Rise of the Dragons

[Deleted]

Så langt øjet rakte kunne man ikke se andet end græsenge hvor heste måske ville have befundet sig, havde det ikke været for den enorme drage der havde slået sig ned på en lille bakke ved siden af et menneske, der så enorm lille ud ved siden af. Kvinden sad op af dragens ene ben med et æble i den ene hånd og den anden hvilende omkring hendes ben, hun havde trukket helt op omkring sig. Ligesom dragen var hendes blik rettet imod horisonten som om de ventede på noget. Fra dragen kom der i ny og næ en lille brummen, mens der fra mennesket kom lyde fra mad der blev fortæret.
Da Alex var kommet ind til kernen af æblet gav hun et lille fløjt fra sig og fik Northans opmærksomhed. Den kiggede dovent på hende og så ned på hånden der var strakt ud. Synet fik den til at grynte, før den rakte ud efter det lille bitte æble, i forhold til det store dyr. Mange ville nok have frygtet at få spist sin hånd sammen med æblet, men for Alex var det helt naturligt. Hun havde gjort det mange gange og brugte det ofte som træning til hendes store ven. Bare fordi han var større end meget andet levende, betød det ikke at det var en undskyldning for ikke at øve sig i at være lidt præcis og omhyggelig. Skulle han nogensinde ud i en alvorlig kamp skulle han jo ikke bare flyve rundt og ødelægge alt og alle, hvis han ikke ramte målet. Northan mente stædigt at det ville han ikke gøre, men han kunne godt lide at lave legen - af en eller anden mærkelig grund, som Alex aldrig rigtig helt havde gennemskuet. Hans favoritmad var kød, så at han gad overhoved at bruge tid på æblet var for hende en gåde.

[Deleted]

Turen hen over Imandra havde forløbet stille og roligt. Efter Amy's møde med Matthew havde hun følt sig underligt rastløs, hun var så forbandet fascineret af den mand og det som han formåede at gøre ved hendes krop. Hun tog sig let til halsen mens hun sad på det store dyr som fløj hende gennem luften i et roligt tempo. Hun kunne stadig mærke følelsen af hans tænder som bed sig igennem hendes hud, det havde været en helt igennem fantastisk følelse som hun nu krævede igen. De nåede ind over Manjarno og Amy lænede sig let tilbage på det store dyr. #Jeg synes godt nok at det er tarveligt at jeg skal lave alt arbejdet mens du bare ligger der og fiser husleje af. Kan jeg ikke ride på dig for en stund?# Aizu's dybe stemme lød i Amy's hoved og hun grinede mildt og satte sig op. Blidt strøg hun det store dyr hen over skulderen med et blidt smil. "Den dag du skaffer mig vinger og styrke nok til at kunne bære dig, så kan vi snakke om det" sagde hun roligt og kiggede ud over horrisonten. Hvor de var på vej hen vidste hun ikke endnu men det betød vel heller ingen ting? Lige nu var det bare vigtigst at de fik set nogle ting, måske hun skulle søge hjemover? Hun sukkede en gang, hun var ikke velkommen hjemme længere så det nyttede vel ingenting. Ingen af dem bemærkede noget på jorden, de fløj så højt at det var svært at spotte noget med mindre man virkelig kiggede efter for Aizu ønskede ikke at der skete noget med Amy og de var jo trods alt jagtet fordi folk frygtede dragen.

[Deleted]

Uden advarsel sprang Northan pludselig op, tydeligt optaget af et eller andet i himlen. Alex, der var døset lidt hen efter middagsmaden var overstået, landede på jorden med en utilfreds lyd. "... og hvad er så mere vigtigt end min middagslur?" Brummede hun utilfreds og kom op at stå. Det hjalp intet, for dragen var som et bjerg og skyggede for halvdelen af den del af himlen hun kunne se. Ville hun se hvor dyret kiggede hen måtte den enten flytte hoved eller også måtte hun gå et stykke til siden.
"Drage." Blev det tavse svar fra Northan, der havde vent sit hoved imod Alex for at finde ud af hvad de skulle. Den anden drage, som lige kunne spottes oppe under skyerne syntes ikke at have opdaget dem, så de kunne lave en lille surprise hilsen. Det ville sikkert ikke blive populært, men de kunne under alle omstædigheder flyve der op og sige hej - og se om de var velsindet. Måske omvendt. Med hjælp fra Northans skæl fik Alex sig selv placeret på hans nakke, hvor hun greb fat i et helt bestemt stykke skæl hun havde fået lov til at forme så hun kunne bruge det til håndtage. Ikke noget ejeren af skællet havde været stor fan af, men havde indset det var lidt smartere end at rytteren skulle klamre sig fast.
Med stærke vingeslag kom Northan op i luften og begyndte i et jævnt tempo, så Alex ikke faldt af på vejen, at flyve op til den anden drage. Han valgte at placere sig så de fløj imod hinanden. På den måde kunne begge partnere nå at se hinanden før de mødtes.

[Deleted]

Amy slappede allermest af når hun var i luften sammen med Aizu. Hun elskede det at flyve så længe der ikke var nogle forbandede fugle, gud hvor hun hadede fugle! Hun lagde sig ned igen og slappede af, dette var ikke ligefrem den sikreste måde at flyve på men hun var aldrig faldet af endnu så hvorfor ikke. Den varme som Aizu udskildte fordi han var en ild drage gjorde hende godt når de sådan fløj heroppe i højderne, hun frøs aldrig på hans ryg hvilket var noget som hun elskede. #Jeg hverken kan eller vil skaffe dig vinger, kun engle har vinger og for at blive sådan en skal du dø hvilket vil sige at jeg skal dø og det er ikke en tanke jeg bryder mig om# brummede han i hendes hoved. Aizu var en meget overbeskyttende men meget rolig drage. Han elskede sin rytter, elskede egentlig bare mennesker generelt og især børn. Han kunne bruge timer på at se dem lege og lave sjove ting. Amy sukkede stille og lukkede øjnene. Hun vidste ikke hvor Aizu ville føre hende hen men det gjorde skam ikke noget, hun var ikke nervøs.
Den anden drage som ingen af dem havde set endnu kom pludselig ind i Aizu's synsfelt. Overrasket det blev han og uden helt at tænke sig op stoppede han op med det samme. #Drage. Der er en anden drage.# Amy nåede ikke at reagere på hans ord for hun havde større problemer. Da hun ikke havde siddet ordenligt fast da han stoppede op var hun blevet rykket rundt og var ved at glide ned over Aizu's ryg. "Aizu, aizu, aizu, aizu!" nåede hun kun lige at skrige før hun faldt ud over sidden på ham. Hun nåede dog ikke ret langt da det store dyr greb hende med en af sine bagben og lukkede kløerne om hende. #Jeg har jo sagt at du skal holde fast! men endnu vigtigere, drage forude. Jeg troede vi var de eneste# brummede han i hendes hoved. Amy priste sig selv lykkelig over hendes drages reaktions tid, han var virkelig dygtig selvom han var forbandet ung. Med hjælp fra Aizu fik hun kravlet op på hans ryg igen og vendte blikket mod horisonten hvor hun kunne se den anden drage komme flyvende. Ven eller fjende? Det var spørgsmålet.

[Deleted]

Mens de fløj fremad brummede Northan lidt over noget han kun kunne se. Alex overvejede kort at spørge ind til det, men valgte at lade det ligge. Hun forsøgte selv at finde en god stilling at sidde i, hvilke ikke var let når man havde med et så bredt dyre at gøre, at man ikke engang kunne få bene til at hænge bare den mindste smugle. Det hjalp heller ikke meget at lægge bene over kors for så ville man bare falde af. Nok ville nogle mene det var vældig smart med en dragerytter, men for dem selv var det både upraktisk og ubehageligt. Men Alex ville nødig lyde som en der ikke værdsatte det hun havde, så alle problemerne som dragerytter holdte hun tit sin mund lukket om.
Fremme ved den anden drage holdte Northan sig i luften foran dyret, hvilke var lidt problematisk for Alex, der så ikke kunne se noget. Hun var dog godt klar over hvorfor det var sådan han bevægede sig og ikke med hende først. Beskyttelse. En fin ting mente hun under alle andre omstændigheder, men denne gang var hun nysgerrig og var ivrig for at se den anden rytter. De kunne umulig begynde at kæmpe oppe i luften, det ville ingen af partnerne få noget ud, for ingen af rytterne kunne flyve - af hvad Alex selv vidste af. Lidt små irriteret over at Northan ikke var hurtigere til at bedømme den fremmed drage begyndte Alex at kravle hen over dens hals. Ikke nogle let handling men det var ikke første gang hun havde gjort det og holdte hun sig tæt nok til halsen ville hun ikke blæse af. Det håbede hun i hvert fald ikke ville ske.
"Jeg forstår ikke i er så utålmodige. Hvordan kan i holde jer selv ud?" Lød det brummende fra Northan som reaktion på hendes igangværende projekt. Før hun rigtig kunne nå at komme længere ud, skiftede han position så der var mulighed for Alex til at vinke hen til den anden rytter. En kvinde som hende selv med mørkt hår. Om vinden ville blæse deres ord væk, var Alex ikke helt sikker på, men det var hendes eget bud, så hun tav. Aldrig før havde hun prøvet at have en snak med en fremmed dragerytter og slet ikke i luften, så det var lige så nyt for hende, som for Northan, som ikke ville lade sig mærke med det. Han var typen der havde travlt med at lade som om han havde været alle steder og bare havde styr på det hele. Både morsomt og pisse irriterende, for selvom han måske aldrig havde prøvet tingene før, var han altid i kontrol og vidste præcist hvad der skete.

[Deleted]

Amy og Aizu var meget unge, selv kendte de ikke meget til denne verden ud over hvad Aizu vidste fra de ældre generationer. Han var en yderst klog drage som havde det med at være meget bedrevidende, især overfor Amy. Hun havde været ved at falde af og var faktisk faldet af selvom dette ikke var noget som hun var synderligt bange for. Et sted så var Amy meget ligeglad med hvad der skete omkring hende, bare hun hyggede sig for det havde hun brug for efter hendes opvækst. Hun kom op på ryggen af det store dyr som blot holdt sig i luften. Hun rejste sig op på hans ryg, Aizu var faktisk meget stor af sin alder og meget større end hvad Amy kunne håndtere og dog så var han noget af det mildeste som man kunne finde og han ønskede ikke kamp selvom hans store størrelse ville være ham en fordel. Amy havde hørt meget om at de gamle drageryttere, dem der var før racen mente at være uddød, havde haft problemer, havde følt sig ukomfortable på deres dyr men ikke hun. Hun sprang adræt rundt på ryggen af sin drage som om det var en smal sag. Hovedet søgte let på sned som den store drage kom dem i møde. Den havde en kvindelig rytter og Amy smilede. "Tror du at det er venlig sindet?" spurgte hun Aizu og betragtede den anden drage og kvinden lidt. #Indtil videre har de ikke angrebet os men den drage er stor Amy. Den er langt ældre end jeg. Hvis det kom til kamp ville jeg sikkert intet kunne stille op# endte Aizu roligt til sin rytter. Amy stilte sig lidt bedre til rette, det ville intet nytte at råbe for vinden ville tage hendes ord med sig. "Du kan kommunikere med dragen, ikke? Ligesom vi kommunikere, ikke?" Aizu nikkede roligt og vendte blikket mod den anden drage. #Vi ønsker jeg intet ondt. Vi troede at alle andre drageryttere var uddøde og at mutationen havde været på tilbage tog, det lader til at dette ikke var tilfældet# Aizu's dybe stemme ville lyde i den anden drages hoved, dette var den eneste måde at kommunikere på i denne højde.

[Deleted]

De ord Northan fik igennem hoved, sendte han hen til Alex, der strålede som en solstråle da hun fandt ud af at de kunne kommunikere på den måde. Det gjorde det meget lettere og ubesværet frem for at hun skulle forsøge med sin krop at vise hvad de mente. Noget der sikkert kunne have været komisk at se på, men Alexs stolthed ville sikkert ikke have været specielt ivrig. "I er ikke de eneste med de tanker og intentioner." Blev svaret fra Alex, der blev sendt igennem hendes drage. Da det var gjort sad hun spændt og lyttede spændt på hvad reaktionen var. Det var hun ikke ene om. Northan var også en smugle spændt, hvilke kunne mærkes på hans muskler. Han fløj ubesværet, men fordi hun havde haft ham i så mange år, kunne hun mærke at han ikke på samme måde var afslappet som han ellers normalt var. Havde det været tilfælde ville han have gledet letter på luften og måske fløjet lidt i buer, noget der absolut ikke var tilfælde.

[Deleted]

Amy var spændt, aldrig havde hun mødt en anden rytter før og selvom Aizu vidste en masse viden som var genetisk plantet i ham så vidste han langt fra alt og det at møde en anden rytter var helt igennem fantastisk! Hun smilede stort mens Aizu kommunikerede dem det store dyr som var foran dem, selv kunne Amy se at den anden drage var større end Aizu selvom han altid havde været stor. Den anden kvinde var noget som fangede Amy's blik. Hun lod hovedet søge let på sned, der var noget, en følelse som hun ikke kunne beskrive. Det bånd som hun havde med Aizu var utrolig stærkt og hans magiske styrke strømmede i hende, det skærpede hendes sanser når han, som han var nu, var så agtpågiven. "De er meget ældre end os, er de ikke?" spurgte hun roligt og vendte blikket ned mod sin drage. Man kunne næsten se smilet på den sorte drages ansigt. #Det er de. Det overrasker mig at du er i stand til at mærke det allerede, du har en god forståelse for magien, Amy. De siger at de har samme intentioner som os og ikke ønsker os noget ondt. Hvad skal jeg svare?# spurgte han roligt sin rytter. Han drejede hovedet let og betragtede Amy, han kunne virkelig ikke lide at hun stod op på ham på den måde fordi hun kunne falde så let men hun havde altid gjort det og var virkelig aldrig faldet før denne dag hvilket nok mest var hans skyld. "Spørg dem om vi skal lande og få en snak. Jeg ønsker at vide mere om dem, måske de endda kan fortælle os mere om denne verden. Matthew gjorde det meget klart at vi var alt for uvidende" sagde hun roligt og vendte blikket mod sin drage med et let smil. Aizu nikkede roligt og vendte opmærksomheden over på den anden drage. #Mit navn er Aizu og min rytters navn er Amy. Hvad siger i til at vi lander og hilser i stedet for det her?# spurgte Aizu roligt.

[Deleted]

Efter at have fået en et svar, sendte Northan det videre til Alex, der nikkede og lod så sin drage glide i en stor bue ned imod jorden. Selv klamrede hun sig fast til dyrets ryg, velvidne at den ikke ville sænke farten hvis den kunne slippe for det. Det var også sjovt at flyve i luften, hun var bare ikke skabt til det. Turen var til alt held hurtig og efter at have cirkuleret lidt rundt landede Northan hvor han nogenlunde var lettet og lod en noget vindblæst Alex hoppe ned fra sin ryg. Der lod hun en hånd løbe igennem håret for at få det nogenlunde på plads, så hun ikke lignede en der havde løbet for livet igennem en mørk skov.
"Nå, så kan vi have en samtale." Lød det frisk fra Alex. Sin bue og pilekoger, som hun altid bar, satte hun hen til foden af Northan. På den måde kunne han ikke bare uden videre flytte sig og blande sig i deres samtale med sine åh-så-kloge-ord, som han tit havde det for vane at gøre. Selvom Alex elskede ham over alt på jorden og generelt intet havde imod hans jeg-har-styr-på-det-hele-attitude, kunne den alligevel blive lidt for meget i ny og næ. Noget han selv godt vidste, men havde meget svært ved at styre.
"Jeg er Alex og dette er min drage Northan." Præsenterede hun sig med et håndtryk, kom muligheden. Ellers ville hun bare sende et smil og forsøge at virke så imødekommende som overhoved muligt. Selvom den anden drage, Aizu, måske ikke var i samme styrke som Northan, var det stadig en drage når alt kom til alt.

[Deleted]

Det blev besluttet at lande hvilket Amy fandt meget beroligende. Hun regnede ikke med at der ville ske dem noget men sådan havde hun det med alle. Hende og Aizu blev let i luften mens den anden drage landede for ikke at komme i kambolage med dem og Amy lod hovedet søge let på sned. "Hun ser ikke ligefrem ud til at have det behageligt på hans ryg, eller er det bare mig?" pointerede Amy for Aizu. Efter den anden drage var landet begyndte Aizu den milde landing, selv havde han ikke travlt og tog det stille og roligt. #Det er ikke alle som er skabt til luften som du er Amy, du finder frihed heroppe, måske er denne rytter anderledes# hans stemme lød i hendes hoved denne gang og hun smilede bare roligt. Det lille bump som kom da han landede tog hende end ikke ud af balance, hun stod bare fortsat på sin sorte drages ryg og betragtede den anden kvinde lidt. Den anden rytter præsenterede sig selv og hendes drage og Amy sendte hende et varmt smil. meget adræt hoppede hun ned fra Aizu's ryg og stilte sig roligt foran Alex. Det bånd som en rytter skabte med sin drage tillod dragen at føre egenskaber til sin rytter og Amy havde altid været meget påvirket af det bånd, derfor var hendes adrætte evner også en smule bedre end gennemsnittet. "Rart at møde jer. Jeg er som sagt Amy og dette er min drage, Aizu. Han ser måske farlig ud men han gør ingen ting med mindre han føler sig tvunget" sagde hun mildt og foldede sine hænder foran sig. Amy var på mange måder bare frigjort og ikke til at styre på to tønder land. Hun havde levet isoleret i så mange år så denne nye verden var så stor at hun havde svært ved at holde fokus på en ting for længe af gangen.

[Deleted]

Alex slap en lille latter ud. "Bare du giver Northan ret, så skal han nok være sød." Lød joken fra hende, hvilke fik dragen bag hende til at brumme u tilfreds. Generelt var det at brumme dens fortrukne kommunikationsvej fandt det ikke beohv for at tale med ord. Den lod dog sagen passere og lage sig til rette på jorden, mens han lod menneskerne snakke. Ingen grund til at fortælle dem alt det de gjorde og lavede forkert, hvilke han selvfølgelig syntes var mange ting.
"Så hvad laver i her?" Alex vente sig lidt rundt for at finde et sted at sidde. Da hun ikke kunne finde et sted der virkede mere behageligt end andre, satte hun sig bare ned hvor hun var med bene lagt over kors, tilbagelænet på sine hænder. Øjne pressede hun en smugle sammen på grund af sollyset der havde det med at titte frem mellem skygerne der kom drivende forbi. "I lyder ikke til at have mødt andre dragerytter. Ved i om der overhoved er andre?" Det var et spørgsmål der havde prikket til hende i lang tid.

[Deleted]

Amy grinede mildt da Alex fortale om sin drage. Han virkede også som om han var lidt bedre end alle andre. Aizu betragtede det store dyr men sagde intet før han ligeså lagde sig ned bag ved Amy. Han følte ikke den største trang til at være på vagt her, de virkede ikke nær så farlige som den der vampyr det havde mødt tidligere hvilket kun var en god ting. "Aizu er meget sød og kærlig, han elsker mennesker han er bare meget overbeskyttende. Vi har kun hinanden da mine forældre smed mig ud hjemmefra" sagde hun roligt og endte med at sætte sig ned overfor Alex. Det var sandt at de aldrig havde mødt andre ryttere før. Racen var ment at være uddød, det var mange mange år siden at nogen havde set et menneske tæmme en drage og derfor var de formodes uddød. Amy nikkede roligt og satte sig lidt bedre til rette. "Af hvad jeg havde hørt så var Aizu og jeg de eneste som var i live. Dragerytter racen var formodes uddød og der er ikke ligefrem et arkiv som man kan kigge i. Jeg troede aldrig jeg skulle møde en anden dragerytter, det er virkelig underligt." Hovedet søgte let på sned som hun studerede Alex. Denne kvinde så ikke ud til at være meget ældre end hende selv og alligevel så var følelsen der altså Amy studerede hende en smule. "Du ........ er meget ældre end du ser ud, er du ikke?" endte hun med at spørge. Den magi som flød i hendes åre og som stammede fra Aizu gjorde hende virkelig mere opmærksom på sådan nogle ting.

[Deleted]

Alex nikkede. Hun kendte det. Havde selv været på jagt efter af hendes egen race, eller bare drager, men det havde været forgæves - indtil nu. At det faktisk var lykkes hende havde hun endnu ikke helt fattet. Det var næsten som at finde en fjern slægtning igen. En hun godt nok aldrig før havde mødt, men hun følte sig alligevel knyttet til kvinden foran hende. Hendes bedste bud var at det var fordi de var af samme race, men det lød også underligt. Alle mennesker, vampyrer og engle følte sikkert ikke at de var i familie. En anden grund kunne være at det var fordi hun aldrig før havde følt hun havde haft en familie. Det var ikke til at vide, men forhåbentligt ville hun snart finde ud af det.
"Ja, men er det ikke efterhånden normalt?" Hun kiggede op på Amy. Hendes stemme havde en snert af latter, selvom den var rolig og havde en næsten normal stemmeføring. "Jeg er født for omkring hundrede år siden. Jeg har ikke rigtig længere tal på det, men måske hvis du spørger Hr.-jeg-ved-alt kan du få et mere præcist svar." Hun gjorde et kast med hoved imod Northan, der promte kom med et svar Alex desværre kun kunne høre: "104 år."
"Hvad med dig, hvor længe har du vandret på denne jord?" Ville Alex gerne vide. Hun havde lagt hoved tilbage og betragtede himlen og skyerne der i hastig fart drev forbi sammen med vinden der af og til tog i kvindernes hår og løftede det en smugle op.

[Deleted]

Amy havde det lidt svært ved hele den situation som hun var havnet i. Hun havde levet lukket inde i en kult fyldt med snæversynede mennesker som havde hadet hende fordi hun var anderledes, hun havde fået tæsk hver gang hun havde spurgt hvad der var på den anden side af den høre mur og i den sidste ende havde selv hendes forældre forkastede hende, lige nu havde hun kun Aizu som hun følte at hun kunne stole på helt og holdent, hendes tanker gled kort tilbage på Matthew, hun vidste egentlig ikke hvor hun havde ham henne hvilket var en underlig følelse. At Alex følte sig knyttet til hende selv allerede fordi de var af samme race kunne Amy ikke rigtig forholde sig til. Det ...... Var bare svært med sådan nogle forhold og dog holdt hun et åbent sind. Hun sendte Alex et lille smil. "Så det er altså sandt at drageryttere kan blive meget ældre end almindelige mennesker fordi vores drager deler deres energi med os!" konstaterede hun ivrigt. Aizu løftede hovedet bag ved hende. #Hvad sagde jeg. Du må lærer at lytte# brummede Aizu i hendes hoved. Amy sukkede og rystede hovedet. "Aizu, det bedrevidende firben" sagde hun drillende og dragen bag ved hende brummede irriteret. Det var et dumt kaldenavn som den forpulede vampyr havde fundet på til ham og nu var det smittet af til hende?? Irriterende. Amy vendte opmærksomhed tilbage til Alex og hun smilede blidt. "I forhold til dig så er jeg meget ung. Jeg fyldte atten år her for et par måneder tilbage. Jeg har ....... Levet ret isoleret så denne her verden er meget meget ny og jeg må indrømme at jeg intet ved om den" sagde hun ærligt og smilede til hende.

[Deleted]

Firben. Vovede Alex noegnsinde at kalde Northan at det, var de begge enige om at hun ikke ville komme godt fra det, så ingen af dem turde næsten tænke den tanke færdig. Alex fordi hun fandt den for morsom og dragen selv fordi bare tanken gjorde ham fornærmet. Det passede derfor fint at Amy trak et nyt kort fra bunken og skiftede emne på en effektiv måde. Alex kiggede en smugle overrasket på hende, mens hun undrede sig over hvorfor det var tilfælde. Havde hun levet under en sten? Spørgsmål kom der pludselig mange af, men det handlede også om at finde et der ikke virkede for anmasende, så hun valgte omhyggeligt at dække lidt over sin nysgerrighed. "Det er også en stor verden, jeg tvivler på nogle nogensinde vil forstå den til fulde." Lydt kryptiske ord, men mon ikke det ville være nok til at starte en samtale?