Post by Gabriel Maloya Nicomendes on Sept 4, 2014 16:31:42 GMT 1
Historien bag Historien
År: 0
År: 0
Solen skinnede let over det store land, prydet med harmoni og en fred som alle trives og havde det godt med. Racerne, både dagens og nattens væsner levede i en ro som gik igen over det store land.
Landet, præget af solens varme lys om dagen og månens skin om natten, et sted som blev beregnet som et paradis for alle, alle havde deres plads og deres sted at trække sig tilbage til, væsnerne som levede og benyttet sig af mørket trak sig tilbage til en del af det store land og dem som levede og benyttet dagen og dets lys tral sig til den anden del.
Kongen som herskede, en flot ung mand i sin bedste alder, en kriger af magisk æt, den bedste konge som landet nogensinde havde haft som regent, en konge som var populær og respekteret af alle racerne og væsner.
Alle ventet at denne fred skulle vare, men de tog alle fejl, kongen fik sat et brat stop på sit unge liv, efter en ridetur som han tog sig til i dagligdagen, længe var han spået en tidlig død, men ingen havde sagt noget om hvem eller hvornår dette skulle foregå.
Som alle steder fandtes det oprørere som selv ønskede magt, en magt som den unge konge havde holdt for sig selv igennem sin regeringstid.
Han red alene, på sin prægtige hvide ganger igennem den flotte og tætte skov, med trækronerne som mere eller mindre holdt al lys ude og lod skoven henlagt i et roligt og behageligt mørke, under kronerne fandt man de ældgamle egetræer, alle som kunne fortælle sin egen livshistorie, hans hvide ganger gjorde som altid et stop ved den lille bæk, bækken som flød igennem området, en lille pause som han altid yndet sin prægtige hingst.
Hingsten som gik under navnet Gialo, var lydig og stod der da kongen, som selv gik under navnet Marvila, gik sig en rolig tur over en sti som førte op over mod højen, det som han så ikke vidste var at dette var hans sidste skridt.
Et højt gisp kunne høres i området, lige så pludselig og uventet som en pludselig vind efterfulgt af et bump, Marvila rullede ned af højen og landede i de visne blade som dæmpede for det lange fald, han blev liggende stille, trak vejret dybt, han mærkede med en forsigtig hånd over sit bryst, en sort pil sad fast i hans brystkasse, han mærkede pilespidsen med en rolig pegefinger, den var truffet igennem hans ryg. Skikkelser nærmede sig, med deres bue hævet, den tætte skov afslørede ikke deres race men kun deres skikkelse, sorte som skyggerne, ikke til at sige om det var af natten eller om det var af dagens væsner.
De holdt sig i en afstand, var sikker på at Marvila ikke vil kunne se dem, ikke sagde de noget som vil kunne afsløre dem eller deres race, det hele virkede planlagt.
Marvilas blik var sløret, men skimtede de tre skikkelser som stod væk fra ham, de snakkede, snakkede på et underligt sprog han ikke kunne finde hoved eller hale i det, en gik frem, iført en mørk kappe som dækkede hans krop, fra top til tå, umuligt at kunne placere ham det ene eller det andet sted, han fremfandt en kniv, en skarp kniv, bladet var mørkt, uhyggelig mørkt, skikkelsen som var kommet frem mod Marvila lænede sig stille over ham, lagde en hånd på hans bryst og holdt ham nede.
Marvila fandt problemer med at holde sig i ro, men havde intet valg da skikkelsen som han endnu ikke kunne se hvad var, tog fat i pilespidsen som smerteligt stak igennem hans bryst. Marvila gispede og spændte alle muskler for at lede smerterne andre steder.
”Hvorfor?” var det eneste som Marvila fik frem under den smertelige behandling, skikkelsen grinte, et ondt og koldt grin.
”Magten tog du, magten beholdte du og magten tager vi fra dig” sagde stemmen med en kold røst, det mørke blad lod han let glide over Marvilas krop, skar roligt op i hans skjorte og afslørede den perfekte overkrop, præget af flotte muskler, det mørke blad kørte stille over den, lavede et flot blodspor efter sig, Marvila lagde hovedet tilbage og bed tænderne sammen, det brændt og det syrede i hele hans krop, skikkelsen hævede bladet lige over brystet for så at hurtigt stikke, et højt skrig kunne høres over store dele af skoven, kongen var død.
Meldingen om kongens død bragte uro over landet, nogle måtte overtage, men ingen ønskede at gøre det, frygten for at skulle gå igennem det samme som Marvila gjorde det, en så kendt og folkevenlig magiker som han var, skulle lide den skæbne var noget som mange helst vil undgå. Enkelte fandt modet til at stille op, Magikerne og Warlockerne, begge med deres medfødte magiske evner, de eneste som følte sig værdige til at skulle påtage sig tronen. Hvem der så skulle påtage sig tronen, herskede der stor tvivl om, begge racer med stort magisk potentiale og med muligheder til at kunne styre landet med god hånd.
Warlockerne ønskede den lige så højt som Magikerne, Magikerne for at føre Marvilas styresæt videre, på samme måde som han selv gjorde det, og Warlockerne for at fremme nye værdier til tronen for at lede landet ind i en ny tid.
Magikerne og Warlockerne som begge ønsket tronen påbegyndte indre strider racerne imellem for at få tronen, en strid som varede i flere år, men som ikke kun endte med at omhandle dem, andre racer blev trukket ind i billedet for at få magten over landet, Englene og Elverne støttede Magikerne da de ønskede at fortsætte med det gamle styre som Marvila havde benyttet og hans måde at styre landet på, Warlockerne blev støttet af blandt andet Dødsengle og deres Sortmestre for at nå deres mål.
Uanset hvor meget de kæmpede kom de ingen vegne og valgte fredeligt at gå til et møde, racerne imellem, her kom de frem til den eneste løsning som de alle kunne leve med og racerne kunne få det styre som de ønskede – Landet blev delt i to.
Light som Magikerne valgte at kalde deres del, fortsatte med det samme styre som Marvila havde pålagt dem, Darkness som Warlockerne valgte at kalde deres del, her indførtes der nye teknikker og strategier for at kunne styre deres land.
Selvom landene nu var delt, i Light og Darkness, hvilede ikke den lange fred som folk længtede efter, den lette hungeren som hvilede i begge lande efter at igen få landet samlet under et styre, var en drøm som voksede i dem, et mål at nå, igen at tage kontrollen og lede styret videre.
Forholdet mellem begge lande er meget hårdt presset, i flere generationer er drømmen gået videre og stadig med det mål at få landet samlet til det store som det var under Marvilas tid, nu er det nået til Elanyas generation, Magikeren som leder landet i Light og Fabian som leder det i Darkness, deres børn, Prinsesse Celina og Kronprins Gabriel, tvillingerne som lever i Light og Lyra som nu har overtaget efter sin fars død prøver at opnå det samme mål, at få modparten til at måtte overgive sig og på den måde tage kontrollen over landet og igen få det samlet, som det var før, Marvila kongen som var et forbillede for alle, hans styre er drømmen som skal opnåes, om Magikerne fortsætter at styre eller om Warlockerne skal tage over når landet engang igen skal samles..
