Searching in a dangerous place

[Deleted]

At han tilbød hun tog med ham, fik hende til at gå lidt i stå, det var som om at hele verdenen omkring hende holdte vejret og alting gik i stå, hun kiggede op mod ham med tåre i øjnene og et smil voksede på hendes læber, inden hun nærmest småhoppede ind i et kram med ham igen. Hun var så lykkelig for at gøre hans ord og at få et arbejde ville da slet ikke gøre noget, hun havde altid ønsket sig et. Myrina kunne ikke lade være med at stille sig på tær og give ham et kort og blidt kys, hun kunne slet ikke fatte at han gjorde det for hende.
"Du er så vidunderligt et væsen, jeg lover at gøre mig fortjent til at tage med dig Elijah. Jeg har intet imod at skulle arbejde, det vil jeg med glæde, det er da det mindste jeg kan gøre." Lød det varmt fra hende, hun kunne slet ikke forstå han virkelig ville tage hende med sig, men hun skulle nok sørger for at han ikke ville fortryde det. Jack ville nok ikke opdage hun var væk alligevel, hun havde gjort meget for at undgå ham og hans skuffede og vrede blikke. At han skulle forelske sig i hende var virkelig trist, hun følte jo intet andet end venskab, ja faktisk havde hun set ham som sin bror. Det var så forkert og snørklet og han havde ikke godtaget en blid afvisning, han gav hende skyldfølelse og kørte virkelig på det og blev ved med at prøve at smigre sig ind på hende. Det var virkelig blevet ubehageligt til sidst og hun gav ham et valg, hvilket gjorde de ikke så hinanden mere. Ikke før han tog sig sammen og accepterede de ikke kunne være sammen på den måde. Myrina hadet det, men Elijah fik hende til at glemme og lige nu var hun saglig og lykkelig.

[Deleted]

Elijah kunne se hvordan hendes sorg blev vendt til lykke og han kunne ikke andet end at smile til hende og stryge hende blidt over håret. Han betragtede hende roligt som hun nærmest hoppede ind i hans favn i et nyt kram, hun strakte sig mod ham og han rykkede sig ikke da hendes læber blidt mødte hans. Han havde virkelig stadig svært ved det når det ikke var ham som startede det men han var virkelig opsat på at blive bedre! Han sendte hende et roligt smil. "Du har allerede gjort det fortjent til at komme med bare fordi du er dig, Myri. Arbejde vil der være nok af og dine leve forhold vil blive meget anderledes end det du er vant til fra skoven. Det vil være dig en stor omvæltning, det håber jeg at du er klar over" sagde han blidt og kyssede hende på panden. At hun havde haft så mange problemer med Jack vidste han virkelig intet om. At Jack var blevet forelsket i hende havde han virkelig ingen ide om fordi hun jo intet havde sagt til ham. Det var en trist tanke at bror og søster var endt på den måde for Elijah ønskede jo ikke at skille hende fra hendes eneste familie. Han betragtede hende en smule, hun virkede som om at dette valg var et valg hun virkelig ville og så kunne han vel ikke forlange andet. Måske hun endda havde tænkt over det i længere tid inden han dukkede op igen. Han lagde armene lidt mere om hende og holdt hende tæt ind til sig. "Er der noget du mangler fra landet her eller noget du ønsker at tage med eller en du ønsker at snakke med? For hvis ikke vil jeg gerne afsted så hurtigt som muligt. Vejen er lang og min mor er stadig ikke helt rask. Jeg er nød til at tage ned og hjælpe hende." Han sendte hende et roligt smil. Det faktum at hun gerne ville med glædet ham faktisk rigtig rigtig meget, det var sikkert!

[Deleted]

Det normale ville have været at være nervøs og slet ikke føle sig klar på sådanne kæmpe forandringer i sit liv, men hun glædet sig og følte at det var den rette vej hun var på, hvilket gjorde alting så meget lettere. Desuden, så havde Elijah en beroligende effekt for hende, han fik det til at virke som om at alting uanset hvad, nok skulle gå. Det var fantastisk at have det sådan og hun glædet sig umådelig meget til at møde hans mor og hun var sikker på at hun var en fast, men kærlig kvinde, sådan fik han hende til at lyde i hvert fald. De ting han sagde fik hende til at smile genert, det var da noget sludder, hvordan kunne hendes væsen i sig selv være nok til at gøre sig fortjent? Hun var jo ikke nogen særlig, for nogen, andre end Jack, på en helt forkert måde. Tanken fik hende til at rynke på næsen og så rystede hun på hovedet. Nej nu ville hun ikke miste sit gode humør. Hvis hun kunne, ville hun have skrevet et brev til Jack, som han kunne have fået, men da hun jo hverken kendte til at læse eller skrive, blev det rimelig svært. Hun vendte blikket ind mod byens gader, måske skulle hun bare rejse og så få sendt bud så han ikke prøvede at stoppe hende. Den her beslutning havde hun fred i og lige nu, måtte hun for en gangs skyld tænke på sig selv. Landet her havde jo ingen betydning for hende som sådan, så hun ville ikke savne andet end skoven, og noget som hun allerede havde mistet, så der var intet at tabe.
"Det er jeg, men jeg ved at så længe du er der, så skal jeg nok klare den." Sagde hun så med et smil, hun nussede hovedet ind mod hans brystkasse og havde virkelig ikke lyst til at skulle lade sig skille fra hans krop. Hans arme var hendes begreb af hjem og hun kunne ikke lide tanken om at forlade den, heller ikke bare for at gå ved hans side, i hvert fald ikke endnu. Men hans næste ord, fik hende til at indse de jo nok var nød til det, desuden var hun også ivrig efter at møde hans mor.
"Jeg bære altid, alting på mig, jeg har jo intet hjem at have det i. Jeg rejser let. Min violin og min taske." Sagde hun og klappede på sin taske, hvori hans skjorte lå stadig. Hun smilede ved tanken, den var dejlig at sove i og hun havde sovet i den hver nat lige siden hun havde fået den. Myrina havde godt tænkt på at aflevere den tilbage, men hun kunne så godt lide den og han lod ikke til at savne den. Et enkelt blik blev sendt mod byen igen, hun rystede på hovedet, en dag ville hun nok fortælle Elijah om det, men ikke nu, hun skammede sig stadig for meget og var virkelig flov over det. Desuden, måtte det ikke ødelægge noget af det som skete nu og hun ville nok ikke kunne snakke om det uden at flæbe som en gal.
"Lad os tage afsted Eli." Mumlede hun glad, hun lukkede øjnene og nød den sidste tid i hans arme, inden hun selv valgte at træde ud af hans favn.

[Deleted]

Elijah elskede sin mor over alt andet på denne jord. Deres tid sammen havde været kort, ekstrem kort faktisk men det gjorde ham virkelig intet i længden. Hun havde altid betydet en del for ham og det at han havde fundet hende igen vækkede de gamle følelser frem igen. Han smilede roligt til Myrina, han var sikker på at Elmyra ville byde hende velkommen og han havde haft ekstremt brug for at snakke med hende. Deres sidste møde havde været anderledes, Elmyra havde været anderledes, det var som om han ikke længere kendte hende så godt men det skulle bare læres. Det var som om at de begge gemte skeletter i skabet lige nu. Hun strøg bare Myrina over håret og betragtede hende. Hun var fantastisk, hun var virkelig noget af det sødeste som han kendte og han kunne virkelig ikke forstille sig andet end at hun ville passe perfekt ind sammen med dem i Imandra. Han sendte hende et blidt smil. Hun vidste det ikke endnu men hendes tilværelse ville blive anderledes. Elmyra havde overtaget Det Mørke Morgengry i New Dale som var slottet i landet, hendes liv ville være fra at bo ude i skoven til at bo på et slot. Der var stadig ved at blive renoveret men det ville komme iorden snart. "Jeg er sikker på at du nok skal klare den. Du er meget velkommen hos os" sagde han mildt. Han mærkede hvordan hun søgte ud af hans favn, ikke fordi det gjorde ham så meget men han ville snart skulle have hende nær igen. Vejen var lang og farlig, især gennem Dvasias som de desværre ikke kunne komme uden om så han havde bestemt ikke tænkt sig at gå hele vejen. "Hvis du er sikker på at du er klar så lad os tage afsted. Men jeg vil have at du er helt sikker." Han betragtede hende en smule. Det undrede ham at hun ikke ville finde Jack men hvis de ikke rigtig snakkede? Han ville ikke komme mere ind på det nu for han fik virkelig en følelse af at hun ikke ønskede at snakke om det overhovedet så han ville vente med at spørge hende om det til et andet tidspunkt.

[Deleted]

Hvad der ventede hende i hendes tanker, var tid med Elijah og et liv hvor han ikke var flere mile væk, men lige i nærheden og den tanke, det var en drøm der kom i opfyldelse. At hun var velkommen var en rar tanke, hun havde alle mulige forstillinger om hvordan hans mor måtte se ud og hvordan hun var, det var en dejlig tanke. Det var godt at han havde familie, hun var glad på hans veje og hun glædet sig til at se hvordan familielivet var tæt på. Jack havde været den eneste hun havde haft og han havde skubbet hende væk som familie og tilnærmet sig i grænseoverskridende handlinger. Der var ikke mere familie at hente hos ham, alle de år hvor de var vokset op sammen, smidt lige ud af vinduet som betød hun ingenting, eller lidt for meget. Myrina kunne ikke finde ud af det og ville heller ikke, for en ting var sikkert, han kunne ikke acceptere hun så ham som en bror som hun altid havde gjort. Og selv da de bare prøvede som venner, så blev han vred og var umulig at være i nærheden af, han prøvede jo hele tiden at kysse hende. Det fik hende til at få det ubehageligt i kroppen og et kort øjeblik rystede hun i en form for kuldegysninger.
"Jeg er helt sikker, og jeg glæder mig så meget til at møde din mor og se din verden." Kom det fast fra hende, hun sendte ham et kærligt smil og lod sin hånd glide kort ned af hans arm for så at tage fat i hans hånd og knuge den. Han var en dejlig mand, og nok var hans liv hende et mysterium, men hun skulle nok få ham til at åbne lidt og selv hvis hun ikke kendte alt, ville hun være der og holde om ham. At hun havde lyst til at kysse på ham hele tiden, det var hendes lille hemmelighed og hun kunne i det mindste styrer sig, specielt fordi hun jo også havde fundet ud af han ikke var helt tryg ved det. En ting hun heller ikke vidste hvorfor, men han havde kysset hende, så han ville jo gerne, men havde brug for tid til at arbejde med sig selv og det ville hun gerne hjælpe med.

[Deleted]

Elijah sendte hende et lille smil. Det ville absolut blive meget lettere for ham at have hende i nærheden for .... han kunne jo virkelig godt lide hende. Han havde det bare utrolig svært ved det hele. Han strøg hende let over kinden, han kunne se at der var noget som gik hende på, han kunne ikke lide det. Hun skulle have det godt og være glad og han kunne se at hun måtte kæmpe for det. Han tog lidt forsigtigt fat i hende da hun næsten rystede og derefter tog hans hånd. Hans blik søgte hendes tydeligt bekymret. "Jeg aner ikke hvad der er sket mellem dig og Jack men du lader ikke til at have det ret godt over det, Myri. Hvis du har brug for det så er jeg der for dig at snakke med og hvis du ikke har lyst til at snakke med mig er der en præst på det sted vi skal være som er rigtig god at snakke med. Du må ikke lukke det inde for det kan ende med at æde dig op indefra" sagde han bekymret og strøg hendes kind. Han kunne virkelig ikke lide at hun havde det sådan, hun var en fantastisk glad pige normalt og han ville bare gerne have at hun blev ved med at være sådan. Han sendte hende et lille smil hvorefter han rejste sig en smule op igen. Han strakte sig og på ryggen dukkede de store hvide vinger frem på ryggen som virkelig kendetegnede hans engle race. Han slog en gang med dem og vendte opmærksomheden mod hende på ny. Forsigtigt hev han hende indtil sig igen og holdt godt fat om hende. "Jeg har ikke tænkt mig at vi skal gå hele vejen. Du er ikek bange for højder, vel Myri?" Han sendte hende endnu et smil og lod hovedet søge let på sned. Det var egentlig længe siden han havde fløjet sammen med en anden.

[Deleted]

Var det så tydeligt? Hun så lidt skamfuldt ned mod jorden, pokkers. Det var jo ikke at hun ikke ville snakke med ham om det, men bare ikke nu, hun var ikke parat og desuden ville der bare gå længere tid før de kom tilbage til hans mor og det ville hun heller ikke have på skuldrene. Hendes blik vendte blidt op igen og hun sendte ham et roligt og blidt smil, hun skulle jo nok klare den, det følte hun nu hvor han var her.
"Hvis jeg går til nogen Eli, så bliver det dig, men jeg har brug for tid." Lød det stille fra hende, hun havde ikke modet nu, men det skulle nok komme og hun glædet sig da også til at få snakket ud om det, men for nu, måtte hun holde det lidt på afstand og glæde sig over sit nye eventyr. At han bekymrede sig sådan, gjorde hende dog glad, han lagde mærke til hende og han tog hensyn. Han var så dejlig, hun kunne slet ikke begribe det og var stadig i tvivl om hun drømte eller om han nu virkelig var der. At hans vinger kom frem, fik hende til at stirre, det var ikke pænt gjort af hende, men de var så fine og hun kunne slet ikke få øjnene fra dem. At han hev hende ind til sig fik hende til at le, hun så op mod ham og bed sig i læben, ville han flyve?! Med hende?! Sommerfuglene var i krig i hendes mave, hun rystede på hovedet og kunne næsten juble, hun skulle flyve, det havde hun altid drømt om.
"Jeg tror det ikke, jeg har aldrig været højere oppe end trækronerne i skoven, men det kilder altid i maven at være deroppe." Sagde hun så og man kunne se begejstringen og glæden i dette, hendes øjne strålede af lykke og glæde. Det skulle nok blive en fantastisk tur og hun var slet ikke i tvivl om han kunne bære hende, hun var jo så lille i forhold til ham og hendes violin og taske vejede ikke det store.

[Deleted]

Der var ingen grund til at hun skammede sig. Han vidste at det måtte være hårdt for hende, han vidste at Jack jo var som en bror for hende og hvad end der var sket mellem dem så påvirkede det hende meget. Han lod hovedet søgte let på sned og strøg hende blidt over kinden. Han vidste at hun nok ikke have lyst til at snakke om det og at det var derfor hun tav overfor ham men han kunne stadig ikke lide det. "Tid skal du få bare du lover ikke at holde det inde for evigt. Tro mig, jeg taler af erfaring og det er virkelig ikke en god ting at holde inde" sagde han mildt. Han sendte hende et lille smil. Hun ville snakke med ham om det og det var en tanke som glædet ham rigtig meget. Han ville gerne dele sine problemer med hende men ..... hun var bare så ung. Hvordan kunne hun forholde sig til det. Han lod hovedet søge let på sned, måske når hun var ældre kunne hun forholde sig til hans problemer men for nu måtte han døje med dem alene. Hendes reaktion på hans vinger fik ham til at grine, han havde altid haft dem skjult når de var sammen fordi det var meget let at bevæge sig uden. "Kan du lide dem?" spurgte han en smule drillende før han hev hende helt indtil sig og holdt godt fast i hende, han skulle jo ikke have at hun faldt.
Han sendte hende et smil og med en meget blød bevægelse satte han af fra jorden og fløj med lethed op når trækronerne hvor hun sagde at hun havde været oppe. "Vi kommer til at flyve meget højere end dette." Han slog en gang med de store vinger og førte dem længere op, så langt som han turde at komme op før luften blev tynd men stadig så højt at de ikke ville blive set på jorden. "Du er ikke bange vel?" spurgte han og holdt hende tæt.

[Deleted]

Det var rart at han ville give hende tid, hun skulle nok betro sig når hun var klar, ligesom han jo også havde brug for tid, gik hun ud fra, men de havde jo stadig heller ikke brugt så meget tid med hinanden endnu og kendte ikke hinanden som sådan. Måske havde de et indtryk af hinanden, og de kunne godt lide hinanden, men der kunne gemme sig ting under facader, noget hun aldrig tænkte over, da hun jo var pænt naiv når det kom til sådan noget. I hendes øjne var han et uskyldrent væsen som kunne bære al vægt der tyngede dem han elskede, han var en god og vidunderlig mand.
"Jeg lover at jeg ikke går med det for længe." Forsikrede hun ham. Han skulle ikke bekymre sig mere om det. Nu skulle de se fremad og hun var allerede virkelig oppe og køre indeni, for det her skulle nok blive helt vildt fantastisk. At han spurgte fik hende til at rødme lidt, det gik op for hende hvor meget hun egentlig havde stirret på dem og på ham. Hun nikkede forsigtigt.
"Meget, de er smukke, du er smuk." Beundringen stod igen malet i hendes ansigt og øjnene som sugede alle små detaljer til sig, hun elskede at finde ud af nye ting omkring ham, han var fyldt med overraskelser og det ville hun aldrig blive træt af. Myrina nød at de skulle rejse sådan, til dels fordi hun glædet sig til at skulle flyve, men også fordi hun fik lov til at være tæt på ham under hele turen. Da de lettede, gav det et sug i hendes mave, så var det nu, hun kom op og flyve. Selvom hun følte hun var det i forvejen når hun var sammen med ham, nu var det bare mere bogstaveligt, det fik hende til at fnise lidt at tænke på, hun så rundt og var ufatteligt nysgerrrig på hvor højt de var oppe og så udsigten.
"Er du vanvittig? Det er vidunderligt!" Klukkede hun begejstret og kiggede rundt, jo højere op de kom, jo mere følte hun at hun skulle eksplodere, hendes krop elskede det og hendes sind elskede det. Hun fortrød på ingen måde at skulle tage med ham, hun var i drømmeland og nød det hele. Alle små indtryk, som store, alt blev slugt råt.

[Deleted]

Elijah betragtede hende lidt. Han kunne virkelig ikke lide at det påvirkede hende på denne måde som det gjorde for han kunne jo se det på hende. Hun havde det ikke godt med situationen med Jack men et sted var han glad for at hun ville snakke med ham om det når hun bare havde fået lidt tid. De svære ting i ens liv ville aldrig være sjove at snakke om men det var virkelig vigtigt at man ikke bare gik med dem selv. Han talte af erfaring, hvad han havde været igennem som lille havde han aldrig delt med nogen andre og han vidste ikke om han nogensinde ville være i stand til det. "Det er godt" endte han med et lille smil og strøg hende over kinden. Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun rødmede. Jo hun havde skam stirret, ikke fordi det gjorde ham noget som sådan. Han var vant til det når han havde det store vinger på ryggen fremme. Hovedet søgte let på sned og han sendte hende et roligt smil. "De er praktiske til sådanne situationer og jeg må indrømme at jeg ikke er nær så smuk som dig, kæreste Myri."
Han tog hende med sig op i himlen, han ville være sikker på at de var så højt oppe af de ikke ville skulle frygte noget fra jorden. Han kunne ikke lide tanken om at flyve over muren men det var nemmere når de var to på denne måde. Han holdt godt fast i hende og hans styrke gjorde at det ikke påvirkede ham det mindste at have hende med. Hun var jo let som en fjer for ham. At hun blev så begejstret for at flyve kunne han ikke lade være med at grine af. Han tænkte jo ikke så meget over det men hun havde sikkert aldrig fløjet gennem luften på denne måde som han havde det. Det var virkelig sjovt at se hendes reaktion og han nød den hele vejen til Imandra.

//OUT

[Deleted]

Alt ved ham beundrede hun og der var intet som ville kunne gøre hun så anderledes på ham, det var hun sikker på. Hun var ikke klar over hvad han havde været igennem, eller hvad der kunne ske med folk. Hendes forældre var selv blevet taget voldsomt fra hende, men hun var kun 4 år og hun havde fortrængt det, hvilket nok skulle bide hende en dag, men indtil nu tænkte hun ikke over det, andet end at hun ingen havde haft igennem sin opvækst. Alt hun husker var at Jack fandt hende og at de hjalp hinanden igennem et liv uden forældre af nogen form. Det var rart at have en anden tæt på nu, hun ville ikke undvære Elijah for noget og som hun var der i hans arme, oppe i luften, havde hun aldrig følt sig mere lykkelig og hjemme. Myrina var ung og hun havde jo aldrig oplevet nogen former for traumer eller uret som sådan, hun havde været blind naiv i forhold til at se det og kun alt dette med Jack havde faktisk været et traume for hende. Han ord fik hende til at smile og rødme stort, han synes hun var smuk, det var en tanke hun bestemt godt kunne lige. Før hen betød sådan noget jo ikke så meget, men lige når det kom fra Elijah og med de ting hun nu var blevet klogere på, så var hun lige det mindre naiv og lidt mere modtagelig for røde kinder. Hun sagde ikke mere, men nød bare turen, for det var en smuk udsigt uanset hvad, om hun kiggede rundt eller op på ham. At sidde så længe i hans arme gjorde hende saglig og hun var bestemt ikke træt af det på noget tidspunkt, men hun blev smådøsig af trygheden i det hele og kæmpede lidt for at holde sig vågen.

//out