deleted]

Selena var ikke bange af sig, ikke når man så på hende ihvertfald, men det betød ikke at hun til tider ikke kunne blive en smule panisk indvendigt, hun følte sig nogengange som om at hun bare burde grave sig ned under jorden, hun ville ikke leve i en verden hvor hun skulle udnyttes til evig tid, hun ville være den der udnyttede og det var også derfor at hun gerne ville væk fra sin herre og ud og finde nogen der ville samarbejde med hende i stedet for, for hun vidste at sine evner var meget værd, hvem ville ikke gerne have en kvinde, der kunne få stortset alt ud af mænd? "Det ved du jo åbenbart noget om? Præcist hvor mange vil du gerne dræbe, før du føler dig stor og magtfuld?" spurgte hun en smule flabet, og bed sig en smule sensuelt i underlæben som hun betragtede ham, han så ikke gammel ud af udseende, men var det sikkert af eksiterens, men ligegyldigt hvad, så var han nu engang ret sød at kigge på: "Det hele" sagde hun, ja indflydelse, frihed... Magt, og penge havde hun heller aldrig haft imellem hænderne.

"Oh.. Og det kræver jo så at du slår den leder ned som er der nu, kan jeg gætte mig til?" sagde hun blot, hun kendte ikke særligt meget til hans race, hun prøvede stadig bare at holde styr på sin egen race og de mange magtfulde mennesker der var indenfor den, ligesom Lucifer og Jared, som hun virkeligt håbede ville ende med at give hende nogen af de ting hun søgte, begge mænd var fantastiske, sexede og fulde af magt: "Jeg kan da ikke bare sige om jeg vil med, jeg har lige mødt dig? Desuden er det ikke så enkelt" sagde hun i en næsten snærrende stemme, nu var det jo trods alt ikke fordi at hendes herre bare sådan ville lade hende gå: "Men altså.. Du kunne jo fortælle mig lidt mere" sagde hun i en sensuel stemme, og lod en finger glide ned af hans bryst, flot mand, uden tvivl, og han ville have magt? Endnu bedre.

[Deleted]

Han var allerede gået, så hun ville slet ikke nå at placerer en finger mod hans brystben. Han havde ikke brug for at stå og snakke...Det blev der masser af tid til! Han havde brug for handling. Hvem var de idioter der kun havde det hele i munden? I hvert fald ikke ham! Han blev hurtigt rastløs.
Han var kun lige kommet om på den anden side af springvandet, før han slog armene ud og smilte indbydende til hende, mens han fortsatte med at gå baglæns, langsomt. Så mange spørgsmål!
"Alle og enhver jeg ikke bryder mig om. Jo flere jo bedre!" kommenterede han afslappet. Betød det noget? Han elskede at pine folk...At slå folk ihjel. Han var faktisk kun opstemt ved tanken!
Så hun var ikke bare interesseret i en ting...Men alle ting. Klogt svar, han ville nok have svaret noget nær det samme. Visse ting kom i halen på andre. Magt og penge gav automatisk frihed til at gøre som man lystede. Og mulighed for at skaffe sig ejendom.
Hendes næste sætning lød dog som noget en femårig pige ville sige, forbi hendes mor havde advaret hende om pædofile mænd. Han himlede med øjnene. Han var ikke interesseret i en allieret, der ikke turde noget. Hun virkede jo...Forfærdelig kedelig! Nok var hun en seksuel dæmon, men der var godt nok ikke meget spræl i hende! Mon hun overhoved havde noget at byde på?
Han sukkede svagt og stoppede, sendte hende et ligegyldigt blik.
"Hvis jeg ville voldtage dig, havde jeg prøver. Ville jeg dræbe dig, havde jeg prøver. Var jeg i det hele taget mere interesseret i dig, havde jeg prøvet. Men det eneste jeg er interesseret i er mine egne affærer. Så bare rolig...Jeg har ikke tænkt mig at udnytte dig, dræbe dig, torturerer dig, voldtage dig...Men du kan jo løbe hjem til din mor og spørge om lov?" han kunne ikke lade være med at drille hende lidt.
"Jeg vil kun have de børn med, som faktisk kan noget. Nu vi er ved det mistroiske...Hvem siger så du overhoved har noget at byde på? At jeg får noget for mit tilbud om magt, ejendom, penge, indflydelse?" spurgte han direkte og hævede sine øjenbryn.
Hendes sensuelle stemme havde næsten ingen virkning på ham. Men også kun næsten. Så hun prøvede at manipulerer rundt med ham? Han glædede sig til den dag han ville dræbe folk for det samme. Men det havde han ikke råd til nu. Han sukkede endnu en gang. Kunne de ikke bare komme videre?
"Hvad ønsker du at vide? Min race har ingen leder. De samles ikke bare om enhver latterlig person, der har lyst. Jeg har brug for at overbevise dem. At få en ressource der sikre mig penge og indflydelse er første skridt på vejen. Og udrydde min familie, så de ikke generer mig senere" han trak let på skuldrene.
"Hvorfor skulle det ikke være så enkelt? Du er måske ikke i stand til at tage et valg selv?"

[Deleted]

Han var da egentligt irriterende, hvorfor kunne han ikke bare lige stå stille et øjeblik og lytte til hendes ord? Selena var vant til at det virkede når hun charmede sig lidt, men umiddelbart virkede han ret så ligeglad: "Så du slår ihjel for sjov?" spurgte hun blot, og lod sine læber glide op i et skævt smil, ikke at det gjorde hende så meget, så længe han ikke slog hende ihjel så var hun faktisk ret så ligeglad. Hun var en kvinde der i mange år havde levet med en mand, der mente mord bare var en del af hvordan verden var indrettet og som kun gjorde det for at blære sig eller få ret, når nogen gik ham i mod, så lukkede han ret hurtigt munden på dem for altid: "Wow.. Du er godt nok rapkæftet af en gnom at være... Husk lige at du ikke har nogen magt endnu" sagde hun provokerende og blinkede til ham, hun kendte navne på alle de mest magtfulde i denne verden og han lignede ikke ligefrem en af dem: "Jeg har meget at byde på, men du kommer nok til at kæmpe lidt for mig" sagde hun i et grin, ja Azrael ville nok ikke bare lige opgive hende, også var der jo også Jared og Lucifer.

"Jeg håber at du ved, at det kræver noget at være leder? Man skal ikke bare være en arrogant lille møgunge" sagde hun og kiggede på ham med et skarpt blik, åh Gud hvor var han dog irriterende, havde han slet ikke lært noget som helst om denne verden, om hvordan man begik sig? Han kunne umuligt have boet i netop dette område særligt længe, måske han var fra... Nja... Nok ikke. Men et eller andet underligt var der ihvertfald i ham: "Desuden har du nok ingen grund til at arbejde med en dæmon" sagde hun og bed sig i underlæben som hun kiggede i mod ham. I krig og kærlighed galt alle kneb, ikke?

[Deleted]

Lidt sjov var hun da. Og som alle andre, prøvede hun at belære ham om hvad det krævede og hvad det ikke krævede at være en leder. Han var efterhånden ved at forstå folk ikke bare kunne være ligeglade. En leder var en høj position og med meget ansvar. og folk ville gerne have en bid af kagen, hvis de kunne slippe af sted med det...Eller have en fornemmelsen af hvem denne såkaldte leder var eller kunne blive. Folk havde virkelig ingen ide...Om hvor alvorlig han faktisk kunne være. Han sukkede svagt. Hun ville tydeligvis ikke med. Hun blev i hvert fald stående, som en kedelig statue. Kom der ikke snart en due?
"Hvornår skulle jeg ellers gøre det?" kommenterede han med et svagt smil.
"Selvfølgelig også når jeg føler mig truet....Men især for sjovt"
Han valgte at gå over til springvandet igen. Moderen ville sikkert snart vende tilbage med den grædende dreng...Så ville han bare have de flere at slås imod. Dæmonen havde åbenbart al tid i hele verdenen, til sin rådighed.
"Og jeg behøver ikke magt for at give udtryk for mine holdninger...Eller for at være flabet" han smilte svagt til hende. Han kunne ikke bare gå...Han havde lyst til at gå...Men han kunne ikke bare. Det var ikke bare fordi han havde brug for allierede, alle dem han kunne få. Men også fordi hun var tiltrækkende. Det irriterede ham lidt.
Og hvis hun ikke var til sjov...Så var hun vel bare enormt kedelig. Og så måtte han vel opføre sig derefter.
"Du er ikke den første der har talt ned til mig. Er du klar over hvor ligeglad jeg er?" han drillede ikke længere. Hun havde vidst at hun ikke gad det, hun havde vidst hun ikke stolede eller troede på ham bare det mindste. Ikke fordi det betød noget...Andet end at hun var som alle andre. Intet nyt der.
"Du er ikke den første til at udtale dig om hvorvidt jeg skal være leder eller ej, uden at kende det mindste til mig. Var det ikke dig der ikke turde slå dig løs med en dødsengel, fordi du ikke kendte mig?" pointerede han ligeud. Han placerede sine hænder på kanten af springvandet, på den modsatte side af hende, og så direkte forbi valkyrien, hen på dæmonen.
"Jeg gider ikke stå og diskuterer i uendeligheder. Du siger aldrig noget klart. Jeg har brug for folk der siger tingene ligeud. Jeg har intet imod at slås med en dæmon, så længe jeg kan stole på at personen er min allierede. Og så længe personen har noget at byde ind med. Har du det? Du bliver også ved med at nævne at jeg skal gøre noget for dig. Slås for dig? Hvorfor fortæller du mig ikke bare hvad du mener, i stedet for at stå som en genert lille pige?" Folk måtte virkelig vende sig til det. Han kunne være lidt hård. Nogen gange meget hård. Men han satte bare pris på sandheden...Og at være direkte. Han kunne ikke gennemskue folks små hentydninger, for han opfattede ikke altid deres kropssprog, tonefald og andet der indikerede hvad folk mente. Han kunne simpelthen ikke forstå det. Derfor ville han bare gerne have folk var ligeud.
"Og hvis du er ude efter et navn, for at "kende" mig, hvorfor beder du så ikke bare om det?" Han smilte endelig, blot en lille smule.

[Deleted]

Denne mand var ganske speciel, i det mindste havde han udseendet med sig, selvom han mest lignede en forvokset teenager, men hun var slet ikke itvivl om at han var langt ældre end det: "Fordi at man vil have hævn eller har brug for det?" spurgte hun og fnøs let, okay nu var han bare en smule underlig, men nu kendte hun jo heller ikke verden så godt som han måske godt, hun var jo mest bare en pige der levede som slave for en meget magtfuld mand, og som virkeligt gerne ville ud af det: "Jeg taler ikke end til dig, jeg undre mig bare over at du ikke lader dig friste" sagde hun og blinkede til ham, som hun placerede sin ene hånd på sin hofte. Selena vidste at hun var en lækker pige, og at han bare virkede så afvisende uden at være det mindste interesseret, det irriterede hende virkeligt grænselyst, hvorfor hoppede han ikke på?

Han var virkeligt direkte, hun havde i den seneste tid brokket sig over at Jared pakkede tingene for meget ind, og endda også Lucifer, men ham her han talte bare: "Og hvad hedder du så?" spurgte hun og lagde roligt sine arme over kors: "Hør jeg kan intet sige, jeg kommer ikke fra en verden hvor man snakker en helt masse" pointerede hun: "Men hvad kan du give mig, hvis jeg vælger at joine dig?" spurgte hun blot. Ikke at det bare ville være nemt at forlade sin herre, men i det mindste måtte han jo fortælle hende hvad hun kunne få ud af det, hun ville ikke være overfaldisk og ligegyldig mere, og hun ville ikke være et våben, ikke at hun bare sådan ville stole på hans ord, men hvad han sagde var vel en start på resten.

[Deleted]

Han trak let på den ene skulder.
"Selvfølgelig slår jeg ihjel hvis der er brug for det" og mere sagde han ikke til det. Hævn var et...ukendt begreb for ham. Han var ikke god til følelser eller til at gebærde sig med folk. Kærlighed, venskab, familie, loyalitet, hævn, vrede...Vrede kendte han. Og han kendte følelsen af...Ikke at ville skade nogen, men faktisk beskytte en. Men han havde aldrig følt lyst til at tage hævn...Han slog bare ihjel. Hævn...Jo, vent! Han hadede faktisk Forsyth-familien for ikke at vedkende sig ham. Og hans far, for hans...
Var det hævn, når han så slog dem ihjel? Han var ikke sikker. Der var jo flere grunde til at slå dem ihjel. Men han havde aldrig overvejet at slå sin far ihjel, dog...
Det funderede han lidt over.
"Lader mig friste...af hvad? Magt, penge? Kvinder?" det sidste sagde han, samtidig som han blinkede til hende og sendte hende et skævt smil.
"Jeg kender ikke til så mange...frister. Det frister at pine folk og slå dem ihjel bagefter. En seksuel dæmon frister...Men frister kan ændres eller holdes tilbage" kommenterede han en smule drillende. Var hun...Havde hun prøvet at...Ja, hun havde prøvet at manipulerer rundt med ham. Og han havde været opmærksom på det. Det, kombineret med at han ikke rigtig ejede så mange følelser, gjorde at han følte sig mindre tiltrukket af kvinden. Selvfølgelig var han tiltrukket...Men han vidste det ikke rigtig.
Det irriterede ham dog, hvor ofte hun ikke svarede på hans vigtigste spørgsmål. Hvad havde hun at give? Tydeligvis intet. For hun nævnte intet. Hun ville bare gerne være med, men uden at gøre noget, tydeligvis. Den gik ikke...Hvis hun ikke kæmpede for det, ville han heller ikke give hende noget for det.
"Lige nu har jeg intet at tilbyde...Men så snart jeg har udryddet familien i huset bag mig...Vil jeg have penge. Ejendom. Og forhåbentlig overtage deres plads i magtens cirkel heromkring...og derfra kunne planlægge videre til endnu større ting. Så siden du leder efter alt...Kan jeg give dig penge. Jeg kan give dig et værelse at sove og opholde dig i. Jeg kan skaffe dig mad...Måske ikke altid i bedste stand. Det kommer an på hvordan jeg skal få mændene til huset. Og hvis du beviser at du er det værd, at du har noget at byde på, vil jeg senere også kunne give dig mere indflydelse. Måske ligefrem direkte magt...Igen, hvis du er det værd" han trak let på den ene skulder.
Åh, han havde nær glemt det...
"Zean" han brugte normalt ikke sit efternavn. Måske skulle han gøre det?
"...Forsyth" tilføjede han alligevel, kun med en svag tøven imellem.
"Hvor meget mere vil du vide, før du beslutter dig? Jeg har en familie at dræbe" han smilte udfordrende til hende. Han vidste intet om at hun var en slave og havde brug for frihed og beskyttelse...Men havde han vidst det, ville han nok også prøve at give hende det.

[Deleted]

Selena kunne ikke lade være med at fnyse let af ham, han var virkeligt en underlig personlighed, men hun ville ikke brokke sig, hvis det var sådan han ønskede at leve, så måtte det jo være sådan: "Mig..." påpegede hun som han snakkede om fristelser, hun ville have at han blev fristet af hende, meget fristet endda og hun ville gøre alt hvad hun kunne for at få det.: "Du mener simpelthen at du kan holde fristelserne tilbage?" spurgte hun kækt og bevægede sig rolgit over til ham, og placerede sig roligt foran ham, for igen at prøve at placere en hånd på hans bryst, hun vidste udemærket godt at hendes evner virkede bedre hvis hun fik lov til at røre ved ham: "Men jeg ved ikke om man kan stole på dig, hvad siger du?" spurgte hun og bed sig sensuelt i underlæben, det var det eneste hun kendte til, at få sin vilje igennem sex.

"Det er desværre ikke nok, jeg har brug for en mand der er stærk og som kan give igen. Jeg har 3 dæmoner efter mig hvis jeg hjælper dig, og jeg ønsker ikke at dø" forklarede hun med et kort smil, og lod sin hånd falde til jorden, men stod blot stadig foran ham: "Zean... Aha... Jeg er Selena" sagde hun med et forsigtigt og uskyldigt smil, hvad præcist han ville vidste hun stadig ikke, ja ja han ville have magt, men det fik man jo ikke bare fordi at man ville ahve det? Og nu ville han slå en familie ihjel, bare for at slå ihjel? Hun sukkede kort for sig selv, og vidste ikke hvad mere hun skulle sige: "Snakker du altid så meget?" spurgte hun i en sensuel hvisken, og strakte sin hals for at nå hans øre.

[Deleted]

Tingene harmonerede ikke mere. Før havde der været balance, men nu føltes det bare...sært. Først at lægge op til sex og derefter få ham til at grine.
For det var sådan det var. Det eneste han fornemmede ved hende, var at hun ønskede at manipulerer rundt med ham. Ønskede at...hvad vidste han...udnytte sine evner på ham og få ting at vide, eller opnå ting, som han måske ikke ellers ville have givet hende. Uanset hvor tiltrækkende hun var, irriterede tanken ham gevaldigt. Hun påstod måske at hun ikke så ned på ham...Men det gjorde hun. Hun så ned på ham, hun prøvede at manipulerer med ham og udnytte ham. Så folk så ham enden død, pint eller manipuleret. Han var træt af det. Han fik faktisk kun mere og mere lyst til at pine hende. Tydeligvis havde hun intet at byde ind med. Det havde været ganske tilfældigt...Og ligegyldigt. Han kunne lige så godt have spurgt en gammel dame, der kom gående med en kurv æbler, om hun ville være med. Hun ville være lige så ubrugelig!
Han smilte svagt til hende og vendte sig om mod hende, da hun kom over til ham. Lod hende røre ved sig. Jo da, han var tiltrukket af hende...Meget endda...Men hvis det var sådan hun ville lege, i så fald ville de være to om legen. Måske var sex det eneste hun rigtig kunne byde på? Eller finde ud af? Hun virkede i hvert fald ivrig efter det.
En mand der var stærk og kunne give igen. 3 dæmoner? Selvfølgelig kom det meget an hvilken slags dæmoner de var...Og om han mødte dem alle på en gang. Men umiddelbart lød det ikke tiltrækkende i Zeans øre. Det lød mere som noget besværligt. Besværligt, måske direkte farligt. Ikke at han tog afstand for farlige ting...Men han tog afstand fra ting, der garanterede han ville tabe eller som han ikke fik noget ud af. Og lige nu...fik han intet ud af det.

Det endte med at han grinte. Hvordan kunne han andet? Han så på hende med sine kolde, grå øjne. Som om han var født med to sten i stedet for øjne.
"Jeg har tænkt om du altid snakker så meget!" bekendtgjorde han.
"Jeg er ikke van til at snakke så meget. Men du er jo et springvand af spørgsmål og ønsker" han så lidt på hende. Hans ene hånd gled op og lagde sig oven på hendes, kildede hende let på håndryggen, mens han så tænksomt på hende.
"Du manipulerer rundt med mig. For nu har du kun forlangt, men på ingen måde lovet du kunne give noget igen. Er sex det eneste du kan tilbyde mig? For det kan jeg også få andre steder og det vinder jeg ikke en krig af" sagde han direkte.
"Vi kan sagtens have sex, lige nu og her..." han slog let ud med armene, uden at slippe hende med øjnene. Et svagt smil bredte sig over hans læber.
"...Hvis det er det eneste du ønsker? Giv mig en god grund til at hjælpe dig. Hvorfor skulle jeg? Det lyder ikke som om jeg får noget ud af det. Eller er dit tilbud at have sex til højre og venstre, så jeg kan få oplysninger ud af folk?" Han lænede sig ind mod hende, så afstanden mellem dem blev minimal. indsnusede hendes duft, studerede hendes fine træk. Hvis sex var det eneste hun var interesseret i...Så kunne de hurtigt få det overstået. Han var alligevel ikke i stand til at ignorerer det længere. Og han ville jo gerne videre. Han glædede sig til at se blodet dryppe ned af væggene og høre deres skrig af smerte...Selve tanken gjorde ham helt frydefuld.
Åh ja...Han havde brug for folk der kunne noget. Som vidste noget om politik, om de folk der sad højt på strå, folk der havde penge eller folk eller ejendomme, de ville dele med ham. Folk der på en eller anden måde kunne bidrage til at sætte ham på tronen. Lige nu så han ikke hvordan hendes evner i sex skulle hjælpe ham. Dem der gik ham imod skulle vel bare dø? Omend det måske lokkede oplysninger ud af folk. Men lige nu vidste han ikke helt hvor praktisk det faktisk ville være...Måske slet ikke?
"Jeg håber du er til smerter?" hviskede han svagt.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt: "Du syntes simpelthen at jeg snakker for meget?" sagde hun i en lille kæk bemærkning: "Så må du jo forsøge at få mig til at tie stille" sagde hun og blinkede til ham, naturligvis tog hun altid i mod en udfordring, og hun havde intet i mod en mand som kunne prøve sig lidt på hende: "Jeg manipulere ingensteder med dig..." sagde hun i et suk: "Jeg forsøger bare at finde ud af hvad du er for en" sagde hun blot, han kendte ikke hendes fortid, han vidste ikke hvor hun kom fra eller hvad det var hun ønskede at komme væk fra, så at mene hun manipulerede med ham, var noget af en anklage, for lige nu prøvede hun nærmere at finde ud af ham, hvilket hun godt kunne fornemme ikke var en helt nem opgave. Han var en flot mand, men det betød ikke at man var magtfuld, måske han bare stod og spillede med musklerne i et forsøg på at få medhold og hendes interesse? "Sex er langt fra alt jeg kan tilbyde dig, men du burde af alle vide at man kan bruge sex som et våben mod sine fjender... Hvilket gør mig det ultimative våben" sagde hun med en rolig stemme, og lagde hovedet på skrå som hun betragtede ham, man skulle ikke undervuderer de oplysninger hun kunne skaffe.

"Måske jeg er igang med at give dig en smagsprøve af hvad du kan få. Jeg er interesseret i en mand der kan kæmpe for mig, og som ved hvad jeg er værd" sagde hun blot, hvis man ville have hende som våben og have hende til at kæmpe i mod isne fjender, så måtte man være klar på kamp, for han var jo ikke den første hun havde forsøgt at overtalt til netop dette: "Jeg elsker smerte..." sagde hun udfordrende: "Men du får ingenting, med mindre du kan fortælle mig, at du er interesseret i at beskytte mig" sagde hun og trådte et skridt væk fra ham: "Jeg vil ikke ejes af dig, men du skal fortælle de folk du får under dig, når den tid kommer, at de ikke må skade mig" sagde hun udfordrende.

[Deleted]

Sikke hun satte krav. Sikke hun førte sig frem, som havde hun krav og ret på at bestemme og sætte krav. Det irriterede ham og fascinerede ham. og så, et eller andet sted, var han faktisk ligeglad. Hun kunne da forlange så meget hun ville! Det betød ikke hun fik noget af det.
Så det eneste hun kunne var sex. Godt, så fik de det på plads. Til gengæld prøvede hun at få folk til at kæmpe for sig. Han kunne ikke tro andet end det måtte være en fetich. Det virkede sådan. Som om hun elskede når mænd sloges for hende. Han sukkede svagt og lænede sig op af springvandet, med armene over kors.
Han smilte svagt til hende.
"Hvorfor skulle jeg ønske at eje dig? Jeg ejer ingen. Og ingen ejer mig" kommenterede han, da hun var færdig med alle sine krav og ønsker.
"Heller ikke du og dine små kunstner" tilføjede han. Hun virkede ikke som en der tog imod udfordringer...Han havde udfordret hende til at dræbe sammen med ham, hvad der var det han elskede mest i denne verden, og hun havde været totalt uinteresseret. Havde endda forhindret ham i det. Det kunne han ikke bruge til noget. Han så hen mod huset. Nu han tænkte over det...Der kom moderen gående med drengen. Drengen græd ikke mere, men suttede på et eller andet stykke slik. De forsvandt ind i huset. Han havde ikke kunne udnytte noget som helst og det var udelukkende dæmonens skyld. Hvorfor var hun dog så kedelig? Han savnede Seraphiel!
Han så på hende igen. Måske skulle han bare vente til en anden gang. Eller tage en på gaden...Ja, han ville snuppe en tilfældig fra gaden! Han kunne simpelthen ikke vente længere...Hans blik begyndte at glide over de få folk, der gik et stykke fra dem. Hvem?
"Jeg kæmper kun når jeg gider. Tre dæmoner kan hurtigt gøre ondt. Det lyder ikke som nogen fantastisk forhandling, nogen god aftale. Jeg får måske amputeret mine vinger og et ben, oversået med sår og rifter og brækkede knogler...Og til gengæld får jeg en dæmon, der ikke gør andet end prøver at lokke mig til sex og forhindre mig i at myrde folk, når det er det eneste jeg har lyst til" han så på hende. Hans smil var væk. Han så kold og udtryksløs ud. Det var ikke til at sige hvad han faktisk tænkte på.
"Skaf mig noget jeg kan bruge. Skaf mig nogle oplysninger eller nogle allierede, vis hvad du er værd...Og kom til mig. Hvis det du kommer med er brugbart...Vil jeg slås for dig" Han rettede sig op fra springvandet og, hurtigt som en lyn, greb han ud efter armen på en ung kvinde, klædt i en grov, brun kjole og et varmende slør og fik fat. Hun skreg overrasket op, da Zean trak hende over til sig og holdte hendes ryg ind mod sin brystkasse, samtidig som hans ene hånd gled over hendes mund, for at forhindre hun skreg yderligere. Enkelte så der over...Men som han havde regnet ud, turde de fleste ikke at blande sig. Han tyssede på kvinden. Så gik han over til Springvandet...Og tvang hendes hoved ned under vandet. Kvinden sprællede og prøvede at skrige. Lige inden hun druknede, hev han hendes våde hoved op igen. Hun hev efter vejret og hostede. Da hun havde fået luft igen, gentog han. Og sådan blev han ved, sendte Selena et udfordrende blik fra tid til anden. Han nød kvindens pinsler...Det hjalp virkelig på humøret!
"Har vi en aftale?" spurgte han, denne gang med et svagt smil.