0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 21, 2014 17:37:19 GMT 1
Myia Destiny FlanckerKlokken var half fire om natten og selvom det havde taget Elias lang tid at falde i søvn, så lå han endeligt omsluttet af mørket og trak vejret ganske roligt, hengivet til søvnen. Elias begyndte denne nat at ligge ganske uroligt, det var svært for ham at han havde åbnet sig over for Myia og han var så bange for at han ville ende med at miste hende. Han så døden, han så blod og han mærkede hvordan at den klamme hånd som åd hans sjæl, den langsomt begyndte at sænke sig over ham, imens han mærkede hvordan alt blev sort. Han vågnede med et sæt og satte sig op i sengen, imens han mærkede hvordan et kæmpe tomrum havde formet sig i hans bryst, havde han lige mistet Myia? Det havde ham... Sådan føltes det ihvertfald. Med uglet hår, bar overkrop og natbukser, gik han roligt ud af sin dør og hen til den over bag hun sov. Han bankede roligt på hendes dør, inden han diskret åbnede den: "Myia.. Myia er du her?" sagde han med en stemme der var stille, og dog også en smule panisk, som forventede han at hun var stukket af. Han vidste ikke hvorfor, men han var sikker på at hun var løbet tilbage til bordellet, at hun var død... At hun... At hun bare var væk. Det var en mærkelig fornemmelse, måske det var de dæmoner der jagede ham om natten, som legede med hans tanker, men han følte lige nu at han var grebet af indre panik.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 21, 2014 17:55:54 GMT 1
Det var rigtig sent, og Myia lå i sin seng og sov. Selv var hun ikke særlig god til det med at sove alene, og da særligt ikke efter alt det som hun havde oplevet. Hun var ikke god til mørke.. Tvært imod, så var det noget af det, som faktisk skræmte hende mest. Derfor var det nok noget af en risiko for hende at løbe, nu hvor hun lå og sov med et stearinlys tændt ved siden af sengen. Søvnen var tryg og ikke mindst meget komfortabel.
At Elias var vågnet af et mareridt, vidste hun ikke, som hun heller ikke rigtigt vågnede, da den knirkende dør gik op. Hun kneb øjnene ganske let sammen, inden hun lagde sig mere under tæppet. Dynen var for tung og for stor en luksusvare i forhold til hvad hun var vant til, så den kunne hun slet ikke sove med. Stearinlyset var næsten brændt ned.. Hun plejede at vågne, når det gik ud, og det var jo så der at hun startede dagens arbejde. Hun endte forsigtigt med at slå øjnene op, da hun så Elias stå i døren. Hun gned sig i øjnene. "E-Elias..? Er... er der noget galt?" Mest af alt, så lignede han en, som havde set et spøgelse, sådan som han så ud.. Var der noget galt? Et sted så var hun virkelig bange for det. Forsigtigt satte hun sig en anelse mere op i sengen. Hun sov i en let løs kjole, som gjorde, at man kunne se de manglende vinger. Hun havde kun to små buler hvor vingerne engang havde siddet. Hun så helt døsigt mod ham.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 21, 2014 18:25:59 GMT 1
Han kiggede hen i mod hende som hun rørte på sig, og han mærkede hvordan hans ellers galopperende hjerte satte farten en smule ned, okay... Hun var ikke forsvundet eller død i det mindste, men om der var noget galt eller det bare var noget hans hjerne sagde, var han ikke sikker på. Han satte sig hen i sengen til hende, nede i hendes fodende: "Myia.. Er du okay?" spurgte han med en lav stemme, som var han bange for at vække musene der måtte gemme sig under sengen, han vidste ikke hvorfor, men han var bare blevet grebet af panik, og nogengange så virkede drømme så virkelige at man ikke kunne fungere på dem. Han ville ikke at der skete hende noget, og ligeledes ville han nok gå i panik hvis hun pludseligt bare var forsvundet uden at sige noget. Ikke sikker på hvorfor, han var begyndt at holde så meget af hende.
"Nej det... Jeg drømte bare at du... Ja jeg er ikke sikker, men jeg vågnede helt i panik" sagde han, han kunne ikke helt forklare om han var bange for at hun var død, eller han var bange for at hun ville ende et sted langt væk fra ham, men panikken havde været der og han vidste ikke hvorfor. Han ønskede bare at passe på hende: "Jeg var bare så bange lige pludseligt" sagde han og lod en hånd hvile ovenpå tæppet på hendes ben, som havde han lige brug for en venlig bekræftelse på at hun var okay. Han holde jo meget af hende.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 21, 2014 19:38:24 GMT 1
Myia var fuldstændig forvirret over hvad der skete foran hende.. Hvorfor var han så.. bange og bleg? Vågnet så sent om natten, kun for at tjekke til hende? Var det noget som hun pludselig skulle være bange for? Forsigtigt satte hun sig op, som han satte sig nede i fodenden af hendes seng. Dynen lå dernede.. Sengetæppet var det som hun sov med. Det andet føles for.. underligt for hende endnu. "Jeg har det fint.. tror jeg.. Elias, er der sket noget?" spurgte hun direkte bekymret inden hun satte sig helt op. Selv i ly af det ellers så lille stearinlys, kunne hun jo se på ham, at han var.. bange.. Bange for et eller andet.
Myia trak vejret dybt. Hun var ikke væk, og der var ikke sket hende noget, også selvom hun vidste, at det kunne være farligt for hende at sove med en ulåst dør, så var det mere betryggende for hende, end at låse den. Svagt bed hun sig i læben. Forsigtigt krøb hun tættere på ham, kun for at tage om hans hånd, så han for alvor kunne mærke, at hun var der. Hun var træt.. virkelig træt, men hun havde det godt. Have han brug for at mærke hende lige nu? Hun trykkede om den. "Det har bare været en drøm, Elias.. Jeg har det godt og.. tak for at tjekke op på mig," fortalte hun med et stille smil på læben. Hun vendte blikket mod ham. Hun holdt af ham.. virkelig meget endda, og det føles underligt, men også utrolig rart. "Du ryster helt, kære.... kom hen og læg dig lidt.." bad hun, som hun let trak i hans hånd.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 21, 2014 20:31:50 GMT 1
Han kiggede på hende med et blik, der var mere rolig, men stadig ganske forvirret: "Nej... Det tror jeg ikke" sagde han og kiggede på hende som hun lå med sengetæppet, nu var det jo ikke ligefrem fordi at det var super varmt, men... Well fair nok, det kunne han jo ikke blande sig i: "Jeg tror bare det var en drøm, men jeg vågnede med sådan en grim fornemmelse i kroppen, som om noget var sket dig" sagde han, han hadede den følelse og han hadede at han følte sig som en far der skulle passe på sin datter og han ønskede ikke at der for noget i verden skete hende noget, han følte nærmest ikke at han kunne sove mere, bare ved tanken. Han ville hende bare godt, og han ønskede hende kun det bedste.
Som hun tog fat omkring hans hånd, tog han ligeså blidt fat omkring hendes, han nikkede: "Det vidste jeg godt... Jeg var bare... Nervøs" sagde han og kiggede i mod hende, med et stille blik, han ville ikke gøre hende bange, bare fordi at han gik og var det, han ville heller ikke smide sine bekymringer over på hende: "Er det ikke en.. Dårlig idé?" spurgte han, både fordi at det måske var lidt for... Privat for hende, i forhold til mænd, også selvom hun jo selv tilbød det, men også bare fordi at det igen var det der med nærhed og den slags. Han var ikke sikker på han var helt tryg ved det, han prøvede nok stadig at holde hende lidt på afstand, bare uden at sige det.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 21, 2014 20:56:36 GMT 1
Myia var uden tvivl forvirret. Det var slet ikke en del af hendes liv, at blive vækket på den måde, fordi at folk var bange for, at der var sket hende noget. Mest af alt, så passede hun faktisk bare.. sig selv, gjorde hun ikke? "Der er virkelig ikke sket noget. Det må bare have været.. en af de der meget livagtige drømme," endte hun med en rolig stemme. Det at se ham så bekymret for hende, vidste hun slet ikke hvordan hun skulle tackle, så selv for hende, var det virkelig svært. Det var bare.. underligt at nogen var så bekymret for hende.
Myia tog forsigtigt fat omkring hans hånd, og trykkede let omkring den. Hun havde det fint, så der var slet ikke nogen grund til at rende rundt og være så bekymret for hende, og det var det som hun gerne ville have, at han skulle vide. "Jeg har det fint. Der er virkelig ikke noget at være bekymret for," lovede hun roligt, inden hun opfordrede ham til at lægge sig ved siden af hende. Hun var træt.. han måtte vel næsten være det samme? Var det en dum idé? Måske.. men for hende.. så gjorde det ingen forskel. "Du virker bare som en, der har brug for at ligge der.. Jeg bider ikke, Elias.. Bare.. til du er faldet til ro igen," opfordrede hun igen. Hun kunne virkelig ikke lide at se ham på denne her måde.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 21, 2014 22:23:54 GMT 1
Han nikkede roligt: "Ja... Måske jeg bare... Burde gå tilbage i seng" sagde han med en let tøvende stemme, han havde lyst til at blive og bare passe på hende, måske sove på gulvet og vogte ved hende hver nat, bare for at sikre sig, at der ikke skete hende noget. Han bekymrede sig bestemt for hende, og han håbede bare at de to kunne være venner eller hvad de nu var i lang tid fremover. Han var glad for hende, og han håbede virkeligt at de to ville ende med at snakke sammen i mange år, han turde ikke som sådan nærme sig hende og han turde ikke at prøve på noget, selvom hun var en meget smuk pige, og hendes godhed mindede ham om, hvorfor at han savnede at ligge sammen med en kvinde og putte.
"Det er skam ikke fordi at jeg er bange for at du gør mig noget, det er bare... Jeg vil ikke overskride dine grænser, hvis du syntes det er for meget" sagde han og smilede, dog endte han alligevel med at rykke til tilbage på sengen, og lagde sig så ned ved siden af hende, dog et godt stykke fra hende, som han liggede og kiggede på hende: "Du er meget sød Myia... Jeg er virkeligt begyndt at holde af dig" sagde han, nu havde de jo efterhånden gået sammen i halvanden uge, næsten to. Hun var sød, de kunne grine sammen og bare hygge sig, han følte sig virkeligt tryg i hendes selskab og følte for første gang i mange år at han faktisk var sig selv.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 22, 2014 5:05:35 GMT 1
Myia smilede let for sig selv, for hendes vedkommende, var det ikke nogen hemmelighed, at hun virkelig var gået hen og blevet glad for ham. Det var bare mere hvordan han ville tage det, hvis hun faktisk sagde det højt? Hun vendte blikket forsigtigt i retningen af hans skikkelse, som hun nikkede. "Derfor kan du lige så godt bare ligge ve siden af mig.. Hvis du altså har lyst.. og stadig gør dig de tanker i form af drømme, Elias," sagde hun med en rolig stemme. For hendes vedkommende, så lå der virkelig intet andet i det, så hvorfor hidse sig sådan op omkring det? Det var der slet ikke nogen grund til i hendes øjne. Hun kvalte et gab.
At han så alligevel valgte at lægge sig, glædede hende dog, hvor hun mere end glædeligt lagde sig ned ved siden af ham. Dog med en afstand til ham. De mørke øjne faldt mod hans skikkelse. Det var som om at hun blev mere døsig, nu hvor han lå der ved siden af hende. Det føles underligt.. virkelig underligt, at reagere på den måde. Hun lagde sig ned igen og pakkede sig endnu en gang godt under tæppet. "Hvis det overskred min grænse, ville jeg ikke have bedt dig om at lægge dig ved siden af mig, Elias.. nu... se om du ikke kan få noget søvn." Hans ord fik hende kun til at smile mere, inden hun ganske forsigtigt lagde sig tættere på ham. Hovedet lagde hun forsigtigt mod hans skulder. "Jeg holder virkelig også meget af dig," sagde hun næsten forsigtigt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 22, 2014 15:12:16 GMT 1
Han smilede og nikkede så til hende, naturligvis ville han gerne ligge ved siden af hende, han var glad for hende og han havde mest af alt bare lyst til at kramme hende ind til sig og passe på hende, selvom det lige nu virkede mere som om at det var hende der passede på ham: "Jeg er bare bange for at der sker dig noget..." sagde han med en lav stemme, som han roligt havde lagt hovedet ned på puden, og et kort suk kom så over hans læber, hun var en fantastisk pige og han havde virkeligt brug for at ligge med hende, og minde sig selv om at alt nok skulle blive okay. Måske det ville være anderledes denne gang, og måske han faktisk bare skulle give sig selv lov til at åbne sig.
Han havde pludseligt ikke lide at sove, han kunne godt lide at kigge på hende, hun var så sød og uskyldig på en eller anden mystisk måde: "Tak.. Jeg tror slet ikke jeg kan sove nu" sagde han i et lille kort grin, og tog fat omkring den dyne, som hun ikke lå med og trak den over sig: "Hvorfor sover du ikke med dynen? Har du det varmt?" spurgte han forsigtigt, og pakkede dynen omkring sig, selvom han havde natbukser på, så frøs han stadig på sin overkrop. Det var ikke ligefrem den vildeste sommernat lige nu.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 22, 2014 18:30:34 GMT 1
Myia kunne virkelig godt lide Elias.. Han var så god ved hende, og så sød og omsorgsfuld, også selvom han måske ikke havde lyst til at det skulle være på den måde, så var det altså bare tilfældet alligevel. Hun smilede let for sig selv, og lagde sig til rette ved siden af ham. Det var en anden varme at ligge sådan ved siden af nogen, men hun kunne derimod godt lide det. Hun trak vejret dybt. "Der kommer heller ikke til at ske mig noget," endte hun roligt. Hun opsøgte ingen farer.. hun lå jo egentlig bare der sammen med ham, så hvad kunne der ske?
At Elias tog dynen, sagde hun ikke noget til. Selv blev hun også bare liggende der ved siden af ham og nu med hovedet mod hans skulder. Selvfølgelig håbede hun da på, at hun ikke krydsede nogen af de grænser, som han ikke ville have hun skulle gøre, men han virkede nu heller ikke til at afvise hende, hvilket uden tvivl var det, som faktisk var det bedste og vigtigste for hende lige nu. "Så.. bare lig her... hvil dig lidt," bad hun roligt, inden hun let strøg hånden op og ned af hans overarm, nu hvor det var den som hun lå tættest på. Hun trak vejret dybt. "Den.. ligger for tæt om mig og.. jeg ved ikke.. Jeg er ikke vant til at sove med andet end et tæppe," forklarede hun roligt, som hun igen vendte blikket mod hans skikkelse. Det var vel noget, som han godt kunne forstå? Særligt med det liv, som hun havde levet frem til han var dukket op og var blevet en del af det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 22, 2014 19:29:32 GMT 1
Han nikkede kort, selvom hun blev ved med at sige at intet ville ske hende og den slags, så havde han det som om han ikke helt troede på hende, eller ihvertfald som om han mente hun jo ikke selv kunne bestemme det. Hvem sagde at en fra hendes fortid ikke ville stå og banke på, man kunne vel ikke slippe godt fra at stikke af fra et bordel? Han ville gå amok hvis han nogensinde mødte nogen mænd, der havde været sammen med hende der, for bare tanken fik ham lyst til at begå mord. Nogen folk var syge i hovedet, og at betale kvinder for sex, var for Elias en virkeligt syg tanke, som næsten gav ham en smule kvalme.
Som hun lagde hovedet på hans skulder, pustede han langsomt ud, som han mærkede sin krop blive helt varm, det var underligt at ligge tæt sammen med nogen, især nogen som faktisk betød noget for ham. En smule nervøst lagde han en arm omkring hende og sukkede så igen med en vejrtrækning der rystede en smule med nervøsitet. Han lukkede øjnene som hun snakkede om tæppet: "Det er jo forfærdeligt... Du får det bedre nu Myia... Det skal jeg nok sørge for" sagde han med et lille smil og kiggede på hende med et stille blik, selvom man kun knapt kunne se hende i mørket.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 22, 2014 20:40:36 GMT 1
Myia tillod virkelig ikke, at der ville ske hende noget, og hun vidste et sted godt, at han ville beskytte hende, så netop dette ikke ville ske. Hun kunne naturligvis ikke benægte, at der kunne dukke nogen op, som hun havde haft ind på livet i den mørke tid på Bordellet, selvom det var en tanke som hun helst undgik at tænke på, hvis hun da ellers kunne blive fri for det. At han så lagde armen om hende, var noget som for alvor fik hendes hjerte til at hamre, også selvom hun endte med at lægge sig godt og til rette ved hans skikkelse igen. Hånden lagde hun ganske forsigtigt mod hans bryst. Hun var virkelig ikke ude på noget.
Myia bed sig let i læben. Dynen pakkede sig for tæt om hende, også selvom den uden tvivl varmede mere end det andet gjorde, men nu var hun jo vant til det faktum, at hun bare skulle.. nøjes med tingene, så det var vel heller ikke underligt, at hun også gjorde det i det her tilfælde? "Jeg klarer mig nok.. Nu holder du jo om mig, og passer på mig, ikke sandt?" endte han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket i retningen af hans skikkelse, også selvom det var tildels svært i det svage lys som stearinlyset gav. "Jeg har det nemlig allerede meget bedre," sagde hun med et stille smil.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 22, 2014 22:36:55 GMT 1
Som hun lagde en hånd på hans bryst, sukkede han igen. Det var ike fordi at han som sådan blev tændt af hendes berøringer, men det var en smule grænseoverskridende for ham, og han havde virkeligt bare lyst til at holde hende tæt ind til sig, men var det ikke en smule for meget? Så godt kendte de jo ikke hinanden, burde man ikke lade være og burde han ikke bare rejse sig op og tilbyde måske bare at sidde og holde vagt? Tænk nu hvis hun troede at han var ude på noget og tænk nu hvis han troede at hun måske var ligesom de andre? Han ville ikke være som de andre og det var han heller ikke, ikke længere. Han holde af hende: "Bare sov Myia... Jeg ... Skal nok blive her, selvfølgelig passer jeg på dig" sagde han og kiggede på hende, selvom hendes ansigt pludseligt var meget tæt på.
"Godt..." sagde han og lukkede øjnene i en rolig vejrtrækning, han havde det pludseligt meget varmt som han lå ved siden af hende, og som han lukkede øjnene faldt han roligt i søvn igen, denne gang uden mareridt og helt stille. Solen gik flere timer efter roligt op i horisonten, men for første gang slog han ikke øjnene op så snart at klokken slog 7, nej han sov trygt videre tæt op af hende, han havde slet ikke bevæget sig hele natten, han elskede at mærke hendes varme og mærke hendes nærhed. Måske var det ikke så slemt at han var begyndt at holde af hende? Han følte sig ihvertfald mere i live end han havde gjort i mange år.
|
|
Engel
Healer
407
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Myia Destiny Flancker on Sept 23, 2014 5:10:45 GMT 1
Nu hvor Elias ikke sagde noget til at hendes hånd lå der, så Myia skam heller ikke nogen grund til at fjerne den. Det var skam ikke fordi at hun ønskede at gøre det ukomfortabelt for ham, at ligge der ved siden af hende, men fordi at hun rent faktisk og reelt ønskede at ligge her sammen med ham. Når han var der, så kunne der vel heller ikke ske noget? Hun holdt af ham.. meget endda, og et sted så var det nok også den tanke som hun fandt mest skræmmende, for hun havde aldrig troet, at nogen ville være sådan som han var overfor hende, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele. "Det ved jeg at du vil.. Det har du gjort, siden jeg mødte dig," endte hun dæmpet. Igen måtte hun kvale et gab, inden hun lagde sig godt til rette ved siden af ham, og igen måtte give efter for søvnen.
Normalt vågnede Myia i det øjeblik, at det lille stearinlys ved siden af sengen var gået ud, men ikke denne gang. Timerne var gået, og hun havde sovet utrolig dejligt ved siden af Elias. Hun klemte øjnene let sammen, da lyset udenfor faktisk generede hendes øjne, og hun lagde sig endnu mere ind til ham. I løbet af natten, var hun krøbet ind under den dyne som han havde ligget med, og endnu med hånden hvilende mod hans bryst. Det havde været rart at ligge der med ham. Virkelig meget faktisk. Øjnene åbnede hun forsigtigt, kun til at vågne op til det smukkeste syn længe. Hun kunne ikke lade være med at smile, da hun så at han lå og sov ved siden af hende. Forsigtigt strøg hun hånden over hans bryst. Det var måske på tide at stå op nu?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 23, 2014 10:43:03 GMT 1
For en gangs skyld havde Elias faktisk sovet virkeligt fantastisk, han havde ikke lagt ved siden af en kvinde siden Isadora, og det var viiirkeligt mange år siden efterhånden, men følelsen var fantastisk og han nød bare at ligge med hende, som om at de nærmest puttede lidt, hvilket fik ham til at stille sig selv spørgsmålet: Lå der mere i det end venskab? Eller var det meget normalt for hende at ligge sådan med sine venner? For han lå ihvertfald aldrig sammen med en kvinde på denne måde, med mindre han elskede vedkommende. Godt nok elskede han ikke ligefrem Myia, men hun havde alt potientale i verden, hun var virkeligt sød.
Som hun begyndte at ae hans bryst, åbnede han stille sine øjne, kun for at bemærke at hun faktisk lå under dynen og helt tæt op af hans nøgne overkrop, det var en ret underlig fornemmelse, og han lå et øjeblik bare og forsøgte at fornemme hvordan han havde det med det: "Godmorgen..." sagde han i en stille stemme og mærkede at den arm hun lå på, faktisk var helt lam, men han var ligeglad, han lå godt: "Har du sovet godt?" spurgte han let, han havde ikke haft nogen mareridt denne gang, det var faktisk ret så fantastisk.
|
|