drabet

[Deleted]

Victoria stod i sin fine røde kjole og mærkede publikum sad spændte på og høre hende synge. 
hun satte sig på den høje skammel og lavede tegn til sit band. 
da bandet havde spillet lidt begyndte Victoria at synge sin sang. mange havde sagt til hende hun lød som en engel når hun sang selv om hendes tekster godt kunne være lidt dyster. De handlede for det meste om hendes fortid. 

Da Victoria var færdig med at synge takkede hun for bifaldet og gik ned fra scenen og gik over i baren for at få sig noget at drikke.
hun kiggede rundt blandt publikum men der var ikke nogle der var til at kende. der kom en mand hen mod hende og begyndte så at tage på hende hvor hun sagde stop men han stoppede ikke. så hun drak  ikke sin drink  færdig men gik så ud og skiftede til normalt tøj ( top trøje, stramme bukser og hættetrøje ) ... hun gik ud gennem hoved døren. 

da Victoria havde gået lidt mærkede hun en mærkelig følelse at der var nogle der fulgte efter hende. hun lyttede og kunne nu høre et par tunge fodtrin følge efter hende. 
hun begyndte at løbe men fodtrinene løb efter hende ... efter lidt tid vendte hun sig om og så det var manden fra baren der havde fulgt efter hende. han kom nu helt op til hende og sagde '' hvor skal du hen i den fart'' Victoria svarede modvilligt '' hjem'' manden kiggede ned af hende '' hvorfor har du ikke den fine røde kjole på mere, skal du ikke lige hoppe i den igen '' sagde han i det han rev fat i Victorias hættetrøje og flåede den i stykker så man kunne se den lilla stramme top hun havde inden under. 

Victoria fik nu nok og hoppede på ham så hun havde benene om ham. hun bed så til i hans hals og begyndte og suge så meget hun kunne. manden faldt bag over og Victoria sad nu oven på ham og sugede til han holdt op med at bevæge sig... 

[Deleted]

Rimshia city. en yderst beskidt, men alligevel kendt by. Men som regel kunne der ikke være en samling af mange folk, uden det samtidig blev beskidt og ødelagt. At der var en form for konstant mørke over stedet, gjorde det ikke bedre. Det var svære at se skidt i mørket, at se hvor man trådte eller hvad der lå. Altså, hvis man ikke så særlig godt i mørke. Zean havde dog ikke særlig store problemer med at undgå det værste skidt og møg.
På denne aften var han iklædt sine slidte læderstøvler, nogle brune bukser og en hvidlig trøje. Det hele en smule nusset, da det var hans bedste tøj. Han var ikke rig og havde endnu ikke haft penge til at købe noget nyt. Men pyt nu med det, han havde set folk med meget værre. Og så længe dette kunne holde ham varm i den konstante kulde, gjorde det ikke så meget.
til sidst var der selvfølgelig også hans sorte vinger, han endnu ikke havde mestret at skjule. Folk så på dem både med afsky, ligegyldighed og ligefrem et beundrende blik. Ja, hans vinger var prægtige, men selve hans race ofte hadet. Og dog, Dvasias var alligevel det mest accepterende sted for hans race, havde han erfaret. Og derfor følte han sig bedre tilpas, end han plejede. Endda godt nok, til at han besluttede sig for at slappe af med lidt musik.
Han var kommet til byen for at se den og opleve den. Han ville også snakke med byens healere, men også opleve. Og den var især kendt for noget af dens musik. Han kom netop til en nydelig kvinde i rød kjole, der sang.

Han stoppede op i udkanten af mængden og lyttede. Det lød godt nok.
Han hørte også rygterne. Ifølge dem der sad foran ham og hviskede, var dette en af de kongelige musikere og det kunne man tydeligt høre hvorfor. Det lød fantastisk. Han gik ikke meget op i musik og hørte det ikke tit, men dette var ikke det værste han havde hørt. Og så vidste han ikke mere om musik, til at kunne bedømme det yderligere.
Han klappede i takt med de andre. Hans grå blik fulgte hende, da en mand begyndte at famle på hende. Det var vel hvad man gjorde her. Lidt efter så han at kvinden havde skiftet tøj og skyndte sig væk herfra. Han var nysgerrig. Kongelig musiker? Han gad godt snakke med hende. Det lød...spændende. Derfor fulgte han med hende ud.

Han var ikke den eneste, erfarede han snart. En anden mand, ham fra før, var også fulgt med. Han var tydeligvis meget interesseret i kvinden. Om han ville have hjulpet hende? Nok ikke. Han var ret ligeglad. Tværtimod havde det nok nærmere styrket ham og givet ham en ekstra god aften. Men desværre slog kvinden fra sig, hoppede på ham og på bedste vampyr-maner begyndte at suge ham tør. Han følte et svagt kick. Et lille smil bredte sig på hans læber, da han mærkede mandens lidelser, smerten han oplevede, da vampyren væltede ham omkuld og satte tænderne i ham. Åh...Fryd! Men det varede kort.
Endnu mens hun spiste, drak eller hvad de kaldte det, valgte han at træde frem. Ligeglad med om hun brød sig om dødsengle eller ej. Og kiggede blot på hende mens hun drak mandens blod. Efter et øjeblik stoppede manden med at spjætte og blev liggende stille.
"Du synger godt" lød hans kommentar. Som om den efterhånden døde mand slet ikke var der.
"Jeg høre du er en kongelig musiker?"

[Deleted]

Victoria fik et chok da der nu stod en anden bag hende. Hun vente sig og fik øje på de store sorte vinger hun smilede og tørrede så blodet væk fra læberne i hendes ærme.
" tak, ja det er jeg " sagde hun men kunne ikke forstå Jens reaktion mod hun lige havde slået en ihjel. Normalt ville folk skrige eller løbe.

Victoria tog den revnede trøje af og stod nu i sin lillae top trøje der sad stramt hen over brystet.

" hvem er du " spurte Victoria manden og kikkede nyskerigt på ham

[Deleted]

Han lod blikket glide fra liget, til kvinden uden nogen former for grimasser eller afsky. Han var kommet lige i tide til at nyde det. Det var rart.
Han så på hende. Så hendes smide trøjen og tørre blodet af. Hvem han var? Hvorfor var det nu vigtigt? Han var ingen. Ikke at han ville forblive en ingen, men han var en nu. Han trak let på den ene skulder.
"Kald mig Zean" svarede han afslappet.
"Og dit navn er...?" tilføjede han.

[Deleted]

victoria fulgte hans blik ned på liget '' mit navn er Victoria'' sagde hun og forsatte med '' ville du hjælpe'' det var ikke for at lyde uforskammet men hun ville gerne have det overstået inden der kom nogle og så liget. 

Victoria kikkede igen på de smukke sorte vinger og så på manden igen..