Down The Road...

[Deleted]

Myia Destiny Flancker

Det var en Tirsdag aften på kroen, Elias havde været igang det meste af eftermiddagen og aftenen, klokken nærmede sig ti, hvilket betød at kroen snart ville lukke. Han havde brug for søvn og han havde brug for ro i hovedet, det var imponerende så meget at en flok mennesker kunne larme, også var denne aften ikke engang lige så travl, som mange weekender havde været det. Det var efterhånden tre dage siden, at han havde fundet Myia ude i skoven, og de havde talt sammen sådan lidt her og der, han var bare glad for at hun var i sikkerhed, og glad for at hun kunne tåle at bo under tag med sådanne mennesker, som kom på dette sted. Han havde da også ladet hende hjælpe lidt med både rengøring og opvask, hun var bestemt ikke bange for at tage fat.

Lige nu stod Elias bag baren og var ved at tørre den af, de fleste gæster var gået, og der var kun nogen få tilbage. Han kunne lige nu ikke se selve krostuen, da han var gået igang med køkkenet, og de sidste glas skulle også sættes på plads. Det var en helt normal aften og som altid følte Elias bare at han kørte på autopilot, han gjorde hvad han skulle, når han skulle. Gik, smilede, serverede og tog i mod penge, han virkede som en glad og frisk fyr når han arbejdede, men det hele var skam bare en facade. Han havde virkeligt ikke lyst til at være dette sted, stod det til ham, så boede han i en hygge, langt væk fra fulde og dumme mennesker, alene, uden menneskelig kontakt og uden nogen bekymringer. Hvorfor kunne han ikke bare leve sådan i stedet for alt dette besvær?

[Myia Destiny Flancker]

Der var efterhånden gået et par dage, og Myia var begyndt at trives omkring Elias. Hun stolede på ham, også selvom det ikke var meget de fik snakket, så var det jo de små stunder som hun værdsatte. Det var i hvert fald hurtigt gået op for ham, at hun blev rastløs bare af at sidde stille. Hun havde været slave igennem frygtelig mange år, og nu sad hun så her.. Hun havde faktisk noget at lave, selvom det var småting, som var det jo hvad der betød noget for hende.
I øjeblikket, var hun igang med at vaske bordene af. Klokken var mange, og selv al den form for støj, var noget som hun skulle vænne sig til.. Folk var livlige og i de fleste tilfælde også ganske glade, hvilket betød meget for hende. Hun gik lidt og nynnede for sig selv, mens hun tørrede bordene af, lige ind til at det skete..

En arm gled omkring hendes skikkelse, hvilket automatisk fik hende til at stivne. Hun blinkede fast med øjnene. For hende var det som et fald tilbage i hendes tid på bordellet. "Hvad laver en smuk kvinde som dig her..?" Manden bag hende havde tydeligvis drukket. Myias hjerte begyndte at hamre mod hendes bryst. Det var virkelig ubehageligt. "J-jeg forsøger at tørre bordene af, Hr... Vi De være så venlig at slippe?" spurgte hun forsigtigt. Manden strammede kun grebet yderligere omkring hende. Myia forblev denne gang helt stiv. Svagt peb hun.. Det var virkelig ubehageligt. "Jeg ved at du bor her... hvad med at vise mig hvor?" spurgte han videre. Myia rystede på hovedet. Det ville hun da slet ikke have! "Slip mig.." gentog hun med en dæmpet hvisken.

[Deleted]

Elias kom gående ud fra baglokalet, og satte et par glas tilbage på hylden, han vendte sig rundt og kiggede ind i rummet, et par fulde alkoholikere sad stadig og grinede over den samme joke, som de havde grinet af for en halv time siden. Han skuede udover folkemængden, som han så Myia stå tæt med en fyr, og hun lignede ikke umiddelbart selv en som selv syntes om det: "Hey! Smut!" råbte Elias aggressivt oppe fra baren, og skyndte sig op på den anden side af baren og satte retning i mod dem begge, det var da alligevel for vildt at folk ikke kunne fatte bare at opfører sig pænt og lade andre mennesker være!

"Ud! Nu!" sagde Elias og tog fat omkring manden for at trække ham væk, ikke sikker på om han ville ende med at blive aggressiv når han gjorde det, men Elias var ligeglad, der var ikke nogen der skulle gøre hende ondt, Myia var en god pige og det vidste han udemærket godt, han vendte kort blikket i mod hende for at sikre sig at hun var okay, men stadig med et halvt øje på manden, han ville nødigt lige have et slag i nøden bagfra eller noget i den stil, han virkede jo ikke ligefrem som om han var i super højt humør, ikke nu hvor han ikke længere stod og pillede ved hende.

[Myia Destiny Flancker]

Myia havde det bestemt ikke særlig godt med at blive berørt på denne måde. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst og uden at stoppe på noget tidspunkt. Hun rystede. "Det er mit værelse, Hr... Jeg.. jeg vil ikke have nogen derop," nærmest undskyldte hun nærmest. Som hun kunne høre Elias' stemme, vendte hun hovedet med det samme. 
Manden slap Myia, hvilket hurtigt fik hende til at søge nærmest om bag Elias, for at søge lidt beskyttelse. Hun stirrede på manden, som direkte vendte sig mod Elias denne gang. Han havde nærmest forvente at han kunne få mere ud af det, end det som han nok lige gav udtryk for lige nu. Han pustede sig nærmest op. "Det skal du ikke bestemme..!" nærmest brølede han med en fast og intens stemme, som han igen tog et faretruende skridt mod Elias. Selv var han uden tvivl ganske godt ved den og havde fået temmelig meget indenbords i løbet af aftenen, men det var også det.

"Elias..." endte Myia med en forsigtig stemme, inden manden søgte helt hen til Elias. Han knyttede sin næve. "Eller er du kun ude på at passe på din kæreste?" spurgte han med en fast og kortfattet tone. Selv kunne han heller ikke lade være. Myia var hvad han ville have i aften, og det var han fast besluttet på! 

[Deleted]

Elias var ikke bange af sig, han havde jo alligevel intet at miste, og desuden havde han stadig en magi eller to som ikke var rusten, han havde engang været mester til at kontrollere de magier som Gud havde givet ham, men ikke længere, de var en smule rustne, fordi at han ikke havde brugt dem de sidste mange år, hvilket på mange punkter nok ikke var særligt klogt: "Vi er alligevel ved at lukke, ud... nu!" snærrede ham, et øjeblik overvejede han om manden mon kendte hende, eller om han havde været en af hendes, kunder, eller hvad man nu ville kalde det. Som manden trådte tættere på, flyttede Elias sig ikke.

Han hørte svagt hans navn blive sagt, men reagerede ikke på det, han endte istedet med at løfte en hånd og fyre en knytnæve i mod mandens ansigt, bevidst om at det måske ikke var et super klogt valg, men han kunne ikke bare stå og se til, imens nogen behandlede hende grimt, især fordi at hun ikke fortjente at blive behandlet som skidt, hun var meget værd i hans øjne, hun havde bare mødt de forkerte folk: "UD! Nu" snærrede han og stod klar, til hvis manden valgte at give igen, så måtte han jo se om han stadig havde ne magi eller to i sig, desværre kunne han kun bruge det til forsvar og ikke til angreb, endnu en ulempe ved at være engel, og ikke en eller anden, sej, mørk race.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var bange.. Hun brød sig ikke om denne mand, og slet ikke om de tilnærmelser, som han gjorde sig. Hun gemte sig mere omme bag Elias, som han trådte frem som havde han været en beskytter for hende. En tanke som hun godt kunne lide, selvom hun uden tvivl var bange for, at han nu også skulle komme galt afsted. "Pas nu på.." endte hun med en næsten forsigtig stemme, da hun heller ikke ønskede at se ham komme galt afsted, fordi at han gjorde dette.

Manden var godt fuld, men selv det var ikke noget som han tog sig af. Han ville have Myia for i aften, og det skulle denne mand da slet ikke have lov til at ødelægge for ham! "Det er jeg da fuldstændig ligeglad med!" udbrød han fast.
Knytnæven som ramte ham i hovedet, fik selv Myia til at gispe. Han tog nærmest en runde om sig selv, inden han røg i gulvet.. og forsøgte at finde ud af, hvad der var op, og hvad der var ned. Han tog sig til kæben, inden han vendte sig mod ham. Han kneb øjnene let sammen. "Din lille...!" endte han med en mere fast tone, da han igen kom op på benene. Han knyttede sin egen næve, og hamrede den ud mod Elias. Han gjorde det udelukkende for at ramme!

[Deleted]

For nu ignorerede Elias hendes stemme, mest fordi at han ikke ville blive distraheret, hvorfor han overhovedet beskyttede hende og hvorfor det overhovedet var så vigtigt for ham, havde han slet ikke lyst til at begynde at analysere på, men hun var en lille skrøbelig fugl, og han kunne ikke andet, end at få en naturlig lyst til at passe på hende, og sørge for at ingen gjorde hende ondt. Som manden kiggede på ham med en fast tone, vidste Elias godt at han nok ikke kunne vinde alene ved fysisk styrke. Som manden langede ud efter ham nåede Elias ikke at dukke sig, og han mørkede hvordan at hans næse sagde knæk, shit det gjorde nas.

Han begyndte straks at bløde frem fra sin næse, som han løftede sine hænder og et kort sekund lukkede øjnene, og i det samme kom en lysstråle, der lyste om kap med solen og gik direkte efter manden i håb om at han ville blive kastet bagud af energien og forhåbenligt bare gå: "Jeg sagde; SKRID!" rasede Elias, i en stemme som han ikke havde haft blandt sig længe, det var længe siden han havde følt sig så hidsig, og lige nu kunne han næsten slå manden ihjel, hvis han havde været alene. Han mærkede alle sine fortidsminder dukke op i ham, og trangen til bare at tæve manden til døde.

[Myia Destiny Flancker]

Myia var på ingen måder vant til at nogen forsvarede hende på den måde, og derfor.. valgte hun bare a trække sig lidt bagud. At manden så ramte Elias direkte i ansigtet, så det omgående begyndte at bløde, gjorde at hun... følte et voldsomt stik af samvittighed. Det var slet ikke meningen at den slags skulle ske! "H-hold op!" udbrød hun med en fast tone. Hun ville slet ikke have at de skulle slås!

Andre som sad i rummet, vendte blikket tydeligt forundret i retningen af dem, også selvom der ikke rigtigt var nogen som greb ind. Den kraftige lysstråle som ramte manden, slyngede ham baglæns i rummet og direkte ind i væggen.. Denne gang dog med en stærk nok kraft til at han måtte erkende sit nederlag og forsigtigt liste derfra.
Myias hjerte hamrede mod hendes bryst som aldrig nogensinde før. "... Elias? Er... er du okay?" spurgte hun næsten chokeret, inden hun varsomt lod hånden glide mod hans skulder. Det var let ikke meningen at han skulle gøre den slags for hende.. Overhovedet ikke! Det.. det var jo ting som hun slet ikke var vant til at nogen i det hele taget ville gøre for hende.

[Deleted]

Elias havde da bestemt ikke tænkt sig, bare at stå og se på imens denne mand tævede løs på hende eller på ham, han var jo åbenbart fuldstændig væk fra alt sund fornuft, og han kom da ihvertfald ikke på kroen igen når det var Elias der var på vagt. Elias kiggede blot i mod ham, som han roligt forsvandt: "Vi lukker nu" sagde han i en hård kommentar, til de andre gæster på kroen, som ligeså begyndte at liste af, de kendte jo ikke alle sammen situationen, så der var nok flere der mente det bare var bedst at gøre som der blev sagt. Elias kunne ikke engang huske hvornår han sidst havde slået på nogen, men det var mange år siden.

Som han mærkede hendes hånd, i mod hans skulder, vendte han sig i mod hende, som han hævede sin hånd til sin næse, og langsomt lod det heale, han kunne heldigvis heale sig selv: "Det kan mærkedes i morgen" konstaterede han, blodet var dog ikke forsvundet, men blødningen af stoppet, han burde nok få det renset: "Han var en idiot..." sagde han blot i mod hende, men det havde hun nok også selv konstateret, dog ville han ikke finde sig i, folk han kendte, skulle fandeme ikke behandles som lort, og hun var en af de eneste han kendte.

[Myia Destiny Flancker]

Myia kunne slet ikke lide at se dem slå løs på hinanden! Så det at manden listede af, og at alle andre også gjorde det, var hun uden tvivl glad for. Hun boede her, så hun kunne vel godt bare blive stående her, kunne hun ikke? Hånden lagde hun forsigtigt mod hans skulder, som han healede sig selv. Det bekymrede hende, når andre gjorde sådan noget. "Det.. det skulle du virkelig ikke, Elias.." endte hun dæmpet, som hun så mod ham endnu en gang.

Hånden hævede hun forsigtigt og lod stryge hånden over hans kind, som hun gjorde det ganske forsigtigt. Hun var bekymret... selvfølgelig var hun bekymret, og særligt når han gjorde den slags for hende, og tog imod slag som hun egentlig burde have modtaget i stedet for ham, og det var lidt det, som hun også reagerede på. "Er du okay?" spurgte hun direkte bekymret, som hun igen betragtede sig af hans skikkelse. Han virkede... vred. Hun var jo bare slet ikke vant til at nogen i det hele taget gjorde den her slags for hende, og det var jo det som hun reagerede på.. som havde hun alligevel en form for betydning. Det var hun på ingen måder vant til.

[Deleted]

Han kiggede roligt i mod hende, inden han så nikkede: "Jo jeg skulle... Du fortjener ikke at blive behandlet sådan" pointerede han med en rolig, og dog en lettere oprevet stemme, det var længe siden at han havde været i slåskamp med nogen, meget længe siden at nogen havde slået ham og endnu længere tid siden at han faktisk havde haft brug for at bruge magi, eller han havde haft lyst til at bruge det. Han stod et langt øjeblik og kiggede bare på hende, med store øjne, imens hans hjerne prøvede at finde ud af hvad det egentligt var at han lige havde lavet. I et dybt suk, lod han en hånd glide igennem sit lange hår, det her var alligevel lidt for langt ude.

Som hun strøj hendes hånd over hans kind, trådte han roligt et skridt væk: "Jeg... Jeg har lige brug for at være lidt selv" sagde han med en stemme der pludseligt var mere sårbar, det her var simpelthen for... Langt ude. Han havde reddet hende, fordi at det var noget i ham der sagde at han burde passe på hende, men havde sværget overfor sig selv at han ikke gad det mere, ikke efter at Florian var død, for ligegyldigt hvad eller hvorfor han gerne ville passe på hende. Om det var som en ven, en bror, en beskytter, en kæreste eller noget som helst andet, så var det ikke noget han burde rode sig ind i. Han vendte roligt rundt og satte retning i mod sit værelse.

[Myia Destiny Flancker]

Myia sendte Elias et stille smil. Hun var bare slet ikke vant til at folk gjorde den slags for hende.. Hun var vant til groteske behandlinger, og det kunne godt være, at det var derfor, at hun ikke reagerede mere voldsomt på det, end hvad hun havde gjort i forvejen. "Jeg er jo vant til det, Elias.. så det skal du virkelig ikke tage dig af.." bad hun med en rolig stemme. Selv hun ønskede jo heller ikke at han skulle komme galt afsted. 

Myia strøg ham roligt over kinden, også selvom hans reaktion var noget helt andet end det som hun lige havde regnet med. Han trak sig væk fra hende..? Selv nåede hun ikke rigtigt at sige noget før han var gået mod sit værelse. Hun blinkede let med øjnene. "O-okay..." endte hun dæmpet. Havde hun gjort noget forkert? Det ville hun ikke mene, at hun havde gjort, men det kunne da godt være, at hun havde gjort det? Let gled hun ned på en stol og lagde armene omkring sig selv. At udvise en omsorg, var der vel heller ikke noget forkert i, var der? Det var bestemt ikke behageligt, men.. helt ærligt. Så forkert var det da heller ikke ligefrem! Lamperne gik roligt ud i takt med at der ikke var mere olie i dem, eller mere stearin at køre på.. Så det var med en mere dunkel belysning.. skulle hun gå? Skulle hun blive? Pludselig vidste hun det ikke helt.[/font]

[Deleted]

"Jeg ehm... Jeg... Er på mit værelse" forklarede han i en usikker stemme, som han stoppede på trappen og kiggede i mod hende. Det her gik ikke, det blev for farligt og det kom for tæt på. Ikke fordi at han som sådan følte noget for hende, men fordi han hjalp hende og faktisk ønskede at beskytte hende, og det var sådan det startede. De sidste fire gange han havde forsøgt at beskytte nogen, var de døde for øjnene af ham, som om at det var en forbandelse han gik rundt med, og han ønskede ikke at det skulle gå udover hende, han ville gerne hjælpe hende, men han kunne ikke beskytte hende, og det vidst ehan udemærket.

Elias gik op på sit værelse, og lukkede døren efter sig i et blidt skub, som alligevel fik den til at smække, inden han smed sig på sengen i et dybt suk, det her var jo PRÆCIST hvad han havde forsøgt at undgå de sidste mange år, også bare fordi at han ville være venlig, så skulle alt bare være endnu mere besværgligt. Han havde bare brug for at leve et ligegyldigt og latterligt liv, langt væk fra mennesker og andre ting der kunne såre ham.

[Myia Destiny Flancker]

Myia vidste slet ikke hvordan hun skulle tage det hele. Havde hun gjort noget forkert? Hun havde jo ikke gjort noget! Svagt bed hun sig i læben og så til at han bare stormet op mod sit værelse. Selv vidste hun jo, at hendes værelse, lå lige ved siden af hendes eget, så det var jo til at finde, hvis det endelig skulle være det. 

Forsigtigt rejste hun sig endnu en gang, inden hun roligt søgte op ovenpå. Hvis hun havde gjort noget forkert, så måtte hun jo snakke med ham om det, hvis hun havde gjort noget forkert, for det var hvad hun var mest bange for lige nu. Hun stoppede forsigtigt op foran hans dør. Ville han have fred? Hun gjorde jo ikke tingene for at genere ham eller sådan noget, og hvis det ville være ham bedre, så måtte hun vel bare tage videre? Forsigtigt endte hun med at banke på, også selvom det var med et kraftigt bankende hjerte. ".... Elias? Har... har jeg gjort noget galt..?" spurgte hun med en næsten forsigtig stemme i frygten for hvad han faktisk ville sige til hende. Hun var virkelig bange for, at hun havde gjort noget forkert hvad det her angik.. Tænk hvis hun ikke kunne blive her!

[Deleted]

Elias lå blot, og lagde en hånd over sine øjne, det her var bare for langt ude og han var ikke sikker på hverken hvordan han skulle forklare sig, eller hvordan han skulle få styr på sit eget liv. Som han hørte hendes stemme, kiggede han i mod døren, det gjorde en smule ondt at vide, at hun troede det måske var hendes skyld, eftersom dette absolut intet havde med hende at gøre, det var mere ham, der ikke kunne holde de løfter, som han havde lovet sig selv. Han kiggede kort i mod døren endnu engang, inden han besluttede sig for at rejse sig op og gå hen til den.

Han åbnede den stille og kiggede på hende med et fortvivlet udtryk: "Nej..." sagde han med en stille stemme og åbnede døren mere, så hun kunne gå ind hvis hun ville, og han rykkede sig så til siden, som en hentydning til at hun gerne måtte: "Nej Myia... Du har ikke gjort noget, det er bare mig der... Jeg burde ikke... Blande mig" sagde han, det var lidt svært at forklare uden at lyde som en total idiot, for det ville han ikke være, men han kunne bare ikke håndtere sig selv og de ting han tænkte, han ville bare ende med at såre hende, slå hende ihjel og fejle igen, og det ønskede han ikke for noget i verden, hun fortjente bedre end det, alle mennesker fortjente bedre end det.